Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 149:
Forslag til lov om biavl. Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 26/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Set ud fra mængden af høringssvar er det her et omfattende lovforslag, hvor der har været stor interesse. Man kan sige, at bierne vel også var de første, vi hørte om som små.
     Ser vi helt konkret på det, så omfatter biavlen i Danmark så vel erhvervsbiavlere som deltidsbiavlere og hobbybiavlere. I alt har vi vel ca. 4.000 biavlere i Danmark, hvoraf 100, kun 100, er professionelle fuldtidsbiavlere, ca.
700 er deltidsbiavlere, og endelig er ca. 3.200 hobbyavlere. Ud over den direkte brug, der er af honning og andre biprodukter, nyder landmænd, gartnere og frugtavlere også gavn af bierne - og derudover er det også godt for parker, skove og det åbne land. Målgruppen er altså en sammensat kreds, idet biavl og bestøvning understøtter erhvervsliv, naturliv og fritidsliv. Derfor også det offentliges interesse
i dette.

     Den direkte produktion er vel ca. 50 mio. kr. værd, mens værdien af biernes arbejde, nemlig bestøvning bl.a. af kløver, frø, frugter og bær, vel er 10-20 gange større, ja, måske endnu større - altså ikke uvæsentlig.
     Efter loven kan ministeren nedsætte et udvalg, som ud over at skulle arbejde mere med f.eks. spørgsmål af bisygdomsmæssig og skadevoldende karakter også bredt skal arbejde med biavl, f.eks. i forbindelse med bestøvning, rekruttering til erhvervet, uddannelsesspørgsmål, udmøntning af honningprogrammet og biavlens lønsomhed.
     Efter loven kan ministeren også udnævne biinspektører, sådan at vi kan få hånd i hanke med, om der bliver kørt frem efter loven.
     I øvrigt bifalder Venstres ordfører, at der også er blevet plads til at nævne de brune bier på Læsø med fire linjer og fastholde den ordning, vi har vedrørende dem. Venstre kan støtte forslaget.

Tak. Den næste ordfører er fru Mette Gjerskov.

Socialdemokraternes ordfører, fru Karen Hækkerup, kunne ikke være her i dag, så derfor er det mig, der taler på Socialdemokraternes vegne.
     Biavlen er jo udbredt i Danmark, som vi også hørte fra Venstres ordfører, både på hobbyniveau, som deltidserhverv og som fuldtidserhverv. Mange mennesker har glæde af bierne. Honningen er et naturprodukt af høj kvalitet, som vi også eksporterer til udlandet; biernes betydning for bestøvningen af den danske vilde flora er afgørende for mange arters overlevelse; og landbruget har et stort behov for bestøvningen.
     Der er også en lang række andre naturbrugere, kunne vi kalde dem, professionelle og også lidt mere almindelige naturelskere, som nyder godt af biernes færden i naturen.
     I Socialdemokratiet er vi selvfølgelig meget optaget af også at styrke biområdet. Ministerens lovforslag om en modernisering og forenkling af den gældende lov virker faktisk meget fornuftigt. Den tidligere lovs hovedsigte var kampen mod bisygdomme og beskyttelse af bierne mod forgiftningsskader fra plantebeskyttelsesmidler. Tilføjelserne i lovforslaget med eksempelvis nedsættelse af et udvalg, der med stor vægt på fagligheden kan rådgive ministeren om andet end bisygdomme, fremstår for os som meget bæredygtige ideer. Jeg vil ikke holde et længere foredrag om de brune bier på Læsø, som også er blevet nævnt af den tidligere ordfører, men jeg vil sige, at jeg har læst høringssvarene til lovforslaget og noteret mig, at især Biavlerforeningen jo har været meget grundig. Også erhvervsbiavlerne har jo været meget grundige i deres høringssvar og faktisk grundlæggende meget positive. Og som de også fremhæver, er der dog nogle generelle spørgsmål, som vi gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet, især vedrørende § 2, § 6 og §§ 11-13, hvor der tales om sammensætningen af det rådgivende udvalg, konsekvenserne ved forenklingen af voldgiftssystemet og så selvfølgelig bemyndigelserne til ministeren. Samtidig er det mit indtryk, at vi måske lige skal kigge lidt på de bestemmelser, der gælder fra Danske Lov. Der er jo stillet udvalgsspørgsmål til det, vi har jo fået nogle breve om det i udvalget. Det lyder ikke helt ufornuftigt, at man ser en lovgivning igennem, som har været gældende siden 1683. Selv om det jo er meget charmerende, at vi har en lovgivning, som stadig væk kan være gældende, synes jeg, at det kunne være en mulighed, at vi på det her område måske lige skulle have den støvet af. Socialdemokraterne er altså grundlæggende positivt stemt over for lovforslaget og dets bærende principper, og vi glæder os til at diskutere det videre forløb ved udvalgsbehandlingen, som vi har tænkt os at gå meget konstruktivt ind i.

