L 140 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven.

(Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, tvungen opfølgning efter udskrivning, personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 75

I debatoplægget fra Rådet for Socialt Udsatte ”Mindre tvang i psykiatrien – et debatoplæg i forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven” beskrives det program, der siden august 2004 er gennemført på 22 psykiatriske afdelinger med det formål at nedbringe brugen af tvang, herunder især bæltefikseringer. På den lukkede afdeling på Hvidovre Hospital er det således lykkedes at få nedbragt antallet af tvangsfikseringer til en tredjedel, uden at patienterne er blevet udsat for flere tvangsbehandlinger med beroligende medicin. I stedet er patienterne tilbudt samtaler, motion, musik og andre aktiviteter, uanset hvor dårlige patienterne har været. Vil ministeren stille et ændringsforslag, der sikrer, at tvangsfiksering alene anvendes, når ingen andre relevante muligheder – såsom samtaler, motion, musik og andre terapiformer m. v. – er blevet benyttet eller forsøgt benyttet? I benægtende fald anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.
Dato: 21-03-2006
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 07-04-2006
Modtaget: 10-04-2006
Omdelt: 11-04-2006

SUU L 140 - svar på spm. 75, fra indenrigs- og sundhedsministeren

FolketingFølgebrev svar 68-70, 73 og 75 (pdf-version)
Html-version
Svar 75 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-03-2006
Modtaget: 21-03-2006
Omdelt: 21-03-2006

Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at tvangsfiksering alene anvendes når alle andre relevante muligheder er blevet benyttet eller forsøgt benyttet, til indenrigs- og sundhedsministeren