Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax  33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: [email protected] Giro 5 40 08 99 Høringssvar  vedrørende  forslag til lov om dagpenge ved sygdom Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Lederne og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi- verforeninger (SALA) er via Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg    blevet anmodet om at afgi- ve et hørin gssvar vedrørende  forslag til lov om dagpenge ved sygdom. Ny struktur DA, Lederne og SALA støtter regeringens lovforslag, som er et væsentligt skridt på vej mod en  sygedagpengelov,  der  er  mere  enkel  og  tidssvarende.  DA,  Lederne  og  SALA  anerkender den nye struktur i loven, men finder ikke, at opbygningen i alle henseender er hensigtsmæ  s- sig. Bl.a. fremgår udbetaling sreglerne af både §§ 6 og 30. Visse  steder  er  terminologi  og  ordbrug  ikke  konsekvent.  Der  skelnes  således  me llem  f.eks. ”persons” og ”syges” samt     ”sygemeldtes” i f.eks. §   7. En del af metoden består i at indskrive  væsentlige dele af bekendtgørelsen til sygedagpeng   e- loven og praksis. DA, Lederne  og SALA er enig i, at dette er hensigtsmæssigt med så meget lovstof  som muligt  for  lovsystemets  brugere,  men  skal  alligevel  bemærke,  at  lo  vkomplekset stadig vil bygge på praksis på konkrete omr  å der. Metoden medfører  også , at det ikke er helt klart i hvilket omfang, hvilken praksis videreføres. Afskaffelse af regres Sygedagpengeloven skal afspejle, at sygefravæ  r i dag ofte er et anliggende mellem medarbej- der og virksomhed, mens det tidligere typisk var medarbejderen og det offentlige, der håndt e- rede  sygefravær.  En  fortsat  nedbringelse  af  sygefraværet  og  de  negative  konsekve nser  heraf forudsætter  således,  at  vir   ksomhederne  tilskyndes  af  lovgivningen  til  at  arbejde  for  de  mål, som der er bred enighed om: Færre skal blive syge, sygefraværet skal være kortere , og færre skal miste kontakten til arbejdsmarkedet som følge af sygefravær. Med det konkrete lovforslag er der taget hul på den proces, hvilket der er grund til at kvitt ere for. Særligt er det væsentligt at pege på afskaffelsen af kommunernes mulighed for at kræve re  g- res af sygedagpenge i forbindelse med arbejdsskadesager. Afskaffelsen af regres af sygedag- penge i forbindelse med arbejdsskader skaber en klarere deling af det finansielle ansvar i for- Arbejdsdirektoratet Stormgade 10 1009 København K 10 .januar 200 6 EES/FLD/0566

2 bindelse  med  sygefravær.  Hidtil  har  virksomhederne  betalt  ca.  10  mia.  kr.  for  de  første  14 dages sygefravær  , uanset om sygefraværet har haft tilknytning til   virksomheden  eller ej. Her- efter har det så været mu   ligt at skifte betalingsprincip således , at virksomheder efter de første 14 dages sygefravær skal betale sygedagpengene, hvis virksomheden vurderes at være ansva r- lig for sygefraværet. Den sammenblanding af to betalingsprincipper, som har været til gunst for det offentlige og til  ugunst  for  virksomhederne,  har  svækket  virksomhedernes  tilsky  ndelse  til  at  bidrage  til  at integrere grupper af mennesker på arbejdsmarkedet, som ikke er fuldt erhvervsdygt ige. Disse grupper har således typisk  en større risiko for sygefravær. Sygefravær  , som efterfølge nde kan indebære et regreskrav. Med  lovforslaget  bliver  der  nu  rettet  op  på  disse  uheldige  effekter.  Det  er  til  gavn  for  vir k- somhederne og de grupper, som har vanskeligt ved at få  fodfæste på a   rbejdsmarkedet og kan medvirke  til  at  fastholde  langtidssygemeldte  på  arbejdsmarkedet .  Dermed  er  afskaffelsen  af regres også en gevinst for samfundet som he lhed. En yderligere gevinst ved afskaffelse af regres i arbejdsskadesager er en administrativ lettelse for virksomheder og kommuner. Lovforslaget er således også et bidrag til regeri  ngens mål om at lette de administrative byrder for virksomhederne med op til 25 pct. frem mod 2010. Behov for yderligere modernisering DA, Lederne og SALA finder dog, at moderniseringen af sygedagpengeloven, bør være mere omfattende, end det der nu er lagt frem. Der er således en række andre regler,    der bør mode r- niseres nu, som det allerede er blevet påpeget i den rapport,  der ved udgangen af år 2004 blev afgivet til ministeren fra udvalget om modernisering af sygedagpengeloven. Eksempler herpå er f.eks.: Medarbejdere, der ikke længere er ansat på en virksomhed,    kan alligevel have ret til sy- gedagpenge fra virksomheden. Virksomhederne bliver i dag straffet økonomis k, hvis de i lang tid fastholder en medar- bejder,  der  efterfølgende  får  ret  til  førtidspension     eller  fleksjob.  Virksomhederne  har  i disse tilfælde tilskyndelse til at afskedige en medarbejder r  elativt tidligt i et sygeforløb . Det  bør  sikres,  at  virksomheder ne  har  ret  til  refusion  så  længe  ansættelsesforholdet  b e- står. Tilsvarende bør reglen om ny arbejdsgiverperiode ved tilbagefald fjernes.  I visse tilfæ  lde kan det ikke betale sig for virksomheden at få medarbejderen hurtigst muligt tilbage i b e- skæftigelse. V  ender medarbejderen tilbage til virksomheden uden at være helt si  kker på at  kunne  klare  arbejdet,  så  vil   virksomhedens  betalingsforpligtelse  i  14  dage  begynde igen, selv om det er samme sygdom, som forsager et nyt sygefravær formålet om  at forsøge at få sygemeldte tilbage hurtigst muligt, f.eks. på de   ltid Reglen om den særlige dagpengeforpligtigelse til genansatte, jf. nu forslagets § 30, stk. 4, bør afskaffes. I det omfan g reglen bevares, er DA, Lederne og SALA enig i den fore- slåede form ulering

3 Én indgang til kommunen Kommunerne  bør  etablere  én  indgang  til  virksomhedens  hjemkomm une,  f.eks.  i  form  af  en fast kontaktperson. Virksomhederne oplever i dag unødvendige bureaukratiske hindri nger, når de  ønsker  at  fastholde  sygemeldte  medarbejder e.  I  dag  skal  de  samarbejde  med  mange  om meget forskelligt fungerende kommuner om fastholdelse af den sygemeldte. Selv med kom- munesammenlægningerne vil store virksomheder i fremtiden opleve at skulle sa  marbejde med mange kommuner. Forbedret rådgivning Årsa  gerne til sygefravær er ofte komplekse og kan være relateret til forhold både i og uden for arbejdet.  Derfor  ligger  der  en  vigtig  ledelsesopgave  i  at  udrede  årsagerne  til  sygefrav æ  ret. Viser det sig, at der er forhold i selve arbejdssituationen, som har betydning for fraværet og fraværets længde, handler det om at få fjernet disse årsager. Lederne  indtager  en  nøgleposition  i  arbejdet  med  at  reducere  sygefravær.  Lederen  har  den direkte personaleledelse. Det indebærer, at lederen løbende har mulighed for at     vurdere afde- lingens sygefravær og gribe ind, hvis en medarbejder har brug for hjælp. Samtidig er det led e- ren, der skal håndtere sygefraværet på en sådan måde, at produktionen eller serviceyde lserne påvirkes mindst muligt. God ledelse er nødvendig for at mi  ndske sygefraværet. Men det kr  æ- ver også at lederne har de rigtige værktøjer til at løse opgaven. Lederen bør  derfor have mulighed for at trække på rådgivning fra kommunen tidligt i et syg e- forløb, der vurderes at kunne blive  længerevarende  . Præcisering af d  en sygemeldtes ansvar Af udkastet til lovens § 1, nr. 3, fremgår det, at lovens formål er, at   understøtte samarbejdet mellem  kommuner,  virksomheder  og  andre  relevante  aktører  for  at  nedbringe  og  forebygge sygefravær.   DA, Lederne og SALA finder, at ”den syg emeldte” bør skrives ind i loven her for at understrege, at den enkelte også har et ansvar for at nedbringe og forebygge sygefr avær. Samspil mellem sygelønsordninger og sygedagpengeloven Mange sygelønsordninger  efter kollektiv overenskomst på det private a rbejdsmarked er byg- get således op, at retten til sygeløn er betinget af retten til sygedagpenge. Selv om bestemme  l- sen i § 30, stk. 1, således har samme  formulering som den  gældende § 3, går DA ud fra, at loven ikke har til hensigt at forandre dette grundlag. DA, Lederne og SALA finder derfor, at § 30,  stk.  1,  bør  formuleres  således,  at  den  generelt  først  slår  fast,  at  alle  lønmodtagere under dagpengelovens  betingelser  har  ret  til  dagpenge  fra  1.  fraværsdag  og    først   dernæst  fastslår, hvornår  arbejdsg iveren  og  henholdsvis  kommunen  har  udbetalingsforpligtigelsen.  Dette  vil også kunne medvirke til at præcisere forholdet mellem    f.eks. funktionærloven og dagpengel  o- ven. Underretning af virksomheden DA, Lederne og SALA finder det uforståeligt, at virksomheden kan mi ste retten til refusion, fordi lø nmodtageren ikke overholder sin forpligtelse. Givet disse regler bliver fastholdt, så bør det som minimum sikres, at virksomhederne bliver orienteret, når et skema sendes til en me d-

4 arbejder,  og  at  de  ligeledes  bliver  orienteret,  hvis  skemaet  ikke  tilbagesendes  rettidigt  med bortfald af refusion til følge. DA,  Lederne  og  SALA  finder  således ,  at  forslagets  §  9  om  underretning  er  utilstrækkelig. Efter DA, Lederne og SALA’s opfattelse skal  der være en generel forpligtigelse   for kommu- nerne  til  at  underrette  arbejdsgiveren  om  opfølgnings forløbet,   fordi  arbejdsgiveren  er  part  i refusionssagen.  Hvis  medarbejderen  forhaler  helbredelsen  eller  ikke  deltager  i  kommunens opfølgning er det arbejdsgiveren  – og ikke medarbejderen    – der    efter forslaget mister refusio- nen. Som reglerne er udformet i dag, får arbejdsgiver typisk først på et meget sent tidspunkt at v   i- de, at der ikke vil blive ydet refusion på grund af forhalelse af helbredelsen eller mangle nde deltagelse i kommunens opfølgning. D a en arbejdsgiver, der har anmeldt sygdommen rettidigt inden for 4 ugers fristen, kan anmode om refusion for 3 måneder tilbage, kan der gå flere m  å- neder, før arbejdsgiver får besked om, at der gives afslag på refusion som følge af medarbe j- derens  forhold.  I  denne  periode  har  arbejdsgiveren  udbetalt  fuld  løn  under  sygdom  uden  at vide, at medarbejderen ikke har opfyldt sine forpligtelser over for kommunen. Hvis arbejdsgiver straks får besked, om at medarbejderens forhold har bevirket, at refusi onen mistes,  kan  arbejdsgiver  overveje,  hvilket  konsekvenser  dette  skal  have  for  ansættelses  - forholdet, f.eks. modregning i lønnen. I nogle tilfælde er der endda mulighed for at dagpeng   e- retten  kan  genoptages,  hvis  forholdet  bringes  i  orden.  Det  gælder  f.eks.    hvis  medarbejderen ophører med at forhale helbredelsen, eller hvis han indsender en lægeerklæring, som komm u- nen har anmodet om. I sådanne tilfælde har en advarsel fra arbejdsgivers side en større effekt end et brev fra kommunen om, at dagpengeretten ophører. DA, Lederne og SALA mener derfor, at arbejdsgiver altid skal underrettes, når kommunen, jf. den foreslåede § 21, stk. 2, skriftligt underretter den s ygemeldte om bortfaldskonsekvenserne af, at den sygemeldte forhaler helbredelsen eller undlader at deltage i kommunens opfølgning, da arbejdsgiver i så tilfælde også kan rette he nvendelse til medarbejderen derom. Desuden finder DA, Lederne og SALA, at det skal fremgå af lovens § 21, stk. 3, at medarbe j- deren ikke alene skal orienteres om, at dagpengeretten bortfalder, men også om, at arbejdsg i- verens  refusion  ophører,  idet  dette  alt  andet  lige  vil  have  en  større  forebyggende  e  ffekt.  En medarbejder,  der  får  fuld  løn  under  sygdom,  forstår  ikke  nødvendigvis,  at  den  manglende dagpengeret får betydning for  arbejdsgiverens krav på refusi on, hvorfor dette bør gøres klart i kommunens orientering efter den foreslåede § 21, stk. 2. For så vidt angår lovforslagets § 9 skal det fastslås i loven, at arbejdsgiver skal have medd   e- lelse om f.eks. rejsning af en sag om førtidspension eller v isitering til fleksjob. DA, Lederne og SALA finder ikke, at meddelelsen skal afhænge af, at den sy  gemeldte giver samtykke, idet arbejdsgiver jo er part i refusionssagen. Desuden bør det fremgå af loven, at meddele  lsen til arbejdsgiver skal sendes straks, efter at sagen er rejst. Den bredere uarbejdsdygtighedsvurdering I forslagets § 7, stk. 3, præcisere  s det, at der ved vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal tages udgangspunkt i beskæftigelsen før sygemeldingen, dvs. det aktuelle ansættelsesfo r- hold. Herefter fremgår det  efter forslaget som noget nyt, at vurderingen efter 3 måneders s y- gefravær  skal  ske  på  grundlag  af  den  sygemeldtes  uddannelses   -  og  beskæftigelseso  mråde,

