Tillægsbetænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006
2. udkast
(Ændringsforslag fra KF)
Tillægsbetænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.
(Omfanget af behandling på de regionale sygehuse, vurdering af forældreuegnethed, lempelse af ægdonationsreglerne og forlængelse af opbevaringstiden for nedfrosne æg)
[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2006 og var til 1. behandling den 2. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 17. maj 2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 24. maj 2006, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i <> møder.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Af  et mindretal (S, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:
Til titlen
  1) I undertitlen indsættes efter »sygehuse,«: »ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering,«.
[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen ved 2. behandling af ændringsforslagene om ligestilling af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering]
Af  et mindretal (KF), tiltrådt af <>:
Til § 1
  2) I det under nr. 1 foreslåede § 1 a, stk. 1, udgår »enlige kvinder, der ikke har børn, og«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  3) I det under nr. 1 foreslåede § 1 a, stk. 2, udgår »en enlig kvinde eller et« og »den enlige kvinde eller«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  4) Nr. 2 udgår.
[Kunstig befrugtning kan kun gives til kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold]
  5) I det under nr. 3 foreslåede § 6 a, stk. 1, udgår »en enlig kvindes eller«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  6) I det under nr. 3 foreslåede § 6 a, stk. 2, udgår »en enlig kvindes eller« og »den enlige kvindes eller«.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  7) Nr. 5 udgår.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  8) Nr. 7 udgår.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  9) Nr. 8 udgår.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
  10) Nr. 10 udgår.
[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvensændring som følge af Folketingets vedtagelse ved 2. behandlingen af kvinders adgang til kunstig befrugtning uanset civilstand og seksuel orientering.
Til nr. 2, 3 og 5-10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at den gældende § 3 i loven bevares, således at det også fremover alene er kvinder, der er gift, eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold, der har adgang til kunstig befrugtning efter loven.
 Inge‑Lene Ebdrup (V)  Joan Erlandsen (V)  Birgitte Josefsen (V)  Preben Rudiengaard (V) nfmd. Jørgen Winther (V)  Birthe Skaarup (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF)  Helle Sjelle (KF)  Pia Christmas‑Møller (KF)  Lone Møller (S)  Karen Hækkerup (S)  Karen J. Klint (S)  Lene Hansen (S)  Charlotte Fischer (RV)  Morten Østergaard (RV)  Kamal Qureshi (SF)  Majbrit Berlau (EL)
Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 151 efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. |
Titel |
20 |
Betænkning afgivet den 17/5-06 |
21 |
1. udkast til tillægsbetænkning |
22 |
Udkast til ændringsforslag til 3. behandling |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 151 efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. |
Titel |
44 |
Spm. om kommentar til artiklen »Skrap kritik af lesbiskes ret til kunstig befrugtning« fra DR, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |