Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af lovforslag nr. L 129:
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Dommeres bibeskæftigelse). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 25/1 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Fru Birthe Rønn Hornbech som ordfører.
     Nu går vi i gang med forhandlingen, og derfor vil jeg bede om, at der er ro i salen, så vi kan høre, hvad ordføreren har at sige.

Forhandling

Forslaget drejer sig om ændringer til retsplejeloven, og det drejer sig nærmere om at få fastsat regler for dommeres bibeskæftigelse.
     Jeg vil gerne på Venstres og ikke mindst på mine egne vegne sige, at jeg egentlig synes, det er dybt beklageligt at skulle behandle et sådant lovforslag, hvor vi skal til at bestemme over dommeres bibeskæftigelse.
     Første gang, jeg hørte dette problem rejst, var for i hvert fald 10 år siden, hvor Rigsrevisionen kom med en rapport. Sagen har været nævnt i pressen utallige gange, vi har haft drøftet den her i Folketinget flere gange, og vi har udsendt det ene signal efter det andet i Folketinget og i dagspressen om, at nu måtte dommerne selv lære at sprede bijobbene.

     De brugere af voldgiftssystemet, som hårdnakket forlanger de samme højesteretsdommere igen og igen, har kendt problemstillingen og har kunnet følge med i, at vi her fra Folketinget i højere og højere grad blev trætte af, at den spredning, som vi henstillede til skulle ske, ikke kunne finde sted uden lovgivning. Derfor er det altså, at det lovforslag nu foreligger, og Venstre har været med til udarbejdelsen og står naturligvis bag.
     Men jeg synes, det er vigtigt at få sagt, at det her kunne have været undgået, og det kunne navnlig have været undgået, hvis de parter, der nu har afgivet høringssvar, og som stadig fastholder, at alle andre end højesteretsdommere åbenbart er evnesvage, og derfor vil de kun have højesteretsdommere, bare havde lyttet en lille smule til de politiske signaler herindefra.
     Der skal ikke være nogen tvivl om, at Venstre fortsat ønsker, at voldgiftssystemet kan anvendes, for det er en smidig form. Vi ved godt, at der er jurister, der synes, at det er en dårlig idé, fordi man skal kunne se dommene og kunne se dommenes begrundelse, og det danner præcedens, og det er jo også et væsentligt argument, men vi finder nu, det er utrolig vigtigt, at dette voldgiftssystem kan fortsætte. Naturligvis kan det fortsætte uanset høringssvarene, og parterne vil blive godt tilfredse med de andre dommere, som de så er nødt til at udpege.
     For det er jo det, det drejer sig om: Vi skal have spredt de bijob. Jeg tror såmænd ikke, at der er nogen her i Folketinget, der overhovedet har mistillid til de danske domstole, men det er uheldigt, hvis dommere på højere niveau nærmest må betragte deres faste løn som en biindtægt, fordi de henter det meste af deres indkomst andre steder. Det er helt overordnet begrundelsen for, at vi altså går med til, at der nu fastsættes helt klare regler.
     Der er ikke grund til at gå nærmere ind på procenterne. Der foreligger et betænkningsarbejde, og jeg vil da godt sige tak til domstolene for, at de selv konstruktivt har medvirket. Vi har så nogenlunde fulgt den betænkning, og den kan vi helt tilslutte os - også de undtagelser, der er tale om.
     Vi har selvfølgelig læst høringssvarene grundigt, men vi er altså ikke enige i de indvendinger, der kommer fra erhvervslivet, fra arbejdsmarkedets parter, for naturligvis er der andre end højesteretsdommere, der kan løfte arbejdet. Parterne har også i årevis måttet finde sig i, at højesteretsdommere gik af, og der kom nye til. Det har vi aldrig hørt skulle være noget problem.
     Jeg synes, det er sørgeligt, at det her skal være nødvendigt, men vi stemmer for forslaget.

Tak til fru Birthe Rønn Hornbech. Og så er det hr. Morten Bødskov som ordfører.

