Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]
Erhvervsudvalget
MINISTEREN
14. november 2005
Erhvervsudvalget har med brev af 1. november 2005 anmodet om min besvarelse af følge nde af
spørgsmål:
Ad L 13 - spørgsmål 4:
Jf. bemærkningerne til § 4 i markedsføringslovsforslaget (L 13),
der beskriver redaktionelt stof i avi-
ser, blade, radio og på tv, f.eks. eksponering af bestemte produkter/logoer i film og tvudsendelser, s om
bygger på aftale mellem den erhvervsdrivende og de personer, der står bag eksponeringen, som skj ult
reklame, synes det uklart i lovforslaget:
- om redaktionelle artikler vil blive betragtet som skjult reklame og dermed være strafbart, samt uklart
- hvordan journalisten skal forholde sig i sådanne situationer.
Ministeren bedes herunder desuden konkret klargøre,
- om der er tale om strafbar skjult reklame, hvis en virksomhed har inviteret journalisten til at deltage i
en event for at introducere et nyt produkt, f.eks. inden for rejser, biler eller møbeldesign, med henblik
på efterfølgende redaktionel omtale.
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 4 om reklameidentifikation, at reglen har til fo
r-
mål at forhindre skjult reklame.
Som eksempler på reklamer, som ikke lever op til bestemmelsens identifikationskrav, nævnes de ti l-
fælde, hvor reklamer cam oufleres som redaktionelt stof. Der foreligger en sådan camouflering i tilfæ l-
de, hvor den redaktionelle omtale sker efter en specifik aftale mellem en erhvervsdrivende og det me-
die, hvor omtalen bringes. En sådan specifik aftale vil typisk tage stilling ti l, hvornår og hvordan den
redaktionelle omtale af den erhvervsdrivendes produkt skal finde sted, og hvilket indhold den skal
have.
Den foreslåede regel i § 4 retter sig mod den erhvervsdrivende, som benytter sig af ikke identificer et
reklame, mens det medium, som indgår en aftale om at bringe reklamebudskaber i deres redaktione lle
tekst, primært vil være reguleret af medieansvarlovens regler og reglerne om god presseskik samt r
a-
dio og tv-lovgivningen, såfremt der er tale om disse former for elektroniske medier. Reglerne om god
presseskik foreskriver, at der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt
stof, mens radio- og fjernsynsloven indeholder regler om, at der skal være en klar adskillelse mellem
reklamer og ordinære progra mmer. En journalist burde således ikke være i tvivl om, hvorledes ve d-
kommende bør forholde sig i sådanne situati oner.
Erhvervsudvalget har bedt mig specifikt klargøre, om der er tale om strafbar, skjult reklame, hvis en
journalist inviteres til en event med henblik på en efterfølgende redaktionel omtale. Det afgørende kr i-