1 09-12-2005 (udkast) Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel   og lov om hjemmeværnet (omlægning af værnepligten mv.) § 1 I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 12. februar 2004,  som ændret ved   § 39 i lov nr. 530 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer : 1. I § 1, stk. 1, affattes således: ” Stk. 1. Loven omfatter personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er hjemsendt, jf. dog stk. 2  -4.” 2. I § 1, stk.   3, indsættes efter ”hjemmeværnet” : ”, jf. dog stk. 4.” 3. I § 1 indsættes som stk. 4:    ” Stk. 4. Bestemmelsen i § 14 gælder for enhver 4.§ 2, stk  . 2 , affattes således: ” Stk.  2.  Befalingsmænd  omfatte  r  personel  af  officersgruppen  og  sergentgruppen  af  linjen  og  re- serven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever, væ  r- nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår.” 5. I § 2 indsættes som   stk. 3: ” Stk. 3. Ingen kan ansættes eller indkaldes so  m militært personel, før de er fyldt 18 år.” 6. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres   ”27 måneder” til   : ”12 måneder”. 7. I § 4, stk. 5, udgår : ”, og kan under tjenesten anvendes i overensstemmelse med deres uddanne l- se”.   8. § 5 ophæves. 9. I § 6 udgår: ”i sta  ten, folkeskolen og folkekirken”. 10. § 7 affattes således: ” § 7. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1.  Pligten ophører , når der er forløbet   3 år  fra datoen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste , med mindre den pågældende er aktiveret    i total- forsvaret ved udløbet af 3 -års perioden . I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af aktive-

2 ringsperioden.  Forsvarsministeren  kan fastsæ pligten til at forrette tjeneste  i totalforsvaret.” 11. § 8    og 8 a ophæves. 12. § 9 affattes således: ” § 9.  Forsvarsministeren  kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på væ r- nepligtslignende vilkår, jf. § 7, 1) under krig eller andre ekstraordinære forhold   og 2) i katastrofetilfælde. Stk. 2. Under de forhold, der er nævnt   i stk. 1, har ansatte i forsvaret pligt til at forrette tjeneste og kan ikke forlange ansættelsesforholdet eller   rådigheds kontrakten bragt til ophør . Stk. 3.  Ansatte, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet  , har pligt til at forrette tjeneste under de forhold, der er nævnt i stk. 1  . Stk.  4.  Ansatte,  der  forretter  tjeneste  under  de  forhold,  der  er  nævnt    i  stk.  1,  nr.  1,  ydes  løn  mv. efter regler, der fastsættes af fo  rsvarsministeren.” 13. I § 9 a udgår:  ”afskediget eller”. 14. § 10 ophæves. 15. § 11 a, stk. 2 , 1. pkt.,affattes således   : ” Erstatning  for  tab  af  forsørger   udbetales  til  den  efterladte  ægtefælle eller  samlever  samt børn  u nder 2    1 år. ” 16. Efter § 1 3 indsættes i kapitel 4: ” § 14. Forsvarets Personeltjenestes afgørelser i  sager om afsked , sager om erstatning og godtgø- relse i forbindelse med personskade,  sager om erstatning for manglende opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættelses  - og personalesager kan påklages til  forsvarsministeren. Andre afgørelser truffet af Forsvarets Personeltjeneste  i ansættelses  - og personalesager kan ikke påklages til forsvarsministeren, med mindre andet er fastsat ved lov.” § 2. I  lov  om  hjemmeværnet  ,  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  8 0  af  12.  februar  2004,  foretages  følgende  æ   n- dringer: 1. I § 6, stk. 1, nr. 1, udgår : ”eller indkaldt”. 2. § 16, stk. 2, 1. pkt., affattes således : ” Erstatning  for  tab  af  forsørger  udbetales  til  den  efterladte  ægtefælle  eller  samlever samt børn u nder 21 år.” § 3. Loven træder i kraft den   x/x 2006 .

3 Stk. 2. § 1, nr. 16, gælder for afgørelser, der er truffet af Forsvarets Personeltjeneste    på ikraftt ræde  l- sesdagen eller senere. Stk. 3.  § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2, har virkning på erstatning for tab af forsørger, der udbetales som følge af dødsfald, der er forårsaget på ikraf ttrædelsesdagen eller senere.

4 Bemærkninger til lo  vforslaget Almindelige bemæ  rkninger Indholdsfortegnelse 1.  Lovforslagets formål og baggrund 2.  Lovforslagets udformning 2.1 . Lovens område 2.2. Tjenestetid for og uddannelse af værnepligtige og kvinde  r på værnepligtslignende vilkår 2.3. Værnepligtiges mødepligt    ved forsvaret efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste 2.4. Udstrækning  en af værnepligtiges pligt til at forrette   tjeneste i forsvaret efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste 2. 5. Personel af reserven 2. 6. Ind kaldelse af personel u nder krig eller andre ekstraordinære forhold mv. 2. 7. Minimumsalder for ansættelse eller indkaldelse   af militært personel 2.8 . Fordeling  af erstatning for tab af forsørger efter forsvarets særlige erstatnings   - og godtgø- relsesordning 2.9. Klager over Forsvarets Personeltjenestes afgørelser som ansættelses   - og personelmyndighed 3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser 4. Forholdet til EU-retten 5. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget 6.Hørte myndigheder mv. 1. Lovforslagets formål og baggrund Lovforslaget er en konsekvens af regeringens aftale af 10. juni 2004 med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,D  et Radikale Venstre og Kristendemokraterne om forsvarets ordning 2005 - 2009 . Som led i aftalen om forsvarets ordning 2005 - 2009 nedlægges mobiliseringsstyrken.   Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation betyder, at mobiliseringsforsvaret kan nedlægges  . Samtidig er der er- kendt et behov for at styrke totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger. I konsekvens heraf omlægges   og målrettes  værnepligten   mod totalforsvaret. Værnepligtsuddanne  l- sen planlægges som hovedregel    gennemfør t over 4 måneder for den overvejende del af de værn   e- pligtige, hvor den værnepligtige modtager totalforsvarsuddannel  se og herefter overføres til  forsva- rets totalforsvarsstyrke. Der etableres en totalforsvarsstyrke på ca. 12.000 soldater.  Værnepligtige, der er overført til forsv   a- rets  totalforsvarsstyrke,  er  forpligtet  til  inden  for  de  første  3  år  efter    hjemsendelsen  fra  den  første samlede tjeneste i forsvaret at stille sig til rådighed i forbindelse med løsning af totalforsvarsopg  a- ver  for  det  danske  samfund.  Totalforsvarsstyrken  bidrager  således  til,  at  samfundet  råder  over  ti  l- strækkelig kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større katastr ofer.

5 Forsvarsministeriet  finder  det  hensigtsmæssigt,  at  lov    om  forsvarets  personel  tilpasses,  så  den   af- spejler den nye værnepligtsordning   og de øvrige ændringer   , der er en følge af  aftalen om forsvarets ordning 2005-2009 . Herudover foreslås  der enkelte ændringer i lov   om forsvarets personel, der ikke er direkte afledt af aftalen om forsvarets ordning 2005 - 2009, jf. nærmere afsnit 2. Endelig  foreslås  der  enkelte  ændringer  i  lov  om  hjemmeværnet  som  konsekvens af  de  foreslåed e ændringer i lov om forsvarets personel. Lovforslaget  er  udformet  således,  at   forsvarsministeren  administrativt  kan  foretage  de  eventuelle justeringer  i  værnepligten,    herunder  længden  af    tjenestetiden,  der  måtte  følge  af    erfaringerne  med den nye værn  epligtsordning. 2. Lovforslagets udformning 2.1. Lovens område Gældende lov Ifølge  § 1, stk. 1, i lov om forsvarets personel omfatter loven personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er afskediget eller hjemsendt. Ifølge § 1, stk. 2, gælder bestemmelserne i   lovens § 3, § 11, stk. 2, og §§ 11 a - 11 d for alt personel inden for Forsvarsministeriets område ,bortset fra   frivillige i hjemmevæ  rnet, jf. § 1, stk. 3. Lovforslaget Som følge af nedlæggelsen    af mobiliseringsstyrken er der ikke længere behov for, at loven omfatter militært personel  , der er afskediget, idet militært personel  , der er afskediget, ikke har nogen mød e- pligt ved det militære forsvar   som følge af det tidligere ansættelsesforhold. Som følge af fo rslaget i § 1, nr. 16, om afskæring af klageadgang for en   lang række afgørelser    truf- fet af Forsvarets Personeltjeneste som ansættelses  - og personelmyndighed er der behov for i lov om forsvarets personel  at præcisere anvendelsesområdet for den    foreslåede  bestemmelse. Det foreslås, at bestemmelsen om afskæring af klageadgang gælder for enhver . Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.9 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16  . Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets §   1, nr. 1-3. 2.2. Tjenestetid for og uddannelse af værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår Gældende   lov I  henhold  til  §  4,  stk.  1,  i  lov  om  forsvarets  personel  fastsætter  forsvarsministeren    tjenestetidens længde   for værnepligt  ige. Tjenestetiden kan ifølge § 4, stk. 1, 2. pkt. ik ke overstige i alt 27 mån e- der. Tjenestetiden for den første samlede tjeneste for   værnepligtige    er fastsat af forsvarsministeren ved bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 1114 af 17  . december 2001 om tjenestetid mv. for perso- nel til værnepligtstjeneste i forsvaret.   Før aftalen om forsvarets ordning 2005  - 2009 variere de læn  g- den  af  den  første  samlede  tjeneste  for  værnepligtige  m   ellem  4  og  25  måneder  afhængig  af,  ved

