Dato:            1.maj 2006

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2003-12140-54

Sagsbeh.:   SEB

Fil-navn:       Dokument 3

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 74 (L 140), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 16. marts 2006

 

Spørgsmål 74:

"Hvilke tanker har ministeren gjort sig om de konkrete handlinger i forbindelse med afhentning og indbringelse af patienter til tvangsmedicinering, herunder

 

-          skal det politipersonel, der stÃ¥r for afhentning, have et forudgÃ¥ende kursus el. lign.?

-          skal medicineringen for nemheds skyld kunne foretages pÃ¥ det sted, hvor patienten findes, f.eks. i dennes hjem, eventuelt under overværelse af en læge eller sygeplejerske?

-          Skal patienter, der ikke findes i deres hjem, efterlyses, ogsÃ¥ i andre politikredse?

-          Skal patienten kunne anmode om at blive indlagt pÃ¥ sygehuset, eller er formÃ¥let med tvangsmedicineringen udelukkende at indgive patienten depotmedicin og sende vedkommende bort igen uden at optage sengeplads?"

 

Svar:

Jeg kan indledningsvist henvise til besvarelsen af spørgsmål 25 og 38 og gentage, at det efter min vurdering kun undtagelsesvist vil være nødvendigt at benytte muligheden for at afhente en patient ved politiets hjælp. For så vidt angår politiets medvirken i de formentlig få tilfælde, hvor dette bliver aktuelt, vil jeg minde om, at det er en opgave, som politiet allerede i dag i forbindelse med tvangsindlæggelse efter kapitel 3 i den eksisterende psykiatrilov har erfaring med at udføre i lignende situationer.

 

Hvis politiets medvirken bliver aktuel og patienten ikke findes i sit hjem, kan det efter politiets vurdering i det konkrete tilfælde komme på tale at efterlyse patienten, også i andre politikredse.

 

Medicineringen kan ikke foregå i patientens hjem. Det fremgår udtrykkeligt af § 13 d, stk. 2, at beslutningen om tvungen opfølgning alene kan indeholde et pålæg om at møde til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen.

 

Spørgsmålet om, hvorvidt en patient skal behandles under indlæggelse beror på et sundhedsfagligt skøn. Såfremt lægen skønner, at indlæggelse er nødvendig, kan dette kun ske med patientens informerede samtykke eller hvis psykiatrilovens kriterier for tvangsindlæggelse er opfyldt.