Den næste sag på dagsordenen var:
10) Anden behandling af lovforslag nr. L 150:
Forslag til lov om ændring af innovationsloven. (Udvidelse af formål, mulighed for temaer, justering af tilskudsområder, ændring i udvalgsstrukturer, ændrede regler for tilbagebetaling m.v.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 26/1 2006. Første behandling 3/2 2006. Betænkning 22/3 2006).

Der var stillet 3 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under ét.

Forhandling

Det, jeg skal spørge om ved behandlingen af det her lovforslag, er, hvorfor regeringen vil ændre ved noget, der virker, hvorfor ministeren vil udmelde temaer for, hvem der skal innovere.
     Innovationsloven er faktisk en meget populær lov, for den virker. Det er en lov, som sikrer Danmark førertrøjen inden for forskning, udvikling og innovation på fødevareområdet. Loven er netop blevet evalueret, og alle taler positivt om, hvordan den fungerer efter hensigten. Bottom up-effekten fungerer, samarbejde mellem forskere og virksomheder fungerer, evalueringen siger ligefrem, at loven har, og jeg citerer: haft afgørende betydning for igangsættelse af innovationsprojekter, og der er en høj grad af målopfyldelse for de støttede projekter.
     Pengene til innovationsloven uddeles ikke af ministeren, de uddeles af et udvalg, hvori der sidder en række interessenter på området, og det fungerer.
     Så jeg kan godt forstå, hvis fødevareministeren er frustreret over at sidde tilbage med de sørgelige rester af et engang så indflydelsesrigt fødevareministerium, og jeg kan også godt forstå, hvis det kribler i fingrene på ham for at få indflydelse på, hvordan pengene skal fordeles. Og det er måske derfor, han gerne vil kunne udmelde nogle temaer for, hvilke projekter der kan støttes. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeren vil ændre ved noget, der virker.
     Jeg kan vist godt sige, at vi socialdemokrater ikke har meget tillid til, at vi får mere innovation, når regeringen insisterer på at pleje politiske og lokale interesser, når der skal uddeles penge. Sporene skræmmer, og vi vil foretrække, at der ligger saglige argumenter bag. Men samtidig vil vi jo også meget gerne være samarbejdsvillige hos socialdemokraterne, så en mulighed for at kunne finde et kompromis kunne være, at ministeren alene udmelder temaer, når der er tale om nye finanslovmidler, altså ikke den generelle bevilling.
     Det synes jeg vi skulle drøfte i udvalget, så jeg vil hermed foreslå, at lovforslaget sendes tilbage til fornyet udvalgsbehandling.

Tak til fru Mette Gjerskov. Hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg synes, det er et imponerende udtryk for socialdemokraternes forligsvilje, at de ønsker at få det her tilbage i udvalget, eftersom sagerne jo er blevet behandlet meget grundigt, men på den anden side er det jo o.k. at forsøge en gang mere.
     Enhedslisten har stillet nogle ændringsforslag til det foreliggende fra ministeren, ændringsforslag, som jo også har fået tilslutning fra oppositionen i Folketinget, og det handler om to grundlæggende problemer.
     Det første er det problem, at ministeren vil have indføjet en bemyndigelse til at udpege nogle særlige temaer.
     Det er faktisk et meget underligt forslag. Der er ikke nogen af dem, som er aktører på området, der for alvor har bedt om det. Ja, det er sågar sådan, at dansk landbrug, der ellers plejer at have et rimeligt, fredsommeligt forhold til ministeren, har været inde at fortælle, at de synes, det er en meget dum idé, at de synes, at et bottom up-princip er at foretrække i den her sammenhæng.
     Der har heller ikke været andre, muligvis med undtagelse af fødevareindustrien, som har givet udtryk for, at de synes, at en sådan tematisering ville være fornuftig, og vi har da selvfølgelig også i den sammenhæng sagt, at hvis det var sådan, at fødevareministeren syntes, han havde brug for en pose penge, han kunne dele ud fra til noget tematisering, så måtte han jo komme og spørge, om ikke vi kunne finde nogle penge til ham på finansloven. Det kunne jo godt være, hvis vi så i øvrigt også kunne få lidt at vide om, hvad det var for nogle temaer, som ministeren var interesseret i.
     Som forslaget ligger nu, har vi i hvert fald foreslået, at man fjerner denne her mulighed for at udmelde temaer.

     Det andet er, at i den lov, der eksisterer nu, har man mulighed for at undgå at tilbagebetale den støtte, man har fået, selv om man får en kommerciel virksomhed, hvis man er indstillet på at dele sin viden med andre. Den mulighed forsvinder, muligvis fordi regeringen på andre områder har gjort det at udtage patenter og monopolisere viden til sådan en vigtig del af den danske erhvervsudvikling. Det er i hvert fald den eneste begrundelse, jeg kan se, for at komme med det forslag, da der heller ikke er rejst kritik fra nogen side af den eksisterende ordning.
     Enhedslisten synes faktisk, at det at opmuntre til, at man deler viden og bekæmper monopolisering af viden, er en så vigtig del, at vi kan sige, at hvis den del af ændringsforslaget ikke bliver vedtaget, så vil vi i sidste instans stemme imod lovforslaget. Men nu gør Socialdemokraterne i deres store forligsiver jo endnu et forsøg, og det ønsker jeg dem da held og lykke med.

Tak til hr. Per Clausen. Er der flere, der ønsker ordet? Det gør fødevareministeren.

Det er jo egentlig overraskende, at når man har et lovforslag, der indeholder ordet innovation - innovation betyder jo netop fornyelse eller at gøre tingene på en anden måde og blive bedre til ting - så er et af de største problemer, som kommer op i Folketingssalen, at vi laver fornyelse. Man kan godt være overrasket, måske skulle vi selv have en innovationslov herinde.
     Det er jo overraskende, at et så lille tema som temaer kan gå hen og fylde så meget. Jeg er jo nødt til at skuffe dem, der har forsøgt at mane spøgelser og bekymringer frem. Vi kan ikke levere varen, så dem er man nødt til at have for sig selv.
     Det er jo meget, meget, meget ligeud, hvad temaer skal bruges til. Formålet med at kunne udmelde særlige temaer er at opnå en dynamisk fokusering og prioritering af områder, hvor der er behov for en samfundsmæssig relevant innovationsindsats. Derved vil det i højere grad være muligt at sætte fokus på aktiviteter, der f.eks. fremmer udvikling og anvendelse af f.eks. miljøteknologi i fødevaresektoren, og temaerne kan også omhandle aktiviteter i relation til hele sektorens opbygning af innovationskompetence.
     Mindretallets opfattelse af, at forslaget kun er for at få en politisk styring af midlerne, er utrolig unuanceret. Netop ved at Innovationsudvalget, der består af en række interessenter på området, får tillagt rådgivningskompetence vedrørende disse temaer, opnås den erhvervsmæssige forankring og relevans af de foreslåede temaer.
     Så jeg må indrømme, det er meget overraskende, at det lige skulle være temaerne, det, som er det innovative, det, som er det tværgående, det, som gør, at man i den grad kan komme til at lave kvantespring, ja, det er nærmest trist, at det lige skulle være der, problemet er. Der kunne være så mange andre ting, vi selvfølgelig kunne diskutere, men det er trist, at det lige er det innovative i en innovationslov.

Der er et par korte bemærkninger til fødevareministeren. Først fra hr. Per Clausen.

Det forbløffende i den her sag er jo, at vi har en innovationslov, som skaber innovation, som skaber udvikling, og hvor ingen af dem, der er ude i felten, har givet udtryk for et ønske om, at ministeren skulle tillægges beføjelser til at udmelde temaer. Og der vil ministeren så have sådan en beføjelse med henvisning til, at det skulle skabe mere innovation. Hvis det er sådan, at ministeren mener, at Innovationsudvalget og de andre, der arbejder med det her, mangler et redskab, så de kunne få mulighed for at udmelde temaer, kunne man jo bare foreslå det.
     Tilbage står det meget klare indtryk, at ministeren har den opfattelse, at hvad der har været en bottom up-proces, som der er meget godt i, og som har skabt masser af innovation - Enhedslistens begejstring for den her lov er jo kommet, mens loven har eksisteret, vi stemte ikke for den oprindelig - vil ministeren lave om på, så ministeren får flere beføjelser.

Ja, nu er bemærkningerne jo lidt nuancerede, men jeg vil bare sige til hr. Per Clausen, at det jo ikke kan være overraskende, at de, der for øjeblikket får projektpenge i forbindelse med innovationsloven, selvfølgelig gerne vil have, at det kan blive ved med at foregå på samme måde. Jeg har forstået, at de, der kan søge penge i dag til deres projekter, gerne vil fortsætte med det og også synes, at alle pengene skal forbeholdes de projekter.

     Men det er jo ikke forbudt at gå ind i en innovationslov og sige: Gad vide, om man kunne skabe lidt nyt, gad vide, om man kunne skabe mere tematisering. Det er jo ellers noget, som de fleste politiske partier taler meget om. Vi må tænke i helheder, vi må tænke i synergier, vi må tænke på tværs, og det er præcis, hvad vi gør her.
     Så jeg vil stadig væk fastholde, at jeg synes, det er lidt trist, men vi skal nok få det godt, tror jeg, i hele den forhandling, der kommer bagefter, hvor vi jo kan diskutere med hinanden, hvad det er for temaer. Det gør jeg da gerne, men jeg er bare nødt til at sige: Det innovative er, at nu skal vi pludselig se på tværs og ikke isoleret på projekter. Det er i hvert fald godt, tror jeg, for erhvervsklimaet og for fremtiden.

Det er jo meget godt at få ministerens andet svar her, for der fremgår det jo meget klart, at der skal flyttes nogle penge, som der er nogen, der ikke får i dag, men som de skal have.
     Så kunne jeg godt tænke mig at spørge fødevareministeren: Hvem er det? Hvad er det for en skuffeplan, der ligger bag? Er det sådan, at man, fordi fødevareindustrien jo de eneste, der har ytret sig positivt om det her element, godt kunne få en lille mistanke om, at det er her, der ligger nogle bud på nogle, der gerne vil have andel i de her penge?
     Og er det i virkeligheden også forklaringen på, at man har ændret i tilbagebetalingen, sådan at de, der vil acceptere deling af den viden, man opnår, men ikke tager patent på den og monopoliserer, må erfare, at deres mulighed for at slippe for tilbagebetaling skal forringes? For så bliver der jo lidt systematik og logik i ministerens politik, og det er jo rart, selv om det er en skidt logik.

Et udmærket eksempel kunne jo være hele fiskerisektoren. Jeg synes da, at når vi kigger på, hvor Danmark er placeret i fiskeriindustrien, så trænger vi i den grad til innovation, så trænger vi til tematisering, så trænger vi til synergieffekt. Og det er jo fint nok, at vi laver en ny regulering, det er jo fint nok, at vi nu laver en plan for hele fiskeriet, altså industrien, akvakultur osv., men det gjorde da ikke noget, hvis nogle af de penge blev brugt til temaer, som gik på tværs, så man tænkte hele fiskeriet, hele fiskeindustrien, hele fiskerierhvervet, hele fangsten på en bæredygtig og miljørigtig måde ind i helheden, og det er det, man bl.a. kan bruge til temaer.
     Må jeg så sige med hensyn til tilbagebetaling, at det overrasker mig en lille smule, at det er Enhedslisten, der mener, at hvis et kommercielt firma får et tilskud og derefter får en gevinst og får overskud, altså tjener på det, og man så tillader sig fra det offentliges side at sige, at så var det måske en god idé, at firmaet tilbagebetalte, så er det alligevel tankevækkende, at det er Enhedslisten, der står
i dag og siger: Vi kan ikke have, at når kommercielle virksomheder har fået overskud, så skal de betale af det overskud til det tilskud, de fik. Jeg har svært ved lige at forstå, hvor sammenhængen er henne.

Jeg vil gerne starte med at slå en ting fast: Vi Socialdemokrater har intet imod temaer, det er hvem, det er, der skal bestemme temaerne, det drejer sig om. Det her forslag lægger op til, at det er fødevareministeren, som skal bestemme temaerne, og ikke Innovationsudvalget, som jo netop sidder med fingrene nede i suppen og ved, hvad det er, det drejer sig om. Derfor overrasker det mig, at ministeren mener, at det innovative i den her lov er, at det er ministeren, der skal udmelde det, og ikke de folk, der sidder med fingrene i suppen.
     Jeg tror også, at jeg på baggrund af det, ministeren nu siger, vil bringe en efterlysning, for kan ministeren fortælle om en eneste, som støtter ministeren helhjertet og højlydt i hans ønske om at få lov til at sætte sit fingeraftryk på de her udmeldinger?

Til det sidste vil jeg gerne sige: Nu er det jo ikke fødevareministerens væsentligste opgave at indrette sin politik efter dem, der skal søge om midlerne og have dem. Det må jo være tilladt, at man prøver at tænke nogle visioner, prøver at forestille sig, hvordan man bedst kan få noget ud af de her penge til gavn for hele Danmark og ikke kun for projekter. Jeg værdsætter meget, at der er nogen, der søger om midler til den her projekt- og innovationslovgivning.
     Må jeg så ikke sige om, hvem der i grunden skal det her:
Det fremgår jo med al tydelighed, at det stadig væk er Innovationsudvalget, der sørger for at fordele pengene.

Jeg går da ud fra, at vi ikke kan være uenige om, at det er tilladt for politikere at have politiske meninger. Ellers må vi sige, at det så også er væk nu, at det skal vi ikke have.

     Jeg er godt klar over, at Socialdemokratiet basker noget rundt med problemer for øjeblikket om, at man skal lade meningerne få rum og sådan noget, men man er jo næsten nødt til selv at tage fat om det. Og jeg synes da, at Socialdemokratiet nu skulle prøve at gøre en aktiv indsats og bl.a. støtte det her forslag, så kan man jo diskutere politik og sige, hvilke der temaer skal være.
     Det er jo en fuldstændig sammenblanding af tingene at sige, at det har noget at gøre med at fordele penge. Det gør Innovationsudvalget. Men at have en holdning om, at vi måske skal prøve at sætte fokus på fiskeri eller økologi eller bæredygtighed, synes jeg altså ikke kan være et problem.

Jeg må jo konstatere, at ministeren åbenbart må stå meget, meget alene med sit forslag om at skulle udmelde temaer, efter han såmænd heller ikke i denne debat har kunnet komme op med en eneste, som støtter ham helhjertet. Det synes jeg er imponerende. Men det må så være ministerens eget problem. Han har jo et flertal bag sig sammen med Dansk Folkeparti, vi andre kan kun prøve at rykke lidt ved tingene.
     Det, jeg synes er vigtigt at sige her, er, at der sidder en række kloge folk i det her Innovationsudvalg, og det er ikke kun, fordi de skal have pengene, det er, fordi de ved, hvad de taler om. De kan sagtens uddele pengene efter temaer. Det behøver ministeren ikke at blande sig i.
     Så mit spørgsmål til ministeren - nu er det jo min sidste mulighed - skal være: Har ministeren ikke tillid til Innovationsudvalget?

Til det sidste kan jeg sige: Jo, så meget, at vi sådan set fremsætter en ændring, en fornyelse af innovationsloven. Jeg kan sige, at havde vi ikke gjort det, så fjernede vi den. Så var vi sådan set færdige med den. Der er jo ingen grund til at have en innovationslov, hvis man ikke har tillid til de folk, der sidder der. Så det er jo præcis det omvendte, ellers ville vi jo heller ikke komme med en ny innovationslov.
     Jeg har helt tillid til det, når man sidder og fordeler penge deri. Og der står jo også udtrykkeligt heri, at prioriteringen af temaer sker efter rådgivning fra Innovationsudvalget. Men at sige, at man overhovedet ingen holdning har til, hvilke temaer det kunne være - lad mig give et godt eksempel: Der er vist ingen, der er i tvivl om, at vi for øjeblikket sætter fiskeriet fuldstændig i fokus. Og hvis det nu var et tema, vi også gerne så i Innovationsudvalget over FIUF-fonden, som har med fiskerimidler at gøre, osv., så ville det da være nærliggende at sige, at vi nu gerne vil prøve at have fokus på fiskeriet i alle vores ordninger. Det er sådan set kun det, det går ud på, og det synes jeg er godt.
     Må jeg så bare sige til fru Mette Gjerskov til det der med, om man får opbakning: Jamen altså, vi kan godt fremsætte forslag, uden at vi behøver at have en masse mennesker, der står og siger, at de bakker os op og ikke står i vejen. Vi tager gerne en lille diskussion, hvis det skal til. Vi bliver ikke bekymrede, vi skaffer os det rum, vi har behov for.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 46 stemte for, 62 imod.

Ændringsforslag nr. 2 forkastedes uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 3 forkastedes, idet 45 stemte for, 63 imod.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til fornyet behandling
i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.