Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 154:
Forslag til lov om sygedagpenge. Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 2/2 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Siden den seneste gennemgribende ændring af sygedagpengeloven tilbage i 1990 er der vedtaget en række ændringer, og der har fundet en række afgørelser sted på lovens områder. Der er derfor opstået et behov for en gennemskrivning, så der opnås en bedre sammenhæng og systematik i lovgivningen. Herudover er der brug for at indarbejde de væsentlige praksisændringer
i lovteksten. Gennemskrivningen har også givet mulighed for at ændre visse punkter i sygedagpengeloven, så den lever bedre op til regeringens målsætning om at reducere sygefraværet på arbejdsmarkedet. Danmark vil inden for en ret kort årrække opleve mangel på arbejdskraft. Der bliver brug for alle hænder og hoveder på arbejdsmarkedet, og derfor er det afgørende, at sygefraværet nedbringes både af hensyn til den enkelte og af hensyn til samfundsøkonomien. Virksomhederne skal derfor styrkes i at fastholde medarbejdere frem for at afskedige dem. Disse overordnede formål er baggrunden for de fleste ændringsforslag i moderniseringen af sygedagpengeloven. For mig at se er de vigtigste ændringer, at loven har fået en formålsparagraf, hvori det præciseres, at sygedagpengeloven ikke blot indeholder regler om passive økonomiske ydelser, men at der samtidig i langt højere grad end tidligere lægges vægt på regler, der kan sikre en aktiv opfølgende indsats over for de sygemeldte. Der er således tre formål med sygedagpengeloven: 1) at yde økonomisk kompensation til den sygemeldte under sygefraværet, 2) at genoprette den sygemeldtes arbejdsevne hurtigst muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre aktører i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet.

     En anden væsentlig ændring i lovforslaget er, at kommunernes regresmuligheder over for virksomhederne indskrænkes. Den ændring er i overensstemmelse med princippet om, at arbejdsgiveren udbetaler sygedagpenge i de første 14 dage, mens kommunen udbetaler sygedagpenge i resten af sygdomsperioden, uden hensyn til om arbejdsgiveren er skyld i skaden eller ej.
     Ved at fjerne regresadgangen sikres et bedre samarbejde mellem kommunen og arbejdsgiveren, og det undgås derved, at arbejdsgiveren oplever, at kommunerne på den ene side beder denne om at tage et socialt ansvar og fastholde syge medarbejdere i virksomheden, samtidig med at kommunerne på den anden side kører regressager mod arbejdsgiveren. I flere tilfælde har virksomheder oplevet en manglende retssikkerhed og uens praksis i regressager, fordi sager om regres typisk er meget komplicerede. Uden regresbestemmelsen tilskyndes arbejdsgiverne i højere grad til at fastholde syge medarbejdere i stedet for at afskedige dem.
     Med dette lovforslag og L 155 adskilles barselreglerne fra sygedagpengeloven, og dette er en naturlig konsekvens af, at barselområdet er flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Herudover er det også naturligt, at nybagte fædres og mødres fravær på arbejdsmarkedet på grund af barsel adskilles fra fravær på grund af sygdom.
     Det er Venstres opfattelse, at moderniseringen af sygedagpengeloven styrker retssikkerheden for sygemeldte borgere, lemper byrderne for virksomhederne og styrker virksomhedernes sociale engagement i sygeopfølgningsarbejdet.
     Skulle der ved arbejdet med lovforslaget vise sig en række relevante problemstillinger i øvrigt, er vi naturligvis parate til at se på disse i udvalgsbehandlingen.
     Venstre støtter lovforslaget.

Jeg bemærkede, at Venstres ordfører sagde, at det her efter Venstres mening styrker retssikkerheden. Jeg lægger mærke til, at man vil tage penge fra borgerne, hvis de ikke inden 8 dage - i øvrigt i en svær situation - udfylder skemaet og sender det ind. Man vil tage penge fra kommunerne, hvis de ikke overholder de her opfølgningsregler, der er i kapitel 6.
     Det, som undrer mig, er, hvad der så sker, når kommunerne ikke overholder deres regler i forhold til borgerne. Hvis kommunerne ikke overholder deres regler, så går der penge over til staten. Men hvis borgerne er nødt til at bruge advokat eller på anden måde have bistand, koster det penge for borgerne, at kommunerne ikke overholder reglerne, så hvad er reglerne i det her? Mangler der ikke noget der? Mangler der ikke noget retssikkerhed der?

Det er vigtigt, at vi får fokus på opfølgning på sygefraværet, således at vi får målrettet fokus på de problemstillinger, den enkelte har med henblik på hurtigst muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Så er det korrekt, at der er en række tekniske ting i det. Hvem skal betale for det? Og netop derfor er det også en modernisering
i sygedagpengeloven, således at man forhåbentlig kan få opnået det bedst mulige samarbejde mellem alle aktører, dvs. den sygemeldte, kommunen, staten og eventuelle andre aktører.

Så skal jeg prøve at være mere præcis i mit spørgsmål. Når en borger uberettiget får frataget sine sygedagpenge, kommer igennem nogle sager - det er desværre ikke enestående tilfælde, det sker mange steder, at der er klagesager, og hvor man jo i de svære situationer, man er i, tit og ofte har brug for en advokat - er der så ikke ligesom på mange andre områder behov for, at vi går ind og ser på retssikkerheden for den enkelte borger, der bliver snydt af det offentlige, har brug for hjælp, og at vi giver vedkommende hjælp til at komme igennem systemet, altså at borgeren får betalt sine sagsomkostninger, hvis vedkommende så i klageinstansen får helt eller delvis ret?

Hvis borgeren uberettiget har fået frataget sygedagpenge, burde det være ganske enkelt at løse, for hvis det er fastslået, at det er uberettiget, så skal man selvfølgelig tilbage på sporet og have sygedagpenge.

Nu er det jo tilladt at blive klogere, og det gælder vel også for Venstres ordfører. Derfor kunne jeg godt tænke mig at rejse det, som Venstres ordfører kaldte en relevant problemstilling i forbindelse med sygedagpengelovgivningen, nemlig det faktum, at en lang række mennesker i det her land falder ud af sygedagpengelovgivningen på grund af varighedsbegrænsningen på 52 uger. Oprindelig, da man indførte den her varighedsbegrænsning på 52 uger i 1989, havde man en forestilling om, at de mennesker enten var blevet raske og dermed stod til rådighed for arbejdsmarkedet, eller at det var unge, som kunne komme ind i en SU-berettiget uddannelse.

     Vil Venstres ordfører ikke bekræfte, at vi har et problem med en række mennesker, som falder ud af sygedagpengelovgivningen? Enten kommer de i kontanthjælpssystemet eller helt væk fra en egen indtægt, fordi deres mand eller kone har et arbejde.
     Er det ikke et problem med sygedagpengelovgivningen, at man på den måde har en gruppe mennesker, som er syge, og som ikke er berettiget til nogen ydelser fra det offentlige?

Når der er så mange sygemeldte hver dag, at det svarer til over 100.000, så er der grund til at få kigget på sygedagpengeområdet. Derfor har der også igennem de senere år været foretaget en lang række ændringer på området.
     Med hensyn til den konkrete varighedsbegrænsning er der jo også helt konkrete muligheder for forlængelse. Lad mig blot nævne et par stykker af dem, hvor der direkte står, at der kan forlænges uden tidsbegrænsning. Det gælder, når det er overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat. En anden ting er også, at der kan forlænges i op til ½ år, hvis det anses for nødvendigt at gennemføre afklarende foranstaltninger, hvilket ordføreren er inde på, netop med henblik på at vurdere arbejdsevnen.
     Så det synes jeg stemmer meget fint overens med, at man prøver at sætte fokus på det. Men skulle der herudover være nogle situationer, synes jeg, det er fint, at vi prøver at få kigget på det i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Nu ved jeg ikke, om Venstres ordfører har læst HK's høringssvar, men det tror jeg egentlig, for det er jo en meget pertentlig og god ordfører, Venstre har på det her område.
     Vil Venstres ordfører så ikke også bekræfte, at HK i deres høringssvar bl.a. påviser et par og tredive helt konkrete sager, hvor mennesker er faldet ud af sygedagpengesystemet, og hvor der ikke efter de 52 uger, hvor de ikke har udsigt til andet end kontanthjælp eller ingen indkomst, er tale om, at de kan komme videre i systemet, altså konkrete sager, hvor syge mennesker bliver frataget deres ret til sygedagpenge?
     Så derfor: Er det ikke et problem i virkelighedens verden også for Venstres ordfører?

Nu skal vi jo ikke stå i Folketinget og foretage fuldstændig konkret enkeltsagsbehandling, men lige præcis tilrettelægge nogle gode rammer, så man i kommunerne har noget at administrere efter. Og der er det vigtigt for Venstre at få sagt, at vi ikke vil glemme de syge og lade dem stå i evigheder på sygedagpengestatistikken, men lige præcis give kommunerne nogle rammer eller nogle muligheder for at følge op på tingene. Det har jeg også i mit foregående svar skitseret at der er nogle muligheder for.
     Men lige præcis i den udvalgsbehandling, der kommer, vil der være mulighed for at få analyseret eventuelle problemstillinger, som kan ligge i kanten af det.

Da sygedagpengeloven blev vedtaget i 1989, var det en radikal socialminister, der stod i spidsen og sagde, at hvis der var problemer med den her varighedsbegrænsning, så ville man gerne gå ind og se på det, nemlig 52-ugers-reglen. Man lavede det i forbindelse med, at man gav øget adgang til revalidering, og vi forlængede så i vores regeringstid med de
2 gange 13 uger under Ove Hygum. Nu viser det sig, at der er en række mennesker, der falder ud, og i det høringssvar, som hr. Jørgen Arbo-Bæhr henviste til, er der 32 eksempler, hvor navnene osv. er taget ud, men der er ingen tvivl om, at det er rigtige eksempler fra den virkelige verden. Jeg vil godt tage fat i et eksempel for at sige, hvad det i virkeligheden er, vi snakker om, for som Søren Kierkegaard sagde, så er virkeligheden tit konkret: En 38-årig kvinde, der er gift, hun er kommunalassistent, bliver sygemeldt på grund af en tarmlidelse. Hun får i første omgang forlænget sin dagpengeudbetaling på grund af revalidering, men så kommer der en øjensygdom til, og hun får ingen kontanthjælp, hun falder ud af systemet, mister 14.000 kr. om måneden, og realiteten er jo, at man sikkert må gå fra hus og hjem. Er det rimeligt? vil jeg spørge hr. Erling Bonnesen. Er det ikke en gruppe, vi må kigge på? Er det i et velfærdssamfund ikke fuldstændig urimeligt, at man oven i en sygdom, fordi man ikke er afklaret og ikke har udsigt til revalidering, skal falde ud af systemet?

Nu har jeg også noteret mig, at Socialdemokratiet tidligere, for ikke så længe siden, selv havde ideer og fremlagde forslag til, at der skulle kigges lige præcis på varighedsbegrænsning, for at man kunne få målrettet fokus på opfølgningen af det. Så jeg noterer, at man måske også her nu er på vej til en socialdemokratisk zigzagkurs. Men o.k., vi må så i udvalgsbehandlingen prøve at kigge på, hvor kursen ligger i øjeblikket.
     Vi er generelt i Venstre helt parate til at følge op på det, der i længere tid har været hovedsporet, netop regeringens linje med henblik på at få sat målrettet fokus på den enkelte - hvad er det præcis, der er problemstillingen for den, der er blevet ramt af nogle ting? - og give de bedste muligheder for, at vedkommende forhåbentlig kan vende tilbage til arbejdsmarkedet igen hurtigst muligt.
     Så også i den situation synes jeg, vi skal prøve at tage den der sag med til udvalgsbehandlingen og se, om den ligger
i kanten af tingene.

Jeg takker for den positive tilkendegivelse, men der er jo ikke rigtig nogen substans i det.
     Zigzagkurs, det fatter jeg simpelt hen ikke, for vi har sagt, at hvis der overhovedet er problemer i det her, vil vi gerne være med til at kigge på det.

     Vi var en række partier, som sidste år i fællesskab fremsatte L 21. Vi foretog en række opfølgninger, og det er derfor, vi nu siger, at varighedsbegrænsningen i virkeligheden er overflødig. Vi lavede en visitationsmodel, oplysningsskema, opfølgning efter 4 uger, opfølgningsplaner, sanktioner over for kommunerne osv. Det er ikke det, vi ønsker at tage ud af det.
     Det er ikke, som beskæftigelsesministeren har sagt i interview til forskellige aviser, fordi vi vil nedsætte sagsbehandlernes behandlingstid på det her område. Tror hr. Erling Bonnesen, at fordi der er mennesker, der falder ud af systemet - jeg har givet et eksempel, og jeg kunne læse flere op - så vil det nedsætte sagsbehandlingstiden?
     Er hr. Erling Bonnesen ikke enig i, at det er et problem for de mennesker, der har passet deres arbejde og kommer ud for en ulykke eller bliver nedslidte, at de kan ryge fuldstændig ud og miste deres forsørgelsesgrundlag? Er det et velfærdssamfund værdigt, og vil Venstre være med til at se på de her eksempler?

(Kort bemærkning). (V):
Når vi i regeringen kommer med lovforslaget nu, så er det præcis for ikke kun at sætte fokus på det økonomiske i det, altså sygedagpenge, men det er også for at få kigget på alle de øvrige ting, der ligger ud over det økonomiske, med henblik på at hjælpe de mennesker, der måtte have forskellige problemer, til hurtigst muligt at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen.
     Men jeg afviser at stå og foretage en konkret sagsbehandling her i salen. Det er fint, at vi kan få undersøgt nogle ting i forbindelse med udvalgsbehandlingen.