Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 22. marts 2005
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af innovationsloven
(Udvidelse af formål, mulighed for temaer, justering af
tilskudsområder, ændring i udvalgsstrukturer, ændrede regler for
tilbagebetaling m.v.)
[af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2006 og var til 1. behandling den 3. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 7. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del – bilag 24. Den 26. januar 2006 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Dansk Landbrug og Dansk Gartneri.
Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Landbrug og Dansk Gartneri mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Tilkendegivelse fra fødevareministeren
Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:
Som opfølgning på de spørgsmål, der har været stillet til mig om især lovforslagets konsekvenser som følge af justeringerne i tilbagebetalingsreglerne og reglerne for testmarkedsføring vil jeg gerne tilkendegive og præcisere følgende:
Lempelse vedrørende tilbagebetalingskrav:
Fritagelse for tilbagebetalingskrav for tilskud ydet til projekter, der kommercialiseres, skal primært være en tilskyndelse for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til at påbegynde innovationsaktiviteter, uden at der samtidig skal ske yderligere lempelser vedrørende andre virksomheder. Jeg er derfor indstillet på en yderligere lempelse af tilbagebetalingsreglerne i forhold til, hvad der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.
Det kan ske ved, at en SMV, der gennemfører projekter med tilskud under innovationsloven på ikke over 750.000 kr., fritages for tilbagebetaling for tilskud ydet på grundlag af virksomhedens to første projektansøgninger regnet fra ikrafttræden af de justerede tilbagebetalingsregler.
Bagatelgrænsen på 100.000 kr. for øvrige tilskudsmodtagere og projekter samt fritagelse for tilbagebetaling af tilskud til opbygning af innovationskompetencer fastholdes.
De nærmere bestemmelser, som følger heraf, vil blive præciseret i bekendtgørelsen.
Testmarkedsføring:
Med lovforslaget er det ikke udelukket, at der fortsat kan ydes tilskud i op til 9 måneder vedrørende testmarkedsføring, som gennemføres af SMV’er i de tilfælde, hvor en test af projektresultatet findes nødvendig.
De nærmere regler vil blive præciseret i bekendtgørelsen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet tilslutter sig det, ministeren har oplyst om, at der i forbindelse med udmøntningen af reglerne om tilbagebetalingskrav vil ske lempelser i bestemmelserne i forhold til, hvad der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Flertallet finder det positivt, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der gennemfører projekter med tilskud under innovationsloven på ikke over 750.000 kr., vil blive fritaget for tilbagebetaling for tilskud ydet på grundlag af virksomhedens to første projektansøgninger regnet fra ikrafttræden af de justerede tilbagebetalingsregler. Det vil sige, at SMV’ernes to førstkommende ansøgninger under innovationsloven efter, at de nye regler træder i kraft, ikke vil være omfattet af tilbagebetaling, hvis begge projekter vedrører tilskud på under 750.000 kr.
Et sådant forslag vil give ekstra tilskyndelse for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til at påbegynde eller fortsætte innovationsaktiviteter.
Flertallet er enigt i fritagelsen for tilbagebetaling af tilskud til opbygning af innovationskompetencer.
Desuden tilslutter flertallet sig, at bagatelgrænsen på 100.000 kr. for øvrige tilskudsmodtagere fastholdes.
Testmarkedsføring
Flertallet noterer desuden med tilfredshed ministerens tilkendegivelse om, at det med lovforslaget ikke er udelukket, at der fortsat kan ydes tilskud i op til 9 måneder vedrørende testmarkedsføring, som gennemføres af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i de tilfælde, hvor en test af projektresultatet findes nødvendig.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Mindretallet finder ikke, at der er grund til, at ministeren udmelder temaer for, hvilke projekter der kan opnå tilskud. Der er netop nedsat et udvalg bestående af en række interessenter på området, som på ansvarlig vis sikrer, at midlerne tilføres de rigtige projekter. I evalueringsrapporten understreges det, at loven har haft afgørende betydning for igangsættelse af innovationsaktiviteter, og at der er en høj grad af målopfyldelse for de støttede projekter. Mindretallet har ikke set argumenter for, at udmelding af temaer skulle sikre mere eller bedre innovation. Mindretalet ser derfor alene fødevareministerens forslag som et udtryk for, at der ønskes en politisk styring af projekterne frem for en sikring af god innovation på fødevareområdet.
På samme måde har mindretallet heller ikke set relevante argumenter for at ændre reglerne for tilbagebetaling. Mindretallet har i dette spørgsmål vægtet argumentet om, at der fortsat skal være en tilskudsordning i innovationsloven og ikke en låneordning som foreslået af ministeren i nærværende lovforslag. Det er meget væsentligt, at et tilbagebetalingskrav ikke medfører, at ansøgere med iværksætterånd og risikovillighed lader spændende og innovative projekter blive i skrivebordsskuffen.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tiltræder på denne baggrund Enhedslistens ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S, RV og SF):
Til nr. 7
  1) Den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 11, stk. 1, udgår.
[Ministerens bemyndigelse til at udmelde temaer fjernes]
  2) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 11, stk. 2, indsættes efter »ministeren«: »for fødevarer, landbrug og fiskeri«.
[Teknisk ændringsforslag som følge af ændringsforslag nr. 1]
Til nr. 8
  3) Før det under nr. 8 foreslåede § 19, stk. 2, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. For tilskud ydet i henhold til kapitel 2 og 3 bortfalder kravet om tilbagebetaling, hvis tilskudsmodtageren afstår fra at søge beskyttelse af enerettigheder til de nye produkter og produk-tionsmetoder.«
[Opretholdelse af den gældende innovationslovs § 19, stk. 2]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget fjernes ministerens bemyndigelse til at udmelde særlige temaer til projekter, der kan opnå tilskud inden for lovens område.
Til nr. 2
Teknisk ændringsforslag som følge af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget opretholdes bestemmelsen i den gældende innovationslovs § 19, stk. 2.
 Jens Kirk (V)  Karsten Nonbo (V)  Torsten Schack Pedersen (V) nfmd. Inger Støjberg (V)  Jørgen Winther (V)  Christian H. Hansen (DF) fmd. Mia Falkenberg (DF)  Allan Niebuhr (KF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Jens Peter Vernersen (S)  Lene Hansen (S)  Karen Hækkerup (S)  Bjarne Laustsen (S)  Elisabeth Geday (RV)  Ole Glahn (RV)  Kristen Touborg (SF)  Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 150
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringsnotat og høringssvar, fra fødevareministeren |
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget |
3 |
Henvendelse af 14/2-2006 fra Dansk Landbrug og Dansk Gartneri om ændring af innovationsloven |
4 |
Udkast til revideret tidsplan for udvalgets behandling af forslaget |
5 |
Tilbagetaget |
6 |
Tilbagetaget |
7 |
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af forslaget |
8 |
1. udkast til betænkning |
9 |
Tilkendegivelse fra fødevareministeren |
10 |
2. udkast til betænkning |
11 |
3. udkast til betænkning |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 150
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om de generelle muligheder for at yde tilskud til markedsføring, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om, hvilke problemer der er i den eksisterende ordning, som gør det hensigtsmæssigt, at ministeren får bemyndigelse til at udmelde disse temaer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om, hvorvidt der ikke med den eksisterende ordning har været gode ansøgninger nok til en perspektivrig anvendelse af de afsatte midler, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvorfor ministeren vil fjerne fritagelsen for tilbagebetaling for projekter, hvor ansøgerne afstår fra at søge om enerettighedsbeskyttelse af projektets resultater, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om, hvorfor ministeren vil sænke grænsen for, hvornår der skal ske tilbagebetaling fra 750.000 kr. til 100.000 kr., til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 14/2-06 fra Dansk Landbrug og Dansk Gartneri, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om ændring af lovforslagets bestemmelse om beløbsgrænsen for tilbagebetaling af tilskud, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om ændring af lovforslagets bestemmelse om at reducere i den periode, hvori der kan opnås tilskud til testmarkedsføring af de nye produkter, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
9 |
Spm. om at ændre lovforslaget således, at det er innovationsudvalget, som kan udmelde temaer for projekter, der kan opnå tilskud, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
10 |
Spm. om kommentar til forslaget fra Dansk Landbrug om, at det er Innovationsudvalget, der skal træffe beslutning om, i hvilke situationer bagatelgrænsen på 750.000 kr. skal fastholdes, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
11 |
Spm. om, hvorvidt ministeren vil opdele tilskudspuljen således, at alene en mindre del af den samlede pulje tildeles efter temaer, mens resten af puljen bibeholdes til udmelding uden temaer, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |
12 |
Tilbagetaget |
13 |
Tilbagetaget |
14 |
Spm. om initiativer til, at den gældende innovationslovs § 12 udvides, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå |