J . N r . 2 0 0 4 - 8 1 1 3 - 1 3 1
NOTAT
Til ministeren
14. februar
2006
Kommenteret høringsnotat om udkast til forslag om ændring af ophavsretslo-
ven (tekniske foranstaltninger og blankbåndsordningen)
Kulturministeriet sendte den 23. januar 2006 et udkast til lov om ændring af ophavs-
retsloven (tekniske foranstaltninger og blankbåndsordningen) i høring med frist til den
10. februar 2006.
Frem til den 13. februar 2006 havde 54 organisationer mv. afgivet høringssvar, se bilag
1.
I det følgende redegøres for hovedsynspunkterne i de modtagne høringssvar.
1. Tekniske foranstaltninger (§§ 75 c og 75 d)
§ 75 c beskytter tekniske foranstaltninger m.v., hvilket typisk vil sige kopispærringer på
henholdsvis fysiske cder og dvd-film m.v. Reglen indeholder et forbud mod omgåelse af
kopispærringer med henblik på kopiering samt et forbud mod fremstilling og omsætning
m.v. af hjælpemidler, der kan bruges til omgåelse.
§ 75 d regulerer forholdet mellem beskyttelsen af de tekniske foranstaltninger på fysiske
produkter og visse undtagelser fra rettighedshavernes enerettigheder. Det følger af
bestemmelsens stk. 1, at Ophavsretslicensnævnet på begæring kan pålægge rettigheds-
havere, som har anvendt kopispærringer i forhold til deres produkter, at muliggøre
kopiering af disse produkter i henhold til visse undtagelsesbestemmelser, fx undtagelser
til fordel for syns- og hørehandicappede, undervisningsinstitutioner og biblioteker. Hvis
rettighedshaverne ikke imødekommer pålægget, har brugerne ret til at omgå kopispær-
ringerne. Efter § 75 d, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 kun anvendelse, i det omfang
rettighedshaveren ikke ved frivillige foranstaltninger har sikret, at brugeren uanset
anvendelsen af kopispærringer kan drage fordel af de nævnte undtagelsesbestemmelser.
Ordningen omfatter ikke bestemmelsen i § 12 om privatkopiering.
Statsbiblioteket, Biblioteksparaplyen og Danmarks Forskningsbiblioteksforening finder
ikke, at proceduren i ophavsretslovens § 75 d er tilfredsstillende. Hvis rettighedshave-
ren hverken frivilligt eller efter pålæg fra Ophavsretslicensnævnet muliggør kopiering
af det kopispærrede produkt, er det op til biblioteket selv at omgå kopispærringen for at
kunne kopiere i bevaringsøjemed. Da det imidlertid hverken er lovligt at fremstille eller
omsætte hjælpemidler til en sådan omgåelse, vil biblioteket ikke kunne omgå kopispær-
ringen og dermed heller ikke kunne foretage kopieringen. Statsbiblioteket ønsker en