Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2003-12140-54 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 3
|
"Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de geografiske omrÃ¥der, hvor man ikke har opsøgende psykoseteams, psykiatriske skadestuer eller en distriktspsykiatri, der har Ã¥bent længere end mellem 8 – 16. Det bedes angivet for de enkelte omrÃ¥der, hvilke af de nævnte tilbud man ikke har â€
Vedrørende dækningen af opsøgende psykoseteams, psykiatriske skadestuer og distriktspsykiatri kan jeg endvidere henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 og 16.
Jeg har indhentet bidrag fra amterne/ H:S til belysning af dækningen med døgnåbne tilbud i de enkelte amter/ H:S. Nedenfor gengives de enkelte amters/ H:S´ svar i oversigtsform:
Oversigt over døgnåbne tilbud i de enkelte amter/ H:S
Amt |
Døgnåbne tilbud |
Københavns Amt |
De 12 distriktspsykiatriske centre har åbent i dagtimerne og dækker geografisk alle 18 kommuner i amtet.
Amtets 4 skadestuer, der geografisk dækker hele amtet, har åbent hele døgnet.
Derudover har amtets borgere mulighed for at komme i kontakt med psykiatrisk udrykningstjeneste mellem 16 og 08.00 på hverdage samt hele døgnet på helligdage og i weekender. |
Frederiksborg Amt |
Amtet har en psykisk skadestue med døgnåbent, der dækker hele amtet |
Roskilde Amt |
Alle kommuner i amtet er dækket af en døgnåben psykiatrisk skadestue.
Alle kommuner er dækket af et behandlingstilbud i de distriktspsykiatriske centre imellem 8 og 16. |
Vestsjællands Amt |
Amtet er i forhold til psykiatrisk behandling opdelt i 4 geografiske optageområder. I hvert område er der en almenpsykiatrisk afdeling med åbne akutte afsnit, som kan modtage patienter døgnet rundt.
Hertil kommer en lukket afdeling, en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling og retspsykiatrisk afdeling med døgnsenge og akut modtagelse af patienter døgnet rundt.
Der er ingen psykiatrisk skadestue i amtet.
Pr. 1. marts 2006 er der etableret en psykiatrisk telefonrådgivning, som er bemandet på hverdage i tidsrummet 8 – 23. |
Storstrøms Amt |
Der findes en amtsdækkende skadestue med gratis transport fra hele amtet.
Bortset fra opsøgende psykoseteam har ingen af de distriktspsykiatriske team døgndækkende indsats. |
Bornholm |
Bornholms Regionskommune har ikke opsøgende psykoseteams, ingen psykiatrisk skadestue og ikke åbent efter kl. 16 i distriktspsykiatrien. |
Fyns Amt |
I Fyns amt har man et amtsdækkende tilbud, idet Psykiatrisk Skadestue i Odense har døgnåbent. I dagarbejdstiden er der mulighed for henvendelse til tre akut teams (I Svendborg til kl. 18) |
Sønderjyllands Amt |
Amtet anfører, at spørgsmålet ikke kan besvares entydigt. Det anføres at alle nyudskrevne patienter er dækket af intensive teams, som følger den enkelte patient så længe, det er nødvendigt.
Alle med nydebuterede psykoser er omfattet af et tilbud fra Tidligt Interventionsteam (OPUS).
I halvdelen af amtet er alle svært psykisk syge tillige omfattet af et opsøgende psykoseteam. |
Ribe Amt |
Amtet har en døgnåben skadestue, der dækker hele amtet.
Amtet her desuden en række distriktspsykiatriske teams og 2 opsøgende teams, som til sammen dækker hele amtet, men disse har ikke døgnåbent. |
Vejle Amt |
Vejle amt er opdelt i 3 zoner med hver sin psykiatriske sygehusafdeling med både stationær (døgnindlæggelse) og ambulant aktivitet i afdelingerne og decentralt.
Amtet har en akuttelefon, således at personer med akutte problemer altid kan komme i kontakt med psykiatrien ud over muligheden for at benytte lægepraksis og lægevagten.
Der er via de socialpsykiatriske døgntilbud i amtet ligeledes mulighed for hurtig kontakt for personer med psykiatriske problemer |
Ringkøbing Amt |
I kommunerne rundt om i amtet er etableret lokale akutordninger for sindslidende udenfor normal arbejdstid. Akutordningerne omfatter dels telefonordning, dels mulighed for overnatning.
Såfremt der er behov for indlæggelse sker det gennem praktiserende læge/vagtlægesystemet |
Ã…rhus Amt |
Psykiatrisk skadestue ved Psykiatrisk Hospital i Risskov dækker hele amtet og har døgnåbent |
Viborg Amt |
Viborg Amt har ingen opsøgende psykoseteams og ingen psykiatriske skadestuer.
Amtet har en døgntjeneste, der er rettet imod sindslidende og pårørende, som uden for normal åbningstid og i weekender her behov for at kunne henvende sig et sted, hvor de kan få professionel hjælp i en akut opstået krisesituation.
Der findes desuden to mobilteams, som ikke er åben udenfor almindelig åbningstid, men de har i begrænset omfang mulighed for at træffe aftaler om besøg udenfor åbningstiden. |
Nordjyllands Amt |
Distriktspsykiatrien er fuldt geografisk dækkende, men er kun tilgængelig i dagarbejdstiden på hverdage.
Der er en amtsdækkende psykiatrisk skadestue, som er tilgængelig alle dage og hele døgnet. |
H:S |
Der er i alt 5 døgnåbne psykiatriske skadestuer i H:S, som tilsammen dækker hele sygehusfællesskabets optageområde |