Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

København, den 25.04.06.

Sagsnr. 6148

 

Hermed fremsendes ændringsforslag til L 160 - forslag til lov om ændring af lov om

landbrugsejendomme. Der er alene tale om tekniske konsekvensændringer med henblik på indarbejdelse i udvalgets betænkning.

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

 

                                                                                      

/Peter Lund Andersen


Ændringsforslag

til

L 160 om ændring af lov om landbrugsejendomme

(Ophævelse af opsigelsesvarsler for lejemål og regler om husdyrhold og arealkrav mv.)

 

 

 

 

Af fødevareministeren:

 

 

 

Til § 1

 

1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

” 01. I § 32, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.

[Teknisk konsekvensændring]

 

2) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

” 02. § 33, stk. 2, ophæves.

   Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.”

[Teknisk konsekvensændring]

 

Til § 2

 

3) Paragraffen affattes således:

”                                              § 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 02, hvorved lovens § 33, stk. 2,

ophæves, fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 28, stk. 3, i lov om landbrugsejendomme

som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, finder også anvendelse for lejeaftaler,

der er indgået før lovens ikrafttræden.”

[Teknisk konsekvensændring]

 

 

Bemærkninger

 

Til nr. 1

Ændringen er en teknisk korrektion som følge af ændringsforslag nr. 9, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i § 32.

 

Til nr. 2

Med ændringsforslaget ophæves § 33, stk. 2, der foreskriver, at bestemmelserne om fortrinsstilling ikke finder anvendelse, hvis den eller de ejendomme, der ønskes erhvervet, er under eller vil blive nedbragt til en størrelse, hvor kravet til egen jord ikke kan opfyldes. Ophævelsen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1, hvor det er hensigten, at den nye bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav skal ændre reglerne, således at arealkravet fremover skal opfyldes på bedriftsniveau i stedet for på ejendomsniveau. Når bekendtgørelsen træder i kraft, vil reglen i § 33, stk. 2, være uden indhold, idet reglen har direkte sammenhæng med den hidtidige regel om, at arealkravet opgøres på ejendomsniveau. Reglen foreslås derfor at kunne blive ophævet, når den nye bekendtgørelse om husdyrhold og arealkraft træder i kraft.

 

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det, at tidspunktet for ikrafttræden af § 1 nr. 02 fastsættes af ministeren, jf. stk. 2. Begrundelsen herfor er, at ophævelsen af § 33, stk. 2, skal ske samtidig med, at den nye bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav træder i kraft, jf. bemærkningerne til nr. 2. Der er ikke herudover fortaget ændringer i forhold til det i bemærkningerne til lovforslagets § 2 anførte.