Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K	København, den 21. april 2006 Sagsnr. 6148

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 19. april 2006 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 37 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 160 (forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme):

 

Spørgsmål 37:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. april 2006 fra Flemming Møller, Næstved, jf. L 160 – bilag 13.”

 

Svar:

I henvendelsen fra Flemming Møller beskrives 3 områder, hvor der fortsat vil kunne finde omgåelse eller tilpasning sted, således at ejere af små brug ikke kan gøre fortrinsstilling gældende.

 

Det anføres i henvendelsen, at der er tale om

1)     ændring af køberkredsens sammensætning, hvorefter naboer, der har fÃ¥et tilkendt fortrinsstilling, ikke mere kan gøre fortrinsstilling gældende.

2)     ommatrikulering af ejendomme til ét matr.nr., sÃ¥ledes at køber kan supplere sin hidtidige ejendom med al jorden fra ejendommen.

3)     ophævelse af en handel, hvor der er konstateret fortrinsstilling, og efterfølgende forpagtning af den pÃ¥gældende ejendom.

 

Ad. 1

Når to eller flere personer ønsker at erhverve en landbrugsejendom i sameje gælder som hovedprincip, at der skal være en såkaldt ”ankermand”, der skal opfylde betingelserne for personlig erhvervelse af den pågældende landbrugsejendom.

 

Spørgsmålet om fortrinsstilling til suppleringsjord afgøres også i forhold til ankermanden. De øvrige medejere betragtes således alene som passive medejere af den pågældende ejendom.

 

Når der sker en ændring af ejerkredsen, således at det er en anden person, der skal være ankermand, svarer det til en situation, hvor én person har erhvervet en ejendom, og ejendommen overdrages til anden side, fordi der er en nabo, der har gjort fortrinsstilling gældende, og han således ikke længere opfylder betingelserne for erhvervelse.

 

Ad. 2.

Ved omlægning af jorder mellem 2 landbrugsejendomme gælder, at suppleringsjorden skal ligge inden for en luftlinjeafstand på 2 km (ved dyrkningsjorder) fra bygningerne på den ejendom, der suppleres. Afstanden beregnes ud til hver enkelt lod af den landbrugsejendom, der nedlægges.

 

Ved begrebet en lod forstås som udgangspunkt et sammenhængende areal, der kan bestå af et eller flere matrikelnumre. Hvis der er tale om flere lodder, er det således uden betydning, om lodderne har forskellige matrikelnumre, eller om de er sammenlagt til et matrikelnummer.

 

Det anførte om matrikulering må således bero på en misforståelse af landbrugslovens regler om supplering.

 

Ad. 3.

Hvis en person ikke opfylder betingelserne for at erhverve en landbrugsejendom, f.eks. fordi der er en nabo, der har gjort fortrinsstilling gældende, er der efter landbrugsloven ikke noget til hinder for, at vedkommende i stedet kan forpagte jorden fra ejendommen.

 

En landmand skal således ikke være afskåret fra at kunne forpagte en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, fordi vedkommende ikke opfylder betingelserne for at kunne erhverve ejendommen.

 

 

Flemming Møllers henvendelse giver mig ikke anledning til at overveje ændring af det fremsatte lovforslag.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

                                                                                       /Peter Lund Andersen