Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København, den 19. april 2006

Sagsnr. 6148

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 6. april 2006 anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål 14 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 160 (forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme):

 

Spørgsmål 14:

”I hvilket omfang giver lovforslaget ministeren mulighed for at give tilladelse til et større antal dyreenheder på den enkelte bedrift?”

 

Svar:

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om maksimumsgrænser for husdyrhold på den enkelte ejendom og bedrift m.v. Denne bemyndigelse er ikke begrænset i selve lovteksten, ganske som der ikke var nogen begrænsning i den tilsvarende bemyndigelse i 1999-loven.

 

Det er dog i bemærkningerne til lovforslaget tilkendegivet, at det er hensigten som hovedregel at videreføre den nuværende grænse på 750 dyreenheder, men med mulighed for at hæve grænsen til 950 dyreenheder under visse nærmere beskrevne forudsætninger.

 

Loven vil blive administreret i overensstemmelse med det i bemærkningerne anførte.

 

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

                                                                                       /Peter Lund Andersen