Dato:           

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2003-12140-54

Sagsbeh.:   SEB

Fil-navn:       Dokument 3

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 64 (L 140), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 21. marts 2006

 

Spørgsmål 64:

"Kan ministeren bekræfte eller afkræfte Retslægerådets og Retspsykiatrisk Kliniks udsagn om, at der ikke findes nogen dokumenteret effekt af ambulant tvang? Hvis ministeren afviser disse udsagn bedes oplyst, hvilke videnskabelige rapporter m.v., ministeren støtter sin opfattelse på? ”

 

Svar:

Jeg har noteret mig, at Retspsykiatrisk Klinik og nogle af Retslægerådets medlemmer i høringssvarene til lovforslaget anfører, at der ikke er dokumenteret effekt af ”ambulant tvang”.

 

Som jeg har anført ved besvarelsen af spørgsmål 1, anvendes begrebet ”ambulant tvang” ofte til at beskrive forskellige ordninger i andre lande, som har forskelligt indhold og som derfor ikke er sammenlignelige.

 

Den ordning med tvungen opfølgning efter udskrivning, der lægges op til i L 140, kan efter min opfattelse ikke sammenlignes med udenlandske ordninger om ”ambulant tvang”, hvor kriterierne for at blive omfattet og indholdet i ordningerne er forskellige fra det, regeringen har foreslÃ¥et. Der er sÃ¥ledes tale om en ny ordning, hvorfor der ikke findes undersøgelser af effekten.

 

Jeg minder dog om, at der er evidens for, at den antipsykotiske medicin, der skal anvendes i den tvungne opfølgning, virker. Jeg kan vedrørende dette spørgsmål henvise til besvarelsen af spørgsmål nr.12 og nr. 46.