|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 23. februar 2006 (L 128 – bilag 6).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22. februar 2006 fra Amnesty International, jf. L 128 – bilag 6.â€
Svar:
Amnesty International har i sin henvendelse anført, at de mest centrale punkter i Amnesty Internationals høringssvar til L 128 ikke er gengivet i Integrationsministeriets høringsnotat af 7. februar 2006.
Amnesty International har henvist til, at det i Amnesty Internationals høringssvar er anført, at lovforslaget udgør en alvorlig forringelse af flygtninges retssikkerhed, idet flygtninge, der har opholdt mindre end 8 år i Danmark, vil blive sidestillet med andre udlændinge og således vil kunne udvises for mindre forbrydelser. Amnesty International vurderer, at lovforslaget bringer Danmark på kant med hensigterne bag FN’s Flygtningekonvention og henviser til, at Flygtningekonventionens artikel 32 udelukkende giver stater mulighed for at udvise flygtninge, der udgør en fare for den nationale sikkerhed eller offentlige orden. Amnesty International anfører i den forbindelse, at den relativt beskedne kriminalitet, som efter lovforslaget vil kunne danne baggrund for, at en flygtning vil miste sin flygtningestatus, ikke falder ind under denne definition.
Amnesty International har endvidere anført, at en tilsvarende kritik er fremhævet i høringssvarene fra Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder.
Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslaget, at flygtninge, der har opholdt mindre end 8 år i Danmark, fremover – i relation til den såkaldte trappestigemodel – vil blive sidestillet med andre udlændinge og således vil kunne udvises for mindre forbrydelser.
Forslaget er indeholdt i den rapport fra arbejdsgruppen om betinget udvisning, som danner grundlag for lovforslaget. Arbejdsgruppen er sammensat af repræsentanter fra Advokatrådet, Den Danske Dommerforening, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen.
Spørgsmålet om forholdet til Flygtningekonventionen er behandlet i pkt. 3 i Integrationsministeriets høringsnotat, som blev fremsendt til udvalget den 9. februar 2006, hvor Amnesty International – sammen med Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Dansk Retspolitisk Forening – er gengivet for at have udtalt sig imod lovforslaget på dette punkt.
Integrationsministeriet har som svar herpå omhyggeligt redegjort for spørgsmålet om forslagets overensstemmelse med Flygtningekonventionen.
Spørgsmålet er endvidere behandlet i Integrationsministeriets høringsnotat i anledning af høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder. Høringsnotatet er sendt til udvalget den 21. februar 2006.
Det fremgår bl.a. af høringsnotaterne, at i tilfælde hvor retten træffer bestemmelse om at udvise en flygtning i anledning af begået kriminalitet, tager retten ikke hermed asylretlig stilling til udvisningen. Det er derimod op til Udlændingestyrelsen efterfølgende at tage stilling hertil, jf. udlændingelovens § 31, jf. § 49 a.
Finder Udlændingestyrelsen, at der asylretligt ikke er noget til hinder for, at udlændingen kan udsendes, anses afgørelsen automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, og klagen har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Finder Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet efter en asylretlig vurdering derimod, at udlændingen ikke kan udsendes på grund af forhold som omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1 eller 2, skal det samtidig besluttes, om udlændingen på ny kan gives asyl. Udlændingen kan gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 (asyl) på ny, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3.
Om udlændingen på ny kan gives asyl beror på en konkret afvejning. Denne afvejning skal med hensyn til udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 – dvs. udlændinge, der risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen nævnte grunde - foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Det er hermed sikret, at artikel 32, stk. 1, iagttages i hver enkelt sag.
Hvis udvisningen ikke er forenelig med Flygtningekonventionen, vil udlændingen generhverve sin opholdstilladelse som flygtning.