Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato 11. april 2006  

J nr.             400-7

  

 

Trafikudvalget har i brev af 21. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 7 (L 162), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 7:

 

" Har regeringen taget stilling til, hvorvidt man vil gennemføre kapacitetsforbedringer på strækningen fra Frederikssund til Motorring 4 som motorvej, og i bekræftende fald, med hvilken løsning?"

 

Svar:

 

Regeringen og forligspartierne besluttede med trafikaftalen af 5. november 2003, at der skulle gennemføres en supplerende VVM-undersøgelse af mulighederne for en udbygning af Frederikssundsvej. VVM-redegørelsen offentliggøres inden sommeren 2006, og vil herefter blive fremlagt i offentlig høring.

 

Når VVM-redegørelsen har været i offentlig høring, udarbejder Vejdirektoratet et høringsnotat og fremsender en indstilling til Transport- og Energiministeriet. Vejdirektoratets indstilling forventes at foreligge i efteråret 2006 med henblik på en politisk stillingtagen til den videre linjeføring fra Motorring 4 til Frederikssund. 

 

Den supplerende VVM-undersøgelse vil afdække mulighederne for – og konsekvenserne af – at etablere en forøget vejkapacitet i Frederikssundfingeren ved udbygning af strækningen fra Frederikssund til Frederikssundmotorvejen. Den supplerende VVM-undersøgelse gennemføres i forlængelse af den VVM-redegørelse for en ny højklasset vej i Frederikssundfingeren, der blev offentliggjort og sendt i høring i 2002.

 

Undersøgelsen er tilrettelagt, så den omfatter forskellige løsningsmuligheder for en udbygning af Frederikssundsvej. Udover et alternativ, hvor Frederikssundsvej udbygges til en motorvej, undersøges også et alternativ baseret på et forslag fra foreningen Grøn Trafik i Bycirklen.


Dette alternativ omfatter bl.a. etablering af niveaufri kryds på strækningen gennem Ballerup og mindre krydsforbedringer på strækningen fra Ballerup til Frederikssund samt forbedring af den kollektive trafik.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen