Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2006

2. udkast

(lovteknisk justering af ændringsforslag nr. 6)

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven

(Revision af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, tvungen opfølgning efter udskrivning. personlig skærmning, aflåsning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.)

[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2006 og var til 1. behandling den 28. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 10. november 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 92. Den 30. januar 2006 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang af lovforslaget

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på et møde den 22. februar 2006 givet udvalget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Brabrand Boligforening,

MÃ¥rten Breum,

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere,

Landsforeningen Bedre Psykiatri,

Landsforeningen SIND,

Medborgernes Menneskerettighedskommission,

Knud Aage Mørch, Birkerød og

RÃ¥det for Socialt Udsatte.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Brabrand Boligforening,

Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere og

Medborgernes Menneskerettighedskommission. 

Spørgsmål

Udvalget har stillet 99 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse. Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

<> 

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti tilslutter sig de dele af lovforslaget, der gÃ¥r ud pÃ¥ at styrke patienternes retsstilling og retssikkerhed pÃ¥ en række omrÃ¥der i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder at reducere anvendelsen af tvang. Det gælder sÃ¥ledes bestemmelserne om god psykiatrisk sygehusstandard, skriftlig husorden, udlevering af kopi af behandlingsplan til patienten, obligatorisk tilbud om eftersamtaler, om personlig hygiejne, undersøgelse af post m.v. samt om udvidet pligt til lægelig vurdering ved tvangsfiksering, og ligeledes de foreslÃ¥ede regler om patientrÃ¥dgivere m.v. Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse tale om tiltrængte forbedringer til gavn for patienterne og behandlingsforløbet.

Derimod afviser Dansk Folkeparti den foreslÃ¥ede »tvungne opfølgning« med udvidelse af adgangen til tvang over for og tvangsmedicinering af patienter, der er udskrevet fra behandling. Dansk Folkeparti ser en nærliggende risiko for, at den foreslÃ¥ede lovhjemmel til at afhente patienter og indbringe dem til tvungen medicinering kan føre til, at man vælger tvangsmedicinering frem for andre frivillige, mere virksomme og mere medmenneskelige former for opfølgning. 

Der er en række alternative indsatsformer, som det bl.a. er pÃ¥peget i henvendelser til udvalget og i høringssvar. Der kan nævnes bedre behandlingsgarantier, ogsÃ¥ inden for børne- og ungepsykiatrien, hvor ventetiderne er lange. Der er grund til at være opmærksom pÃ¥ erfaringerne med opsøgende psykoteams, som kun kendes enkelte steder i landet, men som har dokumenteret, at det uden tvang kan lade sig gøre at forbedre fastholdelse i behandlingen, reduktion af misbrug, bedre behandlingsresultater og færre og korterevarende indlæggelser. Erfaringerne med de opsøgende psykoteams peger endda i retning af, at de kan bringes til at fungere udgiftsneutralt og med klare forbedringer for patienterne bl.a. som følge af et stort fald i indlæggelsesraterne og i indlæggelsernes varighed.  Der er sÃ¥ledes en række forskellige tiltag, der kan implementeres til gavn for patienterne og i høj grad med det formÃ¥l at opfange de patienter, der har brug for vedholdende støtte til at gennemføre behandlingsforløbet, herunder indtage den fornødne medicin. 

Dansk Folkeparti finder, at princippet om »mindste indgreb« taler for, at alle andre former for indgreb skal være gennemprøvet, før man kan overveje at tvangsmedicinere patienter, der er udskrevet fra behandling. Vi finder ogsÃ¥, at de betænkeligheder, der er gjort gældende af bl.a. RÃ¥det for Socialt Udsatte, Retspsykiatrisk Klinik, Det Etiske RÃ¥d, Dansk Psykiatrisk Selskab, Socialpædagogernes Landsforbund, RetslægerÃ¥det og en række andre høringsparter, er sÃ¥ tungtvejende, at de ikke kan ignoreres. 

Der er grund til at hæfte sig ved, at forslaget om tvungen opfølgning ikke er fremsat af sagkyndige faggrupper eller organisationer, men er bragt i forslag af et privat konsulentfirma, Rambøll Management A/S i tilknytning til psykiatrilovsundersøgelsen og naturligvis pÃ¥ baggrund af en konsulentundersøgelse, der har omfattet samtaler med en række relevante personer.  Det fremgÃ¥r imidlertid af de skriftlige bemærkninger til lovforslaget, at Rambøll Management A/S pÃ¥ baggrund af sin undersøgelse alene foreslÃ¥r, at der i psykiatriloven gives mulighed for at »afprøve anvendelse af ambulant tvang, og herunder at erfaringer indhøstet i forbindelse hermed anvendes som led i en eventuel udformning af en permanent mulighed herfor«. Dette er i regeringens lovforslag blevet til det noget stærkere forslag om tvungen opfølgning, om end suppleret med lovovervÃ¥gning. Det kan sÃ¥ledes konstateres, at der er tale om et forslag, der pÃ¥ ingen mÃ¥de har bred opbakning fra sagkyndig side eller fra de sundhedsfaglige grupper, der til daglig er beskæftigede inden for psykiatrisk behandling. Tværtimod er de sagkyndige vurderinger sÃ¥ stærkt delte, at det ikke med sikkerhed kan ses, om der er en overvejende holdning for eller imod forslaget.

På den baggrund lægger Dansk Folkeparti vægt på, at en række af de sagkyndige og faggrupper påpeger, at der er andre metoder, der uden tvang, men på frivilligt grundlag må foretrækkes for at nå den gruppe mennesker, lovforslaget skal hjælpe. En styrkelse af samarbejdet mellem socialpsykiatrien og sygehuspsykiatrien står her som en nødvendighed, ligesom øget fokus på ergoterapi, samtaleterapi m.v. må fremhæves.

Dansk Folkeparti opfordrer regeringen og Folketinget til i den kommende tid at tage fat på udbygning af ordninger med psykoteams, ligesom det er påkrævet at se på, om der er sket for mange nedlæggelser af sengepladser inden for psykiatrien. Regeringen har udtrykt som sin ambition at sætte sundhedsvæsenet i »verdensklasse«, og skal det ske – også inden for psykiatrien – må man sætte ind på at forbedre tilbuddene til patienterne og i videst muligt omfang undgå tvang.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF og EL), tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I undertitlen udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   2) De under nr. 11 foreslåede § 13 d og § 13 e udgår.

[Bestemmelserne om tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   3) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 20, stk. 1, ændres »12, 13 og 13 d« til: »12 og 13«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   4) I den under nr. 17 foreslåede affattelse af § 21, stk. 1, udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   5) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 24, stk. 1, udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   6) Nr. 23 udgår.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   7) Nr. 26 udgår.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   8) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 35 udgår »tvungen opfølgning efter udskrivning,«. 

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   9) I den under nr. 30 foreslåede affattelse af § 36, stk. 3, 1. pkt., udgår »og om tvungen opfølgning efter udskrivning,« og »og 4«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

   10) Nr. 33 udgår.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

Til § 3

   11) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2, hvorefter tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget]

 

Bemærkninger

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at de i lovforslaget foreslåede bestemmelser om tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget.

Til nr. 1 og 3-11

Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af det under nr. 2 stillede ændringsforslag om, at tvungen opfølgning efter udskrivning udgår af lovforslaget.

 Inge‑Lene Ebdrup (V) Â  Joan Erlandsen (V) Â  Birgitte Josefsen (V) Â  Preben Rudiengaard (V) nfmd.  Jørgen Winther (V) Â  Birthe Skaarup (DF) fmd.  Karin Nødgaard (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Pia Christmas‑Møller (KF) Â  Lone Møller (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Karen J. Klint (S) Â  Lene Hansen (S) Â  Charlotte Fischer (RV) Â  Morten Ã˜stergaard (RV) Â  Kamal Qureshi (SF) Â  Majbrit Berlau (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 140

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2	Tidspunkt for teknisk gennemgang af lovforslaget
3	Henvendelse af 31/10-05 fra Landsforeningen SIND
4	Henvendelse af 30/1-06 fra Knud Aage Mørch, Birkerød
5	Henvendelse af 17/1-06 fra MÃ¥rten Breum
6	Kopi § 71 alm. del - svar på spm. 6, 7 og 8 om boliger til borgere med kronisk psykiatrisk lidelser, fra socialministeren
7	Tilmeldte til den tekniske gennemgang af lovforslaget
8	Materiale udleveret i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets tekniske gennemgang af lovforslaget
9	Henvendelse af 12/2-06 fra Landsforeningen SIND
10	MÃ¥nedsbrev, marts 2006 fra Patientforeningen Danmark
11	Artikel fra Information den 28/2-06 om ambulant tvang i psykiatrien
12	Frist for spørgsmål og svar på lovforslaget
13	Anonymiseret henvendelse
14	Anonymiseret henvendelse
15	Henvendelse af 9/3-06 fra Landsforeningen SIND
17	Henvendelse af 24/3-06 fra Landsforeningen Sind og Landsforeningen Bedre Psykiatri
18	Henvendelse af 30/3-06 fra Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
19	Henvendelse af 2/4-06 fra Brabrand Boligforening
20	Henvendelse af 21/4-06 fra RÃ¥det for Socialt Udsatte
21	Henvendelse af 2/5-06 fra Medborgernes Menneskerettighedskommission
22	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
23	Henvendelse af 3/5-06 fra Medborgernes Menneskerettighedskommission
24	Bogen »En helt anden hjælp« af Pernille Jensen, Akademisk Forlag
25	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 140

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelse af 31/10-05 fra Landsforeningen SIND, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til henvendelse af 30/1-06 fra Knud Aage Mørch, Birkerød, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om kommentar til henvendelse af 18/1-06 fra Mårten Breum, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om kommentar til henvendelse af 12/2-06 fra Landsforeningen SIND, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om kommentar til månedsbrev, marts 2006 fra Patientforeningen Danmark, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm., om en konkret iværksat tvungen opfølgning kan udstrækkes så langt, at der ville kunne være tale om en administrativ frihedsberøvelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvornår retspsykiatriske patienter vil kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om, hvilken gruppe af retspsykiatriske patienter der vil kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om hvilke retsikkerhedsmæssige garantier, der er gældende for de retspsykiatriske patienter, som bliver omfattet af reglerne for en tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om oversendelse af udkastet til den af justitsministeren bebudede bekendtgørelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om hvilke tilbud de psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af tvungen opfølgning, har indenfor distrikpsykiatrien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om, hvilken effekt medicin har haft på den gruppe af psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvilke botilbud den gruppe af psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, bor i, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om en oversigt over, hvor den gruppe af psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, kommer fra, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om redegørelse for klageregler for den gruppe af psykiatriske patienter, der ville kunne omfattes af reglerne om tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om oversigt over, hvor mange psykiatriske patienter, der bliver afvist i den psykiatriske skadestue i 3 af landets amter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om statistik over varigheden af de gennemførte tvangsindlæggelser på landsplan for 2004, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om kommentar til artikel fra Information den 28/2-06 om ambulant tvang i psykiatrien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om kommentar til anonymiseret henvendelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om kommentar til henvendelse af 9/3-06 fra Landsforeningen SIND, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om hvilken fysisk og eller psykisk magtanvendelse, det vil være acceptabelt at anvende ved indgivelse af depotmedicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om hvilken fysisk og eller psykisk magtanvendelse, det vil være acceptabelt at anvende ved indgivelse af medicin i tablet eller væskeform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om registrering af magtanvendelse i forbindelse med tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om, i hvilket omfang politiet forventes at skulle ledsage til medicingivning under tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om, i hvilket omfang ledsagelse til medicinindtagelse under tvungen opfølgning er indregnet i merudgifterne til stat og amter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om, lovforslaget indeholder andre frihedsbegrænsninger end muligheden for tvungen afhentning i hjemmet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om, i hvilke omfang Servicelovens bestemmelser om visitation til en bolig uden eget samtykke vil kunne anvendes over for den målgruppe, som forslaget om tvungen opfølgning omhandler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm., om der i forbindelse med iværksættelse af tvungen opfølgning vil være brug for en administration af beskikkelsen af patientrådgivere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den dobbelt lægelige vurdering af et tvangsindgreb kan ske med fuldt ud kvalificerede læger på alle psykiatriske afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om, hvor kortvarig en bæltefiksering skal være for ikke at være en frihedsberøvelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om, hvorfor lovforslaget ikke indeholder et øget frit valg mellem sygehuse for patienter med behov for psykiatrisk behandling, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om hvilke bivirkninger, der er forbundet med anvendelse af depotmedicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om, hvor lang tid en patient bør være under overvågning efter indtagelse af depotmedicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om uddybning af reglerne for ordinering af depotmedicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm. om hvilke årsager, der kan berettige lægen til at ordinere depotmedicin i stedet for medicin i tabletform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om hvilke årsager ved tvangsmedicinering, der kan berettige lægen til at ordinere depotmedicin i stedet for medicin i tabletform, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm. om, hvorledes tvungen opfølgning forventes administreret, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
39	Spm. om effekten af udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler for de allersvageste patienter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
40	Spm. om, hvor mange af de allersvageste patienter, der rent faktisk får lavet udskrivnings- og koordinationsaftaler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
41	Spm. om baggrunden for, at der udarbejdes en lang række andre aftaler end udskrivnings- og koordinationsaftaler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
42	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der fremover i større omfang udarbejdes udskrivnings- og koordinationsaftaler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
43	Spm. om ministerens holdning til, at hvis man anvender længerevarende indlæggelser, vil behovet for ambulant tvang minimeres, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
44	Spm. om, hvilken betydning en trussel om tvangsmedicinering har for den vigtige behandlingsalliance mellem behandler og patient, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
45	Spm. om hvilken virkning ministeren forventer, at tvungen opfølgning vil få i forhold til kriminalitet blandt psykisk syge, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
46	Spm. om evidensen for tvangsmedicinering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
47	Spm. om oversigt over de geografiske områder, hvor man ikke har opsøgende psykoteams, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
48	Spm. om status for de nuværende erfaringer med forsøgene med medicinfri afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
49	Spm. om status for forsøg med mindre anvendelse af tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
50	Spørgsmålet udgår
51	Spm. om ministerens holdning til at uddanne andre faggrupper end psykiatrier til at være den tætte behandler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
52	Spm. om oversigt over bemærkninger fra institutioner m.v. om tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
53	Spm. om konsekvenser for de svage patienter som følge af tvungen opfølgning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
54	Spm. om ministerens holdning til at afprøve tvungen opfølgning som en forsøgsperiode i et amt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
55	Spm. om ministerens holdning til, at psykiatriske patienter på forhånd kan frabede sig specifikke behandlingsmetoder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
56	Spm. om muligheden for lave aftaler med psykiatriske patienter i forbindelse med udskrivning om eventuel senere medicinering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
57	Spm. om ministeren er enig i, at medicinering af psykiatriske patienter ikke er helbredende men alene symptomnedsættende, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
58	Spm. om uddybning af ministerens udsagn om, »at vi har en lille gruppe af patienter, som vi ikke kan nå inden for rammerne af den eksisterende lovgivning«, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
59	Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort i forhold til, at tvungen opfølgning ikke krænker grundlovens § 71 og § 72, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
60	Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort i forhold til, at forslaget om tvang uden forældremyndighedens samtykke for børn under 15 år krænker børnekonventionen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
61	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre lægekapacitet på landets psykiatriske afsnit, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
62	Spm., om ministeren er indstillet på at ændre lovforslaget, således at det alene er, når der foreligger en aktuel livstruende tilstand, at elektrochok kan anvendes, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
63	Spm. om i hvilket omfang lovforslaget øger behovet for patientrådgivere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
64	Spm., om det er korrekt, at der ikke findes nogen dokumenteret effekt af ambulant tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
65	Spm., om det er korrekt, at der ikke findes viden om fordele og ulemper for patienten ved ambulant tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
66	Spm., om ministeren er fuldt opmærksom på, at samtlige faggrupper har fremhævet den manglende dokumentation for effekten af ambulant tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
67	Spm. om redegørelse for udenlandske erfaringer med ambulant tvang, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
68	Spm., om ministeren kan forstå bekymringen for, at ambulant tvang med tvangsmedicinering uundgåeligt driver en kile ind imellem patienter og personale, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
69	Spm., om ministeren er indstillet på at kompensere sygehuspersonalet for den øgede stress, de udsættes for, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
70	Spm., om afskedigelse kan blive konsekvensen, såfremt plejepersonale nægter at foretage tvangsmedicinering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
71	Spm. om i hvilke kommuner, der findes psykiatriske skadestuer, hvor psykiatriske patienter kan søge akut hjælp, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
72	Spm. om, hvor stor en andel af de psykiatriske patienter her i landet, der inden for deres eget nærområde har adgang til psykiatriske skadestuer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
73	Spm., om ministeren vil stille et ændringsforslag, der sikrer døgnåbne tilbud til sindslidende udover de psykiatriske afdelinger, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
74	Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig de konkrete handlinger i forbindelse med afhentning og indbringelse af patienter til tvangsmedicinering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
75	Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at tvangsfiksering alene anvendes, når alle andre relevante muligheder er blevet benyttet eller forsøgt benyttet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
76	Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer, at tvangsfiksering begrænses til livstruende tilstande, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
77	Spm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der decideret forbyder tvangsfiksering, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
78	Spm. om udformningen af bestemmelserne om udpegning af patientrådgivere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
79	Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, der sikrer behandlingsgaranti på sindslidendeområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
80	Spm. om ministeren har overvejet konsekvenserne af mere tvang i psykiatrien, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
81	Spm. om ministerens synspunkt til udtalelse fra Det Etiske Råd om ordinering af medicin, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
82	Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, hvorved bestemmelserne om tvungen opfølgning udgår af lovforslaget, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
83	Spm. om redegørelse for overbelægningssituationen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
84	Spm. om, hvilken indflydelse det vil få på udviklingen i antallet af personer, hvis ambulant tvang kan benyttes, uden at kriterierne om forudgående tvangsindlæggelse er opfyldt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
85	Spm. om kommentar til henvendelse af 24/3-06 fra Landsforeningen Sind og Landsforeningen Bedre Psykiatri, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
86	Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den behandlende psykiatri ikke udsættes for ressourcemæssige nedprioriteringer til fordel for anden sundhedsbehandling, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
87	Spm. om, hvilken længde ministeren finder acceptabel på ventetider, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
88	Spm., om udvidet brug af psykologer i den sundhedsmæssige psykiatribehandling kan øge en dialogbaseret behandlingsmetode, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
89	Spm. om, hvilke jobfunktioner psykiaterne kan videregive til andre faggrupper, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
90	Spm. om hvilke forskningsmæssige tiltag, der er i gang med henblik på at begrænse bivirkninger på de mest gængse anvendte medikamenter, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
91	Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-06 fra Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
92	Spm. om kommentar til henvendelse af 2/4-06 fra Brabrand Boligforening, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
93	Spm. om foreløbige resultater af undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
94	Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte overfor patienter, der er pålagt tvungen opfølgning, hvis disse går under jorden eller forlader landet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
95	Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-06 fra Rådet for Socialt Udsatte, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
96	Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-06 fra Medborgernes Menneskerettighedskommission, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
97	Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-06 fra Medborgernes Menneskerettighedskommission, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå
98	Spm. om kommentar til pjecen »En bedre hjælp til at komme sig« fra LAP og Bedre Psykiatri, og ministerens svar herpå
99	Spm. om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, der giver patienten ret til psykoterapibehandling i forbindelse med indlæggelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF:

Spørgsmål 14:

Ministeren bedes oversende en oversigt fordelt på amtsligt niveau over, hvor den ovennævnte gruppe af psykiatriske patienter kommer fra, hvor der er opsøgende psykoseteams, hvor mange psykiatriske sengepladser der er pr. indbygger i de pågældende amter og hvor udbygget distriktspsykiatrien er der?

Svar:

Ifølge L 140 skal de patienter, som kan omfattes af en beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning, som én af de 4 betingelser, der skal være opfyldt for at blive omfattet af ordningen, i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse have været tvangsindlagt mindst 3 gange, jf. § 13 d, stk. 1, nr. 2.

Antallet af patienter i de enkelte amter/ H:S, der har været tvangsindlagt 3 gange eller mere i perioden 2002 – 2004, fremgår af nedenstående oversigt.

Antallet af patienter fordelt på amter/ H:S, der i perioden 2002 – 2004 har været tvangsindlagt 3 gange eller mere

Amt	Antal personer
Københavns Amt	22
Frederiksborg Amt	15
Roskilde Amt	  8
Vestsjællands Amt	  8
Storstrøms Amt	16
Bornholm	  2
Fyns Amt	24
Sønderjyllands Amt	  5
Ribe Amt	  6
Vejle Amt	12
Ringkøbing Amt	10
Ã…rhus Amt	29
Viborg Amt	11
Nordjyllands Amt	20
H:S	37

 

Note: Når man tæller antal gange den enkelte person har været tvangsindlagt pr. amt vil dette tal være mindre, end når man opgør dette for hele landet. Dvs. at antal gange den enkelte person har været tvangsindlagt undervurderes i denne opgørelse

Med henblik på at belyse dækningen med opsøgende psykoseteams, sengekapaciteten og udbygningen af distriktspsykiatrien i de enkelte amter/ H:S har jeg anmodet samtlige amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab om at besvare 9 spørgsmål.

Svarene viser, at de enkelte amter/ H:S har tilrettelagt den opsøgende indsats, distriktspsykiatrien m.v. forskelligt, hvorfor det er svært at sammenligne tilbudene på tværs af amterne/ H:S. F.eks. oplyser nogle amter, at de ikke har opsøgende psykoseteams, jf. den terminologi, der er gængs indenfor psykiatrien, men at de har andre udgående tilbud eller andre døgndækkende behandlings- og støttetilbud. Andre anfører, at de ikke ønsker at oprette opsøgende psykoseteams eller at der ikke er behov herfor, f.eks. med den begrundelse, at et eventuelt behov dækkes af et velfungerende samarbejde imellem distriktspsykiatrien og kommunerne.

Sammenligning på tværs vanskeliggøres endvidere af, at de enkelte amter/ H:S ikke nødvendigvis har anvendt ens opgørelsesmetoder.

Nedenfor gengives de 9 spørgsmål og de enkelte amters/ H:S´ svar i oversigtsform.

1, Hvor mange opsøgende psykoseteams fandtes i amtet/ H:S pr. 1. marts 2006?

Amt	Antal psykoseteams
Københavns Amt	0 (Det tilføjes, at der pr. 1. marts 2006 var ét udgående team i Københavns Amt, og at dette team ikke helt er sammenligneligt med de psykoseteams, der findes i Danmark)
Frederiksborg Amt	0 (Amtet anfører, at amtet ikke har opsøgende psykoseteams i den terminologi, der i dag benyttes i psykiatrien)
Roskilde Amt	0 (Amtet skriver, at amtet ikke har ønsket at oprette egentlige opsøgende psykoseteam, og at udadgående ydelser gives som et led i behandlingen i det omfang sygehuset vurderer, at der er behov herfor)
Vestsjællands Amt	0
Storstrøms Amt	1
Bornholms Reg.	0
Fyns Amt	0 (Det anføres, at der på Fyn vurderes ikke at være behov for opsøgende psykoseteams, idet et evt. behov dækkes af et meget velfungerende samarbejde imellem distriktspsykiatrien og kommunerne)
Sønderjyllands Amt	3 (1 amtsdækkende for tidlig intervention ved første psykosetegn som herefter følger patienten i mindst 5 år. 2 opsøgende psykoseteams for kroniske, svært sindslidende)
Ribe Amt	1 (og 1 modificeret team)
Vejle Amt	0 (Amtet anfører, at amtet ikke har opsøgende psykoseteams i den form, som er kendt fra Sønderjyllands Amt, men en bred vifte af døgndækkende behandlings- og støttetilbud, f.eks. udgående teams, distriktspsykiatri, herunder med udgående virksomhed, udbygget socialpsykiatri med opsøgende virksomhed med målgruppe svarende til opsøgende psykoseteams).
Ringkøbing Amt	0 (Amtet anfører, at amtet gennem organiseringen af og tilgangen til psykiatrien i amtet har elementer, der i høj grad rummer elementerne fra opsøgende psykoseteams, og som på mange måder kan kaldes et murstensløst psykoseteam)
Ã…rhus Amt	0
Viborg Amt	0
Nordjyllands Amt	0
H:S	5 (I budgettet for 2006 er indarbejdet en udvidelse med 3 nye teams. Herudover etableres i indeværende år yderligere 2 opsøgende teams til henholdsvis dobbeltdiagnosepatienter og retspsykiatriske patienter. Hertil kommer 3 OPUS-teams i H:S, hvor målgruppen er unge patienter med debuterende psykose i alderen 18-35 år)

 

2, Var der pr. 1. marts 2006 fuld geografisk dækning af opsøgende psykoseteams indenfor amtet/ H:S? Hvis der ikke var fuld geografisk dækning, oplys da venligst om omfanget af dækningen.

Amt	Geografisk dækning af opsøgende psykoseteams
Københavns Amt	Det udgående team dækker én kommune af amtets 18 kommuner
Frederiksborg Amt	-
Roskilde Amt	Amtet anfører, at der arbejdes med udadgående ydelser i hele amtet
Vestsjællands Amt	-
Storstrøms Amt	Opsøgende psykoseteam har de 4 kommuner på Falster som geografisk afgrænset område (ca. 18,6 pct. af borgerne i amtet bor på Falster)
Bornholms Reg.	-
Fyns Amt	-
Sønderjyllands Amt	100 pct. dækning for nydebuterede 50 pct. dækning for kronisk, svært sindslidende
Ribe Amt	Det opsøgende psykoseteam dækker Ribe, Bramming, Brørup, vejen, Holsted, Grindsted, Ølgod og Billund kommune. Psykoseteamet dækker Esbjerg og Fanø kommune.
Vejle Amt	100 pct. dækning af de tilbud amtet har, jf. dog tabel 1
Ringkøbing Amt	-
Ã…rhus Amt	-
Viborg Amt	-
Nordjyllands Amt	-
H:S	Knap 50 pct. af optageområderne var dækket

 

3, Er der aldersmæssige begrænsninger i forhold til at blive omfattet af et tilbud om behandling ved et opsøgende psykoseteam?

Amt	Aldersmæssige begrænsninger for besøg af psykoseteams
Københavns Amt	Tilbuddet fra det udgående team omfatter borgere under 60. Alle hjemmeboende sindslidende over 60 år tilses af tre gerontoteams.
Frederiksborg Amt	-
Roskilde Amt	Der arbejdes med udgående ydelser i relation til alle aldersgrupper
Vestsjællands Amt	-
Storstrøms Amt	Målgruppen er patienter over 17 år, der kan betegnes som »svært psykisk syge«
Bornholms Reg.	-
Fyns Amt	-
Sønderjyllands Amt	nej
Ribe Amt	Det opsøgende psykoseteam varetager behandling af primært yngre psykotiske patienter
Vejle Amt	Der er ikke aldersmæssige begrænsninger for voksne
Ringkøbing Amt	-
Ã…rhus Amt	-
Viborg Amt	-
Nordjyllands Amt	-
H:S	Ja, behandlingstilbuddet er rettet imod aldersgruppen 18 – 65 år

 

4, Hvor mange patienter fik i henholdsvis 2004 og 2005 besøg af et opsøgende psykoseteam?

