Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 6. april 2006
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet
(Omlægning af værnepligten m.v.)
[af forsvarsministeren (Søren Gade)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2006 og var til 1. behandling den 22. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring den 9. december 2005, og forsvarsministeren sendte den 15. december 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 64. Den 9. februar 2006 sendte forsvarsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget, jf. L 159 – bilag 2.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Centralforeningen for Stampersonel (CS).
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Lovforslaget er en del af udmøntningen af forsvarsforliget, som SF ikke er med i. Det skal medgives, at nedsættelsen af værnepligten trækker i den rigtige retning, men de i lovforslaget medtagne forringelser af klageadgangen kan SF ikke støtte. Der skal i den forbindelse henvises til den kritik, der er kommet fra en række af de faglige organisationer.
 Enhedslistens medlem af udvalget indstiller forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Forslaget er en opfølgning på forsvarsforliget fra 2004 – som EL som bekendt ikke er med i – og omhandler omlægningen af værnepligtstiden fra 12 til 4 måneder, dog for garderhusarerne 12 måneder, og den tid efter, hvor den værnepligtige skal stå til rådighed, som fremover bliver 3 år. Forslaget indeholder en afdemokratisering af forsvarets personalepolitik. Det indskrænker de ansattes og de værnepligtiges muligheder for at klage inden for systemet, jf. høringssvarene fra bl.a. Centralforeningen for Stampersonel, AC og LO. I en række tilfælde vil de fremover kun have mulighed for at klage via Ombudsmanden eller gennem civilt søgsmål. Det er helt urimeligt.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Gitte Lillelund Bech (V) nfmd. Jens Hald Madsen (V)  Kristian Pihl Lorentzen (V)  Karsten Nonbo (V)  Marion Pedersen (V)  Hans Kristian Skibby (DF)  Peter Skaarup (DF)  Allan Niebuhr (KF) fmd. Tom Behnke (KF)  Per Kaalund (S)  Mette Gjerskov (S)  Jeppe Kofod (S)  Bjarne Laustsen (S)  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Morten Helveg Petersen (RV)  Holger K. Nielsen (SF)  Rune Lund (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 159
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Udkast til lov om forsvarets personel |
2 |
Høringsnotat samt dertil knyttede høringssvar til lovforslaget |
3 |
Henvendelse af 14. februar 2006 fra Centralforeningen for Stampersonel (CS) vedrørende førstebehandlingen af lovforslaget (L 159) |
4 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
5 |
Godkendt tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget |
6 |
Udkast til betænkning |
|
|