Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 150:
Forslag til lov om ændring af innovationsloven. (Udvidelse af formål, mulighed for temaer, justering af tilskudsområder, ændring i udvalgsstrukturer, ændrede regler for tilbagebetaling m.v.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 26/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Innovation i en global verden for at finde nye ting, fastholde arbejdspladser osv. er en nødvendig ting. Indtil nu kan vi i hvert fald konstatere, at den nuværende innovationslov, som vi så altså reviderer her, har virket efter sit formål, og at den har været til utrolig meget nytte
i landdistrikterne og nok har skabt arbejde til mange og været med til at skabe liv på landet. Sidste lov er fra 2001 og har altså virket i 3-4 år. Der blev samtidig lavet et lovovervågningsprogram, og der bliver udgivet en redegørelse hvert år. Denne redegørelse viser, at loven har virket efter sin hensigt. Den belyser, hvordan tingene er sket, og man finder også ud af, at der er ting, som efter en ny evaluering kunne gøres bedre. Det er det, der sådan set skal indføjes i den nye lov, sådan at man kan se, at tingene hurtigere kan komme ud, at der kan ske en videnformidling fra den ene virksomhed til den anden, så der løbende kan skabes en udnyttelse af tingene. Lovens formål er fortsat at fremme fødevare- og jordbrugs- og fiskerisektorens innovationsindsats, og målgrupperne er delt ind efter kapitler, f.eks. det primære jordbrug, forsøgsfiskeri, innovation, forskning og udvikling
i forarbejdning af forædlede jordbrugs- og fiskeriprodukter og endelige fremme af økologiske udviklingsprodukter. Inden for disse kapitler opfordres SMV, altså små og mellemstore virksomheder, større virksomheder i det offentlige samt forskningsvirksomheder til et større forskningsnetsamarbejde, sådan at vi kan få overført den viden, der efterhånden kommer til veje.

     Tilskudsprocenten afhænger helt af, hvilket projekt man har, og inden for hvilket kapitel man arbejder. De områder, der især lægges vægt på inden for de enkelte kapitler, er, som man kan læse i lovforslaget, arbejdsmiljø, fødevaredokumentation, fødevare- og ernæringssikkerhed, eksport, økologi, nonfood, anvendelsesorienteret forskning, uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, dyrevelfærd, nye produktionsprocesser, spisekvalitet, sporbarhed og kvalitetssikring samt sikring af miljø, natur og ressourcegrundlag. Det er altså en bred vifte af områder, som skal med ind i de projekter, som der søges til, og som skal godkendes i forbindelse med det videre arbejde.
     Venstre kan støtte lovforslaget og ser frem til den videre behandling i Folketinget.

Tak. Den næste ordfører er fru Mette Gjerskov.

Vi Socialdemokrater mener, at det er vigtigt, at vores fødevareerhverv hele tiden udvikler sig, så vi ligger i front på verdensplan med fødevarer af en god kvalitet. Det er vigtigt for vores økonomi, men det er også vigtigt for at sikre arbejdspladser Danmark, ikke mindst i yderområderne.
     Innovationsloven bidrager til at sikre den nytænkning og udvikling af erhvervet, som vi er så opsatte på. Det har været meget positivt at læse evalueringsrapporten om den hidtidige indsats på området. Der er, som Venstres ordfører også sagde, virkelig sket ting og sager.
     Evalueringsrapporten foreslår et øget fokus på forskning, dels ved at øge fokus på inddragelse af forskningen via de tildelte midler, dels ved at lave innovative fora med inddragelse af forskningsområder. Og jeg synes faktisk ikke, at det fremgår tydeligt af lovforslaget, at ministeren har taget det her gode råd med i sine overvejelser, da han lavede lovforslaget. Så det er en af de ting, som vi Socialdemokrater gerne vil drøfte under udvalgets behandling af forslaget.
     En anden ting, vi gerne vil drøfte, er høringssvaret fra 3F. De foreslår, at også organisationer, der varetager området bredt, bør have mulighed for at få tilskud til kampagner, der fremmer lovens formål. Vi kan heller ikke rigtig se, at ministeren har argumenteret for, hvorfor det forslag ikke kan imødekommes.
     Der er også spørgsmålet om bagatelgrænser, som vi gerne vil drøfte yderligere.
     En sidste ting, som vi savner, er en uddybning fra ministeren af, hvorfor han egentlig gerne vil have den her bemyndigelse i § 11 til at udmelde særlige temaer for, hvilke projekter der kan få tilskud. Især er vi naturligvis interesseret i at høre, hvordan ministeren vil udmønte den bemyndigelse, og i hvilket omfang han har tænkt sig at inddrage Folketingets Fødevareudvalg i den sammenhæng.
     Men samlet set er vi faktisk meget positive over for det her lovforslag. Vi er meget positive over for loven i det hele taget. Der er de her par områder, jeg har nævnt, som vi
i Socialdemokratiet gerne vil have uddybet, og der er områder, hvor vi mener at vi kan bidrage til at - i al beskedenhed - forbedre loven. Men som udgangspunkt støtter vi lovforslaget, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Christian H. Hansen.

Jeg skal også sige, at vi i Dansk Folkeparti er ganske tilfredse med de fornyelser, der sker omkring innovationsloven. Muligheden for at styrke innovation er efter vores opfattelse en vigtig faktor for at sikre både beskæftigelse og vækst på længere sigt i Danmark.
     Et af de motiver, jeg godt kan lide i loven, er, at små og mellemstore virksomheder - efter min opfattelse - nu får en større mulighed for at udvikle sig. Det synes vi er et rigtig godt, positivt signal at sende til erhvervslivet.
     Innovationen på fiskeriområdet er det også min opfattelse bliver styrket nu. Vi ser også med tilfredshed, at man nedlægger det tidligere rådgivende udvalg for fiskeri, tror jeg det hed - det var noget i den retning i hvert fald, det er ikke sikkert, jeg ramte det helt rigtigt - og dem lader man nu også komme ind og få muligheder her.
     Jeg er lidt betænkelig ved, at jeg ikke kan læse mig til nogen steder, heller ikke i bemærkningerne, hvorvidt Det Økologiske Fødevareråd er på vej ud eller ej. Det ser ud, som om det er på vej ud. Det håber vi ikke er tilfældet. Hvis det er det, så vil vi have sikkerhed for under udvalgsbehandlingen, at de fremover får lov til at være med, også når vi taler ansøgninger under selve innovationsloven. Og her taler jeg altså om deres høringsret.

     Med hensyn til bagatelgrænsen kan vi se af høringssvarene, at nogle er meget positive over for den, nogle er ikke så positive over for den, og vi har i Dansk Folkeparti en eller anden idé om, at det er noget, vi skal snakke om under udvalgsbehandlingen, for det kunne jo godt være, at man i stedet for at gå helt i bund kunne mødes på midten, og det vil vi lægge op til at vi kommer til at gøre under udvalgsarbejdet.
     Men som helhed - der er nogle få elementer, hvor jeg har sagt at vi gerne vil drøfte nogle ting - kan vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget, og vi vil i øvrigt medvirke til, at forslaget får en positiv og hurtig udvalgsbehandling
i Fødevareudvalget.

Tak. Og den næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Da Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Allan Niebuhr, desværre ikke kan være til stede ved det her møde, er jeg blevet bedt om at sige følgende:
     Når man slår op i Gyldendals røde fremmedordbog under innovation, står der følgende beskrivelse: Ordet dækker over begreber som fornyelse, nydannelse, forbedring, foryngelse, forskning og idéudvikling. Og det beskriver meget godt indholdet af dette lovforslags intentioner, idet der er tale om tilpasninger og styrkelse inden for området.
     Det er klart lovforslagets formål at styrke mulighederne for en mere strategisk og fokuseret innovationsindsats. Det er med dette forslag muligt at styrke opbygningen af innovationskompetencen i fødevaresektoren, herunder at øge motivationen blandt små og mellemstore virksomheder til at udvikle en innovationskultur.
     Der gives endvidere i forslaget mulighed for, at fiskeriområdet kommer direkte ind under Innovationsudvalget, hvilket øger muligheden for, at det primære fiskeri kan vurderes i en sammenhæng med opdræt af fisk og fiskeforarbejdning.
     Som det sidste i forslaget skabes der mulighed for, at ministeren i fremtiden kan give målrettet tilskud til testmarkedsføring til små og mellemstore virksomheder, der har kampagner med særlige samfundsmæssige hensyn.
     Vi er naturligvis åbne over for en drøftelse i udvalget af nogle af de indsigelser, der ligger i høringssvarene, men forslaget er, sådan som Det Konservative Folkeparti opfatter det, en klar forbedring, som vi tilsiger vores fulde støtte.

Tak. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Da den radikale ordfører, hr. Ole Glahn, desværre ikke kan være til stede, skal jeg læse den tale op, som han har skrevet om emnet.
     I Det Radikale Venstre er vi meget optaget af at give kreativitet og innovation gode muligheder. Det er simpelt hen forudsætningen for, at vi fortsat kan udvikle det økonomiske grundlag for den levestandard, vi har nu, og det er forudsætningen for, at vi får mange engagerede, nytænkende og handlende medborgere. Så vel ud fra en menneskelig som en økonomisk tilgang er det således vigtigt, at vi er med til at skabe rammer og muligheder for, at denne udvikling intensiveres. Forslaget her indeholder konkrete tiltag, der sigter imod forbedring af innovationen på fødevareområdet, samtidig med at den forenkler og samler indsatsen for hele fødevareområdet ved at inddrage fiskerisektoren under Innovationsudvalget. Vi mener i lighed med det, der står i lovforslaget, at det er meget vigtigt, at innovationskompetencerne styrkes. Vi mener også, at det er fornuftigt, at der udmeldes særlige temaer fra ministeren efter rådgivning fra Innovationsudvalget. I den forbindelse kan det også være, at vi i udvalget kan være med til at inspirere ministeren. Det kan f.eks. tænkes at være en sammenhæng mellem projekter, der støttes med midler fra landdistriktspuljen; en samlet og koordineret indsats vil kunne øge effekter af indsatsen. Indskrænkningen af mulighederne for at give tilskud til generel markedsføring og afsætningsfremme er vi enige i. Det er bedre, at de midler anvendes til testmarkedsføring til små og mellemstore virksomheder. Vi bemærker også, at det ikke forhindrer, at der kan ydes tilskud til markedsføringsundersøgelser. Det glæder vi os over, fordi udviklingsarbejdets resultater således kan testes på markedet. Samlet set kan Det Radikale Venstre med denne begrundelse gå ind for forslaget. Således var ordene fra hr. Ole Glahn.

Tak til den radikale ordfører. Og den næste er hr. Kristen Touborg.

Vi er i SF positive over for de overordnede linjer i lovforslaget. Vi finder således, det er udmærket, at lovens formål bliver udvidet, herunder at der bliver mulighed for tilskud til opbygning af innovationskompetencer, samt at kravet om tilbagebetaling af støtte til sådanne projekter fjernes. Vi finder ligeledes, at støtte til forundersøgelser kan blive rigtig nyttigt. Det er vanskeligt for mindre virksomheder at finansiere idéudvikling, ved vi alle sammen.
     Også forslaget om støtte til kampagner synes vi er godt, men der er nogle enkeltområder i loven, vi er noget kritiske over for. Det gælder bl.a., at støtte til markedsføringen begrænses med forslaget her. Her er SF enig med de synspunkter, der gives udtryk for i høringssvarene fra Økologisk Landsforening og resten af landbruget, altså at ændringen tages ud af lovforslaget.
     Jeg vil godt sige, at jeg har set Fødevareministeriets besvarelse af de synspunkter, der er fremkommet i høringssvarene, men jeg er altså ikke helt sikker på, hvad det helt eksakt er, der står i den besvarelse. Jeg synes i det hele taget, at det generelt er lidt svært at sikre sig, hvad det er, der helt eksakt menes med de svar, men det kommer vi jo formodentlig tilbage til under udvalgsarbejdet, og så må vi jo stille spørgsmål til det, vi ikke har forstået.
     Spørgsmålet om udmelding af temaer er jeg ligeledes usikker på hvad indebærer. Det er en bemyndigelse til ministeren, som er ret udefinerlig.
     Vil ministeren oplyse, hvilke temaer det helt overordnet er, han tænker på? Jeg trænger til at få det afklaret. Betyder fødevareministerens bemærkninger til høringssvarene, at forholdene vedrørende temaudmelding er uændrede i forhold til den nuværende lov, eller hvad? Hvis temamodellen kører igennem, vil det så være sådan, at Det Økologiske Fødevareråd høres? Jeg vil ligeledes godt have en melding om, hvorvidt Det Økologiske Fødevareråd fortsat vil blive hørt generelt i alle økologiske sager.
     Og når jeg er ved det om høring og råd, har jeg et spørgsmål om Det Rådgivende Fiskeriudvalg. Jeg er med på, at man ændrer på det, men jeg vil godt høre, om Dansk Akvakultur bliver repræsenteret i den sammenhæng i det nye udvalg.
     Men som sagt først i mit indlæg er vi i SF positive over for hovedsigtet med loven.

Jeg står her i dag, fordi Enhedslisten fødevareordfører, hr. Per Clausen, desværre ikke kan være til stede i dag.
     Jeg skal på vegne af hr. Per Clausen sige, at Enhedslisten er positivt stemt over for det her lovforslag, og Enhedslisten kan i det store og hele støtte lovforslaget.
     Samtidig skal jeg gøre opmærksom på, at Enhedslisten er tilfreds med, at grænsen for, hvornår støtte skal tilbagebetales, ikke ændres fra 750.000 kr. til 100.000 kr.
     Det var ordene fra Enhedslisten.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for de bemærkninger, der er givet til regeringens forslag her i dag, og jeg er også glad for den brede opbakning, der har lydt til forslaget.
     Jeg har selvfølgelig noteret mig bemærkningerne om opbakningen til forslaget om at gøre opbygning af innovationskompetencen til et støtteberettiget formål i innovationsordningen; alene det, at man støtter hele loven, ligger jo som et centralt led. Jeg vurderer det i hvert fald som en meget betydelig nyskabelse i innovationsordningen, og det kan være med til at få opbygget innovationslysten og innovationskulturen i mange flere virksomheder i fødevaresektoren.
     For at blive bedre til at produktudvikle og forny processer er det jo nemlig nødvendigt, at alle virksomheder og alle ledelser prioriterer innovationen, således at virksomhederne skaber rammerne og miljøet, så medarbejderne stimuleres til at få nye ideer og også i de daglige gøremål og rutiner opbygger kompetencer og også får tid til at arbejde med nye ideer og tanker.

