L 146 - 2005-06 - Bilag 1: Henvendelse af 9/1-2006 fra advokat Jørgen U. Grønborg, Århus C

Skal 2006 være skilsmissernes år?Ibetænkning nr. 1466/2005 af 22.11.2005er ægtefællepensionsudvalget nu efter næsten 8 årsudvalgsarbejde fremkommet med etforslag til nye regler om deling af pensionsordninger.Udvalget blev nedsat d. 24.11.1997 af Justitsministeriet, efter at der fra forskellig side varfremkommet kritik af, at pensionsrettigheder bliver behandlet forskelligt afhængigt af, om der ertale om pensionsordninger med løbende livsbetingede ydelser, som ikke skal deles, og kapital- ogratepensioner, som skal deles. Kritikerne påpegede, at de gældende regler kan føre tilurimeligheder, hvis den ene ægtefælle har en pensionsordning, som ikke skal deles, f. eks. enpensionskassepension, mens den anden ægtefælle har en ratepension af samme størrelse, som skaldeles.De nævnte urimeligheder har altid kunnet afbødes ved at den ægtefælle, der har en pensionsordning,der skal deles, kan tage initiativ til, at kapital- eller ratepensionen ved ægtepagt gøres til denpågældendes særeje. Urimelighederne ved gældende ret opstår således kun for de ægtefæller, somikke har ulejliget sig med at få oprettet den omtalte ægtepagt.Ægtefællepensionsudvalget har nu foreslået, at problemet løses på en ganske anderledes radikalmåde, nemlig ved at alle "rimelige" pensionsordninger, herunder kapital- og ratepensioner, kanudtages forlods ved separation og skilsmisse. Dette er efter min vurdering en yderstuhensigtsmæssig og særdeles urimelig løsning af problemerne. Lovudkastet flytter uden nogen reelbegrundelse over 650 mia. kr. væk fra formuefællesskabet til stor glæde for de ægtefæller, som harde største kapital- og ratepensioner. Udvalget går med forslaget ind for detomvendte Robin Hood-princip,dvs. man vil tage fra de svage og give til de stærke, og det er i klar modstrid med normalmoderne dansk tankegang. Udvalgets forslag går i stikmodsat retning af udviklingen i resten afEuropa.Forslaget kan tvinge tusindvis af ægtefæller til at blive separeret eller skilt i 2006.Forslaget er teknisk megetkompliceretoguklartpå talrige punkter. Forslaget vil dermed skabebetydeligretsusikkerhedog nødvendiggøre et utal af retssager. Lovforslaget vil give meget ekstraarbejde til landets familieadvokater, men ikke desto mindre har alle de mange familieadvokater,som jeg har drøftet forslaget med, erklæret sig som klare modstandere af forslaget.1. Forslaget vil indebære, at pensionsordninger for meget betydelige beløb, formentlig over650 mia. kr.,(22 Storebæltsbroer) flyttes væk fra formuefællesskabet fra lovensikrafttræden, som formentlig bliver d. 01.01.2007. Der vil pr. 31.12.2006 være ensamletpensionsformuepå ca. 2.200 mia kr. Heraf er ca 54% eller 1.188 mia kr. kapital-, rate- ogrentepensioner, som efter gældende ret skal ligedeles. Efter mit skøn tilhører ca. 60% afpensionsformuen ægtefæller med formuefællesskab, medens de resterende 40% tilhørerugifte og ægtefæller med særeje. Forslaget omfatter således ca. 60% af 1.188 mia kr. ellerca. 713 mia kr. Heraf må langt størstedelen, formentlig ca. 650 mia. kr., anses for "rimeligepensionsordninger", og det er disse 650 mia. kr., som efter forslaget ikke længere skal delesved separation og skilsmisse. Dette svarer til ca.635.000 kr. pr. ægtepar i Danmark.Demåske over 500.000 ægtepar, som ønsker, at deres pensioner fortsat skal være fælleseje ligesom resten af deres formue, skal inden lovens ikrafttræden oprette ægtepagt herom. Dettevirker helt absurd i lyset af, at forslaget fremkommer som en konsekvens af, at nogleægtefæller har forsømt at oprette ægtepagt om, at deres kapital- og ratepension skal værederes særeje.

Udvalget oplyser ikke noget sted i betænkningen, hvor store beløb, der flyttes væk fraformuefællesskabet, samt hvor mange ægtepagter, der må forventes at blive oprettet af demange ægtefæller, der forsat mener, at deres pensioner skal være fælleseje. Udvalget hartilsyneladende ikke fundet det hensigtsmæssigt at gøre beslutningstagerne bekendt medkonsekvenserne af lovudkastet, selv om dette er en af de fornemste opgaver for etlovforberedende udvalg.2. Forslaget medfører enbetydelig udhuling af formuefællesskabetog dermed af debagvedliggende begrundelser, som er bærende for, at formuefællesskab og ligedeling erindført og bibeholdt i dansk ret siden vikingetiden. Ægtefæller med formuefællesskab harhidtil trygt kunnet indrette sig ud fra en opfattelse af, hvad der er bedst for familien somhelhed, mens ægtefæller med særeje indretter sig efter, hvad der tjener den enkeltes egneinteresser. Hvis forslaget vedtages, bør man samtidigt ændre betegnelsen formuefællesskab,da befolkningen tror, at formuefællesskab betyder ligedeling af fællesformuen vedægteskabets opløsning. Forslaget vil jo indebære, at kun ca. 50% af den samledefamilieformue skal deles ved separation eller skilsmisse.3. Forslaget er konkurrenceforvridende, da det vil indebære en tilskyndelse til, at ægtefæller vilsøge at placere deres opsparing i pensioner frem for i andre formuegoder, da de dermed kansikre sig en opsparing, som ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Forslagetbygger på en filosofi om, at enhver er sin egen lykkes smed, og at alle gifte personer hverfor sig skal søge at sikre deres egen alderdom bedst muligt. Man postulerer, at pensionernesformål er at sikre den enkelte ægtefælles (og ikke ægtefællernes) forsørgelse i alderdommen.Når løn er fælleseje, bør den del af lønnen, som anvendes til opsparing til pensionen,naturligvis også være fælleseje, men denne form for logik skal åbenbart ikke gælde iDanmark. Udvalgets forslag appellerer tilegoismefrem for fællesskab og solidaritet mellemægtefæller. Forslaget er et meget uheldigt forsøg på at førepensionspolitikpåfamiliepolitikkensbekostning. Det er ikke overraskende, at arbejdsmarkedets parter går indfor, at arbejdsmarkedspensioner kan udtages forlods af lønmodtageren ved separation ogskilsmisse. Dette gør det lettere at fremme udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner. Det erheller ikke overraskende, at pengeinstitutter og pensionsinstitutter går ind for, atpensionsordninger skal kunne udtages forlods, da dette fremmer salget afpensionsopsparinger frem for andre typer af opsparing. Det er derimod meget overraskende,at jurister, der ikke repræsenterer nogen særinteresser, kan gå ind for, at det danskeformuefællesskab skal udhules ved lov. Hvis ægtefæller ønsker, at deres respektivepensionsordninger skal være deres særeje, skal de naturligvis kunne aftale dette i enægtepagt, men særejet bør ikke sniges ind ad bagvejen via en lovbestemmelse.Hvis der i udvalget havde siddet er repræsentant for Typehusfabrikantforeningen, vil dennegivetvis have kæmpet for, at også almindelige typehuse skal kunne udtages forlods af ejerenved separation eller skilsmisse, da et sådant forslag uden tvivl kan fremme salget aftypehuse på bekostning af andre boligformer. Det turde være indlysende for enhver, at etsådant forslag er åbenbart urimeligt, da det tilsidesætter familiens interesser for at fremmeuvedkommende økonomiske særinteresser. Det er dybt beklageligt, at udvalget har valgt atfremme pensionsinstitutternes særinteresser på bekostning af familiernes interesse.4. Forslaget vil føre til, at en pensionsopsparing, der er resultatet af fælles ”slid og afsavn”, ogsom skal tjene til ægtefællers fælles forsørgelse, når de bliver pensionister, kanforlodsudtages af den ene ægtefælle. Det er ofte ganske tilfældigt, hvem af ægtefællerne, der

står som ejer af en kapital- eller ratepension. Ægtefællerne vil meget ofte lade denægtefælle, som bedst kan udnytte skattefradraget, stå som den formelle ejer, selv omopsparingen er fælles. Hvis indbetalingen ligger inden for rammerne af, hvad der svarer tilsædvanlige arbejdsmarkedspensionsbidrag, skal opsparingen ikke deles. Forslaget vilindebære en helt vilkårlig og urimelig favorisering af ejerægtefællen på den andenægtefælles bekostning.5. Udvalget har ikke givet en nogen forklaring på, hvad der grundliggende adskiller kapital- ogratepensioner fra andre former for alderdomsopsparing, så som investering i aktier ogobligationer eller i fast ejendom. Sætter en gift mand 100.000 kr. fællesejemidler ind på enbankkonto, er denne bankkonto fælleseje og skal indgå i bodelingen, hvis indskyderensenere skal separeres eller skilles, også selv om formålet med opsparingen er at forbedreindskyderens levefod som pensionist. Det er særdeles vanskeligt at forstå, hvorforopsparingen i banken skal behandles helt anderledes, blot fordi bankkontoen oprettes som enratepensionskonto. Indskyderen bliver da belønnet med et skattefradrag med en værdi på optil 59% af indskuddet, men hvorfor skal han desuden belønnes med, at han slipper for at delebeløbet med hustruen? Manden kan i det anførte eksempel når som helst hæve sinratepensionskonto mod et betale en afgift på 60% ved ophævelse i utide, men kontoen skalalligevel ikke deles, hvis der er tale om en "rimelig" pensionsopsparing, og det vil jo væretilfældet, hvis manden er selvstændig erhvervsdrivende med et årligt overskud på f. eks.800.000 kr.6. Udvalget har ikke givet nogen begrundelse for, at pensionsordninger skal behandlesheltanderledes i Danmark end i de fleste andre lande.I Norge er retsstillingen nogenlundesom i Danmark. Man overvejer at inddrage pensionsordninger i delingen i videre omfangend nu. Den norske regering har d. 10.12.2004 meddelt Stortinget, at retfærdighedshensyntaler for, at der i højere grad end efter de nuværende regler tages hensyn tilpensionsrettigheder ved skifte, jfr. betænkningen kap. 9.2.2.1. I Sverige indførte man i 1987regler om forlodsudtagelse af en række pensionsordninger. I 1998 vendte svenskernetilbage til det oprindelige udgangspunkt, hvorefter rettigheder i henhold tilpensionsforsikringer, der er skattepligtige ved udbetalingen som hovedregel indgår ibodelingen, men dog kan undtages, hvis det ville være urimeligt at lade dem indgå idelingen, jf. de nærmere kriterier herfor i äktenskapsbalken kap. 10, 3 §. Som begrundelsefor ændringen blev navnlig anført, at pensionsforsikringerne i de senere år i vidt omfanghavde ændret karakter fra at være egentlige forsikringer med pensionsformål til at væreopsparingsformer uden forsikringsmoment. Det var derfor vigtigt, at de indgik i bodelingenfor at beskytte den svagere ægtefælle, jfr. betænkningen kap. 9.3.2.1. I England, hvor denlegale formueordning er særeje, sker der i stadigt stigende omfang ligedeling afpensionsordninger, jfr. betænkningen kap. 9.4.3. I Tyskland skal værditilvæksten underægteskabet på alle typer pensionsordninger ligedeles efter reglerne omVersorgerungsausgleich, som blev indført i 1977, jfr. betænkningen kap. 9.5.3. Ibetænkningen kap. 9 note 3 (p. 121-122) oplyses det, at der i Europa findes en række lande,hvor værdien af ægtefællernes samtlige pensionsordninger betragtes som et aktiv på lige fodmed den øvrige økonomiske opgørelse, som aktualiseres ved ægteskabets ophør. Dettegælder f.eks. for England/Wales, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Schweiz og Tyskland.Ud af disse lande har en majoritet særskilte regler som muliggør en separat deling afpensionsordninger mellem ægtefællerne.

Hvis udvalgets forslag gennemføres, bevæger Danmark sig på dette område den stikmodsatte retning end resten af Europa, hvilket er ret så tankevækkende. Er danskeægtefæller virkelig langt mere egoistisk indstillede end vore medborgere i resten af Europa?Skal Danmark gøre sig bemærket som landet, hvor enhver er sig selv nærmest, og hvor manikke ønsker at beskytte den svageste af ægtefællerne, hvis ægteskabet opløses ved separationeller skilsmisse? Skal Danmark gå forrest i en udhuling af fællesskabsprincippet i familien?7. Professor, dr. jur. Linda Nielsen, der er professor i familieret på Københavns Universitet,har i sin disputats Familieformueretten fra 1993 foretaget en dybtgående analyse ogvurdering af de gældende regler om deling af pensionsordninger og af de hensyn, der talerfor og imod pensionsdeling. Linda Nielsen, der må anses for en af landets førende eksperterpå dette område, konkluderer på side 327-328, atudgangspunktetfor en reform bør værepensionsudligning(ligedeling) vedrørende alle rettigheder til alderspension, der er opsparetunder ægteskabet. En reform efter denne model ville indebære, at ogsåarbejdsmarkedspensioner, herunder pensionskassepensioner, skal deles. Det forslag, som nuforeligger, er i direkte modstrid med Linda Nielsens analyser og vurderinger, hvilket mandog undlader at gøre opmærksom på i betænkningen. Man spürt die Absicht, und man istverstimmt!8. Forslaget vil indebære enalvor forringelse af retsstillingenfor den ene af parterne i etbetydeligt antal ægteskaber, hvor der er stor forskel på parternes pensionsopsparing, hvilketkan illustreres med et eksempel:. Manden har kapital- og ratepensioner på 800.000 kr., somer sparet op som et led i hans ansættelsesforhold under parternes 14-årige ægteskab.Hustruen, der er førtidspensionist, har ikke har nogen pensionsopsparing, men hun harobligationer på 800.000 kr., som er købt for en arv efter hendes forældre. Efter gældende retskal hustruen ved separation eller skilsmisse have 50% af mandens kapital- ogratepensioner, men hvis forslaget gennemføres, vil hun miste dette boslodskrav. Hun vilikke kunne få fællesskabskompensation efter forslagets§ 16 d,da hendes fravær fraarbejdsmarkedet skyldes sygdom eller arbejdsløshed mv., og hun vil ikke kunne få engodtgørelse efter forslagets§ 16 epå max. 25% af forskellen, når parterne ikke har væretgift i mindst 15 år. Manden skal både efter gældende ret og efter forslaget have boslodskravpå halvdelen af hustruens arv. 30-55-årige kvinders opsparing til pension er ifølge Danica igennemsnit 20% mindre end mænds opsparing. I betænkningen kap. 5.5.1.2 er det oplyst, aten undersøgelse udarbejdet af Erhvervs- og Økonomiministeriet har vist, at det i ægteskaber,hvor kun den ene ægtefælle sparer op til pensionen, i 69% af tilfældene er manden, somforetager denne opsparing. Jeg kender fra mit arbejde gennem 30 år som familieadvokatmassevis af eksempler på, at mandens pensionsordning er langt mere værd en hustruens, ogmeget få eksempler på det modsatte.9. Forslaget griber afgørende ind i de alleredeetablerede formueforholdmellem landets ca. 1mio. ægtepar, som har valgt at indrette deres formueordning ud fra de gældende regler. Mankan f. eks. tage et par, som indgik ægteskab i 1999 som 40-årige. Mandens formue bestodved vielsen af kapital- og ratepensioner tegnet som led i hans ansættelsesforhold, hvor derindestod ca. 600.000 kr. efter skat. Hustruen eneste formue var et arvet sommerhus med enfriværdi på 600.000 kr. Inden vielsen gennemgik de formueforholdene med enfamilieadvokat, og de besluttede, at sommerhuset skulle indgå i formuefællesskabet, damanden jo indførte pensionsordninger i ægteskabet, der svarede til friværdien isommerhuset. Hvis dette ægtepar skal separeres eller skilles efter d 01.01.2007, kan mandenforlodsudtage sine kapital- og ratepensioner og desuden kræve at få halvdelen af friværdien i

hustruens sommerhus, da hun jo i tillid til de gældende regler ikke har sørget for, at detteblev gjort til hendes særeje.10. De mange tusinde ægtefæller, som vil miste deres ret til boslod på halvdelen af den andenparts kapital- og ratepensioner, bliver nødsaget til at blive separeret eller skilt inden lovensikrafttræden, dvs. formentlig inden d. 01.01.2007, medmindre de kan forhandle sig frem tilen løsning med en ægtepagt om, at kapital og ratepensionerne fortsat skal være fælleseje.Udvalget har tilsyneladende ikke overvejet eller undersøgt, hvor mange ægtefæller, der vilblive nødsaget til vælge at blive separeret eller skilt inden lovens ikrafttræden. Det måallerede nu forudses, ar der vil opståkaotiske tilstande ved domstolene,hvis disse iefteråret 2006 skal behandle i tusindvis af flere separationssager, hvor sagsøgerne ønskerdom afsagt inden lovens ikrafttræden, mens de sagsøgte vil gøre alt, hvad der står i deresmagt for at få sagen udsat, således at separationsdommen først kan blive afsagt efter lovensikrafttræden.11. Forslaget§ 16 b, stk. 1indeholder en bestemmelse om, at ægtefællerne ved skifte ianledning af separation, skilsmisse eller bosondring udtager egnerimeligepensionsrettigheder. Det fremgår af bemærkningerne, at alle sædvanligearbejdsmarkedspensioner skal anses for rimelige, og derfor kan udtages forlods, uanset omden ene ægtefælles arbejdsmarkedspension måtte være f. eks. 800.000 kr. større end denanden ægtefælles. Udvalget giver kun et eksempel på urimelige pensionsrettigheder, nemlighvis en ægtefælle, der i forvejen har den største pensionsordning, foretager indbetalinger udover niveauet for den sædvanlig arbejdsmarkedspension. Dette kunne f. eks. være enkontorchef i det offentlige, der supplerer sin pensionskassepension med en privattegnetratepension. Udvalget oplyser ikke, hvor ofte man støder på sådanne tilfælde. Udvalgetanfører på side 179, at langt den største del af de eksisterende pensionsordninger må antagesat være sædvanlige og rimelige.Det er yderst vanskeligt at afgøre, om en selvstændig erhvervsdrivendes pensionsordning errimelig. Ved vurderingen af, om en pensionsordning for en selvstændig erhvervsdrivendekan holdes uden for bodelingen, må der ifølge bemærkningerne til forslaget p. 230 læggesvægt på, om "ordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold".Udkastet yder ikke læseren yderligere vejledning for den fremtidige retsanvendelse. Man måselv skønne, om årlige indbetalinger på f. eks. 20% eller 30% af overskuddet er rimelige, ogdet er ikke oplyst, om man skal gennemgå regnskaberne for virksomheden for hvert enkeltindskudsår for at finde frem til, hvor meget den selvstændige kan forlodsudtage. Kan derefter en periode med dårlige regnskaber og lave eller ingen indskud på pensionsordningenindskydes ekstra store beløb i de følgende år for at indhente det forsømte? Der skal føresmange landsrets- og højesteretssager, før retsstillingen er blot nogenlunde afklaret. Det vilsåledes være vanskeligt for ægtefællerne (og deres advokater) at forudsige, hvorledesretsstillingen vil udvikle sig, og hvorledes de skal indrette sig. Der er ifølgeSkatteministeriet ca. 184.000 personer her i landet, der driver selvstændigerhvervsvirksomhed som hovederhverv. Hertil kommer den meget store gruppe, der drivervirksomhed via et selskab, som de selv ejer.12. Forslaget omtaler ikke, omgældkan relatere sig til en pensionsordning og dermed ikke kantælles med i delingen af det øvrige fællesbo. Dette kan illustreres med et eksempel. M har enratepension til en værdi på 400.000 kr. netto. Ratepensionen må anses for rimelig og kanderfor forlodsudtages. Han har andre aktiver til en værdi på 400.000 kr. og passiver på

400.000 kr. Hustruen har opsparet 400.000 kr., som står placeret i obligationer i et frit depot.Forslaget vil føre til, at manden ikke har noget at dele, da ratepensionen jo kanforlodsudtages og derfor ikke skal regnes med i boopgørelsen. Manden kan kræve 200.000kr. af hustruen, fordi hun har været så "dum" ikke at placere pengene i pensionsopsparing.Hvis mandens gæld på 400.000 kr. er et banklån optaget til finansiering af indskuddet påratepensionen, forekommer det ikke rimeligt, at lånet skal belaste fællesboet.13. Forslagets§ 16 b, stk. 2udvider retten til forlodsudtagelse til også at omfatte beløb frarimelige kapitalpensionsrettigheder eller supplerende engangsydelser, derallerede erudbetalt,dog kun i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarendegælder indtægter af og surrogater for beløbene. Der er efter min vurdering ingen realegrunde til denne udvidelse af forlodsudtagelsesretten, som er en yderligere udhuling afformuefællesskabet. Det kan også undre, at renter af og surrogater for de udbetalte beløb kanforlodsudtages, når der ikke gælder det samme for personskadeerstatninger eftererstatningsansvarslovens § 18, stk. 2, som bør ændres, hvis § 16 b, stk. 2 måtte blive indført.14. Forslaget indeholder i§ 16 cen regel om, at alle pensionsrettigheder kan udtages forlods affællesboet, hvis ægteskabet har været afkortere varighed.Ifølge bemærkningerne anses etægteskab som udgangspunkt for korterevarende, hvis det har varet i mindre end 5 år. Derskal ved opgørelsen af ægteskabets varighed som udgangspunkt ikke tages hensyn til etforudgående samliv. Der kan dog forekomme situationer, hvor det vil være rimeligt også atlægge vægt på et forudgående samliv med økonomisk fællesskab af nogen længde. Der erefter min opfattelse ingen reale grunde til, at pensionsrettigheder skal behandles anderledesend alle andre formuegoder, når et fællesbo skal deles i et kortvarigt ægteskab. Dengældende regel i fællesboskiftelovens § 69 a om skævdeling i kortvarige ægteskaberomfatter også pensionsordninger.15. Forslagets§ 16 domfællesskabskompensationer processkabende, da der i skønnet skalindgå en vurdering af, om ægtefællen har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvadder svarer til en rimelig pensionsordning for den pågældende, og om dette skyldes, at denneægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været udenfor arbejdsmarkedet, haft orlov eller har arbejdet på nedsat tid (er samlivsskadet). Hvisbetingelserne for kompensation skønnes opfyldt, skal man i gang med at finde frem tilstørrelsen af hver ægtefælles indskud på pensionsordninger under hele ægteskabet ogdernæst finde frem til den aktuelle værdi af disse indskud, da kompensationen højest kanudgøre halvdelen af differencen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver afægtefællerne har foretaget under ægteskabet af midler fra fællesejet, jfr. forslaget tilRVL §16 d, stk. 2.16. Forlaget indeholder i§ 16 een meget kompliceret regel om godtgørelse til den andenægtefælle for at sikre, at denne ikkestilles urimeligt i pensionsmæssig henseende,hvis ægteskabet har været af længere varighed, og der er stor forskel i værdierne afægtefællernes pensionsrettigheder. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabetsvarighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt. Bemærkningernesredegørelse for, hvorledes beregningerne skal foretages, viser med al tydelighed, atberegningerne bliver særdeles komplicerede - bl. a. med omregning af kapitalpensioner tilpensioner med løbende ydelser, idet der ikke skal ske kompensation, hvis forskellen i årligeløbende ydelser ikke overstiger 50.000 kr. før skat. Der skal ske sammenligning afpensionsværdierne både på skiftetidspunktet og på ægtefællernes sædvanlige

pensioneringstidspunkter for at tage højde for en eventuel aldersforskel mellemægtefællerne. Beløbet, der skal betales, bør normalt ikke være større, end at det svarer til ca.25 % af forskellen mellem værdien af hver af ægtefællernes pensionsopsparing underægteskabet. Anvendelsen af dette maksimum forudsætter, at ægteskabet har varet nogetlængere end 15 år, og at ægtefællen med den mindste pension stort set ikke har andet end sinfolkepension. Har den pensionsmæssigt dårligst stillede ægtefælle bortset fra folkepensionmv. en pensionsrettighed, der ved et sædvanligt indbetalingsforløb frem til den normalepensionsalder årligt udgør ca. 135.000 kr., kan den pågældende ægtefælle i almindelighedikke anses for at være urimeligt stillet i pensionsmæssig henseende. De anførte beløb ernutidskroner før skat.Ovenstående meget komplicerede og tidskrævende beregninger; som hverken parterne selveller deres advokater vil være i stand til at foretage uden assistance fra specialister ipensionsinstitutterne, skal kun foretages, når ægteskabet har varet mindst 15 år, og det ergudskelov "kun" tilfældet i 25% af alle skilsmisser. Ægtefællepensionsudvalget haromhyggeligt undladt at give konkrete eksempler på, hvorledes kompensationsberegningerneskal finde sted, og der må også af den grund forventes en helt uoverskuelig og kaotiskretstilstand på dette område i mange år ud i fremtiden.17. Forslagets§ 16 fog16 gomudtagelsespligtfor ejerægtefællen forekommer heller ikkehensigtsmæssige. Der bør i videst muligt omfang være ret til såkaldt opsat deling - ogsåkaldet separat ligedeling - , blot en af ægtefællerne ønsker dette.18. Forslagets§ 16 h, stk. 1, 1. pkt.om, at ægtefæller ved ægtepagt kan aftale, at enpensionsrettighed skal være særeje, jf. § 28, er en selvfølgelighed. Ifølge forslagets § 16 h,stk. 1, 2. pkt. skal en sådan aftale også kunne omfatte fremtidige indbetalinger pårettigheden. Dette er i strid meddet præceptive surrogationsprincip,som er etgrundlæggende familieretligt princip. Det kan ikke aftales, at mandens indestående tilenhver tid på en bestemt konto i et bestemt pengeinstitut skal være hans særeje, da dettegiver manden mulighed for vilkårligt at forsøge sit særeje på fællesejets bekostning. Detteprincip, som er fastslået i over tyve nyere landsretsafgørelser, bør også gælde forpensionsordninger, som heller ikke på dette punkt bør have deres egne specialregler.19. Ifølge forslagets§ 16 h, stk. 2kan ægtefæller vedægtepagtaftale, at værdien af en kapital-eller ratepensionsordning skal indgå i delingen af fællesboet ved skifte i anledning afseparation, skilsmisse eller bosondring. Denne regel kan tiltrædes som særdeles vigtig for demange tusinde ægtefæller, som fortsat mener formuefællesskabet alvorligt, og som derfor nutvinges til at oprette ægtepagt om, at deres pensioner skal være fælleseje. Reglerne bør ikkeblot gælde kapital- og ratepensioner, men også alle andre typer pensionsrettigheder,herunder selvpensioneringskonti, indekskonti, indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,SP-pension, livrenter og overlevelsesrenter, og udvalget har end ikke ulejliget sig med atgive en begrundelse for, at kun kapital- og ratepensioner skal kunne gøres til fælleseje, selvom dette er et alvorligt indgreb i ægtefællers aftalefrihed. Det bør desuden være muligt iægtepagten at aftale, at pensionsordningen også skal ligedeles, hvis ægteskabet opløses vedden anden ægtefælles død. Det er indtil videre uafklaret, hvad der er årsagen til dennemangel på omtanke fra udvalgets side.20. Ifølge enmeningsmålingpå Familieadvokaten.dk baseret på 1.040 svar, mener 46,1% af depersoner, der har svaret, at alle pensionsordninger skal deles ved separation og skilsmisse,

hvis der er formuefællesskab, 26,4% mener, at pensionsordninger, som er led i etansættelsesforhold bør kunne udtages forlods, og 20,1% mener, at alle pensionsordningerbør kunne udtages forlods. Det er tydeligt, at ægtefællepensionsudvalgets forslag liggermeget langt fra, hvad flertallet ønsker, og man må derfor håbe, at forslaget aldrig bliverfremsat som lovforslag, endsige vedtaget af Folketinget. Jeg kan sagtens leve med, at degældende regler bibeholdes indtil videre, og at ægtefæller, hvor den ene har løbendelivsbetingede pensioner, der ikke skal deles, og den anden har kapital- og ratepensioner, derskal deles, løser problemet i en ægtepagt om, at rate- og kapitalpensioner skal være denpågældendes særeje.21. Familieministeren, som hvis lovforslaget fremsættes og vedtages må påregne at blive kaldtfamilieopløsningsministereneller anti-familieministeren, bør som nævnt undlade atfremsætte pensionsudvalgets lovudkast som lovforslag. Han bør samtidigt overveje, om detikke nu var på tide at nedsætte et udvalg, der skal fremkomme med forslag til moderniseringaf de gældende regler om formuefællesskab og særeje. De gældende regler omformuefællesskabet trådte i kraft d. 01.01.1926, og der er unægtelig sket en voldsomændring af familiemønsteret siden da, uden at dette har givet sig udslag i lovændringer,uanset at reglerne på mange områder er dybt forældede. Reglerne om særeje blevmoderniseret pr. d. 01.10.1990, men også disse regler trænger til et grundigt serviceeftersyn- bl. a. som følge af demange fejl og forglemmelser,som skete dengang. Et nyt udvalgkunne samtidigt få til opgave at vurdere pensionsrettighedernes stilling i sammenhæng medde øvrige regler om fælleseje og særeje, og udvalget bør opfordres til i videst muligt omfangat koordinere forslaget til nye regler med reglerne i de øvrige nordiske lande.Kort sagt på moderne tuborg-dansk: Det er en OM'er - capice?