Besvarelse  af  spørgsmål  nr.     2  (L  140),  som  Folketin- gets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund- hedsministeren den 7. februar 2006 Spørgsmål    2: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. januar 2006 fra Knud Aage Mørch , jf. L 140 – bilag 4" Svar: Knud Aage Mørch, der er far til to skizofrene patienter , anfører blandt a n- det,  at  en  lovgivning  som  foreslået  af  regeringen  om  tvungen  opfølgning efter  udskrivning  ville  have  hjulpet  hans  søn  til  at forblive  i  medicinsk  b e- handling gennem længere perioder, således at han havde undgået det sto- re antal tilbagefald og dermed det i forbindelse med tilbagefaldene stadigt fremadskridende forfald. Beretningen fra Knud Aage Mørch , der som pårørende har pr oblemet helt tæt  inde  på  livet,  illustrerer  tydeligt  det  alvorlige  problem,  vi  står  overfor, nemlig behandlingen og omsorgen for de patienter, som måske uden syg- domserkendelse eller sygdomsindsigt overlades til sig selv og får lov til at synke dybere og dybere ind i deres sygdom, indtil psykiatrilovens kriterier for  tvangsindlæggelse   er  opfyldt,  og  politiet  atter  efter  lægens  a nmodning kan hente patienten med tvang. Familien  Mørchs  historie  er  desværre  ikke  enestående.    Det  ligger fast,  at alt for mange patienter gang på gang bliver så syge, at de bliver tvangsind- lagt med politiets hjælp . I alt 249 patienter blev i 2004 indlagt med tvang for 3. gang eller mere inden for en treårs periode. Seks af disse patienter blev indlagt for 10. gang eller mere i en treårs periode. Vi står altså i dag i den situation, at vi har en gruppe patienter, som har god gavn  af  den  antipsykotiske  medicin,  som  de  bliver  behandlet  med  under indlæggelsen på den psykiatriske afdeling . Vi ved, at de, når de tager me- dicinen, bliver apsykotiske og dermed får grundlag for at leve et værdigt liv. Vi ved imidlertid samtidig, at en lille del af disse patienter, som er målgrup- pen  for  den  foreslåede  ordning  om  tvungen  opfølgning  efter  udskrivning, når  de  bliver  udskrevet, konsekvent  stopper  med  at  tage  medicinen,  som de har god effekt af. Så starter den onde spiral igen. Patienten bliver heref- ter uden den nødvendige medicin forudsigeligt på ny så  dårlig, at vedkom- mende på ny skal indlægges på afdelingen, eventuelt med politiets hjælp. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2003-12140-54 Sagsbeh.: SEB Fil-navn: Dokument 6

2 En patient kan kun blive omfattet af den foreslåede ordning med tvungen opfølgning , hvis lægen  positivt ved, at vedkommende har gavn af behand- lingen med den medicin, som patienten skal tage i den tvungne opføl gning og samtidig har erfaring for, at patienten konsekvent ophører med at tage medicinen,  når  vedkommende  bliver  udskrevet  fra  den  psykiatriske  afde- ling. Der  er  endvidere  i  lovforslaget  opstillet  strenge kriterier,  der  skal  sikre, at kun de  patienter, der efter indlæggelsen konsekvent ophører med at tage den medicin, de havde gavn af under indlæggelsen, bliver omfattet af or d- ningen. Det fremgår således som ét af de tre objektive kriterier, der foruden det subjektive kriterium i § 13 d, stk. 1, skal være opfyldt, før der kan eta  b- leres tvungen opfølgning, at patienten i de seneste 3 år forud for den akt u- elle indlæggelse  skal have været  tvangsindlagt mindst 3 gange. Lovforslaget  giver  således,  som  efterlyst  af  Knud  Aage  Mørch   og  mange andre  pårø rende,  mulighed  for  at  bryde  denne  onde  spiral  med  det  store antal tilbagefald og at etablere en stabil medicinering af patienten i en peri- ode efter udskrivningen og dermed konsolidere det behandlingsudbytte, der er opnået under indlægge lsen.