Dato:           

Kontor:         Valgkontoret

J.nr.:             2005-21000-3

Sagsbeh.:   DSI

Fil-navn:       udvalgsspørgsmål 16

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 16 (L 136), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. marts 2006

 

 

Spørgsmål 16:

"I cafeteriaer, der drives af en privat udbyder, men som ligger i fysisk tilknytning til offentligt ejede sports- og idrætsanlæg, kan der være opstillet TV-anlæg, der fra video fremviser reklamebånd, der typisk udskiftes et par gange om året. Reklameindslag på sådanne bånd blev op til sidste folketingsvalg solgt til nogle politiske kandidater/partier. Vil en deltagelse på en sådan reklame være lovlig, såfremt lovforslaget vedtages?"

 

Svar:

Det fremgår af § 1, at lovforslaget alene gælder for kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre. Kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre hertil forudsætter, som anført i bemærkningerne til § 1, at kommunen henholdsvis regionen har privatretlig adkomst til at anvende disse til reklamering.

 

Lovforslaget vedrører ikke reklamering ved brug af fast ejendom og løsøre, som andre end kommuner eller regioner har rådighed over.

 

Cafeteriaer, der drives af private, er således ikke omfattet af lovforslaget.