5 medmindre  der  er  særlige  grunde  ,  der  taler  for  andet.  Af  bemærkningerne  til  lovf  orsla get fremgår, at der ved en fravigelse af 3 måneders reglen kan lægges vægt på, om den sygemel d- te kan forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde. Med andre ord vil den såkaldte ”bredere vurdering” i så tilfælde kunne foretages tid ligere end 3 mån eder. Umiddelbart er det positivt, at der fastsættes en fast grænse for, hvornår den ”bredere vurd e- ring” af uarbejdsdygtigheden kan foretages. Men det er endog meget problematisk, at der å  b- nes op for en  fravigelse  af 3 måneders  grænsen     – is   ær når der kan lægges vægt på, om den sygemeldte kan forventes at vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde . Bemærkningerne til lovforslaget  risikerer  at  få  stor  betydning  ved  sygemeldinger  på  grund  af    angivne  psykiske problemer i forbindelse med en opsigelse af ansættelsesforholdet  . Dette er et meget stort pro- blem  for  virksomhederne,  der  ofte  er  ude  for  en  sygemelding  på  grund  af  angivne  psyk iske problemer i forbindelse med en opsigelse. Med henvisning til problemer med arbejdsmiljøet står  virksomheden uden ansættelsesretlige sanktionsmuligheder, idet det er praktisk talt um  u- ligt at imø Den hidtidige praksis omkring vurderingen af uarbejdsdygtighed ved psykisk sygdom bygger på  pkt.  23  og  24  i  den  gældende  vejledn   ing  til  sygedagpengeloven.  Der  har  været  ført  flere sager ved domstolene og anket en lang række sager til Den sociale Ankestyrelse. Østre Land s- ret og Højesteret har således i U2000.1648Ø og U2004.2128H truffet afgørelse om, at refus i- onen  i  sager  om  psykisk  sygdom  under  en  opsigelsesperiode  først   og  tidligst  kan  standses efter en periode på omkring 2 måneder. Domstolenes praksis kan tolkes således, at domstol   e- ne ikke vil udelukke i længere p  erioder. DA,  Lederne  og  SALA  foreslår   derfor,  at  3  måneders  reglen  f astholdes,  men  således  at  der ikke  er  muligt  at  æn  dre  den  i  nedadgående  retning ,  men  alene  i  opgående  retning .  Det  vil stemme bedst overens med den nuvæ  rende retspraksis. Det bør til lovforslaget som minimum bemærkes, at    det ikke er hensigten med lovforslaget at ændre den praksis, der har udviklet sig med U2000.1649Ø og U2004.2128H, og at hensigten ikke er, at der generelt skal foretages en bredere vurdering før efter 3 måneder. Hvis  det  er  hensigten  at  fravige  den  praksis,  der  har  udviklet  sig  med  U2000.1649Ø  og U2004.2128H, er der tale om en meget indgribende forringelse af arbejdsgivernes retsstilling, idet bemærkningerne til § 7, stk. 3 kan fortolkes således, at der ikke længere skal være en ne d- re tidsmæssig grænse for, hvornår den såkaldte bredere vurd ering af uarbejdsdygtigheden kan foretages. I princippet kan arbejdsgiveren så blive mødt med et afslag på refusion straks efter arbejdsgiverperioden. En  så  stor  forringelse  af  arbejdsgiverens  retsstilling  synes  ikke  at  være  hensigten,  når  man læser de in  dledende bemærkninger til lovforslaget. Ferie på deltid Arbejdsgiverne har tidligere rejst problemstillingen om den manglende sammenhæng mellem ferieloven og sygedagpengeloven. I henhold til ferieloven kan der kun holdes ferie i hele da- gen, hvilket betyder, at arbejdsgiver ikke kan varsle ferie over for en medarbejder, der er del- tidssyg eller på deltidsbarsel. Der kan kun afholdes ferie, hvis medarbejderen selv ønsker det. I  relation  til  den  deltidssyge  sker  det  ved,  at  medarbejderen  teknisk  set  raskmelder  sig.  Ved barsel sker det efter reglerne om udskyldelse af orloven.

6 Det mest hensigtsmæssige vil være, at der i ferieloven skabes adgang til at holde ferie på de l- tid, når en medarbejder er deltidssyg eller på deltidsorlov. Herved gøres ferieloven mere tid   s- svarende, idet sygedagpengeloven og barselsloven på seneste lægger op til mere og mere de   l- tidsfravær. Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Erik Simonsen