     Det er en indsats, jeg meget gerne ser styrket, for vi har brug for, at vores fødevarevirksomheder konstant har øje for nye muligheder. Det er nødvendigt i den omstillingsproces, som globaliseringen og WTO-dagsordenen har sat ekstra gang i, for at forbedre vores virksomheders konkurrenceevne.
     Jeg har ligeledes med forslaget lagt vægt på, at der skal ske en styrkelse af den tværgående innovationsindsats, og muligheden for at udbyde særlige temaer og de foreslåede ændringer i udvalgsstrukturen vil bidrage hertil. Samtidig vil Innovationsudvalget jo få en styrket kompetence ved at behandle integrerede projekter inden for henholdsvis jordbrug og fiskeri og de tilhørende forarbejdningssektorer.
     Specielt er jeg glad for, at der med ændringerne til loven nu kan gøres noget mere for innovation inden for fiskeriet, ved at der nu bliver mulighed for tværgående projekter, hvor det primære fiskeri udvikles i sammenhæng med fangst og forarbejdning. Resultatet er en større værditilvækst i sektoren, f.eks. i forhold til nye råvarer fra havet og udnyttelse af havets ressourcer på nye måder til gavn for så vel fiskere og fiskeindustri som forbrugere og miljøet.
     Forslaget om temaer og integrerede projekter skal ligeledes ses som en mulighed for at styrke de små virksomheders mulighed for at samarbejde med andre virksomheder, herunder også store virksomheder. Herved styrker vi jo de små virksomheders mulighed for at komme på udviklingstoget.
     Vi må se i øjnene, at globaliseringens konkurrencepres allerede har medført omfattende strukturændringer i det primære landbrug med færre og større landbrugsbedrifter, og det samme ses jo i forarbejdningssektoren, hvor fusioneringer, virksomhedsopkøb og alliancer har medført færre og større virksomheder.
     Fordelen er så også, at vi i dag har danske fødevarevirksomheder, som er bedre rustet i den internationale konkurrence, men samtidig kan det selvfølgelig blive sværere for små og måske nye virksomheder at skabe og afprøve deres ideer under små forhold og langsomt skabe en lille virksomhed. I dag kræver det nemlig langt mere forberedelsestid og større produktionskapacitet at udvikle nye produkter og få dem ind på supermarkedernes hylder.
     Vi vil altså med forslaget søge at fremme samarbejdet mellem små og store virksomheder, samtidig med at vi bevarer ordningernes evne til også at finde den lille nye virksomhed, der måske for første gang kaster sig ud i et innovationsprojekt.
     Innovation indgår i »Landdistriktsprogrammet 2007-2013«. Vi har taget forskud på det ved allerede her i landdistriktsordningen for 2006 at udvide strukturprojektordningen med en særlig målrettet indsats vedrørende innovative investeringer i udviklingen af produktion af nye produkter og processer.
     Jeg har jo en klar forventning om, at vi med det kommende landdistriktsprogram og en fornyet innovationsordning lægger et stærkt fundament for en fremtidig offentlig indsats, der skal være med til at ruste fødevaresektoren til de globale udfordringer. Dette fundament er jo vigtigt for globaliseringen og liberaliseringen af verdenshandelen, som er drivkraften bag den hastige strukturudvikling, outsourcing og internationalisering inden for fødevaresektoren. Det nødvendiggør offentlig-privat samarbejde om udvikling af fremtidens produkter og virksomhederne og arbejdspladserne.
     Innovationsloven er altså med sin erhvervsnære tilgang til forskning og innovation sammen med en stærk brugerdreven platform en ordning, der kan være med til at sikre Danmarks eksport af fødevarer, sikre vækst og beskæftigelse, samtidig med at forbrugerne sikres nye sunde og ernæringsrigtige fødevarer.
     Jeg finder det derfor også formålstjenligt, at de barrierer, der har været i innovationsordningen for at tillade supplerende finansiering med f.eks. landbrugets fondsmidler, kan blive lempet. Herved skabes der samtidig endnu større fleksibilitet i samspillet mellem offentlige og private initiativer på innovationsområdet.
     Samtidig er det vigtigt, at vi med innovationsordningen ikke skaber konkurrenceforvridning og kun yder tilskud til udvikling af reelt nye produkter og processer. Det formål søger vi tilgodeset ved at kræve en vis medfinansiering fra virksomhederne selv og ved at stramme op på reglerne om tilbagebetaling af tilskudsmidler, hvis der opnås økonomisk gevinst på baggrund af det støttede projekt. De midler, der skal tilbagebetales, skal tilmed genuddeles til nye innovationsprojekter, og herved skabes et sundt økonomisk kredsløb i samspil mellem det offentlige og det private.
     Lovændringerne medfører således øget fokusering på en innovationsordning, som allerede har dokumenteret positive resultater gennem mange erhvervsinitierede udviklingsprojekter. Projekterne er unikke i det offentlige vidensformidlingssystem, fordi det under innovationsordningen er virksomhederne, som identificerer innovationsudviklingsfeltet og derefter inddrager den nødvendige forsknings- og udviklingskompetence, der er behov for.
     De samarbejdsprojekter er vigtige, fordi virksomheder og forskningsinstitutioner her tilegner sig en forståelse af hinandens virksomhedskultur og sprog og derved sammen bliver bedre til at skabe og udvikle nye ideer.

     Så det gensidige samspil mellem forskningsverdenen og brugerne, dvs. erhvervsverdenen, skal først nu etableres i andre erhverv, mens vi i fødevaresektoren længe har været godt på vej. Med de foreslåede ændringer til en sektororienteret innovationsordning vil udviklingsmulighederne blive endnu bedre for dansk jordbrug og fiskeri og fødevareforarbejdningssektoren.
     Jeg vil selvfølgelig sige tak for den gode diskussion, som vi jo allerede nu kan høre at vi også vil få i udvalget, og som vi normalt har på området, og som nogle har taget forskud på. Jeg vil selvfølgelig også gerne være med til, at vi får en hurtig sagsbehandling.
     Jeg vil sige lidt om de ting, som blev nævnt et par steder. Det er kun de overordnede ting, jeg tager med, for jeg synes, der var mange gode spørgsmål, som vi kan få mulighed for at diskutere i udvalget.
     Hr. Christian H. Hansen sagde bl.a. noget om, at små og mellemstore virksomheder her får bedre muligheder for at udvikle sig. Ja, det er helt klart, og det mener jeg også er vigtigt at vi holder os for øje, og at fiskeriet netop også kommer med.
     Et af hr. Christian H. Hansens spørgsmål drejede sig om økologer. Jeg vil sige, også som et svar til hr. Kristen Touborg, at vi vil få en diskussion i udvalget om, hvorvidt vi skal præcisere det endnu mere. Men jeg vil gøre opmærksom på, at der sådan set står i bemærkningerne - og det kunne man jo godt forestille sig at vi kunne få til at stå et andet sted - at i spørgsmål, der omhandler tilskud til fremme af udviklingsprojekter vedrørende økologisk produktion inden for jordbrug, jævnfør lovens kapitel 5, indhenter ministeren en udtalelse fra Det Økologiske Fødevareråd, som er nedsat under økologiloven. Denne bestemmelse fortsætter uændret, fordi den kompetence, der findes hos medlemmerne af Det Økologiske Fødevareråd, er væsentlig i forhold til at vurdere innovations-, forsknings- og udviklingsprojekter inden for det økologiske jordbrug.
     Med kendskab til, hvad de to ordførere her normalt mener om økologi, så tror jeg, det her vil være sikkert og være nok, for det er jo det, der gør, at vi fortsætter uændret på økologiområdet. Men jeg synes, det er rigtigt, at vi tager en vurdering af, om vi kan skrive det på en anden måde, og om vi skulle prøve at præcisere det og trække det lidt frem, for jeg tror faktisk, der er flere, der ikke altid lige hæfter sig ved det, når det står omme i bemærkningerne. Det tror jeg er helt logisk.
     Så bliver der spurgt lidt til det med temaer. Der er flere, der har spurgt: Fru Mette Gjerskov, hr. Kristen Touborg og hr. Christian H. Hansen, og jeg tror, der var flere, der var inde på det med temaer. Jeg vil bare sige, at formålet med at kunne udmelde særlige temaer er at opnå en dynamisk fokusering, opprioritering af nogle områder, hvor der er behov for en samfundsmæssigt relevant innovationsindsats.
     Derved vil det i højere grad være muligt at sætte fokus på aktiviteter, der fremmer udvikling og anvendelse af specifikke emner, f.eks. kunne man nævne sådan noget som miljøteknologi i fødevaresektoren og sige, at det kunne være et tema.
     Så blev jeg spurgt om det med at melde temaer ud, om man også kan tage en snak om det i Fødevareudvalget. Til det vil jeg sige: Helt bestemt. Og kender jeg Fødevareudvalget rigtigt, vil det også være sådan, at de vil bede ministeren om at komme til et lille møde og fortælle lidt om, hvilke temaer man kunne forestille sig næste år. Så det skal nok komme helt af sig selv. Jeg vil sige, at sådan er det også tænkt. Det skal selvfølgelig være noget, vi har en fælles interesse i.
     Så vil jeg endelig til det med tilbagebetalingen bare sige, sådan at jeg har svaret på det, at jeg godt forstod, bl.a. på hr. Christian H. Hansen, at man ønskede svar på, om den her bagatelgrænse er en, vi kunne diskutere. Svaret er, at ja, det synes jeg da bestemt. I forbindelse med de høringssvar, der har været, bl.a. fra 3F, altså nogle, der har været inde og rejse nogle problematikker, vil jeg sige, at jeg synes vi sammen skal tage en debat om hele forslaget, og jeg kommer gerne over i udvalget, hvor vi kan få en debat om de mere specifikke ting.

Mit spørgsmål går på temaerne. Ministeren sagde, at det at have temaer skulle styrke de små virksomheder. Det vil jeg gerne bede ministeren om at uddybe, for noget af det, vi som Socialdemokrater er lidt bekymrede ved, er, at udmelding af temaer jo bliver på bekostning af noget andet. Derfor er det vigtigt, at vi får de rigtige temaer.
     Noget af det, vi lægger vægt på, er jo fødevaresundhed, udvikling af vores fødevaresikkerhed og også højværdiprodukter.
     Vi tror, især når vi snakker om SMV'erne, de små og mellemstore virksomheder, at der i forbindelse med højværdiprodukterne, som nu f.eks. gourmetbryggerierne, er et utrolig stort behov for at få fokus på dem og få noget innovation på det område, og også på det økologiske område for den sags skyld. Det er derfor, jeg er særlig interesseret
i temaerne, for det er jo vigtigt, at der ikke bliver udmeldt temaer, som udelukker andre ting.

