Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 af 9. november 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 14). Spørgsmål nr. 8: Hvorledes er ministerens holdning til et forslag om at indføre omvendt bevisbyrde i forbindelse med begrænsningen a  f arbejdsgiverens strafansvar? Svar:   Omvendt bevisbyrde ville indebære, at det var tiltalte, der skulle bevise, at han var uskyldig. En sådan ordning ville være i strid med det grundlæggende strafferetlige princip, hvorefter bevisbyrden for tiltaltes skyld påhviler  anklagemyndig- heden. Dette princip kommer også til udtryk i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Princippet har til formål at sikre, at uskyldige ikke bliver dømt. Jeg kan derfor ikke støtte  forslaget om, at der indføres omvendt b evisbyrde i forbindelse med begrænsningen af arbejdsgiverens ansvar. Efter regeringens forslag er det anklagemyndigheden, der skal bevise, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine pligter efter kapitel 4 i arbejdsmiljø - loven. Som i alle andre arbejdsmiljøretlige straffesager vil arbejdsgiveren (tiltalte) alt andet lige argumentere for, godtgøre, fremlægge dokumentation for m.v., at kravene i arbejdsmiljølovgivningen er opfyldt. Vurderer anklagemyndig - heden - på baggrund heraf og på baggrund af politiets   efterforskning i øvrigt - at dette ikke er tilfældet  , eller at der er væsentlig tvivl herom, vil anklage  - myndigheden fremsende sagen til retten. Det er herefter retten, der afgør , om arbejdsgiveren skal straffes eller frifindes. November  2005 J.nr: 20050008061/201-0010