Amt	Antal patienter, der har haft besøg af et opsøgende psykoseteam
Københavns Amt	I henholdsvis 2004 og 2005 fik 10 – 20 patienter besøg af det udgående team
Frederiksborg Amt	-
Roskilde Amt	Ca. 9 – 10 pct. af sygehusets ambulante ydelser gives som udadgående ydelser, dvs. i patientens hjem
Vestsjællands Amt	-
Storstrøms Amt	I 2004 og 2005 var antallet ca. 60
Bornholms Reg.	-
Fyns Amt	-
Sønderjyllands Amt	2004:   85 2005: 160
Ribe Amt	2004:   54 2005:   68
Vejle Amt	-
Ringkøbing Amt	-
Ã…rhus Amt	-
Viborg Amt	-
Nordjyllands Amt	-
H:S	500 patienter har været tilknyttet OP-teams ved udgangen af 2004 og 2005 (Det har ikke været muligt at foretage valide og repræsentative registerudtræk for denne patientgruppe i de pågældende kalenderår)

 

5, Hvor mange psykiatriske sengepladser rådede amtets/ H:S´ sygehuse over pr. 1. marts 2006?

Amt	Antal sengepladser
Københavns Amt	456
Frederiksborg Amt	181
Roskilde Amt	109
Vestsjællands Amt	161
Storstrøms Amt	104
Bornholms Reg.	  23
Fyns Amt	229 (voksenpsykiatriske)
Sønderjyllands Amt	125
Ribe Amt	105
Vejle Amt	185
Ringkøbing Amt	  86
Ã…rhus Amt	273 (10 senge i Randers midlertidigt lukket pga. ombygning)
Viborg Amt	123
Nordjyllands Amt	271
H:S	909

 

6, Hvor mange psykiatriske sengepladser rådede amtets/H:S´ sygehuse over pr. indbygger pr. 1. marts 2006?

Amt	Antal sengepladser opgjort pr. 10.000 indbyggere
Københavns Amt	  7
Frederiksborg Amt	  4,78
Roskilde Amt	  4,6
Vestsjællands Amt	  5,3
Storstrøms Amt	  4
Bornholms Reg.	  5
Fyns Amt	  6,2
Sønderjyllands Amt	  5
Ribe Amt	  4,6
Vejle Amt	  5,1
Ringkøbing Amt	  3,1
Århus Amt	  4
Viborg Amt	  5,3
Nordjyllands Amt	  5,4
H:S	15,3

 

7, Hvor mange distriktspsykiatriske enheder fandtes pr. 1. marts 2006 i amtet/ H:S?

Amt	Antal distriktspsykiatriske enheder
Københavns Amt	12
Frederiksborg Amt	  3
Roskilde Amt	  4
Vestsjællands Amt	  8
Storstrøms Amt	12
Bornholms Reg.	  2
Fyns Amt	  7
Sønderjyllands Amt	  4 (+ 2 gerontopsykiatriske + 1 ungdomspsykiatrisk +       1 børnepsykiatrisk enhed)                            Â
Ribe Amt	  5
Vejle Amt	Amtet har distriktspsykiatri bestående af zonefordelte fuldt udbyggede behandlingsafdelinger i hver af de 3 geografiske zoner, som amtet er opdelt i.
Ringkøbing Amt	  2
Århus Amt	  8 (benævnes lokalpsykiatriske centre for at betone det tætte samarbejde med den kommunale, socialpsykiatriske indsats)
Viborg Amt	  6
Nordjyllands Amt	  9
H:S	13

 

8, Hvor mange patienter var pr. 1. marts 2006 i behandling i distriktspsykiatrien i amtet/ H:S?

Amt	Antal patienter i behandling i distriktspsykiatrien
Københavns Amt	2.843 Amtet anfører, at der er en vis usikkerhed forbundet med tallene, da der ikke nødvendigvis indgår de samme kriterier for besøgsregistreringerne.
Frederiksborg Amt	850
Roskilde Amt	1.767 (heri ikke inkluderet  børn og unge)
Vestsjællands Amt	2.410
Storstrøms Amt	2.700
Bornholms Reg.	   393
Fyns Amt	1.017
Sønderjyllands Amt	4.000 (ca.)
Ribe Amt	1.403
Vejle Amt	Data ikke tilgængelige
Ringkøbing Amt	1.100 (ca.
Ã…rhus Amt	4.900
Viborg Amt	2.190
Nordjyllands Amt	1.001
H:S	3.919 (antal individer med åbne ambulante forløb på dagen)

 

9, Hvor mange ambulante besøg blev aflagt i de distriktspsykiatriske enheder i henholdsvis 2004 og 2005?

Amt	Antal ambulante besøg i distriktspsykiatrien
Københavns Amt	2004:   31.075 2005:   33.052 Amtet anfører, at der er en vis usikkerhed forbundet med tallene
Frederiksborg Amt	2004:     4.734 2005:     7.939
Roskilde Amt	2004:   26.289 2005:   29.192
Vestsjællands Amt	2004:   24.607 2005:   25.477
Storstrøms Amt	2004:   38.000 2005:   36.000
Bornholms Reg.	2004:     4.367 2005:     5.323
Fyns Amt	2004:   11.613 2005:   12.502 Det anføres, at opgørelsen til og med 2005 gav et skævt billede af det faktiske antal aflagte besøg, da besøg af kommunalt ansatte distriktspsykiatriske sygeplejersker i Odense ikke er opgjort i det amtslige registreringssystem. Det korrekte tal formodes at være markant højere.
Sønderjyllands Amt	2004:   43.300 2005:   46.500
Ribe Amt	2004:   22.429 2005:   21.661
Vejle Amt	2004:   49.856 2005:   52.655 Både for 2004 og 2005 er der tale om den samlede ambulante aktivitet i amtet
Ringkøbing Amt	2004:   13.107 2005:   15.102
Århus Amt	2004:   46.271 2005:   51.868
Viborg Amt	2004:   17.529 2005:   25.561
Nordjyllands Amt	2004:   20.284 2005:   19.612
H:S	2004: 125.566 2005: 119.833

Spørgsmål 15:

Hvis en patient, der bliver omfattet af reglerne om tvungen opfølgning, f.eks. klager over det tilbudte socialpsykiatriske tilbud eller koordinationsplanen, har det så opsættende virkning i forhold til gennemførelsen af den tvungne opfølgning?

Svar:

Det fremgår af § 13 d, stk. 2 i L 140, at overlægens beslutning om tvungen opfølgning alene kan indeholde et pålæg til patienten om at møde op til medicinering i det psykiatriske sygehusvæsen.

Det følger af § 32, stk. 4 i forslaget, at en klage over en beslutning om tvungen opfølgning har opsættende virkning, dvs. at den tvungne opfølgning ikke kan iværksættes, før det psykiatriske patientklagenævn har behandlet klagen.

Eventuelle klager over andre forhold, herunder eventuelt over socialpsykiatriske tilbud eller en koordinationsplan, som anført i spørgsmålet, har ikke opsættende virkning i forhold til iværksættelsen af en eventuel beslutning om tvungen opfølgning.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvor mange psykiatriske patienter, der bliver afvist i den psykiatriske skadestue i 3 af landets amter, herunder Århus Amt og anføre begrundelsen for afslaget, hvis det er muligt.

Svar:

Jeg har anmodet Hovedstadens Sygehusfællesskab, Vejle Amt og Århus Amt om at fremsende bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.

Alle 3 amter/ H:S anfører, at ingen patienter afvises fra de psykiatriske skadestuer.

Vejle Amt anfører blandt andet, at amtet ikke afviser psykiatriske patienter, der henvender sig til psykiatrisk skadestue, men tilbyder undersøgelse og behandling i det relevante omfang og at det altid er en vurderingssag, om en person tilhører den psykiatriske målgruppe, og hvilken konkret behandling, der skal tilbydes.

Århus Amt anfører, at ingen patienter afvises fra psykiatrisk skadestue og at alle patienter, der henvender sig får mulighed for at tale med en læge, som visiterer patienten til en relevant behandling/foranstaltning. Amtet oplyser, at et begrænset antal patienter har valgt at forlade skadestuen inden lægesamtalen/ visitationen.

Hovedstadens Sygehusfællesskab skriver, at psykiatriske patienter ikke afvises fra de 5 døgnåbne psykiatriske skadestuer i H:S, og at psykiatriske patienter, der henvender sig eller henvises til de psykiatriske skadestuer, hurtigst muligt vurderes ved lægesamtale. Efter en sådan vurdering visiteres patienterne til den mest hensigtsmæssige behandling.

Spørgsmål 47:

Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de geografiske områder, hvor man ikke har opsøgende psykoseteams, psykiatriske skadestuer eller en distriktspsykiatri, der har åbent længere end mellem 8 – 16. Det bedes angivet for de enkelte områder, hvilke af de nævnte tilbud man ikke har. 

Svar:

Vedrørende dækningen af opsøgende psykoseteams, psykiatriske skadestuer og distriktspsykiatri kan jeg endvidere henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 og 16.

Jeg har indhentet bidrag fra amterne/H:S til belysning af dækningen med døgnåbne tilbud i de enkelte amter/H:S. Nedenfor gengives de enkelte amters/H:S´ svar i oversigtsform:

 

Oversigt over døgnåbne tilbud i de enkelte amter/H:S

Amt	Døgnåbne tilbud
Københavns Amt	De 12 distriktspsykiatriske centre har Ã¥bent i dagtimerne og dækker geografisk alle 18 kommuner i amtet.   Amtets 4 skadestuer, der geografisk dækker hele amtet, har Ã¥bent hele døgnet.   Derudover har amtets borgere mulighed for at komme i kontakt med psykiatrisk udrykningstjeneste mellem 16 og 08.00 pÃ¥ hverdage samt hele døgnet pÃ¥ helligdage og i weekender.
Frederiksborg Amt	Amtet har en psykisk skadestue med døgnåbent, der dækker hele amtet
Roskilde Amt	Alle kommuner i amtet er dækket af en døgnÃ¥ben psykiatrisk skadestue.   Alle kommuner er dækket af et behandlingstilbud i de distriktspsykiatriske centre imellem 8 og 16.
Vestsjællands Amt	Amtet er i forhold til psykiatrisk behandling opdelt i 4 geografiske optageomrÃ¥der. I hvert omrÃ¥de er der en almenpsykiatrisk afdeling med Ã¥bne akutte afsnit, som kan modtage patienter døgnet rundt.   Hertil kommer en lukket afdeling, en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling og retspsykiatrisk afdeling med døgnsenge og akut modtagelse af patienter døgnet rundt.   Der er ingen psykiatrisk skadestue i amtet.   Pr. 1. marts 2006 er der etableret en psykiatrisk telefonrÃ¥dgivning, som er bemandet pÃ¥ hverdage i tidsrummet 8 – 23.
Storstrøms Amt	Der findes en amtsdækkende skadestue med gratis transport fra hele amtet.   Bortset fra opsøgende psykoseteam har ingen af de distriktspsykiatriske team døgndækkende indsats.
Bornholm	Bornholms Regionskommune har ikke opsøgende psykoseteams, ingen psykiatrisk skadestue og ikke åbent efter kl. 16 i distriktspsykiatrien.
Fyns Amt	I Fyns amt har man et amtsdækkende tilbud, idet Psykiatrisk Skadestue i Odense har døgnåbent. I dagarbejdstiden er der mulighed for henvendelse til tre akut teams (I Svendborg til kl. 18)
Sønderjyllands Amt	Amtet anfører, at spørgsmÃ¥let ikke kan besvares entydigt. Det anføres at alle nyudskrevne patienter er dækket af intensive teams, som følger den enkelte patient sÃ¥ længe, det er nødvendigt.   Alle med nydebuterede psykoser er omfattet af et tilbud fra Tidligt Interventionsteam (OPUS).   I halvdelen af amtet er alle svært psykisk syge tillige omfattet af et opsøgende psykoseteam.
Ribe Amt	Amtet har en døgnÃ¥ben skadestue, der dækker hele amtet.   Amtet her desuden en række distriktspsykiatriske teams og 2 opsøgende teams, som til sammen dækker hele amtet, men disse har ikke døgnÃ¥bent.
Vejle Amt	Vejle amt er opdelt i 3 zoner med hver sin psykiatriske sygehusafdeling med bÃ¥de stationær (døgnindlæggelse) og ambulant aktivitet i afdelingerne og decentralt.   Amtet har en akuttelefon, sÃ¥ledes at personer med akutte problemer altid kan komme i kontakt med psykiatrien ud over muligheden for at benytte lægepraksis og lægevagten.   Der er via de socialpsykiatriske døgntilbud i amtet ligeledes mulighed for hurtig kontakt for personer med psykiatriske problemer
Ringkøbing Amt	I kommunerne rundt om i amtet er etableret lokale akutordninger for sindslidende udenfor normal arbejdstid. Akutordningerne omfatter dels telefonordning, dels mulighed for overnatning.   SÃ¥fremt der er behov for indlæggelse sker det gennem praktiserende læge/vagtlægesystemet
Århus Amt	Psykiatrisk skadestue ved Psykiatrisk Hospital i Risskov dækker hele amtet og har døgnåbent
Viborg Amt	Viborg Amt har ingen opsøgende psykoseteams og ingen psykiatriske skadestuer.   Amtet har en døgntjeneste, der er rettet imod sindslidende og pÃ¥rørende, som uden for normal Ã¥bningstid og i weekender her behov for at kunne henvende sig et sted, hvor de kan fÃ¥ professionel hjælp i en akut opstÃ¥et krisesituation.   Der findes desuden to mobilteams, som ikke er Ã¥ben udenfor almindelig Ã¥bningstid, men de har i begrænset omfang mulighed for at træffe aftaler om besøg udenfor Ã¥bningstiden.
Nordjyllands Amt	Distriktspsykiatrien er fuldt geografisk dækkende, men er kun tilgængelig i dagarbejdstiden pÃ¥ hverdage.   Der er en amtsdækkende psykiatrisk skadestue, som er tilgængelig alle dage og hele døgnet.
H:S	Der er i alt 5 døgnåbne psykiatriske skadestuer i H:S, som tilsammen dækker hele sygehusfællesskabets optageområde

Spørgsmål 67:

Det bedes oplyst, hvilke udenlandske erfaringer med ambulant tvang, ministeren støtter sig til, herunder f.eks. lovgivning eller administrative ordninger, hvor man i et eller flere lande har gennemprøvet en ordning, der er identisk med eller ligner den, der nu foreslås af regeringen. Der bedes for hvert af de lande, der henvises til, givet en kort redegørelse for, om ordningen har været en succes, set med faggruppernes og patienternes øjne.

Svar:

Som anført i min besvarelse af spørgsmål nr. 1 og 64, kan den ordning med tvungen opfølgning efter udskrivning, der lægges op til i L 140, efter min opfattelse ikke sammenlignes med udenlandske ordninger om »ambulant tvang«, hvor kriterierne for at blive omfattet af ordningerne og indholdet i ordningerne er forskellige fra det, regeringen foreslår.

Forslaget om tvungen opfølgning efter udskrivning støtter sig således ikke på udenlandske erfaringer.

Men jeg noteret mig, at der i andre lande, bl.a. Norge, England, New Zealand, USA og Australien er mulighed for at anvende »ambulant tvang«, og at effekten heraf er undersøgt i flere forskellige studier, jf. den dokumentalistrapport vedrørende blandt andet ambulant tvang, som Rambøll Management har udarbejdet i forbindelse med psykiatrilovsundersøgelsen. Til udvalgets orientering gengiver jeg nedenfor de konklusioner herom, som er optrykt i Rambølls rapport:

»En randomiseret amerikansk undersøgelse omhandlende 129 alvorligt psykisk syge patienter underlagt ambulant tvang fandt, at frekvensen af genindlæggelser faldt med 57 pct. for alle og for gruppen af patienter med non-affektive psykoser (dvs. overvejende skizofrene patienter) blev frekvensen af genindlæggelse reduceret med 72 pct. (Schwartz et al 1999). Undersøgelsen konkluderede, at ambulant tvang er en effektiv måde at sikre behandling for svært sindssyge personer, men at det ikke kan erstatte behovet for periodevis intensiv behandling på et hospital.

Et andet amerikansk studie viste, at for gruppen af svært psykisk syge reducerede anvendelsen af ambulant tvang risikoen for at blive hjemløs de første 4 måneder efter udskrivelsen (Compton et al 2003).

En tredje amerikansk undersøgelse så på ambulant tvangs effekt på at holde svært psykisk syge i behandling efter udskrivelse (Schwartz et al 2001). Patienterne var oprindeligt blevet tvangsindlagt og en undergruppe blev beskrevet som havende en sygehistorie, hvor de havde begået alvorlig vold mod andre. Man sammenlignede en gruppe af patienter, der var underlagt ambulant tvang i længere tid (mindst ½ år) og fandt, at længerevarende anvendelse af ambulant tvang bedrede deres psykiske tilstand i forhold til den anden gruppe. Studiet fremhæver især, at anvendelse af antipsykotisk behandling i depotform sikrer, at patienterne forblev i kontakt med sundhedsvæsenet. Samme studiegruppe har også undersøgt patienternes holdning til ambulant tvang og fandt hos over 200 patienter, at mere end 76 pct. mente, at ambulant tvang betød, at de med langt større sandsynlighed ville møde op til ambulant kontrol, tage den nødvendige medicin og dermed undgå genindlæggelse (Borum et al 1999).

I en undersøgelse af 85 amerikanske sundhedspersonalers holdning til ambulant tvang fremgår det, at 78 pct. fandt, at ambulant tvang øgede sandsynligheden for, at skizofrene patienter forblev i behandling efter udskrivelse og at 81 pct. ikke troede, at ambulant tvang ville afholde psykisk syge fra at søge hjælp i fremtiden (Schwartz et al 2003). Patienterne selv opfattede i denne undersøgelse ambulant tvang som en mulig barriere for at søge hjælp, men dette gjaldt kun personer, der tidligere havde været tvangsindlagt. Studiet konkluderer, at vedvarende, uformelt pres til at forblive i behandling efter udskrivelse forbedrer prognosen og mindsker barrieren mod at søge hjælp.

En randomiseret undersøgelse af patienternes livskvalitet efter 12 måneder med ambulant tvang viste, at patienter underlagt ambulant tvang, opnåede en højere grad af livskvalitet og færre sygdomssymptomer end kontrolgruppen (Swanson et al 2003).

En engelsk undersøgelse fra 1991 konkluderede, at ambulant tvang reducerede graden af farlighed, bedrede patienternes evne til at forblive i behandling og nedsatte indlæggelsestiden (Sensky et al 1991).

En amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede to grupper af patienter med og uden ambulant tvang kunne ikke påvise nogen forskel hos de 142 individer efter 11 måneder (Steadman et al 2001).

En oversigtsartikel fra 2001 anbefaler anvendelse af ambulant tvang over for personer med alvorlig psykisk sygdom, idet ordningen nedsætter risikoen for vold, reducerer antallet af genindlæggelser, øger sandsynligheden for at patienten følger behandlingen efter udskrivelse og muligvis nedsætter risikoen for selvmord hos denne personkreds (Torrey et al 2001).«

Spørgsmål 75:

I debatoplægget fra Rådet for Socialt Udsatte »Mindre tvang i psykiatrien – et debatoplæg i forbindelse med den kommende revision af psykiatriloven« beskrives det program, der siden august 2004 er gennemført på 22 psykiatriske afdelinger med det formål at nedbringe brugen af tvang, herunder især bæltefikseringer. På den lukkede afdeling på Hvidovre Hospital er det således lykkedes at få nedbragt antallet af tvangsfikseringer til en tredjedel, uden at patienterne er blevet udsat for flere tvangsbehandlinger med beroligende medicin. I stedet er patienterne tilbudt samtaler, motion, musik og andre aktiviteter, uanset hvor dårlige patienterne har været. Vil ministeren stille et ændringsforslag, der sikrer, at tvangsfiksering alene anvendes, når ingen andre relevante muligheder – såsom samtaler, motion, musik og andre terapiformer m. v. – er blevet benyttet eller forsøgt benyttet? I benægtende fald anmodes om teknisk bistand til udarbejdelse af et sådant ændringsforslag.

Svar:

Det følger allerede af psykiatrilovens § 4 om mindste middel princippet, at tvang ikke må benyttes, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige.

Jeg synes, det er meget positive resultater, som er frembragt i det nationale kvalitetsprojekt om anvendelse af tvang i psykiatrien, bl.a. på Hvidovre Hospital. Det viser, hvor vigtigt det er til stadighed at arbejde med udvikling af kvaliteten i det kliniske arbejde.

Spørgsmål 78:

Er det ved udformningen af bestemmelserne om patientrådgivere sikret, at der også udpeges en rådgiver for de patienter, som på den ene side ikke modsætter sig behandling, men som på den anden side heller ikke er i stand til at overskue behandlingen? I dag behandles disse patienter i praksis uden et gyldigt samtykke, jf. »Mindre tvang og større kreativitet« af lektor i sundhedsret Mette Hartlev, Københavns Universitet, i Bedre Psykiatri 2005, 2. Det ønskes oplyst, om dette problem er løst ved den foreslåede udformning af bestemmelserne, eller om ministeren i modsat fald vil stille ændringsforslag herom. I benægtende fald anmodes om teknisk bistand til udformning af et sådant ændringsforslag.

