Til Arbejdsmarkedsudvalget vedr. Lovforslag  L14

 

Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget 16/11-05 kl. 9.30

 

 

Metal København er meget bekymrede over det fremsatte lovforslag L.14 omkring ændring af ansvarsforholdene i Arbejdsmiljøloven.

Det er vores opfattelse at hvis lovændringerne vedtages, vil det ramme hårdt og uretfærdigt ned blandt mange af vores fremtidige tilskadekomne medlemmer.

Vi har i Metal København i øjeblikket 220 igangværende arbejdsskadesager, og en del af disse ville man kunne lægge ansvaret for skaden over på den skadelidte. De skadelidte har på ingen måde bevist forsøgt på at komme tilskade, men ting sker indimellem, og det gælder også i politik.

 

Mange af vores medlemmer er så pressede i deres arbejdstempo, og kravet om forøget produktion er så stort, at der nogen gange bliver sprunget nogle af sikkerheds forskrifterne over, og dette med virksomhedernes ledelsers accept bare det går hurtigt.  Når så det går galt, og det gør det indimellem er det for os uacceptabelt at virksomhederne vil forsøge at løbe for ansvaret, når de ovenikøbet er forsikrede.

 

Det er langt fra alle arbejdsskadesager, at arbejdsgiverne bliver idømt en bøde, for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, og i Metal København´s  område som dækker ca. 6000 virksomheder, er det kun i 2 tilfælde på 1 år, sket at arbejdsgiveren er blevet idømt en bøde for overtrædelse af Arbejdsmiljøloven.

 

Kort sagt, vi føler ikke at der er  brug for en opstramning af loven.

 

Der kunne måske være brug for at Arbejdsgiverne førte en nøjere tilsyn med arbejdspladserne som loven foreskriver i øjeblikket, så  arbejdet kan foregå sikkerhedsmæssigt korrekt.

Det er vores opfattelse at modsat det der står i bemærkningerne til lovforslaget,  har arbejdsgiverne tid til dette arbejde, de kan i forvejen holde øje mødetiden, med hvornår der spises frokost, om arbejdet forlades før tid, om der drikkes i arbejdstiden, om produktionen er hurtigt nok, så vi har overordentligt svært ved at se at de ikke også skulle kunne holde øje med at sikkerhedsbestemmelserne overholdes effektivt.

 

Det er vores opfattelse at overordentligt mange arbejdsgivere ikke overholder gammelkendt lovgivning, og helt eller delvis ligeglade med arbejdsmiljø, idet de opfatter arbejdsmiljø og sikkerhedsbestemmelser som besværlige, omkostningstunge og ikke mindst tidskrævende

kort sagt arbejdsgiverne har økonomiske fordele ved ikke at overholde Arbejdsmiljøloven. Dette kan ses på antallet af røde smiley´s der er udstukket ved Arbejdstilsynets screninger.

 

Vi er i Metal København af den opfattelse at hvis lovforslaget vedtages vil det skabe uro og ødelægge det gode samarbejde der heldigvis er på de fleste virksomheder, idet ansatte for at sikre sig selv mod bøder m.v. vil være nødsaget til i mange tilfælde at udbede sig en instruktion i hvorledes arbejdet skal udføres, og denne skal efter vores opfattelse være skriftlig, samt undlade at udføre arbejde hvis der mangler sikkerhedsudstyr.

 

Vi vil her komme med et eksempel: 1

 En ansat smed får ødelagt sine sikkerhedssko på arbejdet, virksomheden ligger ikke inde med nye sko i den rigtige størrelse, og de kan først skaffe et par nye til om 2 arbejdsdage, hvad skal den ansatte arbejde med i de 2 dage,

og hvem tro i skal betale. Vi er af den opfattelse at Arbejdsgiverne bliver meget sure på den enkelte ansatte hvis ikke han vil arbejde i de 2 dage, som man har gjort før i tiden, og uden at der kom nogen tilskade, og vi tror også at arbejdsgiverne bliver sure på regeringen.

 

Eksempel 2.

En automekaniker kommer tilskade i fritiden med sin ene tå, så han ikke kan passe sine sikkerhedssko, normalt ville han og hans kollegaer  i sådan en situation, gå på arbejdet i et par udtrådte kondisko, til arbejdsgiverens store tilfredshed idet han så sparer sygeløn, og samtidig har en produktion, og normalt går det godt uden ulykker. Hvordan tror i selv i Arbejdsmarkedsudvalget at sådanne sager bliver håndteret i fremtiden. Vi er ikke i tvivl, et sygt medlem bliver hjemme, indtil han igen kan passe sikkerhedsskoene. Til stor utilfredshed, både hos arbejdsgiveren, men også de kollegaer som må arbejde mere.

 

Det mest alvorlige problem i L14 er imidlertid at en arbejdstager kan få pålagt ansvar, hvis han bliver skadet på arbejdet og af en eller anden grund ikke lige har overholdt sikkerhedsbestemmelserne. Vi er nemlig af opfattelse at de forsikringsselskaber hvor arbejdsgiverne har tegnet deres lovpligtige Arbejdsskadeforsikringer, efter vores opfattelse vil afvise at yde erstatning for mén og erhvervsevnetab, idet de er selvforskyldt skadede. det åbner et uoverskueligt problem for en i forvejen skadet person, med dertil hørende social nedtur, og ikke mindst sociale udgifter for kommunerne.

 

Vi har fremsendt 2 skriftlige spørgsmål til Beskæftigelsesministeren som vi  har fået svar på, og den besvarelse er vi ikke blevet mere trygge ved, idet det bliver fastslået at Arbejdsmiljøloven § 14 sjældent bliver brugt, men at egen skyld kan medføre bortfald af erstatninger. Når lovgivningen nu påtænkes ændret, og egenskylden kan komme til at fremgå i form af bøder til de skadede ansatte, er det vores opfattelse at § 14 om bortfald af erstatninger kommer til at blive brugt flittigt, godt hjulpet af de forsikringsselskaber som skal betale.

 

Vi vil fra Metal København side indtrængende anmode arbejdsmarkeds udvalget  om at indstille til Ministeren, at trække forslaget. 

 

Med venlig hilsen

 

John Nielsen

Metal København