Folketinget

Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

København, den 31. marts 2006

Sagsnr.: 5171

 

 

 

L 149 Forslag til lov om biavl

 

 

 

Spørgsmål 21:

 

”Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at en biavler efter Danske lov frit kan forfølge en bisværm over andres private ejendomme?”

 

Svar:

 

Jeg synes, det er væsentligt, at en biavler har mulighed for at varetage sine interesser, og værne om sine bier.

 

Reglerne om færdsel på fremmed grund er reguleret i Mark og Vejfredslovens § 17. Denne bestemmelse indeholder et forbud mod færdsel på fremmed grund uden ejerens tilladelse eller anden særlig hjemmel. Den hjemmel findes netop i DL 5-13-5, der giver hjemmel til at følge sine bier, hvis de sværmer ind på fremmed grund.

 

Hvis bierne slår sig ned i et træ eller på et hus, skal man underrette ejeren, og hvis biavleren kan tage dem med sig uden at gøre skade på ejerens ejendom, dvs. hus eller træ, må biavleren gøre det.

 

 

Hans Chr. Schmidt

 

/Pernille Balslev-Erichsen