Svar:

I den gældende psykiatrilov er tvang defineret som anvendelse af foranstaltninger, som patienten modsætter sig, jf. lovens § 1, stk. 2. 

Lovforslaget definerer tvang som anvendelse af foranstaltninger for hvilke, der ikke foreligger et informeret samtykke, jf. lov om patienters retsstilling, fra 1. januar 2007 sundhedsloven.

Med lovforslagets nye tvangsdefinition bringes psykiatrilovens grænser for, hvornår der er tale om henholdsvis frivillighed og tvang således i overensstemmelse med lov om patienters retsstilling, fra 1. januar 2007 sundhedsloven.

Det sikres hermed, at en foranstaltning i forhold til en patient, der ikke selv har afgivet et informeret samtykke, betragtes som en tvangsmæssig foranstaltning, medmindre der foreligger stedfortrædende samtykke.

Det betyder, at patienter, der, som Mette Hartlev beskriver, ikke modsætter sig behandling, men som heller ikke er i stand til at overskue behandlingen, vil få beskikket en patientrådgiver, eftersom indgreb overfor dem vil blive betragtet som tvang med den nye tvangsdefinition, i det omfang der ikke er afgivet samtykke.   

Den nye tvangsdefinition vil formentlig medføre en stigning i antallet af registrerede tvangstilfælde i Sundhedsstyrelsens årlige tvangsstatistik, idet visse situationer, som i dag vil blive karakteriseret som frivillige, i fremtiden vil optræde i statistikken som tvangsindgreb.

Spørgsmål 79:

Der ønskes en vurdering af Rådet for Socialt Udsattes ønske om indførelse af en behandlingsgaranti på sindslidendeområdet, svarende til hvad der er gennemført på stofmisbrugerområdet. Er ministeren indstillet på at stille ændringsforslag i overensstemmelse hermed? I benægtende fald anmodes om teknisk bistand til et sådant ændringsforslag.

Svar:

Rådet for Socialt Udsatte skriver i sin årsrapport for 2005, at en behandlingsgaranti i relation til sindslidende bør drejes i retning af, hvad der kan forstås som »garanti for både kvalificeret behandling og omsorg for hver enkelt bruger«. Hermed ønsker Rådet for Socialt Udsatte at forlade en automatisk tænkning af behandling som alene værende den medicinske/lægefaglige dimension. Kvalificeret behandling og omsorg har efter Rådets opfattelse et bredere sigte med henholdsvis psykologbehandling, psykosocial, socialfaglig såvel som medicinsk/lægefaglig behandling. Rådet finder, at alle psykisk syge bør sikres fri og uhindret adgang til den form for støtte, hjælp og behandling, han/hun selv mener at have brug for.

En behandlingsgaranti som beskrevet af Rådet for Social Udsatte er derfor efter min vurdering meget forskellig fra behandlingsgarantien for stofmisbrugere, som består i en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde social behandling senest 14 dage efter henvendelse til kommunen.

Psykiatriloven regulerer kun en meget lille del af den psykiatriske behandling, nemlig i hvilket omfang der må anvendes frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Jeg finder således ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en behandlingsgaranti på sindslidendeområdet i psykiatriloven, hvorfor jeg ikke er indstillet på at stille et ændringsforslag herom.

Jeg er imidlertid helt enig med Rådet i, at der skal tilbydes en bred vifte af tilbud til psykiatriske patienter – både i sundhedsvæsenet og i det sociale system. Det afgørende for mig er, at der er en sammenhæng i tilbuddene for de patienter, som har behov for tilbud i både sundhedsvæsenet og i det sociale system. Det er bl.a. også derfor, det med sundhedsloven bliver obligatorisk at indgå aftaler mellem region og kommune om indsatsen for sindslidende. Det er også derfor, jeg i bemærkningerne til L 140 har præciseret forpligtelsen til at udarbejde udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.

Spørgsmål 83:

I Politikens kronik den 27. februar 2006 »Mere tvang i psykiatrien«, er blandt andet anført: »Efter nedjustering af antallet af sengepladser i psykiatrien igennem de sidste årtier – i forbindelse med indførelse af distriktspsykiatrien – er der i perioder massive problemer med overbelægning på de psykiatriske afdelinger rundt omkring på landets sygehuse. Set i det lys er det klart, at man må frygte, at indførelsen af ambulant tvang vil føre til eksperimenterende udskrivninger i pressede situationer. Ligesom man kan frygte, at de patienter, der betragtes som særligt »besværlige« vil blive udskrevet før tid sammen med et krav om ambulant tvangsbehandling.« Der anmodes om ministerens kommentar hertil. I besvarelsen bedes endvidere oplyst udviklingen i antal sengepladser siden 1985 og overbelægningssituationen.

Svar:

Spørgsmålet om, hvorvidt en patient skal behandles under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, eller om vedkommende eventuelt kan behandles ambulant, beror som anført ved besvarelsen af spørgsmål 43 og 74 på et sundhedsfagligt skøn. Spørgsmålet om, hvorvidt en patient er »besværlig« kan selvfølgelig ikke indgå i denne vurdering. Jeg deler således ikke den skepsis i forhold til landets psykiatriske overlæger, som spørgsmålet afspejler, og har tillid til, at der ikke »foretages eksperimenterende udskrivninger«.

Som jeg blandt andet ved besvarelsen af spørgsmål 38 og 43 har understreget, gælder psykiatrilovens overordnede og grundlæggende princip om mindste middel også i forhold til beslutninger om tvungen opfølgning efter udskrivning. Dette indebærer, at den behandlingsansvarlige overlæge til stadighed har ansvaret for at anvende den mindst indgribende foranstaltning i forhold til den enkelte patient. Heraf følger også, at tvungen opfølgning ikke kan sættes i værk som alternativ til en indlæggelse.

For så vidt angår udviklingen i antallet af sengepladser og belægningsprocenten kan jeg henvise til nedenstående oversigt, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Årene 1985 og 1986 er ikke medtaget på grund af store strukturelle ændringer i disse år. Opgørelsen i disse år medtager sengepladser ved psykiatriske plejehjem og er derfor ikke sammenlignelige med de efterfølgende år.

Tabel: Sengepladser og belægningsprocenter på psykiatriske specialer fra 1987 til 2004

År	Normerede sengepladser	Belægningsprocent
1987	5.893	85,0
1988	5.639	83,8
1989	5.209	84,8
1990	4.906	85,6
1991	4.728	85,1
1992	4.338	90,0
1993	4.242	92,4
1994	4.259	92,9
1995	4.204	90,1
1996	4.209	91,0
1997	4.161	94,9
1998	4.125	95,3
1999	4.148	95,3
2000	4.001	96,0
2001	3.990	94,3
2002	3.879	93,9
2003	3.756	93,4
2004	3.559	94,3