NOTAT Dato: 7. februar 2006 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag    til ændring af udlændingel o- ven (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne    om indrejsefor- bud m.v.). 1. Indledning Integrationsministeriet har ved breve af 22. december 2005 hørt en række myndigheder og organisationer over forslag til lov om ændring af udlændingeloven   (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglern e om indrejseforbud m.v.). Følgende  hørte  myndigheder og organisationer har pr. 7. februar 2006 afgivet skriftlige be- mærkninger til lo vforslaget: Advokatrådet, Amnesty International, Børnerådet,  Dansk Flygtningehjælp,  Dansk Restpoli- tisk Forening, Dansk Rø de Kors, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Kirkernes In- tegrations Tjeneste, Politidirektøren i  København,  Red Barnet, Rigsadvokaten og Rådet for Etniske Minoriteter. Følgende hørte myndigheder og organisationer har   oplyst, at de ikke har bemærk ninger til lovforslaget: Dansk Psykolog Forening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,  Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd,  KL, Københavns Byret,  Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for  Østre Lands ret. Følgende hørte myndigheder og organisationer har   (endnu) ikke afgivet bemærkninger til lovforslaget: Dansk Missionsråd, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Europabevægelse, Doku- mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Familiestyrelsen, Foreningen af Statsamtsjurister, Institut for Menneskerettigheder, Mellemfolkeligt Samvirke, Politifuldmæ g- tigforeningen, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg  , Retten i Roskilde, Samar- bejdsgruppen om Børnekonventionen, Sø  - og Handelsretten og UNHCR.  
Side 2 I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar   med hensyn til forsla- gene i det fremsatte lovforslag og Integrationsministeriets bemærkninger  hertil. Bemærkni n- ger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger , der ikke direkte vedrører  de fremsatte forslag, herunder forslag der umiddelbart synes at ligge uden for rammerne af det fremsatte lovforslag, er således ikke medtaget. Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge - og Integrationspolitik ved brev af 27. januar 2006. 2. Betinget udvisning 2.1. Anvendelse af betinget udvisning i forbindelse med ungdomssanktion Amnesty International finder det problematisk, at betinget udvisning tænke s anvendt i forbin- delse med ungdomssanktion, der udelukkende retter sig mod børn under 18 år , og finder det uacceptabelt, hvis børn under 18 år i yderligere grad vil kunne udvises. Adskillelsen fra fam i- lien må anses for særligt belastende for denne aldersgruppe, og ifølge FN’s Børnekonvent   i- on artikel 9 skal den danske stat sikre, at barnet ikke adskilles fra sine forældre, m edmindre det er til barnets bedste. Børnerådet  og Red Barnet finder, at muligheden for at kombinere ungdomssanktion med be- tinget udvisning er en urimelig dobbeltstraf, og at der i forbindelse med udvisning skal tages særligt hensyn til, at der er tale om  børn, og at børn og forældre ikke bør skilles ad. Red Barnet mener i den forbindelse ikke, at det skal være muligt at udvise en ung til familiens o p- rindelsesland, når den unge har haft sin opvækst i Danmark og fortsat har sit primære ne t- værk her (foræ  ldre og søskende). Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at u ngdomssanktion og betinget udvisning begge bygger på særlige kriminalpræventive hensyn og  efter ministeriets opfattelse kan supplere hinanden. Ungdomssanktion er en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behan dling, som anvendes i anledning af grovere personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet, og der er efter ministeriets opfattelse ikke nogen særlig begrundelse for at holde denne sanktion uden for området for betinget udvisning. Betinget udvisning indebærer ikke, at unge under 18 år kan blive udvist i strid med Dan- marks internationale forpligtelser. Generelt skal der i alle sager om udvisning tages hensyn til, om udvisning må antages at være særlig belastende, jf. udlændingelovens §   26. 2.2. Udløsning af betinget u  dvisning Amnesty International savner en præcisering af, hvornår en betinget udvisning vil blive ud- løst. Formuleringerne i lovforslagets bemærkninger fremstår uklare og det bør præciseres, hvilke strafbare forhold og hvilken straframme, der kan udløse udvisni ngen.      Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 24 b, stk. 3, at b etinget udvisning vil kunne udløses i de tilfælde, hvor
Side 3 en udlænding i prøvetid  en idømmes strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24. Heraf følger, at udlændingen enten skal være idømt en straf af en vis nærmere angiven længde eller dømt for overtrædelsen af en eller flere næ r- mere angivne forbrydelser. Om udlændingen skal udvises, beror på rettens afvejning af på den ene side de forhold, der taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, o g på den anden side den kriminalitet, ud- lændingen har begået. Der vil være tale om en konkret vurder ing, og det kan derfor ikke an- ses for hensigtsmæssigt at præcisere betingelserne for udvisning   yderligere i lovforslaget. 2.3. § 26-vurderingen ved dom for nyt forhold i prøvetiden Amnesty International finder det uacceptabelt at sætte § 26 -vurderingen på standby i prøv e- perioden. Vurderingen er med til at sikre, at udvisninger foregår i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og det må således forventes, at domstolene vil vurde- re udlændinges forhold ud fra den pågældendes nuværende situa  tion og ikke den situation, der var gældende op til to år tidligere. Hvis en udlænding i løbet af prøveperioden er bl    evet gift eller har fået barn i Danmark, skal dette inddrages i vurderingen, for at det kan afgø res, om retten til familieliv bliver krænke t. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at  der også i forbindelse med dom for nyt forhold begået i prøvetiden skal foretages e n vurdering efter udlændingelovens § 26. Noget andet er, at udlændingen som udgangspunkt ikke i prøvetiden kan skabe sig   en bedre retsstilling. En udlænding, der er tæt på at blive udvist, kan således som udgangspunkt ikke  få en bedre retsstilling ved at indgå ægteskab i prøvetiden.   Dette er i overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Mennesk erettighedsdomstol. 3. Skæ   rpelse af trappestigemodellen Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og Dansk Retspolitisk Forening har udtalt sig imod forslaget om, at flygtninge i relation til trappestige- modellen som udgangspunkt sidestilles med andre udlændinge. Advokatrådet bemæ rker, at den foreslåede udvidelse af adgangen til at udvise flygtninge sy- nes at kunne føre til et øget antal flygtninge, som efter endt strafafsoning vil komme til at o  p- holde sig i Danmark på ”tålt ophold”, idet de vil være beskyttet mod udsendelse efter udlæ n- dingelovens § 31, men samtidig kan blive udelukket fra på ny at få opholdstilladelse efter ud- lændingelovens § 7, jf. § 10, stk. 3. Dette er et problem, da de vilkår som et tålt ophold inde- bærer, næppe er i fuld overensst  emmelse med de rettigheder, som ifølge FN’s Flygtning e- konvention tilkommer flygtninge. Der kan tages højde herfor ved at præcisere, at der i s  å- danne tilfælde som klar hovedregel på ny bør gives opholdstilladelse efter udlændi   ngelovens § 7.   Amnesty International er bekymret for, at en række udlændinge med beskyttelsesbehov m  i- ster deres flygtningestatus som følge af lovforslaget. Der vil således være en række tilfælde,
Side 4 hvor udlændingen ikke kan genopnå sin opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, jf. udlænding elo- vens § 10, stk. 3, og således ikke længere har krav på de rettigheder, som følger af FN’s Flygtningekonvention. Amnesty International frygter derfor, at forslaget vil resultere i en vok- sende gruppe af udlændinge på ”tålt ophold”. Dansk Flygtningehjælp  finder det urimeligt og uacceptabelt, hvis flygtninge, der har begået mindre alvorlig kriminalitet, kan havne på ”tålt ophold”, hvor de pågældende ikke umiddelbart får adgang til den beskyttelse og de rettigheder, som de i henhold til flygtningekonventionen er berettigede til. Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at  ministeriet som led i overvejelserne om at skærpe  udvisningsreglerne ikke har fundet grundlag for, at kriminalitet tillægges mindre betydning i relation til flygtninge sammenlignet med andre udlændi nge. Det gælder også, selv om udvidelsen af udlændingelovens u dvisningsgrunde må antages at kunne medføre, at flere udlændinge udvises på grund af kriminalitet  – og i den forbindelse udelukkes fra op- holdstilladelse – selv om de pågældend e ikke aktuelt kan sendes tilbage til deres hjemland. Træffer retten  bestemmelse om at udvise en flygtning i anledning af begået kriminalitet, ta- ger retten ikke hermed stilling til, om flygtningen fortsat risikerer forfølgelse i det land, hvor den pågældende må forventes at tage ophold.   