Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             10. maj 2006

J nr.             400-7

  

 

Trafikudvalget har i brev af 4. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål 22 (L 162), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 22:

 

"I forlængelse af svaret på spørgsmål 11 og 16 ønskes det oplyst præcist, om det samlede areal til rekreative formål vil blive genetableret og i givet fald hvor, eller om det inddragne skovareal blot vil blive erstattet af skov andre steder i Vestskoven, hvor der i dag er åbent terræn, således at det samlede areal til rekreative formål vil blive reduceret."

Svar:

 

Vestskoven er en relativ ung skov, der består af mange forskellige naturområder, herunder skovbeplantede områder, men også lysåbne områder og sletteområder. Vestskovens samlede areal udgør i dag ca. 1350 ha.

De skovarealer, som inddrages ved anlæg af motorvejen, vil blive retableret med udgangspunkt i Vestskoven – det vil sige i tilknytning til, men ikke i, den nuværende Vestskov.

Erstatningsskoven vil således ikke blive tilplantet i lysåbne områder eller sletteområder i den nuværende Vestskov, men på andre arealer, der ligger op til Vestskoven.

Herudover vil der blive afsat midler til etablering af yderligere 26 ha skov i tilknytning til Vestskoven, når der viser sig mulighed for at erhverve arealer hertil. Dermed øges Vestskovens samlede areal.  

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen