Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 25 af
12. december 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L
14 bilag 24).
Spørgsmål nr. 25:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. december 2005 fra Kurt
Kløve Sørensen, jf. L 14
Svar:
I henvendelsen anfører Kurt Kløve Sørensen bl.a.:
1. At det i dag ubetinget er arbejdsgiveren, der har såvel det objektive
som det subjektive ansvar.
2. At forslaget kun kan ses som en ansvarsfraskrivelse, som vil give
arbejdsgiverens lovpligtige
forsikringsselskab anledning til at
undlade udbetaling af erstatning til tilskadekomne.
3. At der altid har været enighed om , at tilskadekomne har fået straf nok
alene ved deres tilskadekomst.
4. At der kun kan være et økonomisk motiv for, at arbejdsgivere ønske
r
det objektive ansvar fjernet.
Ad 1) Det er rigtigt, at arbejdsgiveren både kan straffes for egne overtræ -
delser af arbejdsmiljøloven og overtrædelser begået af en eller flere
personer, der er knyttet til virksomheden.
Ansatte kan allerede i dag straffes for egne overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen. Ansatte har nemlig en strafbelagt pligt til at
medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige. Ca. 30 ansatte straffes hvert år med bøde for ov ertrædelse af
arbejdsmiljøloven.
Ad 2) Jeg vil endnu engang gerne slå fast, at ændringerne indeholdt i
lovforslaget ikke fjerner arbejdsgiveres overordnede ansvar for, at
forholdene på arbejdspladserne er sikkerheds - og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige.
Der er alene tale om, at arbejdsgivere, som har opfyldt alle deres
pligter efter
arbejdsmiljøloven, ikke vil blive straffet, hvis det alene er en ansat, der er
årsag til overtrædelse n af arbejdsmiljøloven. Arbejdsgiveren vil altså fortsat
bære hovedansvaret efter arbejdsmi ljølovgivningen.
Vedrørende de erstatningsmæssige betragtninger kan jeg henvise til svaret på
spørgsmål nr. 9, der handler om, hvorvidt lovforslagets begrænsning af
December 2005
J.nr: 20050008061/201-0011