Dato:            23. marts 2006

Kontor:         Valgkontoret

J.nr.:             2005-21000-3

Sagsbeh.:   DSI

Fil-navn:       udvalgsspørgsmål 1

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 136), som Folketingets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 6. februar 2006

 

Spørgsmål 1:

"Vil det være muligt for en region eller kommune at indbygge et eventuelt reklameforbud eller særlige kriterier vedrørende reklameadgang i sine krav i udbudsmateriale eller i aftalerne med de private udbydere?"

 

Svar:

Det fremgår af afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger i lovforslaget, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan opstille andre lovlige betingelser for anvendelse af kommunens henholdsvis regionens faste ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre, end de betingelser, der er indeholdt i loven. Det vil eksempelvis være i overensstemmelse med grundsætningen om saglighed i forvaltningen, hvis kommunen eller regionen forbyder reklamer af et bestemt indhold, f.eks. reklamer for alkohol, når kommunens henholdsvis regionens faste ejendom og løsøre anvendes til brug for reklamering for andre.

 

AngÃ¥ende spørgsmÃ¥let om, hvorvidt det vil være lovligt efter udbudsreglerne at stille krav om reklameforbud eller betingelser for anvendelse af reklame i forbindelse med udbud af kommunale og regionale opgaver, har Konkurrencestyrelsen oplyst følgende:

 

”Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 (udbudsdirektivet) regulerer ordregivende myndigheders – herunder kommuners og regioners – indgåelse af kontrakter om køb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder.

 

Udbudsreglerne er ikke til hinder for, at der stilles krav om reklameforbud eller betingelser for anvendelsen af reklame i forbindelse med udførelsen af kommunale og regionale opgaver.

 

Det følger af udbudsdirektivet, at ordregivende myndigheder i udbudsbetingelserne kan fastsætte særlige betingelser for udførelsen af kontrakten, når sådanne kontraktvilkår er forenelige med fællesskabsretten. For at være det, skal i hvert fald følgende betingelser være opfyldt:

 

 

Samtidig skal kontraktvilkåret have en vis tilknytning til kontraktgenstanden. De fastsatte vilkår skal således være relevante i forhold til den konkrete løsning af opgaven.

 

På denne baggrund er det Konkurrencestyrelsens opfattelse, at kommunale og regionale myndigheder efter udbudsreglerne kan stille krav om reklameforbud eller betingelser for anvendelsen af reklame i forbindelse med udførelsen af kommunale og regionale opgaver, når ovenstående betingelser er opfyldt.”

 

For udbud, der ikke er omfattet af udbudsdirektiverne, kan kommunalbestyrelser og regionsråd opstille tilsvarende betingelser i deres krav i udbudsmaterialet eller i aftalerne med private udbydere.

 

Ovenstående vil være gældende, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning.