Den næste sag på dagsordenen var:
5) Første behandling af lovforslag nr. L 133:
Forslag til lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 25/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Formålet med dette lovforslag er at sikre, at de supplerende regler er på plads i forbindelse med, at det er muligt at stifte et SCE-selskab i ethvert EU-medlemsland fra den 18. august 2006.
     Betegnelsen SCE-selskab dækker over en ny fælleseuropæisk selskabsform for andelsselskaber. Det nye SCE-selskab tilgodeser altså muligheden for, at andelsselskaber kan lave aktiviteter på tværs af landegrænser, akkurat ligesom det europæiske selskab SE tilgodeser aktieselskaber.
     Dette lovforslag går ind og foreslår supplerende regler bl.a. for, hvordan selskabet kan stiftes, og hvordan det kan ledes. Lovforslaget indeholder også regler for fusion og flytning fra hjemsted, altså en beskyttelse af interessenter, samt forslag til regler for strafanmeldelse og registrering.
     Lovforslaget er udarbejdet, så det supplerer med bestemmelser, som gør det lettere at anvende forordningen i dansk ret.
     Selve forordningen er direkte gældende i de forskellige medlemsstater i EU akkurat ligesom SE-forordningen, som blev vedtaget tilbage i maj måned 2004. Formålet med SCE-selskabet er at sikre nogle gode og gunstige rammer for det indre marked. Med disse regler er det altså snart muligt, at nationale andelsselskaber kan organisere sig i en europæisk andelsselskabsform.
     Hverken SCE-forordningens bestemmelser eller de supplerende danske bestemmelser, som foreslås med dette lovforslag, har nogen betydning eller virkning for nationale andelsselskaber. Krav ved stiftelse af et SCE-selskab er, at der er tale om et grænseoverskridende element, hvilket vil sige, at stiftelsen minimum skal vedrøre to lande.
     Da dette forslag med de supplerende regler giver store lettelser i form af større valgfrihed og større fleksibilitet med den nye grænseoverskridende selskabsform, kan vi i Venstre kun anbefale at bakke op om dette lovforslag.

Tak til hr. Troels Christensen. Så er det hr. Frode Sørensen som ordfører.

På trods af forslagets betydelige længde, det er faktisk et temmelig omfattende forslag, må jeg konstatere ved gennemsyn, at det er temmelig overskueligt, og at det drejer sig om at give adgang til at stifte europæiske andelsselskaber, de såkaldte SCE-selskaber, i alle EU-landene fra vistnok den 18. august 2006.
     Der har for europæiske selskaber været behov for at få en række supplerende regelsæt indarbejdet som følge af den overordnede lovgivning, og som jeg ser det, følger lovforslaget de gældende danske regler for andelsselskaber.
     Vi har dog noteret os i høringssvarene, at der er nogle præciseringer ønsket fra Landbrugsraadets side, og vi vil naturligvis ud fra det stille et par spørgsmål, måske oven i købet bede ministeren om at sige noget om det her og nu. Men ellers vil det selvfølgelig give et par spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet.

     Jeg har også med stor interesse set på et såkaldt tostrenget ledelsessystem med professionel ledelse. Det er meget interessant at forske en lillebitte smule i det, men om det giver anledning til spørgsmål, ved jeg ikke. Men det kunne selvfølgelig være spændende, hvis ministeren havde lyst til at sige et eller andet om fordelen ved tostrengede ledelsessystemer - men ellers kan vi jo altid stille et spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
     For nu at gøre en lang snak lidt kortere vil jeg sige:
Socialdemokratiet kan tilslutte sig forslaget, og vi ser frem til en hurtig og god udvalgsbehandling.

Tak til hr. Frode Sørensen. Så er det fru Colette L. Brix som ordfører.

I 2004 stemte Dansk Folkeparti for den lov, der omhandlede SE-selskaberne. Loven fra 2004 udgjorde et regelsæt for aktieselskaber med grænseoverskridende aktiviteter, hvilket vi både dengang og nu fandt var en god idé. Det lovforslag, vi står med i dag, omhandler SCE-selskaber. Ifølge den skriftlige fremsættelse er et SCE-selskab en ny europæisk selskabsform for andelsselskaber. Hovedtanken i den forordning, som vi ved vedtagelse af lovforslaget implementerer, er, at SCE-selskaber skal behandles som andelsselskaber i det land, hvor de har deres oprindelse.
     I Danmark har vi ikke en egentlig lov for andelsselskaber, men har derimod arbejdet efter gældende praksis. Denne lovgivning baserer sig således på den danske praksis, der er gældende på området, hvilket vi er meget tilfredse med. Af høringssvarene kan man se, at der er en generel tilfredshed med lovforslaget, der i hovedtræk sætter ord på gældende praksis. Enkelte har dog udvist bekymring over reglerne om fusion
i forbindelse med udtrædende andelshavere, altså andelshavere, der måtte modsætte sig fusion. Den usikkerhed, der beskrives, kommenteres fra ministeriet med, at der vil ske en forbedret retsstilling for dem, som måtte ønske at udtræde. Med dette i baghovedet ser jeg frem til et videre positivt udvalgsarbejde for dette forslag, som Dansk Folkeparti støtter.

Tak til fru Colette L. Brix. Så er det hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Det Konservative Folkeparti vil gerne afsløre spændingen allerede nu og sige, at vi støtter dette lovforslag, som vi på linje med det andet lovforslag, vi lige har behandlet, finder ganske ukontroversielt. Vi føler, at det er en ny mulighed for danske virksomheder, at de kan etablere SCE-selskaber, og en mulighed for ethvert EU-medlemsland.
     Lovforslaget skal sikre, at de nødvendige supplerende regler kommer på plads. Desuden indeholder lovforslaget regler på nogle af de områder, hvor det ifølge forordningen er overladt til medlemsstaterne at tage stilling til, om der skal fastsættes nationale regler for SCE-selskaber, og så er der enkelte konsekvensændringer i tilknytning til lovgivningen.
     I Det Konservative Folkeparti kan vi som sagt støtte dette lovforslag.

Det fremlagte lovforslag er forholdsvis ukompliceret, det er en implementering af en forordning.
     Lovforslaget udnytter nogle muligheder, som SCE-forordningen giver medlemsstaterne for at fastsætte supplerende regler i national ret, og det indeholder forslag til bestemmelser på de områder, hvor SCE-forordningen pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler.
     Endvidere er der en tydeliggørelse af, i hvilket omfang andelspraksis skal finde sted.
     Jeg kan meddele, at Det Radikale Venstre vil deltage positivt i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Så er det hr. Poul Henrik Hedeboe som ordfører.

Det her forslag baserer sig på en forordning fra EU. Jeg vil ikke ridse hele forslaget op, det er faktisk relativt tykt, men der er ikke særlig meget dynamit i det.
     Det drejer sig om muligheden for at oprette europæiske andelsselskaber, og det er fornuftigt.
     Det berører ikke rent nationale andelsselskaber, det er også fornuftigt.
     Der er en lille smule, der kunne være rart at få oplyst, nemlig hvad der ligger i, at ministeren lover en forbedret retsstilling til folk, der vil udtræde af selskaber.
     Men vi vil gå positivt ind i det her og regner ikke med, at der er de store knaster. Det kan selvfølgelig vise sig under udvalgsbehandlingen, men jeg tror det ikke, så vi ser positivt på det her forslag.

Jeg vil gerne sige tak for den modtagelse, forslaget har fået.
     Forslaget skal sikre, at den nødvendige supplerende lovgivning om forordning for det europæiske andelsselskab er klar, så der kan stiftes et europæisk andelsselskab i august 2006. Et europæisk andelsselskab eller, som det også kaldes, et SCE-selskab er en ny fælleseuropæisk selskabsform for andelsselskaber, som skal gøre det mere simpelt at operere over landegrænserne inden for EU, og lovforslaget skal ses som et forslag i forlængelse af den allerede gældende lov om det europæiske selskab, altså SE-loven.
     De nye selskabsformer, SE-selskaber og SCE-selskaber, har til formål at styrke det europæiske erhvervsliv ved at tilbyde fleksible rammer for strukturtilpasningerne inden for EU, og som det var tilfældet med SE-loven, skal lovforslaget sikre, at de nødvendige regler er på plads inden forordningens ikrafttræden. Jeg vil ikke mene, at lovforslaget er særlig kontroversielt.
     Hvor mange, der vil vælge den nye selskabsform, ved vi ikke rigtig noget om endnu. Når vi taler om SE-selskaber, er det jo ikke særlig mange; der har været nævnt et enkelt. Men vi skal bare sørge for, at muligheden foreligger, såfremt man ønsker det.
     Til hr. Frode Sørensen kan jeg sige, at når der opereres med både et enstrenget og tostrenget system, er det, fordi forordningen giver mulighed for at vælge mellem det enstrengede og det flerstrengede system. Forskellen er, at man i nogle lande opererer med et tostrenget system, hvor der er et ledende tilsynsorgan og en administrerende direktør, og det er nok nærmest det, der ligger først for.
     Med hensyn til bemærkningerne fra hr. Poul Henrik Hedeboe har vi netop gjort det på den måde for at sikre, at en andelshaver får mulighed for at udtræde, hvis han føler, at hvis han træder ind i et europæisk selskab, mister han sine rettigheder. Der gives simpelt hen en almindelig mulighed for at træde ud, hvis man ikke ønsker at fortsætte i et fusioneret selskab.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.