Tak. Og den næste ordfører, hr. Christian H. Hansen.

Se, da jeg kom i Folketinget i 1998, var en af de første henvendelser, jeg fik, fra Læsø. Den handlede om nogle bier på Læsø. Når man sådan lige kommer i Folketinget, har man måske lidt svært ved at sætte sig ind i, hvorfor man nu får en e-mail om det, men når man sådan har fulgt sagen, kan man se og også læse i papirerne, at der helt tilbage til 1986 - og man kan gå endnu længere tilbage - altså har været nogle problemer.
     Det ser ud til, at vi med det her lovforslag kan få løst den stikken til hinanden, der har været rundtomkring i landet. Det har jeg et håb om. Vi må konstatere, at vi har
4.200 biavlere i Danmark, hvoraf de ca. 90 er professionelle. Der var en af ordførerne, der var inde på det tidligere i dag, så det er jo, kan man sige, noget, vi også på den anden side skal tage alvorligt. Det har egentlig været interessant at gå lovforslaget igennem. For skal man sætte sig dybere ind i det, skal man faktisk læse en masse ved siden af, hvor man så kan finde ud af, at vi har 240 forskellige arter af bier - se, det vidste jeg ikke, før det her lovforslag kom fra ministeriet, og jeg vil egentlig også takke ministeriet for virkelig at have udviklet min viden på biområdet. Som jeg ser lovforslaget, lægger det op til en bredere rådgivning på området. Man fremtidssikrer det offentlige sygdomsberedskab, hvad jo har været noget, man for år tilbage også har nævnt som værende et problem. Voldgiftssystemet bliver forenklet, så man nu kun får, kan vi kalde det et enstrenget system, og det tror jeg faktisk er godt, hvis man ser på det antal sager osv., der har været behandlet. Så er der nogle ting i høringssvarene. Der må vi vel sige, at de foreninger, som har givet høringssvar, har været meget grundige; man har næsten været igennem alle paragraffer og har en kommentar til dem. Og jeg kan se, at det udvalg, jeg er formand for, nemlig Fødevareudvalget, allerede har fået de første bilag, som lægger op til ministerkommentarer, så man kan sige til ministerens stab, at der også fremover bliver nok at se til i denne her sag. Jeg tror i hvert fald, at det er gavnligt, at vi på en eller anden måde går samtlige høringssvar grundigt igennem. Det er lige før, at jeg vil spørge, om ikke det er en god idé, at Fødevareudvalget får en drøftelse med ministeren om alle de henvendelser, der faktisk er kommet. På den ene side kan man jo synes, at nu er vi endelig kommet så langt, at vi har fået lavet noget fornuftigt, men når man så kigger i høringssvarene, kunne det på den anden side godt tyde på, at det måske ikke er helt så godt alligevel. Og jeg vil altså gerne have en sikkerhed for at det nu også er godt. Det er, fordi jeg synes, at vi altså skal have bilagt de stridigheder, der har været igennem 20 år, én gang for alle med det her, så lad os få det gjort. Derfor kunne jeg godt tænke mig en eller anden gennemgang.

Jeg vil godt bede ordføreren om at blive for en kort stund, tror jeg, at jeg kan love. Det er hr. Jens Kirk, der har bedt om ordet. Værsgo.

Det er ikke, fordi jeg skal eksaminere hr. Christian Hansen i, hvor mange biarter eller -stammer han nu kan, men hr. Christian Hansen sagde, at han forventede, at nu ville bikrigen på Læsø stoppe.
     Mig bekendt har ministeren da stoppet den. Den stoppede han her i sommer ved selv at tage over på kroen og få det gjort. Er hr. Christian Hansen ikke bekendt med det?

Jo, det har jeg såmænd kendskab til, men jeg må så sige, at nu er denne lovgivning så kommet. Det tror jeg også var det, jeg prøvede at sige i min ordførertale. Og undskyld, at jeg gik ned fra talerstolen, jeg troede faktisk ikke, at der var spørgsmål i denne sag, men det var der så alligevel.
     Der bekymrer de mig bare - nogle af de henvendelser, jeg begynder at få igen. Det er derfor, at jeg siger, at jeg gerne vil have, at vi kunne mødes med ministeren i udvalget og få en sikkerhed for, at nu er der simpelt hen skabt fred.
     Jeg føler, at vi med den her lov lidt rykker ud som en slags FN-folk. Og nu skal vi være sikre på, at vores mission er fuldstændig udført, og at vi har skabt fred, inden vi trækker os tilbage.

Jeg kan forstå, at ordføreren for Dansk Folkeparti ligesom undertegnede mener, at det er med at få sat et punktum eller trukket en streg og så færdig med det.

Til det kan jeg jo give et kort svar, og det er ja.

Tak. Så går vi videre til den næste ordfører, hr. Tom Behnke.

Da Det Konservative Folkepartis biavlpolitiske ordfører, hr. Allan Niebuhr, desværre ikke kan være til stede, har vi været nødt til at trække lod. I den sammenhæng trak jeg så den længste brod og skal her sige, at vi finder forslaget positivt begrundet, og at vi anser det som et forslag, der klart vil styrke biområdet.
     Vi har også set de mange indkomne høringssvar, og vi har med tilfredshed set ministerens svar på de indkomne høringssvar. På den baggrund kan vi fra konservativ side støtte forslaget i dets helhed.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Da den radikale ordfører, hr. Ole Glahn, desværre ikke kan være til stede, skal jeg læse en tale op på vegne af ham.
     Formålet med lovforslaget er en styrkelse af biavlen. Det er et vigtigt formål for avlere og for de mange, der er afhængige af biavlen dels som landmænd, gartnere, frugtavlere og dels som naturelskere. Bierne har en vigtig funktion i naturen, og så er resultatet af biernes aktiviteter i form af honning også til glæde for mange af os.
     Ét er formålet med loven, noget andet er indholdet. Lever det så også op til formålet? Noget af det gode fra den nuværende lovgivning fortsætter. Det gælder f.eks. samarbejdet mellem biavlerforeningerne og de offentlige myndigheder, et godt eksempel på, at civilsamfundet og staten kan samarbejde til fælles gavn.
     Statens Bisygdomsnævn skal efter forslaget i fremtiden også kunne rådgive om andet end sygdomsbekæmpelse, idet der bliver givet mulighed for rådgivning om eksempelvis rekruttering, uddannelse og generel lønsomhed. Biinspektørernes virkefelt udvides, og deres uddannelse opkvalificeres.
     I forslaget gives der yderligere beføjelser til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. I Det Radikale Venstre er vi principielt imod ministerbemyndigelser, fordi det flytter magt fra Folketinget til den udøvende magt, som ministeren repræsenterer. Der kan naturligvis være forhold, der taler for undtagelser. Det er der i dette tilfælde, hvor det dels er lovet, at de berørte parter vil blive hørt, inden der udstedes bekendtgørelser, og hvor det dels vil være nødvendigt, at der konkretiseres yderligere i lovgivningen; det gælder f.eks. med hensyn til nødvendige foranstaltninger ved særlig alvorlige angreb af skadegørere på bierne. Til sidst skal det kommenteres, at der som noget nyt kun vil være ét voldgiftsnævn. Begrundelsen er hensynet til effektivitet, ensartet behandling og et faldende antal sager. Her er et område, der under udvalgsbehandlingen fortjener en yderligere belysning, fordi det fremgår af høringssvarene, at der er mange sager, der aldrig er kommet til nævnets behandling, fordi biavlerne har været bange for at få en økonomisk lussing, hvis det ikke lykkedes at finde skadevolderen. Men alt i alt er Det Radikale Venstre positive over for forslaget.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Kristen Touborg.

Jeg forstod den debat, der var lidt tidligere her i salen mellem Dansk Folkepartis ordfører, hr. Christian H. Hansen, og Venstres ordfører, hr. Jens Kirk, om Læsø sådan, at ministeren har udgjort en fredsskabende styrke tidligere på sommeren, og at vi nu så kan nøjes med at sætte en fredsbevarende styrke ind. Det synes jeg trods alt er en fordel.
     Ellers vil jeg sige, at SF er positiv over for tanken om at styrke biavlen i Danmark samt over for at forenkle og modernisere bestemmelserne i loven, men vi har hæftet os ved, at de organisationer, som tegner de udøvende biavlere, i deres høringssvar rejser en lang række kritiske spørgsmål til enkeltelementer i lovforslaget, bl.a. i forbindelse med § 2 om nedsættelse af et rådgivende udvalg.
     I det hele taget må man jo sige, at høringssvarene er meget grundige. De vil jo komme til at rejse en række spørgsmål, som vi under udvalgsbehandlingen må have besvaret af ministeren, men ministeren har formodentlig også forudset, at det også i den her sag kan ende med, at vi kommer til at skulle have et møde med ministeren for at få de ting afklaret. Her og nu skal jeg bare nøjes med at udtrykke, at SF er positivt indstillet over for forslagets hovedsigte.

