Jeg vil gerne starte med at sige tak for de bemærkninger, der er givet til regeringens forslag her i dag, og jeg er også glad for den brede opbakning, der har lydt til forslaget.
Jeg har selvfølgelig noteret mig bemærkningerne om opbakningen til forslaget om at gøre opbygning af innovationskompetencen til et støtteberettiget formål i innovationsordningen; alene det, at man støtter hele loven, ligger jo som et centralt led. Jeg vurderer det i hvert fald som en meget betydelig nyskabelse i innovationsordningen, og det kan være med til at få opbygget innovationslysten og innovationskulturen i mange flere virksomheder i fødevaresektoren.
For at blive bedre til at produktudvikle og forny processer er det jo nemlig nødvendigt, at alle virksomheder og alle ledelser prioriterer innovationen, således at virksomhederne skaber rammerne og miljøet, så medarbejderne stimuleres til at få nye ideer og også i de daglige gøremål og rutiner opbygger kompetencer og også får tid til at arbejde med nye ideer og tanker.
Det er en indsats, jeg meget gerne ser styrket, for vi har brug for, at vores fødevarevirksomheder konstant har øje for nye muligheder. Det er nødvendigt i den omstillingsproces, som globaliseringen og WTO-dagsordenen har sat ekstra gang i, for at forbedre vores virksomheders konkurrenceevne.
Jeg har ligeledes med forslaget lagt vægt på, at der skal ske en styrkelse af den tværgående innovationsindsats, og muligheden for at udbyde særlige temaer og de foreslåede ændringer i udvalgsstrukturen vil bidrage hertil. Samtidig vil Innovationsudvalget jo få en styrket kompetence ved at behandle integrerede projekter inden for henholdsvis jordbrug og fiskeri og de tilhørende forarbejdningssektorer.
Specielt er jeg glad for, at der med ændringerne til loven nu kan gøres noget mere for innovation inden for fiskeriet, ved at der nu bliver mulighed for tværgående projekter, hvor det primære fiskeri udvikles i sammenhæng med fangst og forarbejdning. Resultatet er en større værditilvækst i sektoren, f.eks. i forhold til nye råvarer fra havet og udnyttelse af havets ressourcer på nye måder til gavn for så vel fiskere og fiskeindustri som forbrugere og miljøet.
Forslaget om temaer og integrerede projekter skal ligeledes ses som en mulighed for at styrke de små virksomheders mulighed for at samarbejde med andre virksomheder, herunder også store virksomheder. Herved styrker vi jo de små virksomheders mulighed for at komme på udviklingstoget.
Vi må se i øjnene, at globaliseringens konkurrencepres allerede har medført omfattende strukturændringer i det primære landbrug med færre og større landbrugsbedrifter, og det samme ses jo i forarbejdningssektoren, hvor fusioneringer, virksomhedsopkøb og alliancer har medført færre og større virksomheder.
Fordelen er så også, at vi i dag har danske fødevarevirksomheder, som er bedre rustet i den internationale konkurrence, men samtidig kan det selvfølgelig blive sværere for små og måske nye virksomheder at skabe og afprøve deres ideer under små forhold og langsomt skabe en lille virksomhed. I dag kræver det nemlig langt mere forberedelsestid og større produktionskapacitet at udvikle nye produkter og få dem ind på supermarkedernes hylder.
Vi vil altså med forslaget søge at fremme samarbejdet mellem små og store virksomheder, samtidig med at vi bevarer ordningernes evne til også at finde den lille nye virksomhed, der måske for første gang kaster sig ud i et innovationsprojekt.
Innovation indgår i »Landdistriktsprogrammet 2007-2013«. Vi har taget forskud på det ved allerede her i landdistriktsordningen for 2006 at udvide strukturprojektordningen med en særlig målrettet indsats vedrørende innovative investeringer i udviklingen af produktion af nye produkter og processer.
Jeg har jo en klar forventning om, at vi med det kommende landdistriktsprogram og en fornyet innovationsordning lægger et stærkt fundament for en fremtidig offentlig indsats, der skal være med til at ruste fødevaresektoren til de globale udfordringer. Dette fundament er jo vigtigt for globaliseringen og liberaliseringen af verdenshandelen, som er drivkraften bag den hastige strukturudvikling, outsourcing og internationalisering inden for fødevaresektoren. Det nødvendiggør offentlig-privat samarbejde om udvikling af fremtidens produkter og virksomhederne og arbejdspladserne.
Innovationsloven er altså med sin erhvervsnære tilgang til forskning og innovation sammen med en stærk brugerdreven platform en ordning, der kan være med til at sikre Danmarks eksport af fødevarer, sikre vækst og beskæftigelse, samtidig med at forbrugerne sikres nye sunde og ernæringsrigtige fødevarer.
Jeg finder det derfor også formålstjenligt, at de barrierer, der har været i innovationsordningen for at tillade supplerende finansiering med f.eks. landbrugets fondsmidler, kan blive lempet. Herved skabes der samtidig endnu større fleksibilitet i samspillet mellem offentlige og private initiativer på innovationsområdet.
Samtidig er det vigtigt, at vi med innovationsordningen ikke skaber konkurrenceforvridning og kun yder tilskud til udvikling af reelt nye produkter og processer. Det formål søger vi tilgodeset ved at kræve en vis medfinansiering fra virksomhederne selv og ved at stramme op på reglerne om tilbagebetaling af tilskudsmidler, hvis der opnås økonomisk gevinst på baggrund af det støttede projekt. De midler, der skal tilbagebetales, skal tilmed genuddeles til nye innovationsprojekter, og herved skabes et sundt økonomisk kredsløb i samspil mellem det offentlige og det private.
Lovændringerne medfører således øget fokusering på en innovationsordning, som allerede har dokumenteret positive resultater gennem mange erhvervsinitierede udviklingsprojekter. Projekterne er unikke i det offentlige vidensformidlingssystem, fordi det under innovationsordningen er virksomhederne, som identificerer innovationsudviklingsfeltet og derefter inddrager den nødvendige forsknings- og udviklingskompetence, der er behov for.
De samarbejdsprojekter er vigtige, fordi virksomheder og forskningsinstitutioner her tilegner sig en forståelse af hinandens virksomhedskultur og sprog og derved sammen bliver bedre til at skabe og udvikle nye ideer.
Så det gensidige samspil mellem forskningsverdenen og brugerne, dvs. erhvervsverdenen, skal først nu etableres i andre erhverv, mens vi i fødevaresektoren længe har været godt på vej. Med de foreslåede ændringer til en sektororienteret innovationsordning vil udviklingsmulighederne blive endnu bedre for dansk jordbrug og fiskeri og fødevareforarbejdningssektoren.
Jeg vil selvfølgelig sige tak for den gode diskussion, som vi jo allerede nu kan høre at vi også vil få i udvalget, og som vi normalt har på området, og som nogle har taget forskud på. Jeg vil selvfølgelig også gerne være med til, at vi får en hurtig sagsbehandling.
Jeg vil sige lidt om de ting, som blev nævnt et par steder. Det er kun de overordnede ting, jeg tager med, for jeg synes, der var mange gode spørgsmål, som vi kan få mulighed for at diskutere i udvalget.
Hr. Christian H. Hansen sagde bl.a. noget om, at små og mellemstore virksomheder her får bedre muligheder for at udvikle sig. Ja, det er helt klart, og det mener jeg også er vigtigt at vi holder os for øje, og at fiskeriet netop også kommer med.
Et af hr. Christian H. Hansens spørgsmål drejede sig om økologer. Jeg vil sige, også som et svar til hr. Kristen Touborg, at vi vil få en diskussion i udvalget om, hvorvidt vi skal præcisere det endnu mere. Men jeg vil gøre opmærksom på, at der sådan set står i bemærkningerne - og det kunne man jo godt forestille sig at vi kunne få til at stå et andet sted - at i spørgsmål, der omhandler tilskud til fremme af udviklingsprojekter vedrørende økologisk produktion inden for jordbrug, jævnfør lovens kapitel 5, indhenter ministeren en udtalelse fra Det Økologiske Fødevareråd, som er nedsat under økologiloven. Denne bestemmelse fortsætter uændret, fordi den kompetence, der findes hos medlemmerne af Det Økologiske Fødevareråd, er væsentlig i forhold til at vurdere innovations-, forsknings- og udviklingsprojekter inden for det økologiske jordbrug.
Med kendskab til, hvad de to ordførere her normalt mener om økologi, så tror jeg, det her vil være sikkert og være nok, for det er jo det, der gør, at vi fortsætter uændret på økologiområdet. Men jeg synes, det er rigtigt, at vi tager en vurdering af, om vi kan skrive det på en anden måde, og om vi skulle prøve at præcisere det og trække det lidt frem, for jeg tror faktisk, der er flere, der ikke altid lige hæfter sig ved det, når det står omme i bemærkningerne. Det tror jeg er helt logisk.
Så bliver der spurgt lidt til det med temaer. Der er flere, der har spurgt: Fru Mette Gjerskov, hr. Kristen Touborg og hr. Christian H. Hansen, og jeg tror, der var flere, der var inde på det med temaer. Jeg vil bare sige, at formålet med at kunne udmelde særlige temaer er at opnå en dynamisk fokusering, opprioritering af nogle områder, hvor der er behov for en samfundsmæssigt relevant innovationsindsats.
Derved vil det i højere grad være muligt at sætte fokus på aktiviteter, der fremmer udvikling og anvendelse af specifikke emner, f.eks. kunne man nævne sådan noget som miljøteknologi i fødevaresektoren og sige, at det kunne være et tema.
Så blev jeg spurgt om det med at melde temaer ud, om man også kan tage en snak om det i Fødevareudvalget. Til det vil jeg sige: Helt bestemt. Og kender jeg Fødevareudvalget rigtigt, vil det også være sådan, at de vil bede ministeren om at komme til et lille møde og fortælle lidt om, hvilke temaer man kunne forestille sig næste år. Så det skal nok komme helt af sig selv. Jeg vil sige, at sådan er det også tænkt. Det skal selvfølgelig være noget, vi har en fælles interesse i.
Så vil jeg endelig til det med tilbagebetalingen bare sige, sådan at jeg har svaret på det, at jeg godt forstod, bl.a. på hr. Christian H. Hansen, at man ønskede svar på, om den her bagatelgrænse er en, vi kunne diskutere. Svaret er, at ja, det synes jeg da bestemt. I forbindelse med de høringssvar, der har været, bl.a. fra 3F, altså nogle, der har været inde og rejse nogle problematikker, vil jeg sige, at jeg synes vi sammen skal tage en debat om hele forslaget, og jeg kommer gerne over i udvalget, hvor vi kan få en debat om de mere specifikke ting.