Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             10. maj 2006

J nr.             400-7

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 30 (L 162), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 30:

 

"Vil en omlægning af det øgede transportbehov til kollektiv trafik give færre trafikdræbte end en udbygning af Frederikssundsvejen til motorvej?"

Svar:

 

Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig.

”Ifølge Vejdirektoratets effektberegninger medfører 1. etape af Frederikssundmotorvejen en reduktion af personskadeuheld på ca. 6 pr. år som følge af en aflastning af det eksisterende vejnet, når der også tages hensyn til de uheld, der kan forventes på motorvejen og forbindelsesvejene til denne.

I forbindelse med VVM-undersøgelsen af en ny højklasset vej i Frederikssundfingeren undersøgte Vejdirektoratet, hvilke konsekvenser det ville have, at styrke S-togsdriften i Frederikssundfingeren og indsætte en række tværgående busser. Undersøgelserne viste, at det ville indebære en marginal effekt i forhold til antallet af personskadeuheld.”

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen