Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 af 13. april 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 154– bilag 17).

Text Box: Maj 2006

Vores sag
05-21-0031


Spørgsmål nr. 9:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. april 2006 fra PTU, jf L 154 - bilag 17.

 

 

Svar:

PTU foreslår, at sygedagpenge skal kunne udbetales indtil alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen er udtømte.

 

For så vidt angår de tal, der refereres til i PTU´s henvendelse, skal jeg henholde mig til redegørelsen til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg for varighedsbegrænsningen og forlængelsesmuligheder i sygedagpengeloven, hvoraf det mere præcist fremgår, hvor mange personer, der ikke får nogen offentlig forsørgelsesydelse efter varighedsbegrænsningen.

 

I øvrigt mener jeg, at det er vigtigt at huske på, at retten til sygedagpenge er baseret på en tilknytning til arbejdsmarkedet. Således er også muligheden for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen i vidt omfang knyttet til muligheden for inden for en overskuelig tid igen at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Det er min opfattelse, at rigtig mange kommuner håndterer disse regler fornuftigt og gør en målrettet indsats for at få de sygemeldte hurtigere og bedre tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Der vil imidlertid være en mindre gruppe, som trods en sådan opfølgning fortsat er syge, og derfor endnu ikke er klar til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når sygedagpengene standses.

 

På den baggrund er jeg indstillet på, at man efter sommerferien genoptager de politiske drøftelser om varighedsbegrænsningen og forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven.