Danmarks Biavlerforening, ErhvervsBiavlerne og Dronningeavlerforeningen ønsker at sikre, at Fødevareudvalgets medlemmer til brug for afgivelse af betænkning har et sagligt korrekt grundlag, og skal derfor imødegå en række misvisende og forkerte påstande indeholdt i udvalgets bilag 14:

 

Danmarks Biavlerforening ønsker ikke, at alle offentlige midler går igennem Danmarks Biavlerforenings kasse, men ønsker ligesom ErhvervsBiavlerne og Dronningeavlerforeningen af 1921, at anvendelsen af midlerne til biavlerne og deres organisationer prioriteres i et sagkyndigt nævn.

 

ErhvervsBiavlerne og Dronningeavlerforeningen af 1921 er selvstændige foreninger med egne vedtægter og regnskaber, og er IKKE brancheforeninger under Danmarks Biavlerforening. Hverken ErhvervsBiavlerne eller Dronningeavlerforeningen af 1921 har valgt at indmelde sig som specialforening i Danmarks Biavlerforening, selvom det efter vedtægterne har været muligt siden 2003.

 

Anførelsen på Danmarks Biavlerforenings hjemmeside af, at der er tale om specialforeninger med tilknytning til Danmarks Biavlerforening er blot en dokumentation for et mangeårigt samarbejde (også med andre foreninger) til gavn for branchen (samarbejde parterne valgte at betegne ”tilknytning”) – et samarbejde SDE og hr. Ditlev Bluhme  har været inviteret til at deltage i.

 

Danmarks Biavlerforening har 85 lokalforeninger, men herunder altså ikke Erhvervsbiavlerne eller Dronningeavlerforeningen af 1921. Temamødet på Axelborg ”Styrk Biavlen i Danmark” var arrangeret af 3 selvstændige foreninger med ønske om at styrke den fremtidige biavl i Danmark, og ikke af tre afdelinger af den samme forening, som af hr. Ditlev Bluhme påstået.

 

Specielt for så vidt angår ErhvervsBiavlerne har denne forening modsat Sammenslutningen af Danske ErhvervsBiavlere et vedtægtsmæssigt krav om, at medlemmer af ErhvervsBiavlerne skal være momsregistrerede og have ca. 50 bifamilier eller derover.

 

Vi skal opfordre udvalgsmedlemmerne i deres prioritering af, hvilken vægt, bilag 14 skal have for arbejdet med L 149, til at stille sig selv det helt åbenlyse spørgsmål: hvor mange biavlere repræsenterer hr. Bluhme egentlig via Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere? Danmarks JordbrugsForskning har ikke kunnet få svaret til Vidensyntesen, og oplysningen er ikke offentligt tilgængelig.

 

Lad loven udstikke overordnede, saglige kriterier – så har Danmarks Biavlerforening, Dronningeavlerforeningen af 1921 og ErhvervsBiavlerne tillid til, at ministeren udpeger et binævn, hvor repræsentanter for mindre end 10% af biavlerne i Danmark (SDE og DBL tilsammen) ikke som nu i Bisygdomsnævnet har dobbelt så stor repræsentation (med 2 medlemmer) som over 90% af biavlerne i  Danmark (DBF´s ene medlem,  da hverken ErhvervsBiavlerne eller Dronningeavlerforeningen af 1921 er repræsenteret i Bisygdomsnævnet).

 

Myresyre er ikke et fremmedstof for bier, der faktisk selv tilfører honningen mindre mængde af denne syre, som et årevinget insekt ligesom bierne, nemlig myrerne har lagt navn til. Bierne tåler myresyre langt bedre end mennesker og varroamider, hvilket jo altså ikke kan overraske, når det langt nærmere slægtskab mellem bier og myrer tages i betragtning.

 

Bilag 14’s anførelse om at anvendelse af myresyre til varroabekæmpelse er dyrplageri er således helt  misvisende, og ville svare til en argumentation om, at fordi mennesker ikke kan tåle at spise græs, da er det dyrplageri at lade kreaturer græsse.

 

Myresyre til bekæmpelse af varroamider er ikke i strid med EU-retlige regler (udførlig gennemgang findes i Tidsskrift for Biavl august 2005, Temahæfte om netop varroabekæmpelse med der citerede retskilder).

 

Diskussionen understreger vigtigheden af, at den fremtidige plan for bekæmpelse af skadegørere fastlægges i et nævn sammensat af fagligt kompetente medlemmer.

 

Med hensyn til bemærkningerne i relation til Læsø og offentlige midler skal det blot gentages, at de foreninger, der har søgt offentlige midler, naturligvis også er de, der har modtaget sådanne.

 

Det forhold at Danmarks Biavlerforening har været den mest modtagende er ikke tegn på favorisering, men et meget godt billede på, at denne forening har haft den tilstrækkelige faglige ekspertise i form af ansatte specialkonsulenter til at søge om og administrere projekter. Dette har været muligt via kontingentindtægt, idet en meget høj grad af Danmarks Biavlere stedse har været organiseret i denne forening som dokumenteret overfor udvalget. Medlemmer, der i øvrigt ikke er autodidakte, men uddannede via Danmarks Biavlerforening og DJF.

 

Udviklingen på Læsø følges nøje af Danmarks Biavlerforening, Dronningeavlerforeningen af 1921 og ErhvervsBiavlerne – om ”Læsø-problemet” er løst, så der ”kun skal udsendes fredsbevarende styrker” kan kun fremtiden vise.

 

Med venlig hilsen

 

Danmarks Biavlerforening                                         Dronningeavlerforeningen af 1921                                        ErhvervsBiavlerne