Det er uden glæde, jeg i dag tager ordet i en sag, som vil ende med, at jeg stemmer imod min regering og mit parti.
Jeg forstår i øvrigt også, at det formodentlig er sådan, at jeg er den eneste i Folketinget, der ender med at stemme imod den her lov, og det er jo dog en speciel lejlighed. Derfor tror jeg godt, at jeg ganske kort vil have lov til at forstyrre Folketinget med at forklare hvorfor.
Essensen af det her forslag er, at man fremover vil lægge hindringer i vejen for meget få dommeres bibeskæftigelse. I realiteten rammer man vel nok ti dommere. Det tenderer i høj grad singulær lovgivning fra Folketingets side, og det vil ramme den måde, som vores domstolssystem fungerer på, meget hårdt.
Det er ikke mere end et år siden, jeg har stået på den her talerstol med bemærkninger fra Justitsministeriet og har forsvaret vores voldgiftssystem. Det stod simpelt hen i lovforslagets bemærkninger, at vores voldgiftssystem var internationalt berømmet, fordi man kunne udpege højesteretsdommere til det, og det var en international konkurrenceparameter.
Det værste er i virkeligheden ikke det. Det værste er, at det, Folketinget vil søge at forhindre med den her lovgivning, nemlig at dommere ikke passer deres arbejde - som er en påstand - i realiteten allerede i dag er forbudt. Det fremgår allerede af lovgivningen i dag, at dommere ikke må foretage sig noget, som er i strid med deres stillings beskaffenhed.
Ét spørgsmål bør stilles i dag: Er der rejst en eneste tjenestemandssag mod nogen dommer i Danmark? Er der noget tidspunkt, hvor man har sagt: Den dommer har ikke passet sit arbejde, ergo rejser vi en tjenestemandssag mod vedkommende? Der er intet eksempel på det. Alligevel laver man det her indgreb, som vil resultere i én ting, nemlig at rekrutteringen af dommere igen udelukkende bliver et justitsministerielt anliggende, at vi igen vil se fødekæden være den, at ingen udefra kommer til, og at det kun vil være folk fra Holmens faste stok, som besætter dommerembederne i Danmark, og det er en skam. Det er en skam, fordi vi f.eks. med Tvinddommen har set en større vilje fra dommernes side til at gøre sig uafhængig af staten. Det lukker Folketinget meget belejligt af for nu, og det synes jeg er forstemmende.
Man må i hvert fald som liberal stille sig selv ét spørgsmål: Synes man, dommere er mere afhængige af staten, hvis det er således, at man forhindrer dem i uden for deres arbejdstid at passe deres arbejde, eller er de mindre afhængige af staten? Svaret er jo entydigt klart: Dette skaber for dommernes vedkommende en afhængighed af staten. Og det må man spørge sig selv om man synes er en god idé. Jeg synes det i hvert fald ikke. Derfor agter jeg at stemme imod lovforslaget.