Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. maj 2006
1. udkast
Betænkning
over
 Forslag til lov om sygedagpenge
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2006 og var til 1. behandling den 2. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 20. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 90. Den 2. februar 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 24. februar 2006 deltog udvalgets medlemmer i en teknisk gennemgang af lovforslaget i Arbejdsdirektoratet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Fagligt Fælles Forbund,
Forbundet af Offentligt Ansatte – FOA,
Forsikring & Pension,
Gigtforeningen,
Hjulmand & Kaptain Advokatfirma,
HK/Danmark,
Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede – PTU og
Marianne Møller Jensen, Århus.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Fagligt Fælles Forbund,
Forbundet af Offentligt Ansatte – FOA,
Gigtforeningen og Landsforeningen af Polio-, Trafik og Ulykkesskadede – PTU og
HK/Danmark.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 11 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse vedrørende varighedsbegrænsningen
I forbindelse med behandlingen af lovforslaget, har der været rejst ønsker om en opblødning af sygedagpengelovens varighedsbegrænsning.
På den baggrund er regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at der indføres en mulighed for forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge i yderligere 52 uger i de tilfælde, hvor den sygemeldte er under eller venter på en behandling, der må forventes at medføre tilbagevenden til arbejdsmarkedet indenfor forlængelsesperioden. Der er tale om en udvidelse af den gældende regel om forlængelse ved behandling, jf. lovforslagets § 27, stk. 1, nr. 3.
Udvidelsen vil tilgodese de sygemeldte, som er i langvarig behandling, men hvor man kan se, at de vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, når behandlingen er endt.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at udvidelsen finansieres i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2007. Der fremsættes derefter lovforslag om ændringen.
Regeringen og Dansk Folkeparti er i øvrigt enige om, at man skal være særligt opmærksomme på, om de nye sygeopfølgningsregler i tilstrækkeligt omfang sikrer, at sygemeldte ikke uforskyldt risikerer at miste sygedagpengene på grund af manglende opfølgning i kommunerne.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 38
  1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Arbejdsgiveren, der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af lønmodtagerens sag, skal gøre dette
1)  via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2)  på en papirblanket, som anvises af kommunen.«
Stk. 4-6 bliver herefter til 5-7.
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
Til § 40
  2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
1)  via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2)  på en papirblanket, som anvises af kommunen.«
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
Til § 43
  3) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske
1)  via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2)  på en papirblanket, som anvises af kommunen.«
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
Til § 59
  4) Stk. 7 affattes således:
»Stk. 7. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske
1)  via den landsdækkende digitale løsning på Virk.dk., eller
2)  på en papirblanket, som anvises af kommunen.«
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
  5) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8. Vælger arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet via den landsdækkende digitale løsning, sker det uden lønmodtagerens underskrift.«
Stk. 8 bliver herefter til stk. 9.
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
  6) I stk. 8, der bliver stk. 9, affattes 1. pkt. således:
Vælger arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet på en papirblanket, skal både arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til kommunen.
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
Nye paragraffer
  7) Efter § 68 indsættes som nye paragraffer:
»01. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for familie- og forbrugeranliggender fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for området for denne lov og for lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og om de nærmere vilkår herfor.
02. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for kommunernes administration af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune, der behandler sagen om retten til dagpenge.«
[Konsekvensændring som følge af lov nr. 148 af 8. marts 2006 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed)]
Bemærkninger
Til nr. 1-7
Ændringsforslagene skyldes Folketingets vedtagelse af forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Digital kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed) ved 3. behandling den 2. marts 2006. Ved denne ændringslov er der som § 37 a og 37 b indsat bestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation, samt hjemmel til direktøren for Arbejdsdirektoratet til at kunne indhente oplysninger med henblik på registersamkøring i kontroløjemed i sager om dagpenge.
Det foreslås, at de to nye lovbestemmelser og de konsekvensændringer, der som følge heraf er foretaget i sygedagpengebekendtgørelsen ved bekendtgørelse af 20. marts 2006, nu indarbejdes i lovforslaget, jf. omtalen af et sådant ændringsforslag i indledningen til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
 Charlotte Antonsen (V)  Erling Bonnesen (V) fmd. Tina Nedergaard (V)  Marion Pedersen (V)  Jens Vibjerg (V)  Bent Bøgsted (DF)  Colette L. Brix (DF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Tom Behnke (KF)  Thomas Adelskov (S)  Kirsten Brosbøl (S)  Jytte Andersen (S) nfmd.  Anne‑Marie Meldgaard (S)  Lone Møller (S)  Elisabeth Geday (RV)  Ole Sohn (SF)  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 154
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 |
Rapport fra udvalget om modernisering af sygedagpengeloven, fra beskæftigelsesministeren |
3 |
Henvendelse af 22/2-06 fra Hjulmand & Kaptain |
4 |
Henvendelse af 24. februar 2006 fra HK Danmark |
5 |
Henvendelse af 3/3-06 fra Hjulmand & Kaptain |
6 |
Henvendelse af 6/3-06 fra FOA |
7 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
8 |
Henvendelse af 13/3-06 fra Gigtforeningen og PTU |
9 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
10 |
Henvendelse af 21/3-06 fra Marianne Møller Jensen |
11 |
Henvendelse af 24/3-06 fra 3F og HK/Danmark |
12 |
Henvendelse af 30/3-06 fra Fagligt Fælles Forbund |
13 |
Henvendelse af 5/4-06 fra Gigtforeningen |
14 |
Henvendelse af 12/4-06 fra Hjulmand & Kaptain |
15 |
Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren |
16 |
Pressemeddelelse af 24/4-06 fra Gigtforeningen og PTU |
17 |
Henvendelse af 13/4-06 fra PTU |
18 |
Henvendelse af 28/4-06 fra Forsikring & Pension |
19 |
Redegørelse om varighedsbegrænsningen og forlængelsesmulighederne, fra beskæftigelsesministeren |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/2-06 fra Hjulmand & Kaptain, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/2-06 fra HK Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/3-06 fra Hjulmand & Kaptain, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/3-06 fra FOA, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/3-06 fra Gigtforeningen og PTU, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/3-06 fra Marianne Møller Jensen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/3-06 fra 3F og HK/Danmark, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-06 fra Fagligt Fælles Forbund, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-06 fra PTU, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/4-06 fra Forsikring & Pension, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om ministerens kommentar til vedlagte kommentar fra Gigtforeningen »Langtidssyge stadig på pinebænken« og ministerens svar herpå |