Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 af 7. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Dommeres bibeskæftigelse) (L 129)

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere vedlagte materiale fra DA og LO om L 129 (dommeres bibeskæftigelse). Materialet er modtaget under foretræde for Retsudvalget den 6. april 2006. Ministeren bedes især redegøre for, hvordan hun forholder sig til de foreslåede ændringsforslag om at indtægtsbegrænsningen ikke skal omfatte indtægter fra hverv i henhold til Forligsmandsloven og hverv i arbejdsretlige nævn.”

 

Svar:

 

DA og LO foreslår, at indtægter fra hverv i henhold til forligsmandsloven fuldt ud undtages fra det foreslåede loft for en dommers indtægter ved bibeskæftigelse. Herudover foreslås det, at dommeres biindtægter op til 128.052 kr. årligt (2004-niveau) fra hverv som opmand i faglige voldgifter/arbejdsretlige nævn, hvor opmanden er udpeget af Arbejdsrettens formand, undtages fra loftet. Endelig foreslås det, at loftet ikke må hindre en dommer i at påtage sig en sag, hvis dette ønskes af Arbejdsmarkedets parter og godkendes af Arbejdsrettens formand.

 

DA og LO har været repræsenteret i udvalget om dommeres bibeskæftigelse, hvis betænkning nr. 1465/2005 har dannet grundlag for lovforslaget. DA og LO har under udvalgsarbejdet og i forbindelse med den efterfølgende høring over betænkningen foreslået, at biindtægter fra hverv inden for det arbejdsretlige system helt undtages fra indtægtsloftet. Justitsministeriet har i lovforslagets bemærkninger (pkt. 4.4) og i høringsnotatet vedrørende betænkningen redegjort for baggrunden for forslaget om at indføre et generelt indtægtsloft med visse nærmere angivne undtagelser og for, hvorfor Justitsministeriet ikke kan tilslutte sig en sådan bred undtagelse for indtægter fra det arbejdsretlige system.

 

Justitsministeriet er ikke enig med organisationerne i, at forslaget om et indtægtsloft vil medføre, at den gældende ordning for konflikthåndtering på det danske arbejdsmarked ikke vil kunne opretholdes. Konfliktløsning i henhold til forligsmandsloven, i faglig voldgift og i de arbejdsretlige nævn vil fortsat kunne varetages med bistand af dommere, herunder også højesteretsdommere, men arbejdsmarkedets parter må blot anvende en bredere kreds af dommere end i dag.

 

Lovforslaget indebærer f.eks., at det generelle loft for biindtægter for en højesteretsdommer er 470.000 kr. årligt (2005-niveau afrundet til nærmeste 10.000). DA´s og LO’s forslag om, at indtægter fra faglige voldgifter/arbejdsretlige nævn indtil 128.052 kr. årligt (2004-niveau) undtages fra loftet, ville reelt medføre en ikke ubetydelig forhøjelse af det årlige loft for en højesteretsdommer. Lovforslaget er på dette punkt udformet i overensstemmelse med udvalgets lovudkast, og i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.3 er der redegjort for, at lovforslaget efter udvalgets skøn vil medføre, at højesteretsdommernes samlede biindtægter vil falde fra knap 14 mio. kr. i 2004 til fremover ca. 8-9 mio. kr. årligt. Denne reduktion i forhold til det hidtidige niveau må antages i givet fald at ville blive noget mindre.

 

For så vidt angår forslaget om, at loftet ikke må kunne hindre en dommer i at påtage sig en sag efter ønske fra Arbejdsmarkedets parter og med godkendelse af Arbejdsrettens formand, skal Justitsministeriet bemærke, at det foreslåede indtægtsloft efter Justitsministeriets opfattelse indeholder en sådan fleksibilitet, at det ofte vil være muligt for en dommer at påtage sig sådanne hverv inden for lovens rammer, idet indtægtsopgørelsen efter lovforslaget sker i perioder på 3 år.

 

På den anførte baggrund agter jeg ikke at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med forslaget fra DA og LO.