Den fg. formand (Lissa Mathisen):
Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Rune Lund.

Det er sådan, at Enhedslistens fødevareordfører, hr. Per Clausen, desværre ikke kan være til stede her i dag, derfor skal jeg på vegne af hr. Per Clausen læse hans tale op.
     I Enhedslisten støtter vi op om biavlen, som både med sin pasning af honningbier og med sit konkrete fokus på, at gift er skadeligt, og at den vilde, blomstrende flora er vigtig, bidrager til at gøre os alle opmærksomme på noget, som er meget vigtigt. Derfor er vi i princippet også meget tilfredse med, at fødevareministeren har taget initiativ til at tilføre lov om biavl elementer, som den mangler, bl.a. inden for sygdomsbekæmpelse, som desværre bliver mere og mere påtrængende. Med de priser, der er på honning i dag, er det ikke særlig økonomisk indbringende at beskæftige sig med bier. Biavl er derfor i udstrakt grad noget, der sker af interesse, og fordi nogle mennesker føler, det er vigtigt. Derfor skal staten stadig støtte biavlen i et vist omfang også økonomisk, så der vedbliver at være nogle gode rammer omkring biavlen med bisagkyndige og biavlskonsulenter og dækning af sagsomkostninger, når bier er blevet forgiftet af sprøjtegifte, og den skyldige ikke kan findes. Hvad angår §§ 11-13 vedrørende voldgiftsnævn for biforgiftningsskader, mener Enhedslisten, det er forkert at fjerne det, at staten stiller sikkerhed for betaling af sagsomkostningerne, når den skyldige i biforgiftninger ikke kan findes. Når nu det er sådan, at Danmarks Biavlerforening fortæller, at denne regel er ukendt for dem, der skulle gøre brug af den, og at ukendskab hertil kan have gjort, at biavlere i årevis har undladt at anlægge sag og sætte en undersøgelse i gang ved mistanke om forgiftning, fordi de regnede med selv at skulle bære omkostningerne, er det vores holdning i Enhedslisten, at vi skylder biavlerne at bevare denne rettighed nu, hvor der endelig er skabt opmærksomhed omkring den her rettighed. En hidtil hemmelig ret til dækning af sagsomkostninger skal da ikke fjernes med henvisning til, at den ikke er blevet brugt. Der bliver stadig anvendt en lang række sprøjtemidler, der er giftige for bier, og nye sprøjtemidler kan nemt blive tilladt. Enhedslisten vil i det hele taget stille ændringsforslag som foreslået af Danmarks Biavlerforening i et bilag til deres høringssvar på side 9. Voldgiftsnævnet for biforgiftning er et kompetent organ, der forstår at indsamle bevismateriale, og derfor bør sager altid lægges først her, hvorimod lovforslaget siger, at det er frivilligt. Det fører mig videre til, at det netop er sådan et voldgiftsorgan, som Enhedslisten mener vi har brug for, når nu også planter f.eks. i folks haver er døde af sprøjtegifte, som er svævet ind fra marken. Når folk har fået ødelagt deres marker eller deres haver af sprøjtegifte fra en nærliggende mark, er de første problem, at der ikke er noget relevant sted at henvende sig. Hverken forsikringsselskaber eller den lokale landboforening er anvendelige, og alligevel er den eneste mulighed for folk netop disse to steder i dag. Enhedslisten vil derfor foreslå, at der oprettes et tilsvarende voldgiftsnævn for giftskader på planter. Den sag har selvfølgelig ikke noget at gøre lige præcis med den her lov om biavl, vi diskuterer nu. Vi vil finde den korrekte sammenhæng at fremlægge sådan et forslag i. De to voldgiftsnævn kan jo så eventuelt dele deres medlemmer, have en fællesmængde af medlemmer og hver en delmængde med deres egne medlemmer, som har specifik forstand på bier henholdsvis planter. De to voldgiftsnævn kunne jo også eventuelt dele et sekretariat. Det er en idé, som vi har tænkt os at fremføre i den rette sammenhæng.

Allerførst vil jeg gerne sige tak til ordførerne for de bemærkninger, de er kommet med i dag. Jeg er også glad for den igen brede opbakning, der har lydt til lovforslaget.
     Jeg synes, det er dejligt, at der er flere, der går ind og nærlæser høringssvarene og tænker over, hvilke overvejelser og hvilke forslag og synspunkter som man måske ville kunne støtte. Jeg synes kun, at jeg her ved indledningen med det samme vil sige, at jeg gerne tager imod hr. Christian H. Hansens opfordring om, om vi ikke skulle prøve at gennemgå hele sættet af høringssvar til loven for så at få sikret, at de ting, vi i grunden havde håbet på ville kunne ske med den nye lov, også er sket.
     Jeg bifalder de udtalelser, som kommer fra dem, der siger, uden at det skal misforstås, at biavlerområdet ikke er det mest enkle, man har set. Det er et meget, meget alvorligt og seriøst emne, men det er altså ret kompliceret, for når man diskuterer de her ting, så kommer man ret hurtigt til at ende med at have forskellige synspunkter til, hvordan sådan noget bedst håndteres. Jeg skal sige, at jeg ikke har været særlig bisagkyndig før, men jeg har i hvert fald lært, at her er mange synspunkter og også et dybt, dybt, dybt engagement, og det er jo vigtigt.

     Med det lovarbejde her bliver der sat fokus på betydning af biernes bestøvning, og det er jo en bestøvning, der rækker videre end til vores landbrugsafgrøder. Bien er jo, undskyld udtrykket, en arbejdshest til stor gavn for naturen, både villahaverne og jordbrugsproduktion osv. Og med biernes bestøvning øges udbytterne jo i jordbrugsproduktionen og frugtavlen væsentligt, og tusindvis af vilde planter behøver simpelt hen biernes bestøvning for at kunne trives og udbredes.
     Så vil jeg bare lige knytte en bemærkning til et aspekt ved biavl, som jeg sætter stor pris på, og det er den store grad af frivillighed og ansvar, som kendetegner biavleren, hvad enten det er hobbyavl eller erhvervsavl, og så selvfølgelig det tætte offentlige og private samspil. Sådan har det altid været, sådan er det, og sådan skal det naturligvis fortsætte.
     Lad mig med det udgangspunkt kort skitsere mine hensigter på biavlsområdet. Med de her forslag forbedrer og fremtidssikrer vi vores nuværende beredskab over for skadegørere. Det er vigtigt. Lovforslaget udvider beskyttelsesniveauet, idet beredskabet går ud over bisygdomme og skadedyr og også tager højde for forekomst af biarter eller -racer, som kan udgøre en trussel mod honningbierne. Vi vil dermed kunne sikre bierne mod invasive arter eller racer, som kan påføre honningbierne uønskede genetiske egenskaber eller indslæbe hidtil ukendte sygdomme. Et klassisk eksempel på det er udbredelse af den såkaldte dræberbi på det amerikanske kontinent. Forslaget er jo altså en direkte forbedring af biavlernes erhvervsbetingelser og derfor fundamentet for at fastholde og understøtte den nytteværdi, som bierne tilfører samfundet.
     Så lidt om det nye udvalg, da der er nogen, der lige har sagt lidt om det. Det eksisterende Bisygdomsnævn har hidtil næsten udelukkende rådgivet om sygdomsbekæmpelse. Med lovforslaget vil udvalget få en bredere rolle f.eks. med hensyn til rådgivning om uddannelse af biavlere og med hensyn til, hvordan vi fremover sikrer en rekruttering af nye biavlere. Jeg kan sige, at den gennemsnitlige biavler er 54 år og har været biavler i 24 år. Vi skal altså have en fornyelse ind også.
     Udvalget vil også kunne rådgive om, hvordan vi får målrettet og prioriteret de erhvervstilskud, der er inden for området, og udvalget skal fremover være den platform, hvorfra viden samles og fokuseres til gavn for rådgivningen af mig. Derfor gøres adgangen til at deltage i udvalget også mere åben med mulighed for at involvere alle relevante aktører. På den måde kan vi sikre en dynamisk udvikling af erhvervet.
     Ud over lovforslaget har jeg så iværksat et arbejde med at afdække andre erhvervspolitiske muligheder for at styrke biavlen i Danmark. Det drejer sig om honningprogrammet. Ordningen skal være mere gennemskuelig end i dag. Jeg har også bedt om, at Danmarks Jordbrugsforskning gennemgår den eksisterende viden og samler den i en vidensyntese. Vores viden om bier, bestøvning og naturbevarelse kan og skal styrkes til gavn for biavlerne, landmændene og ikke mindst naturen.
     Derudover er vi ved at afdække, hvilke andre muligheder der er for at styrke området via landdistriktsordningen. Jeg synes, der er rejst som sagt nogle spørgsmål via nogle høringssvar, og med det tilsagn, jeg gav lige før til hr. Christian H. Hansen, går jeg ud fra, at det så også er den måde, vi kan håndtere det på, nemlig ved at vi tager et møde, hvor vi prøver at gå det hele igennem.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.