Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
 
 

København, den 15. marts 2006

Sagsnr.: 6148

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skal hermed orientere Fødevareudvalget om, at der ved oversendelsen af L 160 - Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af opsigelsesvarsler for lejemål og regler om husdyrhold og arealkrav mv.) har været en mindre fejl i teksten.

 

Det drejer sig nærmere om lovforslagets pkt. 8 Hørte myndigheder og organisationer mv. Det fremgår her, at Gruppen for Dyrevelfærd har modtaget direkte besked om høringen. Fødevareudvalget gøres hermed opmærksom på, at dette ikke er korrekt, idet Gruppen for Dyrevelfærd selv opdagede høringen og derpå indsendte et høringssvar til Direktoratet for FødevareErhverv.

 

./. Forholdet er nærmere beskrevet i vedlagte kopi af brev af 8. marts 2006 fra Direktøren for Direktoratet for FødevareErhverv, Arent Josefsen til Gruppen for Dyrevelfærd.

 

Jeg skal hermed anmode Fødevareudvalget om at tage højde for dette ved udvalgsbehandlingen af lovforslaget og ved udarbejdelse af betænkning.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

                                                                                                                         

                                                                                                                          /Eva Nissen