Folketinget Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg

København, den 24. april 2006 Sagsnr.: 5171

 

 

L 149 Forslag til lov om biavl

 

 

Spørgsmål 28:

 

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 6 uddybende redegøre for, hvilke kompetencer det kommende binævn/biudvalg skal have?”

 

Svar:

 

Med lovforslaget udvides udvalgets kompetencer i forhold til den nugældende lov. Udvidelsen skal ses som udtryk for ønsket om at styrke biavlen og har bl.a. afsæt i ønsket om en udvidelse af det rådgivende udvalgs kompetencer, som blev fremsat af biavlsorganisationerne under de dialogmøder, der blev afholdt forud for lovens fremsættelse.

 

I mit svar på spørgsmål 6 har jeg anført, at der fremgår af L 149, § 2, stk. 1, at det kommende udvalg skal rådgive ministeren i spørgsmål vedrørende loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven og herudover i spørgsmål om biavl og dens udviklingsmuligheder.

 

Som det fremgår af bemærkningerne til L 149 er det hensigten, at det fremtidige udvalg skal have en bredere sammensætning end det nuværende Statens Bisygdomsnævn, og at udvalget fremover også skal kunne beskæftige sig med spørgsmål, der rækker ud over bilovens område. De emner, udvalget skal kunne rådgive om, kan bl.a. være indenfor bestøvningsaspekter, rekruttering, uddannelse, udmøntning af honningprogrammet, biavlens lønsomhed generelt osv. Også i forbindelse med høringer om andre ministeriers lovgivning vil det nye rådgivende udvalg kunne inddrages.

 

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 7 er det ikke fundet hensigtsmæssigt, at udvalget skal deltage i udvælgelse eller ansættelse af biinspektører, bl.a. fordi jobbet som biinspektør ikke adskiller sig væsentligt fra andre kontrolstillinger. Udvalget vil naturligvis blive inddraget i forbindelse med fastlæggelse af de kvalifikationskrav, der vil blive stillet til funktionen.

 

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 8 er det min vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt og unødvendigt at tillægge det rådgivende udvalg kompetence som klageinstans, bl.a. fordi de afgørelse, der skal træffes efter lov om biavl, ikke adskiller sig fra andre afgørelser, der træffes af forvaltningen, ligesom Plantedirektoratets afgørelser i lighed med afgørelser på andre af Fødevareministeriets områder vil kunne påklages til Fødevareministeriets departement.

 

Udvalgets hovedkompetencer er beskrevet som det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, for at udvalgets opgaver indenfor disse hovedområder kan tilpasses i takt med udviklingen. Derved sikres, at udvalget kan rådgive indenfor et tilstrækkeligt bredt område indenfor biavlen.

 

Hovedkompetencerne kan opsummeres til rådgivning i spørgsmål om

• lov om biavl
• om bestemmelser fastsat i medfør af lov om biavl
• om biavl og biavlens udviklingsmuligheder, f.eks.;

-         bestøvningsaspekter,

-         rekruttering,

-         uddannelse,

-         udmøntning af honningprogrammet,

-         biavlens lønsomhed generelt,

-         høringer af andre ministeriers lovgivning.

 

Jeg finder det ikke hensigsmæssigt, at udvalgets rådgivningskompetence afgrænses yderligere, da det kunne virke som en barriere for et dynamisk udvalgsarbejde og dermed forhindre det fulde udbytte af udvalgsmedlemmerne faglige ekspertise og erfaring.                                                                                                                                                                

 

 

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

/Pernille Balslev-Erichsen