Den næste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af lovforslag nr. L 157:
Forslag til lov om ændring af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v. (Forlængelse og udvidelse af indlåsningsordningen). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 8/2 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg vil starte med at sige, at som uddannet på realkreditområdet mener jeg, at det er et fantastisk godt forslag.
     Da vi havde de inkonvertible lån, var der mange kloge mennesker, som sagde, at det var noget, fanden havde skabt, fordi man ikke kunne se forskel på den kontante restgæld og organisationsrestgælden, når man skulle indfri dem. Det betød samtidig, at der fandtes en masse tynde obligationsserier, som gjorde det utrolig svært at komme ud af et låneforhold.
      Den problematik har man faktisk arbejdet med i rigtig mange år, for den har også betydet, at en masse mennesker har været stavnsbundet til deres ejendom, og at der ikke har været den fleksibilitet, som burde være til stede. Det bliver imødegået med dette lovforslag, fordi staten overtager forpligtelserne, og der på den måde skabes en fleksibilitet, som Venstre fuldt ud kan støtte.
     I Venstre er vi specielt glade for at se, at det foreslås, at ordningen udvides til også at gælde yngre jordbrugere, hvilket ikke er tilfældet i dag. Der har jo altså været store problemer for yngre jordbrugere som helhed
i forbindelse med generationsskifte og udvidelse af produktionskapaciteten, fordi de har haft vanskeligt ved at få en låneordning og dermed udnytte af friværdien. Alt i alt er det virkelig et rigtig godt initiativ. Man har lært af erfaringerne, man mente det godt, dengang man indførte inkonvertible lån, men i bund og grund fik man altså helt unødvendigt stavnsbundet en masse mennesker, og derfor sætter Venstre pris på dette initiativ og på dette lovforslag, som Venstre kan støtte.

Nu er jeg jo ikke som Venstres ordfører, hr. Jens Hald Madsen, uddannet i en realkreditinstitution, men i en sparekasse. Men lidt i familie med hinanden er vi da, og vi har også kendt de inkonvertible obligationer, men det var måske på et tidspunkt, hvor man ikke rigtig havde en forventning om, at renteniveauet kom til at ligge dér, hvor det gør nu.
     Ministeren vil med lovforslaget forlænge loven om at modvirke disse såkaldte indlåsningseffekter på de inkonverterbare realkreditlån. Forslaget har til formål at give låntageren adgang til at indfri de konvertible lån til en kurs, der svarer til den gældende markedsrente, på betingelse af at lånerne har ansøgt staten om at overtage gældsforpligtelsen senest ved udgangen af 2005. Da det nok er lidt i familie med det, der skete i 1995, ser vi ikke de helt store problemer i det.
     Ministeren ønsker som sagt at forlænge ordningen i 10 år. Det menes ifølge lovforslaget at gavne lånerne, og det er der efter min mening heller ingen tvivl om.
     Ministeren skønner, at låntagerne vil spare omkring 1 mia. kr. Jeg har faktisk vurderet en hel del frem og tilbage på den milliard, for hvis man kan spare 1 mia. kr. det ene sted, må der være noget galt en andet sted. Jeg ved ikke, om ministeren kan kommentere det, men ellers må vi se på det i udvalgsbehandlingen. 1 mia. kr. er i hvert fald rigtig mange penge, så de, der kan spare dem, er glade, men hvis der er nogle i den anden ende, der mister dem, er de måske mindre glade for det. Men okay alligevel.
     Forslaget omfatter også låntagere, som har optaget lånene helt tilbage omkring 1994, og ordningen skal inkludere lån efter lov om statsgaranti og rentetilskud for lån til yngre landmænd, hvilket synes ret rimeligt. Jeg er i øvrigt kommet i tanker om, at de landmænd, der var yngre i 1994, må jo være ældre landmænd nu, men det må vi så også se på i udvalgsarbejdet.
     Høringssvarene bakker lovforslaget op, men der er dog en lillebitte detalje, som jeg vil bede ministeren forholde sig til. Ministeren skriver, at lån til yngre jordbrugere blev ydet som lån med afvikling over 20 år, men Forbrugerrådet siger i sit høringssvar, at i nogle tilfælde må det formodes at være 30 år. Hvis det er tilfældet, kunne det være, vi skulle tage højde for det her og nu for ikke at forstyrre Folketinget med en yderligere forlængelse om 10 år.
     Men alt i alt et ganske udmærket forslag, som jeg vil tilsige Socialdemokratiets støtte til, idet jeg er helt sikker på, at de småspørgsmål, vi kunne støde på i udvalgsarbejdet, finder vi nok ud af.

Dansk Folkeparti støtter forslaget om at forlænge ordningen, hvor staten imødegår, at folk reelt stavnsbindes til deres boliger gennem en komplet uattraktiv lånetype. Vi har ingen indvendinger mod en forlængelse af ordningen frem til december 2015, og vi støtter også den udvidelse af ordningen til at gælde udlån til yngre jordbrugere, der lægges op til med forslaget, efter at de statslige rentetilskud er aftrappet. Der er ikke så mange dikkedarer i det, så med disse korte kommentarer vil jeg blot meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

I Det Konservative Folkeparti er vi positive over for at forlænge den nuværende ordning med 10 år, altså frem til den
31. december 2015. Indlåsningsordningen vil være til gavn for den enkelte borger og for virksomhederne, og en videreførelse vil således betyde en væsentlig besparelse for debitorerne på omkring 1 mia. kr., samtidig med at man fortsat vil kunne leve op til lovens oprindelige formål om, at ordningen skal være udgiftsneutral for statskassen. Samtidig støtter vi forslaget om en udvidelse af ordningen, således at den kurs, statskassen har indfriet til ved garantiindfrielser af lån til yngre jordbrugere, kommer på det samme niveau, som lånet kunne være overtaget til under indlåsningsordningen. Dette betyder, at statskassen påføres en lavere udgift, end tilfældet er i dag, og at låntager dermed får en tilsvarende lavere gæld til statskassen. Det er sluttelig værd at bemærke, at høringssvarene til lovforslaget fra de berørte organisationer stort set er positive, og fra konservativ side støtter vi også forslaget.

Når Erhvervsudvalget er begunstiget af to så fagligt velfunderede ordførere som Socialdemokratiets og Venstres ordførere, vil det være spild af Tingets tid at uddybe forslaget yderligere, så jeg skal kun tilføje, at Det Radikale Venstre deltager positivt i udvalgsarbejdet.

På SF's vegne må jeg også meddele, at vi ikke kan komplicere denne sag. Den er ret enkel, vi går også ind for den, og vi går også ind for, at ordningen udvides til også at omfatte yngre jordbrugere.
     Forbrugerrådet har i sit høringssvar anført, at det kunne være en idé at udvide til 20 år, og jeg kan støtte den socialdemokratiske ordfører i, at det måske var en god idé at gardere sig, så vi ikke skal snakke om det igen om 10 år, selv om jeg er klar over, at det er noget, der skal gå hurtigt. Det er der jo lagt op til.
     SF støtter forslaget som et ganske fornuftigt forslag, der hindrer en stavnsbinding til fast ejendom.

Jeg er helt bekendt med, at det kan medføre en mindre krise for økonomi- og erhvervsministeren, når jeg nu for tredje gang starter med at sige, at jeg er positiv over for et lovforslag, der er fremsat af regeringen, men sådan er det. Vi stemte for, sidste gang dette spørgsmål var til behandling
i Folketinget, og vi kan ikke se nogen begrundelse for ikke at stå ved, at vi støtter, at folk ikke skal komme unødigt i klemme, så vi er altså positive over for lovforslaget.

Jeg er glad for, at hr. Frank Aaen er meget enig med regeringen i dag, og det siger vi tak for. Jeg vil også gerne sige tak til ordførerne for den positive behandling af lovforslaget.
     Der blev rejst det spørgsmål, om ordningen burde forlænges yderligere, fordi der måske fandtes nogle 30-årige lån. Vi vil selvfølgelig undersøge under udvalgsarbejdet, om der kan være en forklaring på det, og jeg skal vende tilbage til Folketinget med resultatet.
     Så spurgte hr. Frode Sørensen, hvor denne milliard bliver af. Sagen er, at vi ikke skal tvinge folk til at give overkurs for nogle tynde serier. Ordningen skal være provenuneutral for staten, og der er altså udelukkende tale om, at staten overtager et lån, mod at låntager betaler staten for det, og der indregnes et mindre kurstillæg for at dække de udgifter, som er forbundet med administrationen af ordningen, samt en renterisiko. Alle skulle derfor være vindere i denne sag.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.