6 hvilken enhed i forsvaret de værnepligtige    gjorde  tjeneste, og af om de værnepligtige    var  menige, eller om de skulle gennemgå en  befalingsmandsuddannelse (til sergent eller løjtnant) . Efter afslut- ningen af den første samlede tjeneste  blev de værnepligtige   hjemsendt, og de indgik herefter i mobi- liseringsstyrken. Efter hjemsendelsen var de værnepligtige   forpligtet til at deltage i mønstringer og efteruddannelser med henblik på at vedl igeholde den modtagne værnepligtsuddannelse.   Varigheden af  den  første  samlede  tjeneste  samt  mønstringer  og  efteruddannelser  k  unne  ikke  overstige  i  alt  27 måneder . I henhold til gældende lovs § 4, stk. 2, fastsætter forsvarsministeren regler om uddannelse af værn e- pligtige under tjenesten og om tjenestens tilrettelæggelse. Uddannelsen  af  værnepligtige  var  tilrettelagt  med  henbli  k  på  at  uddanne  den  værnepligtige  til  en placering  og  funktion  i  mobiliseringsstyrken,  hvor  den  værnepligtige  efter  hjemsendelsen  fra  den første samlede tjeneste kunne indkaldes til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold, og - for værnepligtige der var uddannet til befalingsmænd - når det i øvrigt skønnedes nø d- vendigt af hensyn til landets sikkerhed. I henhold til gældende lovs § 4, stk. 5  , 2. led, kan værnepligtige s- stemmelse med deres uddannelse.  Som følge af  mobiliseringsstyrkens behov for personel til at be- stride  en  lang  række  funktioner  ,  var  der  på  en  række  områder  behov  for  at  anvende  og  uddanne værnepli  gtige til funktioner i overensstemmelse med deres civile uddannelse eller livsstilling. Dette kunne  for  eksempel  være    auto-,  elektronik-  og  elektromekanikere,  handelsfunktionærer  inden  for visse  brancher,  kokke,  læger  og  medicinstuderende,  maskinmestre  og  maskinister,  skibsførere  og styrmænd. Ved lov nr. 127 af 25. februar  1998 om ændring af   lov om forsvarets personel og flere andre love, der trådte i kraft den  1. april 1998, blev det muligt at etablere en ordning, hvorefter kvinder generelt kan  antages  til  tjeneste  i  forsvaret  på  værnepligtslignende  vilkår. Kvinder  på  væ   rnepligtslignende vilkår er ikke værnepligtige, men ansat    militært personel  , og de underskriver i forbindelse med an- tagelsen en kontrakt. Kvinder på værnepligtslignede vilkår uddannes i det almindelige uddannelse s- system for værnepligtige og sammen med de værnepligtige mænd. Kvinder på værnepligtslignende vilkår  blev uddannet til at indgå i mobiliseringsstyrken, hvor de erstatte de et tilsvarende antal væ  r- nepligtige  mænd  .  I  henhold  til  kontrakten  havde  kvinder  på  værnepligtslignende  vilkår  pligt  til at deltage  i  mønstringer  og  ef teruddannelser  med  henblik  på  at  vedligeholde  den  modtagne  værn   e- pligtsuddannelse. Varigheden af den første samlede tjeneste samt mønstringer og efteruddannelser kunne ikke overstige i alt 27 måneder. Lovforslaget På baggrund af aftalen om forsvarets ordni ng 2005 - 2009 er værnepligten omlagt og målrettet mod totalforsvaret. Værnepligtsuddannelsen   (den første samlede tjeneste)  skal sætte de værnepligtige i stand til at løse samfundsrelaterede  opgaver  i  totalforsvarsregi.  Værnepligtsuddannelsen  gennemføres nu  for  ho- vedparten af de værnepligtige   over 4 måneder, hvor den værnepligtige modtager    en totalforsvarsud- dannelse. Uddannelsen rettes mod såvel en militær uddannelse, der omfatter enkeltmandsuddanne   l- se rettet mod soldatens evne til at løse opgaver i et usi kkert miljø, samt uddannelse med henblik på, at soldaten under føring kan virke i mindre enheder i forbindelse med løsning af opgaver i totalfo  r-

7 svarsregi  (blandt  andet  brandbekæmpelse,  katastrofeindsats,  medvirken  til  opretholdelse  af  lov  og orden mv.) I søværnet omfatter værnepligtsuddannelsen tillige et antal sejld age. Herudover indkaldes fortsat værnepligtige til varetagelse af opgaver i relation til forsvarets forpli  g- telser   over   for   kongehuset,   herunder   til   Den   Kongelige   Livgarde   og   Gardehusarregimentets Hesteskadron.  Værnepligtige  til  sådan  tjeneste  indkaldes     for  tiden  henholdsvis  8  og  12  måneder. Endvidere indkaldes et antal værnepligtige   -  for tiden i 9 måneder  -  med henblik på at indgå i b  e- sætningen på Kongeskibet Dann   ebrog. Der uddannes ikke læng  ere værnepligtige befalingsmænd (sergenter og løjtnanter). På  denne  baggrund  foreslås  det,  at  lov  om  forsvarets  personel  ændres  således ,  at  tjenestetiden  for værnepligtige    ikke  kan  overstige  12  måneder.   Forsvarsministeren  fastsætter  tjenestetidens  længde inden for dette maksimum. Der er ikke længere behov for at indkalde værnepligtige på grundlag af deres uddannelse eller liv s- stilling, hvorfor bestemmelsen § 4, stk. 5, 2. led, i gældende lov kan udgå. Ordningen,  hvorefter  kvinder  generelt  kan  antages  til  tjeneste  i  forsvaret  på  værnepligtslignende vilkår, oprethold es og tilpasses, således at tjenestetiden og  tjenestens indhold svarer til tjenesten for de værnepligtige mænd efter omlægningen af værnepligten. Kvinder på værnepligtsli   gnende vilkår uddannes i  det almindelige uddannelsessystem for værnepligtige og sammen med de værnepligtige mænd.    Kvinder  på  værnepligtslignende  vilkår  erstatter  et  tilsvarende  antal  værnepligtige  mænd. Antallet  af  kvinder,  der  antages,  afhænger  af  antallet  af  egnede  ansøgere  og     forsvarets  behov  for personel. Der er ikke noget retskrav på at blive antaget på værnepligtsli gnende vilkår. Uddannelsen  af  værnepligtige  mænd  og  kvinder  på  værnepligtslignende  vilkår  er  således  nu  pr i- mært rettet mod totalforsvaret i Danmark  . Uddannelse af soldater til egentlige kampenheder kræ  ver derimod  en  betydelig  længere  uddannelse  i  form  af  reaktionsstyrkeuddannelse  af  ca.  8  måneders varighed, som de, der måtte ønske   dette med henblik på  fastansættelse i forsvaret eller udsendelse i internationale operationer, kan ansøge om optagelse på.   Der er ikke noget retskrav på ansættelse i forlængelse af værnepligtstjeneste eller tjeneste på værnepligtslignende vilkår. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1,   nr. 6 og 7. 2.3.Værneplig tiges mødepligt ved forsvaret efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste Gældende lov Efter  hjemsendelsen  fra  den  første  samlede  tjeneste  indg ik  de  værnepligtige    mænd    og  kvinder  på værnepligtslignende vilkår    i mobiliseringsstyrken. Mobiliseringsstyrken består   af hjemsendte værnepligtige menige og hjemsendte kvindelige m  enige på værnepligtslignende vilkår. Mobiliseringsstyrken består  endvidere af hjemsendte og afskedigede befalingsmænd    (sergentgruppen  og  officersgruppen)  og  konstabler.  Hjemsendte  og  afskedigede befalingsmænd  (sergentgruppen  og  officersgruppen)  og  konstabler    betegnes  personel  af  reserven. Værnepligtige mænd, der er uddannet til befalingsmænd, og kvinder på værnepligtsli gnende vilkår, der er uddannet til befalingsmænd,   er således pers onel af reserven.