Som fru Birthe Rønn Hornbech nævnte, så er det her forslag jo resultatet af en lang debat efterhånden, både her i salen, i offentligheden og også i forskellige reformudvalg.
     Vi synes også fra Socialdemokratiets side, at det har været ærgerligt at følge debatten. Det har hverken skortet på signaler her fra Folketinget eller i den offentlige debat i øvrigt om vigtigheden af at få nedbragt dommernes bibeskæftigelse.
     Det har været sådan, at siden vi fik beretningerne fra præsidentrådet, så har der været en til tider ret voldsom debat om de meget høje bibeskæftigelsesindtægter, som dommerne har haft. Sandheden er også, at hvis vi ser på tallene, som er opgjort både i betænkningen og i lovforslaget, kan vi se, at der med en lille undtagelse siden 1999 har været tale om, at bibeskæftigelsen er steget meget voldsomt, vel at mærke i gennemsnit, hvilket jo selvsagt betyder, som der også står i lovforslaget, at spredningen inden for enkelte dommergrupper imidlertid er ganske betydelig.
     Sidst, vi havde debatten i Folketinget, var det foranlediget af SF's beslutningsforslag nr. B 117 - jeg tror, det var i 2003 - og det arbejde resulterede for det første i en ganske udmærket debat, synes vi, her i Folketinget, og for det andet også i nedsættelse af et udvalg, som nu er kommet med den betænkning, som ligger til grund for det her lovforslag.
     Dengang anbefalede Socialdemokratiet, at der blev lavet en systematisk gennemgang af dommernes biindtægter og deres deltagelse i råd og nævn. Vi opfordrede til at se på fordelingen af dommerne på enkelte sager og så gerne en ny udpegningsordning af dommere til bierhverv.

     Når vi læser lovforslaget igennem, synes vi, at det er landet godt i forhold til de ønsker, Socialdemokratiet havde, da vi behandlede SF's beslutningsforslag. Vi er glade for, at der ifølge lovforslaget sker en generel opstramning af reglerne for dommernes bibeskæftigelse. Vi er også meget tilfredse med, at der nu bliver oprettet et uafhængigt bibeskæftigelsesnævn, som skal varetage en generel administration af dommernes bibeskæftigelse. Vi er i særlig grad tilfredse med, at der nu indføres et loft over bibeskæftigelse på 50 pct. af lønnen ved hovedstillingen, og ingen dommer må over en 3-årig periode tjene mere end halvdelen af en højesteretsdommers løn på bibeskæftigelse. Ligeledes synes vi også, at det virker ganske fornuftigt, at man med det her lovforslag selvfølgelig har valgt at sætte fingeren på et punkt, som jeg startede med at sige har præget den offentlige debat ganske meget.
     Socialdemokratiet kan grundlæggende støtte det her lovforslag. Det er klart, at der også er nogle principielle indvendinger, når det gælder domstolene og ikke mindst dommernes uafhængighed, som de er beskrevet i grundloven. Den er forfatningsmæssigt og lovgivningsmæssigt sikret, men det er klart, at den uafhængighed, både hvad angår dommerne og domstolene, selvfølgelig også hænger sammen med, at befolkningen har en tillid til dommernes integritet. Det synes vi understreges af de forskellige initiativer, der bliver iværksat her: Integriteten bliver sikret yderligere. Man kan ikke løbe fra, at der i den debat, der har været om dommernes bibeskæftigelse, er blevet stillet spørgsmål ved dommernes integritet.
     Det er godt, der bliver strammet op på det. Det kan vi ikke være tjent med der er debat om. Det er meget principielt vigtigt, at vi får vedtaget det her lovforslag, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak til hr. Morten Bødskov. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører.

Dette lovforslag, som bygger på betænkning 1465 om dommeres bibeskæftigelse, synes Dansk Folkeparti er et skridt i den rigtige retning. Normalt, kan man sige, er det vel ikke en opgave for Folketinget at blande sig i, hvad folk bruger deres fritid til, men i det her tilfælde er det ikke en mekaniker eller en tømrer, der går ud og laver lidt arbejde i sin fritid. Her er tale om et erhverv, nemlig dommerne, hvor der nemt vil kunne opstå habilitetsproblemer eller den generelle opfattelse af dommernes uafhængighed kunne bringes i tvivl. Derfor er denne lovregulering af dommernes biindtægter efter Dansk Folkepartis mening nødvendig. I lovforslaget nævnes en række undtagelser, bl.a. er Den Særlige Klageret, Arbejdsretten og Tjenestemandsretten undtaget. Dette kan man så undre sig lidt over, da de nævnte retter en en del af domstolssystemet og derfor måske rettelig burde indarbejdes i dommernes arbejdstid. Umiddelbart kunne det også virke, som om der er for få dommere, når det er nødvendigt at bijobbe. Derfor burde man måske også se på ressourcerne og ikke isoleret se på bijobproblematikken. Jo flere undtagelser, man indfører i det her lovforslag, jo mere udhuler man sådan set også effekten af det. Derfor er vi ikke tilhængere af undtagelserne. I forslaget har man fastsat en indtægtsgrænse for bijob på 50 pct., dog med de førnævnte undtagelser og så set som et gennemsnit over 3 år. Det må jeg jo så forstå på den måde, at et år kan en dommer bijobbe 100 pct., og næste år kan han så helt undlade at bijobbe, for så giver det jo et gennemsnit på 50 pct. Det synes vi heller ikke er hensigtsmæssigt, fordi det ikke giver den ønskede effekt med hensyn til habilitet og troværdighed. Så mangler jeg også klarhed over, om den indberetningspligt for biindtægter, som dommerne pålægges, omfatter alle biindtægter eller kun dem, der er omfattet af loftet, men det kan justitsministeren sikkert svare mig på. Jeg håber selvfølgelig, det gælder for alle biindtægter, så vi stadig væk kan bevare et overblik over den samlede mængde bijob. Til at administrere og sanktionere har man så foreslået i lovforslaget, at der nedsættes et bibeskæftigelsesnævn, som har pligt til at offentliggøre oplysninger om dommeres bibeskæftigelse, og det virker ganske fornuftigt at gøre det. Som sagt i indledningen er det her et skridt i den rigtige retning, men jeg skal ikke lægge skjul på, at vi i Dansk Folkeparti gerne havde set et mere restriktivt forslag.

Tak til hr. Kim Christiansen. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Jeg skal i lighed med andre ordførere give udtryk for, at det er lidt ærgerligt, at det er nødvendigt med et lovforslag. Det havde været ønskeligt, om den lange og meget brede debat, der har været i offentligheden om dommeres bijob, havde medført, at man i mindelighed havde fundet en løsning på det her.

     Men da det ikke har kunnet lade sig gøre, er det derfor nødvendigt med et lovforslag. Nu kommer der derfor et lovforslag, som lægger op til, at dommerne ikke må have biindtægter, der overstiger 50 pct. af deres løn, men med den fleksibilitet, at man kan se det over en 3-årig periode og derved have den fleksibilitet, der kan være nødvendig, hvis en dommer udfører et lidt omfattende bijob - det kan være en lidt større sag, som verserer, og som måske giver et lidt større afkast. Så skal det ikke nødvendigvis i sig selv betyde, at dommeren er nødt til at standse halvvejs i det bijob, men naturligvis kan fuldføre opgaven, og at man så ser det over en 3-årig periode. Der er også åbnet mulighed for nogle undtagelser, når der er tale om nogle af de erhverv, som det ved lov er fastsat at dommere skal beskæftige sig med, og det synes vi også er helt fint.
     Med det her lovforslag får vi jo spredt bijobbene noget mere ud, således at der er flere dommere, der kommer til at kunne deles om de her forskellige bijob, og dermed sikrer vi egentlig også, at der er tale om bijob og ikke hovedbeskæftigelse for nogle få dommere, så vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Tom Behnke. Så er det fru Elisabeth Arnold som ordfører.

Formålet med lovforslaget er nærmere at regulere betingelserne for bibeskæftigelse, der varetages af dommere ved siden af hovedstillingen. Der foreslås en nyordning, der bl.a. har til formål at sikre, at omfanget af bibeskæftigelsen for den enkelte dommer holdes på et rimeligt niveau, og at udpegning af dommere til de forskellige former for bibeskæftigelse sker på en måde, der ikke rejser spørgsmål om dommeres habilitet i hovedstillingen.
     Det foreslås endvidere, at der indføres et loft over dommeres indtægter ved bibeskæftigelse, således at en dommer som udgangspunkt højst må oppebære biindtægter, der gennemsnitligt svarer til 50 pct. af lønnen i hovedstillingen over en 3-årig periode, og at ingen dommer over en 3-års-periode må oppebære biindtægter, der overstiger halvdelen af en højesteretsdommers løn i hovedstillingen.
     Undtaget fra dette loft er indtægter fra forfattervirksomhed og hverv ved særlige domstole som f.eks. Arbejdsretten. Endvidere omfatter indtægtsbegrænsningen i de første 3 år efter tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter fra hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. Det foreslås endvidere, at der oprettes et uafhængigt bibeskæftigelsesnævn, der bl.a. skal varetage en generel administration af dommernes bibeskæftigelse.
     Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for forslaget. Det har været meget lang tid undervejs, og dommeres bibeskæftigelse har været et problem, der har været diskuteret i årevis. Der har været forsøgt lavet mange behjertede arrangementer, så man kunne ordne det ad frivillighedens vej eller ved kollegiale aftaler, men det er altså omsider kommet dertil, at der er blevet fremsat et lovforslag. Det synes vi er helt i orden, og det støtter vi også.
     Men man må også lægge mærke til, og vi har diskuteret det i Retsudvalget, og ved flere af vores besøg rundtomkring hos domstolene har vi også fået indtryk af det, nemlig at dommerstanden som stand har været bekymret over det image, den fik, ved at der var en vildtvoksende skov af bibeskæftigelse, og at der blev meget kritik rettet mod dommeres meget store biindtægter. Derfor har dommerstanden haft en helt klar interesse i, at der blev lovreguleret på området, så de i hvert fald kunne unddrage sig denne form for mistænkeliggørelse, som det er vort indtryk der i høj grad har været i den offentlige debat.
     Det forstår vi godt: at dommerstanden har følt sig beklikket på deres hæderlighed, ved at man har kunnet rejse tvivl om deres berettigelse til at deltage i alle disse mange bibeskæftigelser, selv om vi udmærket godt ved, i hvert fald fra radikal side, at utrolig mange gode voldgiftshverv osv. varetages af dommere, som er helt nødvendige. For at det system i det hele taget skal fungere, skal dommere simpelt hen deltage i alle disse funktioner, ellers ender det jo med, at vi skal belaste domstolene med nøjagtig de samme afgørelser, og så er vi sådan set lige vidt.
     Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for forslaget, men kunne måske have ønsket sig, at forslaget gik lidt videre for at synliggøre domstolenes og dommernes uafhængighed. Man kunne måske også have ønsket sig, at nævnet, der skal kontrollere reglerne, ikke var besat af dommere. Men dette forslag er absolut bedre end ingenting, og det er, synes vi, et væsentligt skridt på vejen mod at få ryddet op i denne jungle.

Tak til fru Elisabeth Arnold. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Man skal juble, når der er grund til det, og dette lovforslag er vi i SF overordentlig tilfredse med.
     For nogle år siden var Folketingets Retsudvalg i Canada. Der fik vi af en meget vidende højesteretsdommer en gennemgang af, hvordan deres højesteret arbejdede. Vi spurgte hende så, hvordan det var med højesteretsdommeres bibeskæftigelse i Canada, og hvordan reglerne var. Det spørgsmål blev selvfølgelig stillet på danskengelsk, men ikke desto mindre var det forbløffende, hvor svært det var for hende at forstå vores engelsk, indtil det gik op for hende, hvad det var, det drejede sig om: at danske højesteretsdommere har ret til at arbejde ved siden af deres hverv som højesteretsdommere. Det fattede hun simpelt hen ikke. Hun mente da ellers, at Danmark var et oplyst samfund, som i og for sig kunne sammmenlignes med Canada.

     Det gav anledning til en hel del debat i Retsudvalget, og derfor er jeg meget glad for, at man på baggrund af SF's beslutningsforslag rent faktisk tog skridtet til at få løst det her problem.
     Man kan selvfølgelig altid, som fru Elisabeth Arnold sagde, præcisere nogle ting og være lidt utilfreds med det, men ikke desto mindre synes jeg, at vi nu skal kippe med flaget og så satse på, at vi fremover får en dommerstand, der fremtræder uafhængig.
     For mig er der ingen tvivl om, at den enkelte dommer ikke har nogen som helst veneration eller ikkeveneration for enkelte grupper, som vedkommende sidder som voldgiftsdommer for, ingen tvivl om det. Men det, der er det centrale, er, at dommeren som sådan skal fremtræde uafhængig, og derfor tror jeg, at den eneste vej frem er, at vi får skærpet reglerne for, hvilke biindtægter de må have, og dette er et skridt på vejen.

Tak til fru Anne Baastrup. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det her forslag til ændring af retsplejeloven indeholder dels en regulering af dommeres bibeskæftigelse og sætter et loft over deres biindtægter, dels en nedsættelse af det såkaldte bibeskæftigelsesnævn, som skal varetage en række opgaver, herunder træffe beslutning om konsekvenserne, hvis en dommers biindtægt overstiger loftet.
     Der er ikke nogen tvivl om, at den her sag har været debatteret meget længe. De mennesker og de organisationer, der nu skriver høringssvar til os og påpeger de problemer, der kan være ved det her lovforslag, har jo haft mange år til at forsøge at gøre noget ved det. Det har været et vigtigt tema for Enhedslisten, også i de sidste 10 år, at få reduceret dommernes biarbejde, og derfor er vi selvfølgelig i udgangspunktet meget positive over for det her lovforslag.
     Jeg synes også, at vi må sige, at i den her sag har den lovgivende magt, Folketinget, udvist al den langmodighed og tålmodighed, som man kan forlange fra organisationer og grupper ude i samfundet, så det er på høje tid. Men jeg tror på den anden side også, at det er godt, at det kommer nu.
     Det er vigtigt, at der bliver klare linjer omkring dommernes bijobberi, hvis befolkningen skal bevare tilliden til domstolene og dommernes uafhængighed, og det er jo det, det handler om: at befolkningen skal bevare tilliden og ikke mene og tro, at der måske kunne være grund til at være i tvivl om tilliden.
     De historier, der har været fremme i pressen om dommere, der tjener mere eller lige så meget ved bijobbet som ved hovedjobbet, har i hvert fald medvirket til at skabe mindre tillid til dommerstanden blandt almindelige mennesker, end der var i forvejen. Så vi er sådan set enige med Højesterets præsident, Torben Melchior, når han til Berlingske Tidende den 30. januar udtaler, at alene mistanken om, at dommernes bijob forhindrer dem i at passe deres primære job, kan skade domstolenes omdømme, og derfor støtter han jo også en regulering af biindtægterne.
     Enhedslisten vil gå konstruktivt ind i udvalgsarbejdet med det her lovforslag. Det kan godt være, at nogle af de undtagelsesbestemmelser, der er, ikke er helt så velbegrundede, som vi kunne ønske de skulle være, og det må vi selvfølgelig prøve at se kritisk på. Der kan også være spørgsmål, som andre har nævnt, om sammensætningen af det her bibeskæftigelsesnævn.
     Men de enkelte punkter, der måske kunne være at rejse lidt kritik af, skal ikke forandre noget ved den kendsgerning, at Enhedslisten betragter det her som et vigtigt skridt fremad, og at Enhedslisten derfor under alle omstændigheder vil ende med at stemme ja til forslaget, når det kommer til tredje behandling.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det justitsministeren.

Som flere af ordførerne har været inde på, så er det her en sag, som på mange måder er en - man kan sige - lidt vanskelig sag, for der jo er en praksis for, at vi i Folketinget normalt ikke blander os i dommernes job og i, hvorledes dommerne varetager deres hverv.
     På den anden side må man sige, som mange har været inde på i deres ordførertale, at det her lovforslag nu handler om at få lavet en lovregulering og en begrænsning af, hvor meget bibeskæftigelse den enkelte dommer kan påtage sig.
     Jeg er meget enig med de mange, der i dag har tilkendegivet, at det er ærgerligt, at det er kommet så vidt, at Folketinget skal til at lovgive på det her område. Det havde været bedre for alle parter, hvis det her var noget, der var blevet klaret uden Folketingets indblanding.

     Men jeg har som minister fundet, at det ikke var gavnligt for den anseelse, man må forvente at dommerstanden skal have i et retssamfund, at der hvert eneste år var en meget voldsom offentlig debat om bibeskæftigelsesniveauet for enkelte dommere og hermed også en sætten spørgsmålstegn ved, om dommernes habilitet og uafhængighed var intakt. Derfor blev der, som flere også har sagt i dag, nedsat et udvalg, hvor også dommerstanden selv var rigt repræsenteret, til at se på, hvordan vi så løser det problem.
     Det har så udmøntet sig i det her lovforslag, hvor vi har fulgt udvalgets flertals ønske om en regulering af dommernes bibeskæftigelse. Jeg synes, at man har forsøgt at finde en rigtig balance mellem på den ene side at sige, at det er væsentligt, der hverken bliver stillet spørgsmål ved dommernes habilitet eller uafhængighed, og på den anden side anerkende, at det er vigtigt, at dommerstanden også har en berøring med resten af samfundet og ikke kun med domstolene, og at det derfor selvfølgelig er helt naturligt og forsvarligt, at man også har beskæftigelse ved siden af sit primære erhverv.
     Flere har været inde på, at lovforslaget så bygger på, at der alligevel er visse undtagelser fra det generelle loft, der er på 50 pct. af lønnen i hovedstillingen, således at der er indtægter, som man fortsat kan have, uden at det bliver medregnet som en del af ens bibeskæftigelse. Det gælder indtægter fra forfattervirksomhed og hverv ved særlige domstole: Arbejdsretten, Den Særlige Klageret osv.
     Endvidere er der så også indsat en bestemmelse, der nærmere kan kaldes en karensregel om, at når en dommer er udnævnt til et hverv, hvor det f.eks. er lovbestemt, at der skal sidde en dommer som formand, så har man en 3-årig periode til at få afviklet de andre opgaver, man har, således at man kan koncentrere sig om det arbejde, man så har påtaget sig. Det er selvfølgelig for, at hvis man ønsker et job, som bliver tilbudt en i et offentligt hverv, der er lovreguleret, så skal man have en mulighed for det, men så må man sørge for at afvikle det andet, man har, så man holder sig under loftet.
     Hr. Kim Christiansen spurgte i sin ordførertale, hvorvidt man nu kan have en sikkerhed for, at det er samtlige biindtægter, der så også bliver redegjort for i indberetninger. Det kan jeg bekræfte for hr. Kim Christiansen at det vil være. Den indberetningsordning, som vi også kender i dag, vil fortsætte, og det betyder, at selv om det ikke bliver talt med i loftberegningen, så vil f.eks. indtægter ved Arbejdsretten eller forfattervirksomhed fremgå af indberetningen. Så det er en bekræftelse af det, hr. Kim Christiansen spurgte til.
     Enkelte har også været inde på, at der er et mindretal i udvalget, som har haft en anden opfattelse af, hvordan det her lovforslag skulle skrues sammen. Man har ønsket, at der populært sagt var flere huller i loftet, så dommerne på flere områder kunne have indtægter, uden at de blev medregnet som bibeskæftigelsesindtægt. Af de samme grunde, som mange af de andre ordførere her i dag har fremført, vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at arbejdsmarkedets parter har haft rigeligt med år til at få fundet en fornuftig løsning og få bredt bl.a. varetagelsen af de faglige voldgifter ud på flere dommere, uden at de gjort sig store anstrengelser for det, og derfor kommer den her lovregulering.
     Men jeg er helt overbevist om, at det her lovforslag ikke vil skabe problemer, da jeg fuldt ud er bekendt med, at der i Danmark ikke blot er mange dygtige højesteretsdommere, men også masser af dygtige landsdommere, der kan være med til at sikre den opgave.
     Alt i alt synes jeg, at det forslag, som udvalget kom med, var meget afbalanceret, gav en mulighed for, at dommerne fortsat kan have beskæftigelse ved siden af, men alligevel satte nogle grænser for det, så der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved dommernes habilitet og uafhængighed. Jeg er meget glad for at kunne konstatere i dag, at der også er en meget, meget stor tilslutning i Folketinget til at arbejde videre med forslaget.
     Jeg medvirker naturligvis gerne under den efterfølgende udvalgsbehandling til at besvare eventuelle spørgsmål, herunder også om bibeskæftigelsesnævnets sammensætning og andet, som Folketingets partier måtte ønske at rejse undervejs. Men jeg vil i hvert fald gerne i dag kvittere for, at der er så stor tilslutning til lovforslagets hovedelementer.

Tak til justitsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.