Besvarelse af spørgsmål nr. 38 (L 140), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 16. marts 2006

 

Spørgsmål 38:

"Vil ministeren redegøre for, hvorledes tvungen opfølgning forventes administreret og kontrolleret i praksis ved daglig medicinering, herunder i hvilket omfang ministeren forestiller sig, at der skal ske daglig politiafhentning i eget hjem”

 

Svar:

Jeg vil indledningsvist understrege, at psykiatrilovens overordnede og grundlæggende princip om mindste middel også gælder i forhold til beslutninger om tvungen opfølgning efter udskrivning. Dette indebærer blandt andet, at den behandlingsansvarlige overlæge til stadighed har ansvaret for at anvende den mindst indgribende foranstaltning i forhold til den enkelte patient.

 

Ved vurderingen af hvilken form for medikamentel behandling, der skal anvendes i forbindelse med den tvungne opfølgning, skal mindste middels princip således iagttages.

 

Det følger af § 13 d, stk. 4 i L 140, at der ved medicineringen i forbindelse med tvungen opfølgning kan anvendes depotmedicin. Denne bestemmelse skal netop ses i lyset af princippet om mindste middel. Det må således som udgangspunkt antages at være mindre indgribende overfor patienten at møde til behandling med depotmedicin med f.eks. 14 dages intervaller frem for f.eks. at skulle møde dagligt.

 

Men igen er det vigtigt at understrege, at mindste middels princippet skal vurderes i forhold til den enkelte patients situation. Hvis overlægen blandt andet på baggrund af patientens tilkendegivelser mv. vurderer, at daglig medicinering med f.eks. tabletter er mindre indgribende end depotmedicinering med f.eks. 14 dages intervaller, kan denne medicineringsform anvendes.

 

Som jeg nævnte i min besvarelse af spørgsmål 25, er det min forventning, at det kun undtagelsesvis vil være nødvendigt at benytte muligheden for at afhente en patient ved politiets hjælp.