8 Hjemsendte  værnepligtige  mænd  ha r  som  følge  af  placeringen  i  mobiliseringsstyrken   pligt  til  at møde ved mønstringer og efteruddannelser   ved forsvaret med henblik på at vedligeholde den mo d- tagne værnepligtsuddannelse.   Denne pligt er en fø lge af væ  rnepligten. Hjemsendte  værnepligtige  mænd  ha r  endvidere  som  følge  af  placeringen  i  mobiliseringsstyrken pligt  til  at  forrette  tjeneste  under  krig  eller  andre  ekstraordinære  forhold  .  Denne  pligt  er  også  en følge  af værnepligten. For hjemsendte     vær er uddannet til befalingsmænd    og således  er  personel af reserven, følger  pligten tillige af gældende lovs § 8,   hvorefter  personel af re- serven samt personel, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet,   har pligt  til  at  forrette  tjeneste,  når  det  skønnes  nødvendigt  af  hensyn  til  landets  sikkerhed   .  Udtrykket ”når det skønnes nødvendigt af hensyn til landets sikkerhed ”  indbefatter udtrykket”  under krig eller andre ekstraordinære forhold”   , men har ifølge bemær   kningerne til § 8 et bredere anvendelsesområ- de end dette udtryk. Hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har som følge af placeringen i mobiliseringssty r- ken pligt til at møde ved mønstringer og efteruddannelser ved forsvaret med henblik på at ve   dlige- holde  den  modtagne  værnepligtsuddannel  se.  Denne  pligt  følger   af  den  af  kvinderne  underskrevne kontrakt om tjeneste på værnepligtslignende vi   lkår. Hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har endvidere som følge af placeringen i mobil i- seringsstyrken pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold.    For kvinde- lige  menige  på  værnepligtslignende  vilkår  f ølger   denne  pligt  af  gældende  lovs  §  8  a,  hvori  det  er fastsat, at kvindelige menige på værnepligtslignende vilkår, de r er hjemsendt, har pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold efter nærmere regler fastsat af forsvarsmin i- steren. For hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er uddannet til befalingsmænd og således  er personel af reserven, følger  pligten af gældende lovs § 8,   jf. nærmere   ovenfor. Lovforslaget Mobiliseringsstyrken nedlægges som følge af aftalen om forsv   arets ordning 2005-2009. Forsvarets totalforsvarsstyrke oprettes.  Styrken skal udgøre ca. 12.000  personer  og består af hje m- sendte værnepligtige mænd og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som har gennem- gået  en   totalforsvarsuddannelse.  Totalforsvarsuddannelsen  er  for  tiden  af  4  måneder s  varighed. Hjemmeværnet opstiller en regionalt baseret førings   struktur, hvortil det øvrige forsvar bidrager med ca. 900 officerer og befalingsmænd af reserven. Totalforsvarsstyrken  eller  dele  heraf  forudsættes  indsat  i  forbindelse  med  løsning  af  totalforsvar   s- opgaver for det danske samfund, eksempelvis bevogtning, førstehjælp, brandbekæmpelse, katastr  o- feindsats, forsvar mod atomare, biologiske og kemiske kampstoffer, medvirken til opretholdelse af lov  og  orden  mv.,  såfremt  forsvarets  stående  styrker,  det  statslige  redningsberedskab  og  hjemm  e- værnet   ikke   er   tilstrækkel igt.   Totalforsvarsstyrken   sikrer   således,   at   samfundet   råder   over tilstræ  kkelig kapacitet til at imødegå trusler mod Danmark og større kat   astrofer. Efter gennemgangen af den første samlede tjeneste i forsvaret  hjemsendes de værnepligtige   mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår og overføres  til forsvarets totalforsvarsstyrke. De værn pligtige  mænd    og  kvinder  på  værnepligtslignende  vilkår ,  der  har  forrettet  den  i  punkt  2.2  omtalte længerevarende    værnepligtstjeneste    ved  Den  Kongelige  Livgarde,  Gardehusarregimentets  Hest-

9 eskadron og Kongeskibet Dannebrog i forbindelse med varetagelse af opgaver i relation til forsva- rets forpligtelser over for kongehuset, forudses dog ikke overført til forsvarets totalforsvarssty rke. Det  foreslås,  at  v ærnepligtige    mænd    og  kvinder  på  værnepligtslignende  vilkår ,  der  er  overført   til forsvarets  totalforsvarsstyrke, har pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfæ  lde. Udtrykket ”krig eller andre ekstraordinære forhold” i lo vforslaget skal forstås som omfattende både begrebet ”krig eller andre ekstraordinære forhold” og begrebet ”når det skønnes nødvendigt af he n- syn til landets sikkerhed” i gældende lov   , og skal i øvrigt fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.   10 og nr. 1 2. 2.4.  Udstrækning  en af værnepligtiges   pligt til at forrette tjeneste i forsvaret efter hjemsendelse fra den første samlede tjeneste Gældende lov I henhold til gældende l  ovs § 7 ophører  hjemsendte værnepligtiges p  ligt til at forrette tjeneste i for- svaret ved udgangen af det år, hvori de fylder 50 år  ,  hvis de er menige,  og ved udgangen af det år, hvori de fylder 60 år , hvis de er befalingsmænd.    Tilsvarende  aldersgrænser    gæl  der for kvinder på værnepligtslignende   vilkår.  Aldersgrænsen er fastsat i kontrakten om tjeneste på værnepligtsligne n- de vilkår. Lovforslaget Det  foreslås,  at   hjemsendte  værnepligtige    mænd    og  hjemsendte  kvinder  på  værnepligtslignende vilkår, der er overfør  t til totalforsvarsstyrken, har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret (efter- følgende tjeneste) . Det foreslås, at pligten ophører  , når der er forløbet 3 år    fra datoen for hjemsen- delsen fra den første samlede tjeneste , med mindre den pågældende er    aktiveret i totalforsvaret ved udløbet af 3 -års  perioden. I sidstnævnte tilfælde foreslås det, at pligten  ophører ved udløbet af   akti- veringsperioden.  Forsvarsministeren  fastsætter  tjenestetidens  længde.  På  nuværende  tidspunkt  fo r- udses,  at  efterfølgende   tjeneste  i  totalforsvaret  højst  kan  udgøre  sammenlagt  3  måneder,  som  kan afvikles over flere perioder eller samlet afhængigt af det konkrete behov for personel til løsning af totalforsvarsopgaver. Forslaget medfører således i forhold til gældende lov en væs entlig forkortelse af den periode, i hvil- ken de hjemsendte værnepligtige   har pligt til at stå til rådighed for indkaldelse til tjeneste i forsv  a- ret. Tilsvarende gælder for   den pligt til at stå  til rådighed for indkaldelse til tjeneste i forsvaret, som hjemsendte kvinder på værnepligt   slignende vilkår  har påtaget sig ved kontrakt. Der henvises endvidere til bemærkningern  e til lovforslagets § 1, nr. 10 . 2.5.Personel af reserven Gældende   lov Ifølge § 2, stk. 2,  i lov om forsvarets personel omfatter befalingsmænd personel af officersgruppen og sergentgruppen af linjen og reserven. Menige omfatter personel af konstabelgruppen af linjen og

10 reserven, konstabelelever, værnepligtige menige og kvindelige menige på værnepligtslignende vi l- kår. Personel af reserven består , således som det  også  fremgår af p unkt 2.3, af hjemsendte og afskedige- de befalingsmænd   (sergentgruppen og officersgruppen)  og konstabler. Såvel mandligt som kvind e- ligt personel af de nævnte personelgrupper   er omfattet.  Som det ligeledes fremgår  af punkt 2.3, er også   værnepli  gtige  mænd,  der  er  uddannet  til  befalingsmænd ,  og  kvinder  på  værnepligtslignende vilkår,  der  er  uddannet  til  befalingsmænd   ,  personel  af  reserven.  Personel,  der  har  tegnet  kontrakt med  forsvaret  om  rådighedspligt  med  pligt  til  inde n  for  en  bestemt  periode  at  forrette  tjeneste  i overensstemmelse med kontrakten ogandre bestemmelser he rom, er ligeledes personel af reserven. Ifølge  §  8   i  lov  om  forsvarets  personel  har  personel  af  reserven  samt  personel,  der  er  meddelt tjenestefrihed,  eller  hvis  kontrakt  er  midlertidigt  ophævet,  pligt  til  at    forrette  tjeneste,  når  det skønnes nødve  ndigt af hensyn til landets sikkerhed.  Det skal bemærkes, at p  ersonel, der har tegnet kontrakt   med   forsvaret   om   rådighedspligt ,   herudover   er   forpligtet   til   at   forrette   tjeneste   i overensstemmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom. I   henhold   til   gældende   lovs   §   7   ophører   pligten   til   at   forrette   tjeneste   i   forsvaret   for   ikke   - tjenstgørende menige ved udgangen af det år, hvori de pågældende fylder 50 å r, og for ikke tjenst- gørende befalingsmænd ved udgangen af det år, hvori de pågældende fylder 60 år. Dog er det i gæ l- dende  lovs  §  9,  stk.  3,  fastsat,  at  befalingsmænd,  der  er  afskediget  med  pension,  under  krig  eller andre ekstraordinære forhold har pligt t  il at forrette tjeneste i forsvaret indtil det fyldte 65. år.   Det skal bemærkes, at p  ersonel, der har tegnet kontrakt med forsvaret om rådighedspligt , herudover er forpligtet  til  at  forrette  tjeneste  i  overensstemmelse  med  kontrakten  eller  andre  bestemmelser  her- om. Lovforslaget Som følge af nedlæggelsen af mobiliseringsstyrken, hvoraf personel af reserven    udgør  en del, er der behov for, at begrebet ”pe rsonel af reserven”  klarificeres. Ved  personel  af  officersgruppen  og  sergentgruppen  samt  konstabelgruppen  ”af  reserven”  forstås efter lovforslaget personel af de pågældende personelgrupper, der ikke    har et egentligt ansættelse  s- forhold som tjenestemand, overenskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået  rådighed s- kontrakt med forsvaret  med pligt til at  forrette tjeneste, når de indkaldes i overensste mmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom. Med nedlæggelsen af mobiliseringsstyrken, vil begrebet ”personel af reserven” herefter alene o m- fatte personel, der har indgået en  rådigheds kontrakt med forsvaret som beskrevet i afsnittet ovenfor. Værnepligtigt personel    og kvinder på værnepligtslignende vilkår vil således  ikke være    omfattet af begrebet  personel  af  reserven.  Militært  personel,  der  er  afskediget,  og  som  ikke    efterfølgende   har indgået  rådigh edskontrakt med forsvaret, vil heller ikke være personel af reserven  . Forslaget medfører således i forhold til gældende lov en væsentlig begrænsning   af antallet af perso- ner, der er omfattet  af begrebet ”personel  af reserven”,  og hermed i forsvarsministerens mulighed for at indkalde personel. Totalforsvarsstyrken  forudses  ledet  af  personel  af  reserven,  nærmere  bestemt  tidligere  befaling  s- mænd (sergentgruppen eller officersgruppen), der er afskediget eller hjemsendt, og som har tegnet

