Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København, den 21. marts 2006

Sagsnr. 6148

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 6. marts 2006 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 5 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 160 (forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme):

 

Spørgsmål 5:

”Når ministeren forudser, at lovforslagets bestemmelse om mindre krav til andelen af ejet landbrugsjord vil føre til et fald i priserne på dyrkningsjord, følger det så ikke, at efterspørgslen på lejet landbrugsjord vil stige, og prisen på lejet landbrugsjord ligeså?”

 

Svar:

De animalske produktioners voldsomme efterspørgsel af landbrugsjord i de senere år har været drevet af behovet for at råde over det nødvendige areal til den givne produktionskapacitet. Med de nuværende jordpriser er det i store dele af landet således, at markdriften ikke kan finansiere forrentningen af jorden. Markdriften krydssubsidieres så at sige på den enkelte bedrift af stalddriften, eller omvendt, stalddriften belastes med ekstra omkostninger til en urentabel markdrift.

 

Efterspørgslen på jord fra de animalske produktioner har således primært været drevet af behovet for at eje det nødvendige udbringningsareal, både for at få sikkerhed for at have jord nok til udbringning af husdyrgødningen efter miljøreglerne og for at kunne opfylde landbrugslovens krav om, at der på ejendommen skal ejes en vis del af det nødvendige udbringningsareal.

 

Reduceres ejerkravet efter landbrugsloven, må det forventes, at de enkelte bedrifter i et vist omfang vil reducere deres efterspørgsel efter dyrkningsjord for at reducere omkostningerne. Der er derfor umiddelbart ikke grundlag for at antage, at der vil opstå en større alternativ efterspørgsel efter forpagtningsjord.

 

Der vil derimod sandsynligvis opstå et større marked for husdyrgødningsaftaler, idet det må forventes, at husdyrproducenter i større omfang end hidtil vil betale nærliggende planteproducenter for at aftage overskydende husdyrgødning.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

                                                                         / Søren Sørensen