Jeg forstår udmærket det, fru Mette Gjerskov siger. Jeg synes også, at vi skal tage en god, gedigen drøftelse om det. Fra min side er det alene et spørgsmål om, at vi gør det så operativt som muligt, altså at vi kan gå ud og sige, at hvis nu der er noget, vi synes er meget vigtigt at man på tværs får sat på som tema, fordi det er helt afgørende for hele innovationsideen, så skal vi kunne melde sådan nogle temaer ud. I øvrigt er det stadig væk sådan i dag, at de små og mellemstore virksomheder jo kan lave projekter sammen med store virksomheder.

     Så nej, det er ikke tanken, at her skal man gå ind og ændre på de ting. Det er tanken, at man skal kunne sætte et tema på, i stedet for at det er den lidt besværlige facon, hvor det skal køres sådan, at man absolut skal lave projekter, som lige passer ind i det.
     Faktisk er det sådan, at jeg tror, det bliver et krav i fremtiden, at vi kan gøre det mere, skal vi sige tværsektorielt, og det er det, vi sådan set skal prøve på.

Skal jeg forstå ministerens svar sådan, at måden, man styrker de små virksomheder på ved temaerne, er, at man på en eller anden måde tvinger dem til at skulle arbejde sammen med store virksomheder? Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået ministerens svar på det her med, om det skulle styrke de små virksomheder, så det vil jeg gerne bede ham om at bekræfte.
     Ministeren siger vi: Vi skal melde ud om temaer, vi skal beslutte temaer, vi skal afgøre, om de har samfundsmæssig relevans. Hvem er vi? Det var en af de ting, jeg også spurgte til i min ordførertale. Er vi ministeren? Lader han sig rådgive af Innovationsudvalget? Det gør han, så vidt jeg kan forstå. Men jeg er også meget interesseret i, om han havde tænkt sig at inddrage Folketingets Fødevareudvalg i spørgsmålet om udvælgelsen af temaer.

Nu kan fru Mette Gjerskov have overhørt mit første svar, men deri sagde jeg netop, at jeg synes, det var en god idé, at vi talte sammen i Fødevareudvalget om, hvilke temaer det skulle være. Jeg kom faktisk også med den lille finte, at hvis jeg kendte Fødevareudvalget ret, ville man også på grund af et stort engagement bede ministeren komme over, så vi kunne diskutere det. Så jeg synes sådan set, det er en god idé, at vi gør det på den måde.
     Må jeg ikke bare lige igen sige om temaerne, at jeg tror, vi skal passe på med ikke at få en fokusering på, hvilke virksomhedstyper det nu lige er, der får fordele ud af det. Det har sådan set aldrig været min tankegang. Jeg har mere tænkt over, at det skulle være noget, som samfundet kunne have en fordel af generelt. Derfor er det jo sådan, at Innovationsudvalget får tillagt rådgivningskompetence vedrørende de her temaer, sådan at jeg er sikker på, at vi får en erhvervsmæssig relevans af de foreslåede temaemner. Så jeg mener faktisk, vi har taget godt hånd om det.

Jeg vil godt sige tak til ministeren for tilsagnet om, at Det Økologiske Fødevareråd vil blive hørt i forbindelse med udmeldelsen af disse temaer i Innovationsudvalget. Det er udmærket.
     Jeg vil så godt bare lige høre, om det også gælder - sådan som det er på nuværende tidspunkt - at Det Økologiske Fødevareråd bliver hørt i alle økologiske sager, altså sådan mere generelt.

Igen vil jeg sige, at ifølge teksten er det sådan i spørgsmål, der omhandler tilskud til fremme af udviklingsprojekter - og det er jo det, vi taler om her - vedrørende økologisk produktion inden for jordbrug, at jeg indhenter en udtalelse fra Det Økologiske Fødevareråd.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.