11 kontrakt med forsvaret om rådighedspligt med pligt til inden for en bestemt periode at forrette tj e- neste i overensstemmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.   4,nr. 8, nr. 11 og nr. 12. 2.6. Indkaldelse af personel under krig eller andre ekstraordinære forhold   mv. Gældende lov I henhold til § 9, stk. 1,  i lov om forsvarets personel kan forsvarsministeren under krig eller andre ekstraordinære  forhold    foretage  de  nødvendige  indkaldelser  af  person el.  Bestemmelsen  giver  for- svarsministeren hjemmel til under krig eller andre ekstraordinære forhold at forøge forsvarets sty   r- ker ved indkaldelse af afskediget eller hjemsendt personel, der har mødepligt ved forsvaret efter de regler, der er beskrevet ovenfor i punkt 2.3, 2.4 og 2.5 . Forsvarsministeren har fastsat nærmere re  g- ler herom ved bekendtgørelse, senest bekendtgørelse nr. 359 af 6. juni 1986 om forøgelse af forsv   a- rets styrker mv. I  henhold  til  gældende  lovs  §  9,  stk.  2  ,  kan  ansatte  i  forsvaret  ikke  forlange  ansættelsesforholdet bragt til ophør under krig eller andre ekstraordinære forhold.     Ved ansatte forstås både personel a  n- sat til fast tjeneste og personel, der har indgået rådighedsko  ntrakt om tjeneste i forsvaret. Lovforslaget Som  følge  af  m obiliseringsstyrkens  nedlægge  lse  begrænses  forsvarsministerens  mulighed  for    at forøge forsvarets styrker ved  indkaldelse af personel  under krig eller andre ekstraordinære forhold  , idet antallet af afskediget og hjemsendt personel, der har mødepligt ved forsvare t i de pågældende situationer, begrænses i   væsen  tligt omfang. Efter nedlæggelsen af   mobiliseringsstyrken vil det personel, der vil være til   rådighed for  tjeneste  i forsvaret under krig eller andre ekstraordinære forhold  , være   personel, der har et egentligt ansætte  l- sesforhold  som  tjenestemand,  overenskomstansat  eller  kontraktansat,  personel  der  har  tegnet  kon- trakt med forsvaret om rådighedspligt , og hjemsendte værnepligtig  e og kvinder på værnepligtsli   g- nende vilkår  med rådighedspligt  i totalforsvarsstyrken i henhold til lovforslagets § 1, nr. 10 . Som  følge  af  oprettelsen  af   totalforsvarsstyrken  vil  forsvarsministeren  få  udvidet  mulighed  for  at indkalde personel til varetagelse af opgaver i katastrofetilfælde. På denne baggrund  foreslås , at § 9, stk. 1, i lov om forsvarets personel ophæves   i sin nuværende form,  og  at  der  i  stedet  indsættes  en    bestemmelse,  ifølge  hvilken   forsvarsministeren  kan  indkalde hjemsendte  værnepligtige  og  kvinder  på  værnepligtslignende  vilkår i  totalforsvarsstyrken,  jf.  lov- forslagets § 1, nr. 10 ,under   krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde. Det foreslås endvidere, at  den gældende   lovs § 9, stk. 2, justeres, således  at det fremgår , at ansatte i forsvaret har pligt til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære forhold   og i katastro- fetilfælde  , og at de ansatte ikke kan forlange ansættelsesforholdet eller   rådigheds kontrakten bragt til ophør under de pågældende fo rhold. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.   10-12 .

12 2.7.  Minimumsalder for ansættelse eller indkaldelse   af militært personel Gældende ret Danmark har den 27. august 2002 ratificeret valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konfl ikter. I forbindelse med rati- fikationen afgav Danmark erklæring om, at rekruttering af personer under 18 år til de væbnede sty r- ker  ikke  er  tilladt  i  Danmark.  Den  valgfri  protokol  trådt e  i  kraft  for  Danmark  den  27.  september 2002.  Protokollen  er  bekendtgjort  i  Udenrigsministeriets  bekendtgørelse  nr.  30  af  28 .  november 2002. Forsvarsministeriet traf allerede i 1998 beslutning om, at aldersgrænsen for militær tjeneste i forsv a- ret skulle forhøjes til 18 år.    De områder, hvor der på det pågældende tidspunkt var mulighed for, at 17-årige kunne gøre tjeneste, var som konstabelelever/konstabler, værnepligtige og frivillige i hje m- meværnet. Aldersgrænsen blev forhøjet på baggrund af en beslutning om, at Danmark i forbindelse med fo r- handlingerne om den valgfri protokol til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende in d- dragelse  af  børn  i  væbnede  konflikter  skulle  arbejde  mere  aktivt  for  en  generel  minimumsalder   s- grænse på 18 år for tvungen og frivillig rekrutt ering til det militære forsvar. For så vidt angår kons  tabelelever og konstabler trådte beslutningen om at hæve aldersgræ nsen til 18 år i kraft i slutningen af maj 1998. For så vidt angår værnepligtige trådte beslutningen om at forhøje aldersgrænsen til 18 år i kraft den 1. januar 1999. For  så  vidt  angår  o  ptagelse  af  frivillige  i  hjemmeværnet  krævede  b eslutningens  gennemførelse  en ændring  af  hjemmeværnsloven.  I  lov  nr.  123  af  27 .  februar  2001  om  hjemmeværnet,  der  trådte  i kraft den 1. marts 2001, blev det i § 7, stk. 1, fastsat, at minimumsalderen for optagelse som frivillig i hjemmeværnet er 18 år. Hjemmeværnsloven er nu bekendtgjort i lovbekendt gø relse nr. 80 af 12. februar 2004. Lovforslaget. Under  hensyn  til  at  Danmark  over  for  FN  har  afgivet  erklæring  om,  at  aldersgrænsen  for  militær tjeneste i Danmark er 18 år, findes det hensigtsmæssigt, at denne aldersgrænse , der er administrativt fastsat for konstabler/konstabelelever og værnepligtige  ,  nu lovfæstes  ,  således at det fremgår af lov om forsvarets personel, at ingen kan ansættes eller indkaldes som mili  tært personel, før de er fyldt 18 år. Der henvises endvidere til bemærkningerne   til lovforslagets § 1, nr. 5. 2.8  Fordeling af erstatning for tab af forsørger efter forsvarets særlige erstatnings   - og godtgøre l- sesordning. Gældende lov I § 11 a, stk. 1, i lov om forsvarets personel er det fastsat, at forsvarsministeren fastsætter regler for ydelse af erstatning, herunder for tab af forsørger, samt godtgørelse for varigt men til pers  onel, som udsendes til udlandet med henblik på deltagelse i konfliktforebyg gende, fredsbevarende, fredsska-

13 bende, humanitære og andre lignende opgaver, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af tjenesten . I § 11 a, stk. 2, er det fastsat, at erstatning for tab af forsørger udbetales til den efterladte ægtef  ælle, samlever eller børn    under 21 år. Såfremt der ikke efterlades nogen b  e- rettiget  til  erstatning  for  tab  af  forsørger,  udbetales  en  erstatning  til  boet.  Forsvarsministeren fastsæ  tter  nærmere  regler  herom.    Reglerne  i  §  11  a,  stk.  1  og  2,  finder  tilsvarende  anvendelse  på personel,  som  i  tjenesten  rydder,  bortsprænger,  fjerner  eller  destruerer  ammunition,  spr  ængstoffer og lign., for hvis fremstilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt  , jf. lovens § 11 a, stk. 3. Størrelsen af erstatninger og  godtgørelse for varigt men fastsættes på de årlige bevillingslove , jf.  lovens  §  11  a,  stk.  4.  §  11  a  i  lov  om  forsvarets  personel  gælder  for  alt  personel  inden  for Forsvarsministeriets område bortset fra frivillige i hjemmeværnet   , jf. lov om forsvarets personel, § 1, stk. 2 og 3. I § 16  i lov om hjemmeværnet er de  r fastsat regler om ydelse af erstatning, herunder for tab af for- sørger, samt godtgørelse for varigt men til frivillige i hjemmeværnet, som i tjenesten rydder, bor t- sprænger,    fjerner  eller  destruerer  ammunition,  sprængstoffer  og  lignende  i  fredstid,  for  hvis  fre  m- stilling og udlægning det danske forsvar ikke er ansvarligt, og som omkommer eller påføres varigt men under eller som følge af  denne tjeneste. Reglerne herom svarer til de regler, der er fastsat i lov om forsvarets personel, jf. ovenfor. § 11 a blev indsat i lov om forsvarets personel ved lov nr. 910 af 8. december 1993 om ændring af lov  om  forsvarets  personel,  lov  om  hjemmeværnet,  lov  om  statens  uddannelsesstøtte  og  lov  om værnepligtsorlov    mv.  Samtidig  blev  der  indsat  en  bestemmelse  som  §  21  a  i  daværende    hjemme- værnslov,  ifølge  hvilken  der  kunne  ydes  erstatning  til  hjemmeværnspersonel  i  medfør  af  beste m- melserne i § 11 a i lov om forsvarets personel efter regler, der fastsættes af forsvarsmin  isteren.  Be- stemmelserne er senere revideret, senest ved lov nr. 226 af 2. april 2003 om ændring af lov om fo  r- svarets personel og lov om hjemmeværnet. Af forarbejderne til lov nr. 910 af 8. december 1993 fremgår bl.a.  følgende  vedrøre nde forslaget til lov om forsvarets personel § 11 a, stk. 2, om erstatning for tab af forsørger : Såfremt der efterlades flere berettigede til  forsørgertabs erstatning, forholdes normalt sål edes: 1) Efterlades en ægtefælle , tilfalder hele beløbet ægt   efællen 2) Efterlades en samlevende, tilfalder hele beløbet denne . 3) Efterlades børn, men hverken ægtefælle eller samlevende , tilfalder hele beløbet børnene og fo  r- deles efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle. Ved børn forstås   ifølge  forarbejderne biologiske, ikke bortadopterede, børn  og adopterede børn  un- der 21 år . Af forarbejderne fremgår endvidere, at papirløse samlivsforhold   for at kunne berettige til erstatning skal have været af mindst 2 års varighed, samt at der ikke må have været legale hindri n- ger for indgåelse af ægteska   b i samme periode. Hovedsigtet med erstatningen for tab af forsørger  i henhold til den nuværende ordning er at yde   en erstatning til det hjem eller den husstand, hvor afdøde hidtil  ydede forsørgelse med sin hovedin  d- tægt  . Udgangspunktet er således at sikr e, at denne del af afdødes familie  ikke lider urimelig økon o- misk skade i tilfælde af, at en hovedforsørger omkommer på grund af den særlige tjeneste . Ordnin- gen sigter ikke mod at yde erstatning til alle de personer, som afdøde i henhold til anden lo vgivning måtte have en forsørgerforpligtelse over for  , eller som måtte være arveberettigede.

14 Forsvarsministeren har fastsat nærmere bestemmelser herom, senest ved bekendtgørelse nr. 129 af 28. februar 2005 om forsvarets særlige erstatnings  - og godtgørelsesordnin g. I disse     bestemmelser er hovedreglen  for  fordelingen  af  erstatning  for  tab  af  forsørger   udarbejdet  i  overensstemmelse  med ovennævnte.   I bestemmelserne er der også indføjet en undtagelsesbestemmelse  , idet det er fastsat, at såfremt afdøde efterlader sig b  ørn, som ved dødsfaldet er optaget til forsørgelse i afdødes hu sstand, men som ikke er biologiske børn af den erstatningsberettigede ægtefælle eller samlever eller ado p- teret af denne, tilfalder en del af erstatningen for tab af forsørger disse børn   på bagg rund af en næ  r- mere fastsat fordelingsnøgle . Lovforslaget Det  er  Forsvarsministeriets  opfattelse,  at  den  i  forarbejderne  til  lov  om  forsvarets  personel  §  11 a forudsatte  hovedregel  for  fordeling  af  erstatningsbeløbet  for  tab  af  forsørger     mellem  ægtefæ l- le/samlever  og  børn   ikke  er  fuldstændig    i  overensstemmelse  med  det  nutidige  familiemønster   og kan føre til afg ø , der i den konkrete situation ikke forekommer rimelige. Dette kan således  for eksempel  være  tilfældet ,  hvor  afdøde   efterlader  sig  biologiske  eller  adopterede  børn,  der  ikke  er biologiske eller adopterede børn af den erstatningsberettigede ægtefælle eller samlever , og som ikke er  optaget  til  forsørgelse  i  afdødes  husstand.    Disse  børn  vil  efter  de  gældende  regler  ikke  v   ære berettiget til erstatning for tab af forsørger  efter forsvarets særlige erstatnings  - og godtgørelsesor d- ning, selv om afdøde   måtte have  været   forpligtet til at betale bidrag til deres underhold. Forsvars- ministeriet  finder  derfor,  at  reglerne  for  fordeling  af  erstatningen  for  tab  af  forsørger   bør   æn  dres, således at der  sikres alle afdødes biologiske , ikke bortadopterede, børn  og adopterede børn und er 21 år  ret til en del af erstatningen for tab af forsørger . Det er Forsvarsministeriets vurdering, at det med den gæ  ldende lovs formulering, herunder særlig   de ovenfor beskrevne forarbejder til § 11 a, stk. 2, i lov om forsvarets personel, der tilsvarende gælder for § 16, stk. 2, i lov om hjemmeværnet, er tvivl- somt, om der er tilstrækkelig hjemmel til at fravige   det i lovens forarbejder fastsatte udgangspunkt for fordeling af erstatningen for tab af forsørger  i større omfang , end det allerede er sket i de af for- svarsministeren  fastsatte  administrative  bestemmelser.  På  denne  baggrund  foreslås  det,  at  §  11  a, stk. 2, 1. pkt., i lov om forsvarets personel og § 16, stk. 2, 1. pkt., i lov om hjemmeværnet ændres , så ledes at afdødes biologiske, ikke bortadopterede , børn  og adopterede børn  under 21 år  altid får del i erstatningen for tab af forsørger , uanset om de har været optaget til forsørgelse    i afdødes hu sstand. Det forudsættes  , at erstatningen for tab af forsørger  normalt fordeles således: 1) Efterlades alene en ægtefælle, men ingen børn,  tilfalder hele erstatningen ægt  efællen. 2) Efterlades alene en samlevende, men ingen børn,  tilfalder hele erstatningen den samlevende. 3) Efterlades både  en ægtefælle og børn , fordeles erstatningen med 1/3 til ægtefællen og 2/3 til bø r- nene. Børnenes del af erstatningen  fordeles imellem dem i overensstemmelse med fordelingsregler- ne i punkt 6. 4) Efterlades både  en samlevende og børn,  fordeles erstatningen med 1/3 til den samlevende og 2/3 til børnene . Børnenes del af erstatningen fordeles imellem dem i overensstemmelse med fordeling s- reglerne i punkt 6. 5) Efterlades alene børn,  men hverken ægtefælle eller sa mlevende, tilfalder hele erstatningen børn e- ne. Erstatningen fordeles imellem børnene i overensstemmelse med fordelingsre glerne i punkt 6. 6) Ved fordelingen af erstatningen mellem afdødes børn forholde  s således : Erstatningen  divideres med det samlede antal hele år, hvert barn mangler i at fylde 21 år. Dere  fter beregnes hvert barns andel af erstatningen ved at gange det ovenfor fremkomne beløb  med det en- kelte barns antal resterende hele år, inden det fylder 21 år. Efterlades børn ved dødsfaldet uden fo r- sørge re, medregnes de antal manglende år i at fylde 21 år do  bbelt.

15 Det foreslås, at forsvarsministeren fastsætter næ rmere regler herom. Med den foreslåede fordeling af erstatningen for  tab af forsø  rger  er der i  højere  grad   end  efter de gældende lov  e lagt vægt   på forsørgelsen af afdødes børn under 21 og i mindre grad på den efterla d- te ægtefælle eller samlever . Dette må anses for at være overensstemmende med     den generelle ud- vikling i samfundet, hvor parterne i et ægteskab eller samlivsforhold   i stadig mindre grad er afhæ  n- gige af  at blive forsørget af hinanden.  Der er endvidere med forslaget lagt vægt på at sikre alle a   f- dødes børn under 21 år    en del af erstatningen for tab af forsørger , uanset om børnene  har været o  p- taget til forsørgelse i afdødes husstand.    Dette må anses for at være en naturlig konsekvens    i lyset af det nutidige familiemønster . Ved fordelingen af erstatningsbeløbet me d henholdsvis 1/3 til den erstatningsberettigede ægtefæll e eller samlever og 2/3 til afdødes børn under 21 år er de   r taget udgangspunkt i den fordelingsnøgle , der  efter  arvelovens  almindelige  regler  gælder    for  fordeling  af  arv  mellem  afdødes  ægtefælle  og børn. Der foreslås i øvrigt ikke ændringer i forsvarets særlige erstatnings - og  godtgørelsesordning i fo r- hold til gældende lov  e. Der henvises endvidere til bemærkningerne   til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2. 2.9.Klager over Forsvarets Personeltjenestes afgørelser som ansættelses - og personelmyndighed. Gældende ret Som led i aftalen om forsvarets ordning 2005-2009 er den administrative opgaveportefølje ved Fo r- svarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, de operative kommandoer og underliggende my  n- digheder, herunder regimenter, flyvestationer og flådestationer, skoler mv.  reduceret ved en centra- lisering af forvaltningen af personel. Til varetagelse af personellets forhold er Forsvarets Personeltjeneste oprettet som overordnet central personeladministrerende myndighed i forsvaret, der er forankret i forsvarets øverste  ledelse. Forsva- rets Personeltjeneste er etableret på grundlag a f personeltjenesten i Forsvarskommandoen og tilsva- rende  funktioner  ved  Hjemmeværnskommandoen    samt  de  personelforvaltende  funktioner  ved  un- derliggende  myndigheder.  Det  forventes,  at  Forsvarets  Personeltjeneste  på  længere  sigt  også  vil skulle varetage forvaltningen af personel ved andre myndigheder under Forsvarsministeriet end de nævnte. Forsvarsministeren er den øverste foresatte for forsvarets personel, og ministeren udøver sin bef  ø- jelse gennem bl.a. Forsvarets Personeltjeneste. Der består således et almi  ndeligt forvaltningsretligt over-/underordnelsesforhold mellem Forsvarsministeriet og Forsvarets Personeltjeneste. Forsvarets Personeltjenestes afgørelser i konkrete sager kan i kraft heraf påklages til forsvarsministeren, me  d- mindre klagemuligheden i det enkelte tilfælde er afskåret ved lov. En af Forsvarets Personeltjenestes centrale opgaver er at fungere som central overordnet ansætte ses- og personelforvaltende myndighed for personel i forsvaret. I denne forbindelse varetager For- svarets  Personeltjeneste  bl.a.  ansvarsområderne  ansættelse, optagelse  på  forsvarets  uddannelser, udnævnelse,    beordring,  personaleadministrative  sager,  herunder  sager  vedrørende  løn  ,  ydelser  og