Udvises en flygtning, er det efterfølgende  op til Udlændingestyrelsen  at tage stilling til, om der på udsendelsestidspunktet er udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 31, jf. § 49 a. Finder Udlændingestyrelsen, at u dlændingen kan udsendes, anses afgørelsen automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, og klagen har opsættende virkning med hensyn til udrejs e- fristen. Finder Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, at udlændingen ikke kan u   d- sendes, skal det samtidig besluttes, om udlændingen på ny kan gives asyl. Udlændingen kan gives opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 på ny, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Efter udlændingelovens § 31 , stk. 1, må en udlænding ikke udsendes  til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ne  d- værdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod viderese  n- delse til et sådant land. Efter § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af §  7, stk. 1, ik- ke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonvent  i- onen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbryde lse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1. Udlændingelo vens § 31, stk. 2, bygger på flygtningekonventionens artikel 33, der begrænser den adgang til at udvise flygtninge, der er hjemlet i flygtningekonventionens artikel 32. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, må ingen kontraherende stat på nogensom- helst måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv
Side 5 eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhør  sforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.  Efter artikel 33, stk. 2, kan stk. 1 dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig fo r- brydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. I forbindelse med vurderingen af, om en udlænding , der er udvist ved dom, men ikke aktuelt kan udsendes, på ny skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, tager udlændingemyndighederne stillin g til, om udvisningen af den pågældende er i over- ensstemmelse med flygtningekonventionen, jf. herved artikel 33, stk. 2. Hvis dette er tilfæ ldet – og udlændingen ikke meddeles opholdstilladelse på ny  – vil den pågældende efter Integra- tionsministeriets opfattelse ikke længere  være omfattet af flygtningekonventionen  og skal derfor ikke tillægges  de rettigheder, der fø lger af denne. Det forhold, at udlændingen  ikke vil kunne udsendes, vil således alene være begrundet i ud- lændingelovens § 31, stk. 1, om forbud  mod udsendelse til tortur m.v. Skærpelsen medfører således   hverken, at nogen i strid med flygtningekonventionen henvi- ses til et såkaldt tålt ophold, eller at nogen udsendes af Danmark i strid med flygtningekon- ventionen. 5. Udvidelse af den særlige udvis   ningsadgang Amnesty International finder det problematisk, hvis en voksende gruppe udlæ ndinge efter lang tids ophold i Danmark fortsat vil kunne blive udvist ved et så omfattende antal delikter uden hensyn til strafudmålingen. Integrationsministeriet skal bemærke, at der v ed afgørelsen om udvisning  fortsat skal tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1 og 2. 6. Udvisning af religiøse forkyndere m.v. Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) øns ker en præcisering  af ytringsfriheden i forhold til overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13, § 140 om forhånelse af et lovligt bestående religionssamfund og racismebestemmelsen i § 266 b. KIT er ikke enig i, at en mindre bød e- straf skal kunne bevirke inddragelse af opholdstilladelsen, medmindre en klar præcis ering finder sted over for de relevante forkyndere. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at  spørgsmål  om forholdet mellem ytringsfrihe- den og strafbelagte udtalelser reguleres af grundloven og straffeloven. Der er således ik- ke tale om et udlændingeretligt spørgs  mål, og forslaget berører ikke gældende regler herom. Det er allerede i dag muligt at inddrage en opholdstilladelse til en religiøs forkynder m.v., hvis denne idømmes straf, herund er bødestraf, for overtrædelse af en række nærmere a    n-
Side 6 givne straffelovsbestemmelser, herunder straffelovens kapitel 12 og 13, § 140 og § 266 b. En sådan dom vil være til hinder for, at udlændingen på ny meddeles opholdstilladelse som religiøs forkynder  m.v., men dommen vil ikke nødvendigvis være til hinder for, at den pågældende meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. som studerende eller ar- bejdstager. Lovforslaget går ud på, atder indfør es en mulighed for udvisning på baggrund af idømmelse af  en bødestraf for de nævnte straffelovsbestemmelser. Den foreslåede b  e- stemmelse indebærer, at også bødestraf vil være til hinder    for at opnå ny opholdstilladelse på andet grundlag, så længe det i tilknytning til udvisningens fastsatte indrejseforbud gælder. Der henvises til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget . 7. Inddragelse af hensyn ved en afgørelse om udvisning 7.1. Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 24 a Amnesty International er som udgangspunkt enig i, at der skal læ gges vægt på forbryde l- sens grovhed, almensikkerheden og hensynet til offeret ved domsafgørelser i forbindelse med kriminalitet. Dette synes allerede at være domstolenes praksis og giver sig udslag  i den konkrete strafudmåling. Amnesty International finder det bekymrende, at forslaget indeholder en yderligere vægtning af disse forhold i forbindelse med udvisningssager, idet det frygtes, at der vil ske en svækkelse af udlændingens rettigheder ved den konkrete proportionalitet  s- afvejning i forbindelse med § 26-vurderingen. Integrationsministeriet er enigt i, at der er tale om hensyn, som må antages at indgå i dom- stolenes samlede vurdering af, hvilken straf der skal udmåles i en konkret sag. Integrations- ministeriet finder imidlertid, at det bør fremhæves udtrykk  eligt i udlændingeloven, at der ved en afgørelse om udvisning skal lægges vægt på de nævnte hensyn.    Der kan henvises til af- snit 3.5 og 3.6 i bemærkningerne til lovforslaget. Der skal – som i dag – ved afgørelsen om udvisning endvidere tages hensyn til, om  udvis- ningen må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26. 7.2. Udlændingelovens § 26, stk. 2 Amnesty International finder, at forslaget om, at udvisning ”skal” finde sted, kan underminere § 26-vurderingen. Amnesty International finder endvidere, at lovforslaget vil indebære en svækkelse af den proportionalitetsafvejning mellem forbrydelsens grovhed og den ove rlast udvisningen vil medføre for udlændingen, som Danmark er forpligtet til at udføre   , jf. den Eu- ropæiske Menneskerettighedskon vention artikel 8 samt gældende praksis fra den Europæ  i- ske Menneskerettighedsdomstol. Dansk Flygtningehjælp  finder, at ændringen af ordlyden i § 26, stk. 2 , fra "kan" til "skal", in- debære r en yderligere indskrænkning af de danske udlænding  emyndigheders mulighed for at lade proportionalitetsprincippet finde anvendelse.
Side 7 Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at  den foreslåede ændring af udlændi n- gelovens § 26, stk. 2, understreger, at de i § 26, stk. 1, nævnte forhold kun undtagelsesvist skal fø re til, at udvisning undlades. Ved en afgørelse om udvisning skal der fortsat tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26. Der skal i den forbindelse bl.a. tages hensyn til udlændingens tilknytning t il det danske samfund og herboende personer samt ud- visningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed. Om udvisning skal finde sted, beror således fortsat på rettens konkrete afvejning af på den ene side de forhold, der taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, og på den anden side den kriminalitet, udlændi ngen har begået. Det skal i den forbindelse endvidere vurderes, om udvisning vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighed s- konvention og Børnekonventionen. 7.3. Praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds   domstol Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp  har anført , at der ikke i den gengivne praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol umiddelbart synes at være b  elæg for, at en mindre forbindelse til oprindelseslandet, f.eks. i form af et rent sporadisk kendskab til landets sprog, i det anførte omfang  vil være tilstrækkelig til at gøre udvisning fo   renelig med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvent ion. Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lo v- forslaget (afsnit 2.1.5.1, side 8, om proportionalitetsafvejningen efter Den Europæiske Me n- neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 i udvisningssager), at det helt centrale i sager, hvor udlændingen er født i opholdslandet eller kommet dertil i barnealder, er spørgsmålet om tilknytningen til oprindelseslandet (statsborgerlandet). Har udlændinge n ingen tilknytning her- til, vil en udvisning indebære en krænkelse af EMRK art. 8. Det fremgår endvidere, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol  gennem de seneste års praksis synes at acceptere en udvisning, selvom en udlænding er opvokset i opholds sta- ten og har opholdt sig der det meste af sit liv, hvis den pågældende ikke har mistet enhver forbindelse eller tilknytning til oprindelseslandet f.eks. ved at opretholde blot et vist kendskab til kulturen og sproget eller have en vis social eller familiemæssig tilknytning til dette land, forudsat vedkommende er fundet skyldig i grovere kriminalitet og ikke har stiftet egen familie (børn) i udvisningslandet, inden afgørelsen om udvisning blev tru  ffet. Bemærkningerne er  efter Integrationsministeriets opfattelse i overensstemmelse med rets- praksis og de synspunkter, der gøres gældende i den ju  ridiske litteratur. Der kan bl.a. henvi- ses til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme  Boughanemi (dom af 24. april
Side 8 1996) og El Boujaïdi (dom af 26. september 1997) og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, Jurist- og Økonomforbu ndets Forlag 2005. Integrationsministeriet skal endelig bemærke, at  det – som hidtil – vil være retten der i ko n- krete sager afgør, om en udv isning vil være  i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvent ion. 8. Skærpelse af reglerne om indrejseforbud 8.1. Udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 4 Advokatrådet bemærker, at den foreslåede ændring  af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 4, i en overgangsperiode må forventes at blive processkabende, da den ikke knytter indrejsefor- budets varighed til objektive kriterier vedrørende straflængden, men vil indebære en konkret vurdering af proportionaliteten af indrejseforbudets varighed i forhold til sagens nærmere omstændigheder.    Amnesty International er bekymret for, om der ved forslaget om en øget adgang til at udv ise for bestandigt, opretholdes en proportionalitetsafvejning. Rigsadvokaten finder – i overensstemmelse med arbejdsgruppen om betinget udvisning – at der bør udvises forsigtighed med at ændre længden af indrej   seforbud i skærpende retning på en måde, som binder domstolene til at anvende meget lange indrejseforbud.Rigsadvoka- ten finder det endvidere af afgørende betyd ning, at bestemmelserne om indrejseforbudets varighed er udformet så enkle som muligt. Rigsadvokaten kan på denne baggrund ikke an- befale, at der sker ændringer af bestemmelsen i udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3, s  om foreslået, og bemærker  i den forbindelse, at den foreslåede formulering næppe kan forven- tes at have stø rre praktisk betydning. Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at meget lange  fastlagte indrejseforbud efter ministeriets opfattelse kan medføre,  at færre udlændinge bliver udvist. Integrationsministeriet finder dog, at det er muligt at øge anvendelsen af indrejseforbud for bestandig, uden at det medfører, at færre udlændinge bliver udvist. Dette kan opnås ved at lade det være udgangspunktet, at e n udlænding, der udvises på baggrund af en ubetinget fængselsstraf på mellem et år og seks måneder og to år, udvises for bestandig, men således at indrejseforbud begrænses til ti år efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor der alene fi n- des grundlag herfor. Denne mulighed for at fastsætte et indrejsefor bud på ti år skal alene udnyttes, hvis et indrej- seforbud for bestandig vil indebære, at udvisning vil være i strid med Danmark  s internationa- le forpligtelser.
Side 9 8.2. Udlændingelovens § 32, stk.    3 Dansk Retspolitisk Forening (DRF) finder, at forslaget om, at udlændinge, der udvises ved dom, og som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måne- der, skal meddeles indrejseforbud for mindst fem år, er udtryk for endnu en svækkel se af ud- læ ndinges retsstilling. DRF kritiserer, at der ikke længere vil finde en konkret vurdering sted af den begåede forbrydelse og lovovertræderens tilknytning til landet. DRF finder, at lovfors- laget bærer  et foruroligende præg af, at den dømmende magts   kompetence efter princippet i grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling gås betænkeligt nær. Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at  længden af indrejseforbud fastsat i forbindelse med udvisning af udlændinge, der udvises ved dom, og som ikke har  haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste seks måneder, i dag er fastlagt ved lov. Længden af in d- rejseforbud er således ikke genstand for en skønsmæssig vurdering.   Den forslåede ændring af udlændingelovens § 32, stk. 3, ændrer ikke herve  d. 9. Andre spørgsmål Politidirektøren i København   nævner, at det i  bemærkningerne til lovforslaget  anfør te om, at der ved lovligt ophold forstås lovligt ophold her i landet i form af visumfrit ophold, et visum- ophold eller et ophold med opholdstilladelse, ikke er ganske i overensstemmelse med Ud- lændingestyrelsens praksis, idet styrelsen vedrørende visumfri udlændinge og udlændi    nge, der opholder sig med lovligt visum, har oplyst, at de ikke har lovligt ophold i udvisningsreg- lernes forstand, da det lovlige ophold efter udlændingelovens § 27 regnes fra tilmelding til Folkeregistret, hvilket disse grupper af udlændinge selvsagt ikke har gjort.   Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at  udlændinge, der opholder sig i Danmark med opholdstilladelse, på visum eller visumfrit, opholder sig lovligt her i landet. Den retsopfattelse Udlændingestyrelsen har givet til kende over for Politidirektøren i København vedrører spørgsmålet om , fra hvilket tidspunkt det lovlige ophold skal regnes i relation til udlænding e- lovens §§ 22, 23 og 25 a. Af administrative årsager beregnes lovligt ophold i relation til ud- lændingelovens §§ 22, 23 og 25 a fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkereg i- stret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet,  fra tidspunktet for ansøgningens indg ivelse. Lovforslaget medfører ingen ændring af denne retsopfattelse.