Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 24. oktober 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 14 – bilag 3).

Spørgsmål nr. 3:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 21. oktober 2005 fra Metal København, jf. L 14 – bilag 5.

 

 

Svar:

I henvendelsen anfører Metal København bl.a., 

1.      At lovforslaget vil være ødelæggende for det danske arbejdsmiljø,

2.      At antallet af arbejdsskadede vil stige, hvis lovforslaget bliver vedtaget, og

3.      At forbundet frygter, at lovforslaget fÃ¥r konsekvenser for muligheden for erstatning.

 

Ad 1) Lovforslaget indebærer, at arbejdsgivere, som gør alt for at sikre fuldt forsvarlige arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen, ikke bliver straffet, når det alene er de ansatte, der overtræder arbejdsmiljøreglerne.

 

I dag kan arbejdsgivere straffes, selv om virksomheden har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dette strider mod retsfølelsen og kan give anledning til en opgivende holdning til arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden.

 

De nye regler vil kunne motivere mange arbejdsgivere til at opfylde deres arbejdsmiljøforpligtigelser, idet de herved kan undgå at blive straffet for  ansattes overtrædelser.

 

Ad 2) Jeg forventer ikke, at lovforslaget vil føre til flere ulykker og arbejdsskader. Tværtimod håber jeg, at ændringen af reglerne i endnu højere grad kan være med til at motivere både arbejdsgivere og ansatte til at have fokus på arbejdsmiljøarbejdet, således at arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladserne bliver forbedret.

 

Ad 3) Både Justitsministeriet og Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at den påtænkte lovændring ikke ændrer på mulighederne for at få erstatning efter erstatningsansvarsloven eller arbejdsskadeloven.

 

Vedrørende spørgsmål 1.

Tilskadekomnes ret til erstatning og godtgørelse efter arbejdsskade-sikringsloven påvirkes normalt ikke af pågældendes egen strafbare adfærd.

 

Tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn eller selvforskyldt beruselse vil i sig selv ikke være tilstrækkeligt til, at erstatningen eller godtgørelsen nedsættes eller bortfalder.

 

Arbejdsskadesikringsloven indeholder i § 14 en bestemmelse, der gør det muligt at lade erstatning og godtgørelse nedsætte eller bortfalde til tilskadekomne i visse situationer, hvor der er udvist ”egen skyld.”

 

Bestemmelsen anvendes sjældent i praksis. Bestemmelsen har været anvendt i forhold til chauffører, der har kørt spirituskørsel, og hvor der er sket en skade.

 

I de få tilfælde, hvor bestemmelsen anvendes, nedsættes erstatning og/eller godt­gørelse typisk med ¼.

 

Bortset fra de ganske få tilfælde, hvor tilskadekomne forsætligt eller ved ulovlig handling har fremkaldt arbejdsskaden, er skyldsspørgsmålet uden betydning for anerkendelsen af en arbejdsskade samt udmålingen af arbejdsskadeerstatningen. Lovforslaget vil derfor ikke få konsekvenser for mulighederne for at få arbejdsskadeerstatning.

 

Vedrørende spørgsmål 2.

Justitsministeriet har bl.a. oplyst, at den påtænkte lovændring ikke ændrer på muligheder for at få erstatning efter erstatningsansvarsloven.

 

Erstatning i medfør af erstatningsansvarsloven, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, forudsætter helt grund-læggende, at der er en ansvarlig skadevolder (det vil sige, at der foreligger et såkaldt culpaansvar), hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke har tilrettelagt arbejdet på forsvarlig vis. Det beror på en konkret vur-dering, hvorvidt det er tilfældet. En arbejdsgiver vil også kunne blive ansvarlig for skader, der skyldes andre ansattes culpøse handlinger.

 

Indførelsen af en begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar i visse situa-tioner (udkastet til ny § 83, stk. 3, i arbejdsmiljøloven) vil ikke ændre på mulighederne for at få erstatning i forhold til i dag.