16 arbejdstid, disciplinærsager  , sager vedrørende  sygdom, internationale udsendelser, personalepolitik, suspension og afsked af ikke-tjenestemandsansat personale samt aktindsigtssager. Forsvarets Perso- neltjeneste er endvidere efter det almindelige forvaltningsretlige over-/underordnelsesprincip klage- instans for de afgørelser   og beslutninger i ansætte    ses- og personalesager, der træffes af    forsvarets underordnede  myndigheder.  Det  gælder  for  eksempel    klager  over  personelbedømmelser  og  fo r- holdsattester,  arbejdstidsadministration,  klager  over  afslag  på  uddannelse,  klager  over  krænkende adfærd, klag  er over chefers afgø relse og klager over tjenesteforhold. Forsvarets  Personeltjeneste  forestår  endvidere  en  lang  række  opgaver  vedrørende  indkaldelse  af værnepligtige til værnepligtstjeneste. Forsvarsministeren  fungerer  efter  det  almindelige  forvaltningsretlige  over-/underordnelsesforhold som klageinstans for Forsvarets Personeltjenestes konkrete afgørelser, herunder inden for ansætte   l- ses- og personaleområdet.  Dette gælder både afgørelser truffet af Forsvarets Personeltjeneste som 1. instans  og  afgørelse r  truffet  af  Forsvarets  Personeltjeneste  som  klageinstans.  En  stor  del  af  For- svarsministeriets klagesager på dette område vedrører    bl.a. afslag på ansøgning om ansættelse i sti l- linger i forsvaret, afslag på ansøgning om optagelse på forsvarets uddannelser   , klager over løn - og ydelsesforhold, klager over afslag på oprykning til højere løntrin   , klager over beordringer til andet tjenestested og klager i forbindelse med personelbedømmelser. Herudover modtager Forsvarsmin i- steriet klager over en lang række andre    meget forskelligartede forhold med relation til personellets tjeneste. Det skal bemærkes, at for så vidt angår personel i de højeste  lønramme r er det Forsvarsministeriet, der varetager ansættelse, udnævnelse og beordring . Forsvarsministeriet behandler endvidere i første instans de sager, der skønnes at burde medføre a   f- skedigelse (uansøgt afsked), jf. tjenestemandslovens § 26, mens sager om afskedigelse af personale, der ikke er tjenestemandsansat, behandles af Forsvarets Personeltjeneste i første instans.  I sager om disciplinære  forhold,  samarbejdsvanskeligheder,  utilstrækkelige  evner ,  uegnethed  eller  sygdom  er det  således  Forsvarets  Personeltjeneste,  der  træffer  afgørelse  om  afsked  af  overenskomstansat  og kontraktansat personel. Lovforslaget Det  foreslå s,  at  klageadgangen  til  Forsvarsministeriet  afskæres  for    afgørelser  truffet  af  Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses  - og personalesager. For en række sagstyper,   som har meget afgørende og indgribende betydning for den person, som sagen vedrører, og hvo r Forsvarsministeriet har mu- lighed for at foretage en egentlig materiel prøvelse af  afgørelsens grundlag , foreslås det imidlertid, at klageadgangen opretholdes. Forslaget om afskæring af klageadgang   skal ses i lyset af oprettelsen af Forsvarets Personeltjeneste som  en  overordnet  central  personeladministrerende  myndighed  under  Forsvarsministeriet,  samt  i lyset af at Forsvarsministeriets mulighed for at foretage en egentlig materiel prøvelse  af afgørelse r- ne i en lang række sager er yderst begræ nset. Forslaget  skal  endvidere  ses  i  lyset  af,  at  organiseringen  af  Forsvarsministeriets  departement  blev ændret   i efteråret 2004   med henblik på at opnå rationaliseringer og effektiviseringer, således at d   e- partementets virksomhed fokuseres mod strategisk udvikling og overordnet styring og kontrol. Som

17 følge heraf er en række opgaver på personelområdet flyttet fra Forsvarsministeriets departement til Forsvarets Personeltjeneste.  Forslaget skal derfor medvirke til, at ressourceanvendelsen i Forsvars- ministeriet optimeres og fokuseres på ministeriets kerneopgaver , uden at der samtidig hermed sker en svækkelse af personellets retssikkerhed  , idet der i Forsvarets Personeltjeneste er den nødvendige faglige, herunder juridiske ekspertise til rådighed for behandlingen  af ansættel  ses- og personalesa- ger. Sagerne inden for ansættelses  -  og personaleområdet har det fællestræk, at de i høj grad baserer sig på skøn. Til illustration kan nævnes sager om optagelse på forsvarets uddannelser, hvor  afgørelse n særligt  bygger  på ansøgerens  opn åede  resultater  i  forbindelse  med  optagelsesprøverne,  vedko  m- mendes egnethed, som den er kommet til udtryk ved den afsluttende samtale i ansættelsesproced  u- ren, de øvrige i sagen foreliggende oplysninger   herunder om den pågælde   ndes eventuelle tidligere tjeneste i forsvaret samt antallet af ledige pladser på uddannelserne. Lignende (skønsmæssige) fo r- hold gør sig på tilsvarende vis gældende for de øvrige konkrete afgørelser på dette o mråde. Det  er  på  denne  baggrund  Forsvarsministeriets  opfattelse,  at  den  eksis terende  klagemulighed  til Forsvarsministeriet  forekommer  uhensigtsmæssig.  Forsvarsministeriet  lægger  herved  vægt  på,  at afgørelserne i disse sager beror på skønsmæssige overvejelser af en sådan karakter, at min isteriets grundlag for at foretage en materiel prøvelse i sagerne er yderst begrænset. Hertil kommer, at Fo   r- svarets Personeltjeneste fungerer som den centrale ansættelses  - og personalemyndighed for personel i forsvaret, hvilket bl.a. udmønter sig i udformning af person alepolitikker og en lang række   øv generelle retningslinier for personellet, hvorfor den eksisterende klageadgang til forsvarsministeren er mindre velbegrundet. Endelig  vil  Forsvarets  Personeltjenestes  (endelige)  afgørelse  kunne  indbringes  for  Folketingets Ombudsmand af den pågældende   , ligesom denne efter de almindelige regler om domstolsprøve lse af forvaltningsakter, jf. grundlovens § 63, vil kunne indbringe afgørelsen for domst olene. Forsvarsministeriet finder dog ikke, at den nævnte klagebegrænsning bør gælde konkrete afg ø i sager om afsked, sager om erstatning og godtgørelse i forbindelse med personskade, sager om e r- statning for manglende opfyldelse af tjenestepligt og sager om aktindsigt i ansættelses  - og persona- lesager. Forsvarsministeriet finder, at sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked har så indgribende b  e- tydning, at der fortsat bør være adgang til at påklage Forsvarets Personeltjenestes afgørelser herom til Forsvarsministeriet. En afskedigelse på grund af for eksempel manglende egnethed eller sama r- bejdsvanskeligheder vil således for den ansatte være af en så indgribende betydning, at klageadga n- gen i disse sager bør opretholdes. Sager  om  erstatning  og  godtgørelse  i  forbindelse  med  personskade   har  efter  Forsvarsministeriets opfattelse ligeledes så indgribende bet ydning, at der fortsat bør være klageadgang til Forsvarsmin   i- steriet. Dette gælder både for afgørelser truffet i henhold til § 11 a i lov om forsvarets personel og § 16  i  lov  om  hjemmeværnet    og  de  administrative  bestemmelser,  der  er  udstedt  i  medfør  heraf,   for tiden Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr.  129 af 28. februar 2005 om forsvarets særlige ersta  t- nings- og godtgørelsesordning og tilhørende vejledning, samt    afgørelser truffet   i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler og erstatningsansvarsloven mv.  For så vidt angår arbejdsskades  a- ger bemærkes, at disse behandles   og afgøres i henhold til  lov, for tiden lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring med flere senere ændringer  , og lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til

18 tilskadekomne  værnepligtige  m.fl.    Sagerne  afgøres  af  andre  myndighed er  end  myndigheder  i  for- svaret,  hvorfor  den  foreslåede  bestemmelse  om  afskæring  af  klageadgang  ikke  har  betydning  for disse sager. I forbindelse med optagelse på en lang række uddannelser i forsvaret skriver personellet i tilknyt- ning  til  uddannelsens  påbegynde lse  under  på  en  tjenestepligtserklæring   ,  i  henhold  til  hvilken  de bl.a. forpligter sig til efter endt uddannelse at forrette tjeneste i forsvaret i en bestemt periode, hvis læng  de bl.a. afhæng  er af den pågældende uddannelse   . Såfrem t personellet afgår fra tjen esten inden udløbet af tjenestepligtsperioden  af årsager , der skyldes dem selv, er de forpligtede til helt eller del- vis  at  tilbagebetale  løn  i  uddannelsesperioden  og  andre  uddannelsesomkost ninger  (erstatning)  i overensstemmelse med de af Forsvarsministeriet nærmere fastsatte regler   mv.  Erstatningsbelø kan være af en betragteligt størrelse   , og sagerne vil derfor være af væsentlig og indgribende betyd- ning  for  det  personel,  de  vedrører .  Forsvarsministeriet  finder  derfor,  at  klageadgangen  for  denne type sager bør  opretholdes. Sager  om  afsked,  sager  om  erstatning  og  godtgørelse  i  forbindelse  med  personskade  og  sager  om erstatning  for  manglende  opfyldelse  af  tjenestepligt  har  efter  Forsvarsministeriets  opfattelse  en  så indgribende betydning for det  personel, de vedrører , at sagerne klart adskiller sig fra de øvrige a n- sættelses  - og personalesager, der behandles af Forsvarets Personeltjeneste, således at der fortsat bør være adgang til at påklage    Forsvarets Personeltjeneste afgørelse r herom til Forsvarsministeriet. For- svarsministeriet lægger herved også vægt på, at disse sager ikke i samme omfang som øvrige ansæ t- telses-  og  personalesager  beror  på  skønsmæssige  afvejninger  af  en  sådan  karakter,  at  m inisteriets grundlag for at foretage en materiel prøvelse i sagen er yderst b egrænset. Forsvarets Personeltjenestes afgørelser om aktindsigt i ansættelses   - og personalesager bør efter Fo r- svarsministeriets opfattelse ligeledes fortsat kunne påklages til  forsvarsministeren. Forsvarsministe- riet lægger herved vægt på, at afgørelser om aktindsigt træffes på baggrund af de i henholdsvis fo r- valtningsloven  og  offentlighedsloven  fastlagte  betingelser,  og  at  afgørelserne  derfor  ikke  har  den skønsmæssige  karakter,  de   r  kendetegner  de  ansættelses  -  og  personalesager,  hvor  klageadgangen afskæres. Den foreslåede begrænsning i adgangen til at klage over visse af Forsvarets Personeltjenestes afg   ø- relser i ansættelses  - og personalesager afskærer   ikke Forsvarsministeriet fra - som tilsynsmyndighed - at gribe ind i konkrete sager, hvis Forsvarets Personeltjeneste har truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl. Det skal endvidere bemærkes, at hvor der i øvrig lovgivning er fastsat en klageadgang til fo   rsvars- ministeren, opretholdes denne klageadgang uanset den foreslåede bestemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets    § 1, nr. 16. 3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget er primært   udarbejdet som følge af aftalen om forsvarets ordning 2005  - 2009. De per- sonelmæssige ændringer , der følger  af forsvarsaftalen, er indarbejdet i det økonomiske grundlag for aftalen.  De  i  dette lov forslag  forslåede  ændringer  har  dermed  ingen  økonomiske  konsekvenser  ud over de, der er forudsat i aftalen om forsvarets ordning. De økonomiske konsekvenser holdes derfor inden for forsvarets samlede bevillinger. Nedlæggelsen af mobiliseringsstyrken   vil medføre  admini-

19 strative besparelser med hensyn til vedligeholdelse af personelregistre. Dette vil imidlertid i et vist omfang blive opvejet af, at der skal afsættes administrative ressourcer til oprettelse og administrat  i- on af totalforsvarsregisteret. Afskæringen af klageadgangen   til Forsvarsministeriet i en række afg  ø- relser truffet af Forsvarets Personeltjeneste i ansættelses  - og personalesager må forudses  at medføre administrative  besparelser  i  Forsvarsministeriet,  der  vil  blive  anvendt  på  varetagelse  af  Forsvars - ministeriets  departements  primære  opgaver  vedrørende  strategisk  udvik   ling  og  overordnet  styring og kontrol af forsvaret. Forslaget skønnes ikke at have  økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner, amt s- kommuner og erhvervslivet. Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 4.Forholdet til EU  -retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 5. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for Staten Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Staten Ingen af betydning Ingen af betydning Administrative konsekvenser for kommuner og amtskommu- ner Ingen Ingen Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssi   ge konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget medfører en adm i- nistrativ lettelse for de værn  e- pligtige, som ikke længere skal være bundet   i mobiliserings- styrken til de er henholdsvis 50 og 60 år. Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 6. Hørte myndigheder mv. Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Statsministeriet,  Finansministeriet,  Justitsministeriet,  Udenrigsministeriet,  Hovedorganisationen  af Officerer i Danmark, Centralforeningen for Stampersonel, Hærens Konstabel  - og Korporalforening,

20 Statsansattes   Kartel,   StK   Forsvar,   Tjenestemænds  -   og   Overenskomstansattes   Kartel,   Overens- komstansattes Centralorganisation, Reserveofficersforeningen i Danmark,  Foreningen for Personel af Reserven i Danmark, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Forsvarets Civil  -Etat, Funk- tionærernes  og  Tjenestemændenes  Fællesråd,  Akademikernes  Centralorganisation, Værnepligtsr  å- det, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark og Ledernes Hovedorganisation . Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. Til § 1 Til nr. 1 - 3 Ifølge § 1, stk. 1, i den gældende lov     om forsvarets personel omfatter loven personel, der er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, samt militært personel, der er afskediget eller hje m- sendt. Ifølge § 1, stk. 2, gælder bestemmelserne i     lovens § 3, § 11, stk. 2 og §§ 11 a  - 11 d for alt personel inden for Forsvarsministeriets område , bortset fra frivillige i hjemmevæ  rnet, jf. § 1, stk. 3. Som følge af nedlæggelsen af mobiliseringsstyrken er der ikke længere behov for, at loven omfatter militært personel, der er afskediget, idet militært personel, der er afskediget, ikke har nogen mød e- pligt ved det militære    forsvar som følge af det tidligere ansættelsesforhold.     Ud over ansat og ind- kaldt  personel,  vil  det  således  alene  være     hjemsendt  militært  personel,  der  har  mød   epligt  ved  det militære forsvar. Ved ” hjemsendt”   militært   personel forstås værnepligtige    mænd   og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er hjemsendt efter den første samlede   tjeneste i forsvaret. Ved ”ansat” personel forstås i loven dels personel med et egentlig ansættelsesforhold som tjenest e- mand, overenskomstansat eller kontraktansat, dels personel, der har indgået rådighedskontrakt med forsvaret med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensstemmelse med kontrakten  eller andre bestemmelser herom. Ansat personel omfatter både militær   t og civilt personel. Ved  ” indkaldt”   personel  forstås   indkaldte  værnepligtige    mænd    og  kvinder  på  værnepligtslignende vilkår , der er indkaldt til den første saml ede tjeneste eller efterfølgende tjeneste i forsvaret. Det foreslås på den   ovennævnte   baggrund, at lov om forsvarets personel § 1, stk. 1, æn  dres sål edes, at loven ikke længere omfatter afskediget militært personel. Uanset den foreslåede ændring vil andre    forpligtelser, som forsvarets personel har påtaget  sig eller pådraget sig i forhold til forsvaret , forsat gælde efter afsked  . Dette gælder   således  for eksempel per- sonellets forpligtelse til at betale erstatning til forsvaret som følge af manglende opfyldelse af tjen e- stepligt, jf. lov om forsvarets personel § 12 og de i medfør heraf udstedte administrative bestemme l- ser. Dette er en følge af  de almindelige obligationsretlige regler. Tilsvarende vil gælde for rettigh  e- der, som tilkommer forsvarets personel. Som følge af  forslaget om at afskære klageadgangen for en lang    række afgørelser truffet af Forsv   a- rets Personeltjeneste i ansættelses     og personalesager, jf. lovforslagets § 1, nr.  16, foreslås der en d- videre indsat en ny bestemmelse som lovens § 1, stk. 4, ifølge hvilken  bestemmelsen om afskæring

21 af klageadgang gælder   for enhver.  Dette medfører enkelte redaktionelle konsekvensændringer     i lo- vens § 1, stk. 1 og 3. Der henvises i øvrigt  til de almindelige bemærkninger punkt   2.1 og 2.9 og bemærkningerne til lo  v- forslagets § 1, nr. 16 . Til nr. 4 § 2 i den gældende   lov om forsvarets personel afgrænser begrebet militært personel. Forslaget til formuleringen af § 2, stk. 2, 1. pkt., svarer til formuleringen i gældende lov. Den foreslåede ændring af     lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., er en konsekvens af omlægningen af værn e- pligtsuddannelsen. Da der ikke længere vil blive uddannet værnepligtige befalingsmænd eller kvin- delige befalingsmænd på værnepligtslignende vilkår, vil værnepligtige mænd og kvinder på værn e- pligtslignende vilkår fremover altid være menigt personel    og dermed omfattet af lovens § 2, stk. 2, 2. pkt., om menige. Som følge af nedlæggelsen af m   obiliseringsstyrken, hvoraf personel af reserven udgør en del, er der behov for at klarificere begrebet ”pe rsonel af reserven” . Ved  personel  af  officersgruppen  og  sergentgruppen  samt  konstabelgruppen  ”af  reserven”  forstås efter lovforslaget personel af de pågældende personelgrupper, der ikke har et egentlig   t ansættelse  s- forhold som tjenestemand, overenskomstansat eller kontraktansat, men som har indgået rådighed  s- kontrakt med forsvaret  med pligt til at forrette tjeneste, når de indkaldes i overensste mmelse med kontrakten eller andre bestemmelser herom.  Personel af reserven er således for eksempel personel, der har tegnet reaktionsstyrkekontrakt med forsvaret med henblik på  bl.a. at forrette tjeneste uden for landets  grænser, herunder tjeneste i forbindelse m  ed opgaver, der udføres efter  anmodning  fra internationale organisationer mv. Med nedlæggelsen af mobiliseringsstyrken, vil begrebet ”personel af reserven” herefter alene o m- fatte personel, der har indgået en rådighedskontrakt med forsvaret som beskrevet i   afsnittet ovenfor. Værnepligtigt personel    og kvinder på værnepligtslignende vilkår vil således  ikke være    omfattet af begrebet  personel  af  reserven.  Militært  personel,  der  er  afskediget,  og  som  ikke  efterfølgende  har indgået rådighedsko  ntrakt med forsvaret, vil heller ikke være personel af reserven. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige  bemærkninger  , p unkt    .2.  5. Til nr. 5 Bestemmelsen lovfæste  r, at ingen kan ansættes eller indkaldes som militært pers onel, før de er fyldt 18 år. Forslaget er en følge af, at Danmark  den 27. august 2002 har ratificeret valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konfli k- ter. I forbindelse med ratifikationen afgav Danmark erklæring om, at   rekruttering af personer under 18 år til de væbnede styrker ikke er tilladt i Danmark. Den valgfri protokol trådt e i kraft for Dan- mark den 27. september 2002.

22 Under hensyn til, at Danmark over for  FN har afgivet  erklæring om,  at aldersgrænsen  for militær tjeneste i Danmark er 18 år, findes det hensigtsmæssigt, at denne aldersgrænse, der er administrativ t fastsat for konstabler/konstabelelever og værnepligtige, nu lovfæstes . Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger   , p unkt 27. Til nr. 6 Ifølge § 4, stk. 1, 2. pkt., i  gældende   lov om forsvarets personel kan tjenestetiden for værnepligtige ikke overstige i alt 27 måneder. Det foreslås, at b estemmelsen ændres, således    at tjenestetiden for værnepligtige ikke kan overst  ige i alt 12 må neder. Værnepligtsuddannelsen   (den første samlede tjeneste)  skal sætte de værnepligtige i stand til at løse samfundsrelaterede  opgaver  i  totalforsvarsregi.  Værnepligtsuddannelsen  gennemføres nu  for  ho- vedparten af de værnepligtige   over 4 måneder, hvor den  værnepligtige modtager   en totalforsvarsud- dannelse. I søværnet omfatter værnepligtsuddannelsen tillige et antal sejlda ge. Herudover indkaldes væ  rnepligtige  til  varetagelse  af  opgaver  i  relation  til  forsvarets  forpligtelser  over  for  kongehuset, herunder  til  Den  Kongelige  Livgarde  og  Gardehusarregimentets  Hesteskadron.  Værnepligtige  til sådan tjeneste indkaldes  for tiden henholdsvis 8 og 12 måneder. Endvidere indkaldes et antal væ   r- nepligtige - for tiden i 9 måneder  -  med henblik på at indgå i besætningen på K ongeskibet Danne- brog. Der uddannes ikke længere værnepligtige befalingsmænd (sergenter og løjtnanter). Efter  gennemgangen  af  den  første  samlede  tjeneste   i  forsvaret  hjemsendes  de  værnepligtige    og overføres til   forsvarets totalforsvarsstyrke, hvor  de har pligt til i en periode på 3  år   fra datoen for hjemsendelsen at forrette tjeneste i totalforsvaret (efterfølgende tjeneste) , jf. nærm  ere lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 1 2. De værnepligtige mænd , der har forrettet den ovenfor omtalte længerevarende første  s amlede  tjeneste  ved  Den  Kongelige  Livgarde,  Gardehusarregimentets  Hesteskadron  og Kongeskibet Dannebrog i forbindelse med varetagelse af opgaver i relation til forsvarets forpligtel- ser over for kongehuset, forudses dog ikke overført til forsvarets totalfo rsvarsstyrke. Forsvarsministeren fastsætter tjenestetidens længde ,  jf. lovens § 4, stk. 1, 1. pkt.. Længden af den første samlede tjeneste og den efterfølgende tjeneste kan for den enkelte værneplig tige ifølge lo v- forslaget ikke overstige i alt 12 måneder. Det forudses, at tjenestetiden for kvinder på værnepligtslignende vilkår vil være den samme som for de værnepligtige mænd. Forsvarets behov for værnepligtige   er styrende for antallet af unge mænd,   der indkaldes til aftjening af værnepligt  , og kvinder, der antages på værnepligtslignende vilkår. Der henvises i øvrigt til  lovforslagets almindelige bemærkni  nger, p unkt . 2 og 2.4    . Til nr. 7

23 Ifølge  § 4, stk. 5, 2. led, i gældende   lov om forsvarets personel kan værnepligtige under tjenesten i forsvaret anvendes i overensstemmelse med deres uddannelse. Med nedlæggelsen af mobiliseringsstyrken er der ikke længere behov for bestemmelsen. Alle væ  r- nepligtige, bortset fra værnepligtige der indkaldes til   Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimen- tets  Hesteskadron  og  Kongeskibet  Dannebrog,  modtager  en  grunduddannelse  uafhængig  af  deres civile uddannelse og placeres herefter i forsvarets totalforsvarsstyrke uafhængigt af deres civile u  d- dannelse. Det foreslås derfor, at  § 4, stk. 5, 2. led, ophæves. Der henvises i øv rigt til lovforslagets almindelige bemærkninger  , p unkt 2.2. Til nr. 8 Ifølge   §  5  i  gældende    lov  om  forsvarets  personel  kan  militære  tjenestemænd,  såfremt  tjenstlige grunde  gør  det  ønskeligt,  efter  ansøgning  afskediges  med  egenpension  i  henhold  til  lov  om     tjene- stemandspension, når d e samtidig ansættes i reserven. [Ordningen ses ikke at have været anvendt i mange år.   ] Hertil kommer, at nedlæggelsen af mobil  i- seringsstyrken har gjort bestemmelsen overflødig.  Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, p   unkt 2.5. Til nr. 9 Ifølge  § 6 i gældende   lov om forsvarets personel kan bestemmelsen i § 27 i lov om tjenestemænd   i staten, folkeskolen og folkekirken fraviges, når forholdene taler for d et. Ved lov nr. 208 af 28. april  1993 blev tjenestemandslovens officielle titel ændret til   ”lov om tjen e- stemænd”. Det  foreslås   på  den  baggrund,   at  der  i  lov  om  forsvarets  personel  §  6  fortages  en  redaktionel  æ  n- dring i overensstemmelse med den foretagne æ  ndring af tjenestemandslovens officielle titel. Til nr. 10 Det foreslås  i bestemmelsen, at hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtsli g- nende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret  (efterfølgende tjeneste) . Pligten ophører, når  der  er  forløbet  3  år     fra  datoen  for  hjemsendelsen  fra  den  første  samlede  tjeneste ,  med  mindre den  på gældende  er  aktiveret  i  totalforsvaret    ved  udløbet  af  3 -års  perioden.   I  sidstnævnte  tilfælde ophører pli gten ved udløbet af aktiveringsperio den. Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom. Hjemmelen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler   om om- fanget af forpligtelsen og proceduren for indkaldelse til denne tjeneste mv. Bestemmelsen forudses at skulle gælde   for værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtslignende vilkår,  der  er  hjemsendt  efter  at  have  gennemgået  den  første  samlede  tjeneste   i  forsvaret,  hvor  de har modtaget en totalforsvarsuddannelse. De værnepligtige mænd og kvinder på værnepligtsli   gnen-

24 de vilkår , der har forrettet den ovenfor i bemærkningerne til § 1, nr. 6  , omtalte længerevarende fø   r- ste samlede tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, Gardehusarregimentets Hesteskadron og Konge- skibet Dannebrog i forbindelse med varetagelse af opgaver i relation til forsvarets forpligtelser over for kongehuset, forudses ikke overført til forsvarets totalforsvarsstyrke , og derfor heller ikke omfat- tet af pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter hjemsendelsen. Forsvarsministeren fastsætter t  jenestetidens længde, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.   På nuværende tid   s- punkt  forudses,  at  efterfølgende  t jeneste  i  totalforsvaret  højst  kan  udgøre  sammenlagt  3  mån   eder, som  kan  afvikles  over  flere  perioder  eller  samlet  afhængigt  af  det  konkrete  behov  for  per  sonel  til løsning af tota lforsvarsopgaver. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, p   unkt 2.4. Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 6 og nr. 12. Til nr. 11 Efter § 8 i gældende lov om forsvarets personel   har personel af reserven samt personel, der er med- delt  tjenestefrihed,  eller  hvis  kontrakt  er  midlertidigt  ophævet,  pligt  til  at  forrette  tjeneste,  når  det skønnes nødve  ndigt af hensyn til landets sikkerhed. Det foreslås, at  § 8 ophæves sin nuværende form  . Indholdet af gældende lovs § 8 for så vidt angår personel af reserven foreslås indskrevet i § 9, stk. 2 , i lov om forsvarets personel, mens indholdet af § 8 for så vidt angår personel, der er meddelt tjen  e- stefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet,    foreslås  indskrevet  som  § 9, stk. 3, i lov om forsvarets personel, jf. lovforslagets § 10, nr. 12. Efter  §  8  a  i  gældende  lov  om  forsvarets  personel    har  kvindelige  menige  på  værnepligtslignende vilkår,  der  er  hje msendt,  pligt  til  at  forrette  tjeneste  under  krig  eller  andre  ekstraordinære  forhold efter  nærmere  regler  fastsat  af  forsvarsministeren.    Denne  bestemmelse  fastlægger  kvindernes  fo  r- pligtelse  efter  hjemsendelsen  fra  den  første  samlede  tjeneste   som  følge  af  placeringen  i  mobilis e- ringsstyrken.  Da  mobiliseringsstyrken  nedlægges  ,  er  der  ikke  længere  behov  for  bestemmelsen  , hvorfor den foreslås o phævet  . Med mobiliseringsstyrkens nedlæggelse og kvindernes placering i totalforsvars  styrken er der behov for en redefinition af kvindernes forpligtelser efter hjemsendelsen. De pligter, der påhviler kvinder på værnepligtslignende vilkår, der er hjemsendt efter gennemgang af den første samlede tjeneste  i forsvaret, fremgår af forslaget til § 7 og § 9, stk.  1, i lov om forsva- rets personel, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 12. Forpligtelserne svarer til forpligtelserne for væ  r- nepligtige mænd. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 og nr. 12. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, p   unkt 2.3 - 2.6. Til nr. 12