Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 165 - spørgsmål 2) som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2006.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. marts 2006 fra KommuneKredit, jf. L 165 – bilag 6.”

 

Svar:

KommuneKredits henvendelse af 6. marts 2006 til Folketingets Kommunaludvalg er foranlediget af Finansrådets supplerende høringssvar af 24. februar 2006 vedrørende forslag til lov om Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommentarer til Finansrådets høringssvar af 24. februar 2006 fremgår af høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg af 27. februar 2006, og ligger i det væsentligste på linje med KommuneKredits henvendelse til Folketingets Kommunaludvalg af 6. marts 2006, herunder blandt andet vedrørende følgende:

 

KommuneKredits mulighed for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån

Det fremgår af KommuneKredits skrivelse af 6. marts 2006, at foreningens muligheder for at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån er mere restriktive end de, der gælder for pengeinstitutter, og at det derfor ikke er konkurrencemæssigt problematisk at tillade denne adgang under tilsyn af indenrigs- og sundhedsministeren.

 

Kommentar:

KommuneKredits adgang til at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån fremgår af lovforslagets § 9, hvori det foreslås, at optagelse af lån uden øjeblikkeligt genudlån reguleres af tilsynsmyndigheden.

 

Med denne bestemmelse skabes der grundlag for, at tilsynsmyndigheden kan give foreningen mulighed for i større omfang end i dag at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån med henblik på at forbedre foreningens likviditetsberedskab. Foreningens låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån må dog ikke have et omfang, som ikke kan begrundes set i forhold til foreningens almindelige udlånsvirksomhed. Således kan der fastsættes regler om, at lån uden øjeblikkeligt genudlån ikke må overstige det budgetterede bruttoudlån plus refinansieringsbehovet for eksisterende udlån inden for en nærmere defineret periode. Endvidere skal reglerne for styring af finansielle risici i lovforslagets § 9, stk. 3, sikre, at midler som følger af låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån kan opgøres, og at risikoen forbundet med låneoptagelse uden øjeblikkeligt genudlån minimeres.

 

KommuneKredits adgang til at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån vurderes, på baggrund af ovennævnte betingelser for låneoptagelsen, ikke at indebære en konkurrencemæssig fordel. Derudover skal det bemærkes, at pengeinstitutter ligeledes har adgang til at optage lån uden øjeblikkeligt genudlån, dog uden restriktioner af den art, der fremgår af lovforslaget og bemærkningerne hertil.

 

KommuneKredits kapitalkrav

Det fremgår af KommuneKredits skrivelse af 6. marts 2006, at KommuneKredits kapitalkrav på 1 pct. ikke kan sammenlignes med pengeinstitutters kapitalkrav på 8 pct., da de 8 pct. beregnes af de risikovægtede aktiver, hvor lån til kommuner vægtes med 0 pct. Når pengeinstitutter yder lån til kommuner, er der således ikke krav om henlæggelse af kapital til sikkerhed for lånene.

 

Kommentar:

Kapitalkravet for KommuneKredit og for pengeinstitutter opgøres forskelligt og er således ikke er direkte sammenlignelige. Det bemærkes, at KommuneKredits kapitalkrav i lovforslaget er fastsat med baggrund i KommuneKredits særlige sikkerhedsgrundlag, jf. det følgende afsnit.

 

KommuneKredits særlige sikkerhedsgrundlag

KommuneKredit gør i henvendelsen af 6. marts 2006 rede for foreningens særlige sikkerhedsgrundlag i form af den solidariske hæftelse. Det kan efter KommuneKredits opfattelse ikke betegnes som konkurrenceforvridning, at en kreds af gode låntagere går sammen og hæfter for hinanden for at opnå bedre lånevilkår.

 

Kommentar:

Det skal bemærkes, at baggrunden for KommuneKredits konstruktion er, at kommunerne ved at lægge deres kreditværdighed sammen og hæfte for hinanden kan opnå bedre vilkår end hvis hver enkelt kommune skulle optage lån selvstændigt. KommuneKredits særlige sikkerhedsgrundlag udgøres af medlemmernes solidariske hæftelse for foreningens forpligtelser, og den samlede kommunale sektors økonomi, herunder kommunernes selvstændige skatteudskrivningsret. Denne konstruktion findes ikke konkurrenceforvridende.