SIC Â Skagen Innovationscenter
Dr. Alexandrinesvej 75 -Â 9990 Skagen - Tlf 98 44 57 13 - Mail: [email protected]
Hr. Transport og Energiminister
Flemming Hansen                                                                                       Skagen d. 7 februar 2006.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Partsindlæg.
Vi har med interesse læst Trafikudvalgets spørgsmål 5 med følgende ordlyd:
â€Kunne man ikke med fordel i højere grad kombinere Kystdirektoratets traditionelle kystbeskyttelsesmetoder med SIC's metode og vil ministeren bidrage til, at der skabes et mere konstruktivt samarbejde mellem de 2 parter?â€
Det er allerede dokumenteret at Kystdirektoratet med stor fordel kan kombinere SIC metoden med sandfodring på den jyske vestkyst og dermed opnå store besparelser.
På Malaysia’s østkyst og i Sverige er SIC metoden netop kombineret med sandfodring med stor succes.
Samme koncept etableres nu i større målestok på den hollandske vestkyst efter at der er skrevet (Letter of  Intent) mellem Hollands største entreprenørfirma BAM og Rijkswaterstaat.
Kystdirektoratet har med alle midler forsøgt at hindre denne kombination i Danmark.
Dette er baggrunden for, at SIC har fremsendt et tilbud på sikring af en 20 km lang strand ved Søndervig, hvor sandfodringen nu har slået fejl 2 gange i løbet af et år efter en investering på 37,0 mill. kr.
Formålet med dette projekt er at dokumentere de økonomiske besparelser på vestkysten, hvor der i dag investeres ca. 80,0 mill. kr. årligt.
Kystdirektoratet har afvist samarbejdet med SIC på strækningen ved Søndervig og senest på et møde i KDI d. 16 januar 2006.
Vi havde i gennem længere tid selv inviteret os til et møde i KDI om et samarbejde på en større strækning på Vestkysten, idet der kun kan etableres et samarbejde via en positiv dialog mellem KDI og SIC.
Vi aftalte afslutningsvis under frokosten i KDI, at SIC nu ville forelægge sagen for Trafikudvalget
og fik det klare tilsagn fra Kystdirektør Jesper Holt Jensen, at hvis Trafikudvalget eller Trafikministeren pålagde ham at samarbejde med SIC om projektet ved Søndervig ville han gøre det loyalt.
Vi har nu været mobiliseret ved Søndervig siden efteråret 2004 med alt materiel i en 20 fods container, så der kan udføres løbende monitorering og service på anlægget.
Vi har således en sag i lighed med Arla sagen, hvor et mindre firma presses ud af markedet af en konkurrent med en dominerende stilling i markedet.
Kystdirektoratet er en momsregistreret virksomhed med eget momsnummer CVR 36876115 i lighed med SIC.
SIC er allerede mobiliseret ved Søndervig i efteråret 2004.
          Â
20 foods Container med drænmoduler motorcykel til opmåling m.v.
           Â
Trykudligningsmodulerne nedbores i stranden så modulerne er usynlige.
Konkurrencesituationen.
Konkurrenceparameteren er en meget vigtigt faktor i samfundet og fakta er at prisen på sand-fodringen på den jyske Vestkyst faldt til 31,7 mill. kr for 2,4 mill. kubikmeter sand , da SIC bød på hele Vestkysten i 2004. Prisen blev mere end halveret i forhold til de forudliggende og efterfølgende år.
SIC’s pris var  25 mill. kr. for at sikre 100 km på den jyske vestkyst.
Vi er nu gået til folketingets Trafikudvalg med sagen, idet det ikke er fremmende for et fremtidigt samarbejde at melde KDI til Konkurrencestyrelsen.
Lønstrup sagen ligger reelt allerede forberedt til konkurrencestyrelsen, idet KDI fortsat holder SIC ude af markedet selvom det er dokumenteret at SIC metoden er langt mere effektiv end bølge-brydere kombineret med sandfodring ved Lønstrup.
Sandtabet på en 3,7 km lang strækning ved Nørlev strand nord for Lønstrup var kun 734 kubikmeter på tre år, mens bølgebryderne blev sandfodret med 84.400 kubikmeter sand på en 1 km lang strækning i samme tidsrum til en pris af 5,0 mill. kr.
Kystdirektoratet administrerer imidlertid også statens tilskud til kystbeskyttelse og støtter reelt kun egne projekter, selvom virkningsgaden er negativ med op til minus 360 %, som vi har set ved Søndervig.
Vi deltager derfor meget gerne i et møde med Trafikministeren, hvor vi kan uddybe og aftale et
samarbejdsprojekt ved Søndervig nærmere.
Sea level rise.
Vandstandsstigninger med baggrund i nedsmeltningen af isen på polerne betragtes i dag som
et reelt og konkret problem i Holland.
Det er derfor allerede besluttet, at de hollandske kyster og havneanlæg skal sikres mod en vandstandsstigning på 75 cm over de næste 100 år.
Dette kom frem under mødet med Rijkswaterstaat d. 1. og 2. februar i 2006 i Nymindegab, hvor det hollandske kystdirektorat besøgte SIC i 2 dage for at drøfte et fremtidigt samarbejde i Holland.
Rijkswaterstaat var derfor meget forundret over at kystbeskyttelse i Danmark var overladt til grundejeren som bor nærmest havet.
Kystbeskyttelse er som nævnt af MF Walter Christophersen over for Trafikudvalget en offentlig opgave i Sverige Tyskland England og Holland.
Det undrer os derfor meget at en sÃ¥ alvorlig trussel, som â€Sea Level Rise†ikke indgÃ¥r i revisionen af  kystbeskyttelsesloven, som reelt er fremlagt af KDI.
Flere partier efterlyste fra folketingets talerstol fakta omkring â€Sea level Rise†og disse fakta er allerede tilgængelige fra Holland, som har en standard pÃ¥ omrÃ¥det, som kan indføres direkte i den nye kystbeskyttelseslov.
Der er således ingen grund til at lave store kommissionsarbejder på dette område, da verdens førende eksperter på området allerede har lavet en standard for vestkysten.
De puniske krige.
Kystdirektoratet har således kun ønsket mere magt til at bestemme, hvor der skal etableres kystbeskyttelse efter at den fungerende Trafikminister har grebet ind i sagerne ved Mårup Kirke,
Lønstrup, Solsbæk strand i Sæby, Vestkysten samt senest Reersø.
Man har oven i købet lavet en lang liste, så man efterfølgende kan bruge flere argumenter mod kystbeskyttelse, hvis ansøgningen skulle komme fra SIC.
Flere partier nævnte fra folketingets talerstol under første behandlingen af kystbeskyttelsesloven, at forholdene mellem KDI og SIC ligner de puniske krige.
†Cato sluttede alle sine taler i det romerske senat med ordene "Kartago skal ødelægges".
Vi beklager meget men sammenligningen er rigtig når vi ser tilbage på sagsbehandlingen i Kystdirektoratet.
Jeg vil undlade at gå i detaljer, men nøjes med at konstatere at hærføreren i KDI hedder Flemming Thyme, som nu også har ført den puniske krig ind i Folketinget.
Samme Flemming Thyme opfordrede Hjørring Kommune til at begå hærværk på tredje mands ejendom på private grunde ved Nørlev strand.
Vi ser frem til et møde med Trafikministeren om sagen og specielt § 19, som Flemming Thyme vil bruge til en fortsat kamp mod SIC.
I sagen ved Nørlev Strand mener Flemming Thyme at indforståelseserklæringerne er blevet for gamle.
Mellem Hvide Sande og Nymindegab har SIC etableret et anlæg på 11 km uden indforståelses-erklæringer fra de private grundejere.
Vi imødeser en tilladelse til fortsat drift ved Nørlev strand i samarbejde med Nørlev Strand Grundejerforeningen af 1986, som var repræsenteret af formanden Ebbe Jørgensen ved vort foretræde for Trafikudvalget.
Der er et stort behov for at vi taler sammen om fortsat drift på vestkysten og udvidelsen af vore aktiviteter, som skal dokumentere de økonomiske besparelser på vestkysten, idet der allerede foreligger dokumentation for at hele Danmark kan kystbeskyttes bedre og billigere
for det beløb, som man i dag bruger på de 5 vestkystkommuner, hvor Staten betaler 77%
af udgifterne, idet den gamle kystbeskyttelseslov aldrig kom til at fungere efter hensigten, da sikring af Danmark ikke er en privat opgave som kan magtes af de private grundejere.
Vi vil derfor komme med ændringer til en ny kystbeskyttelseslov baseret på at kystbeskyttelse er en offentlig opgave, hvor man også tager hensyn til en vandstandsstigning på 75 cm over de kommende 100 år.
Vi mener at den fremtidige kystbeskyttelse, skal baseres på SIC metoden kombineret med sandfodring, så også Sjællands Nordkyst igen bliver en flot sandstrand i stedet for et fæstningsværk af marksten og norske granitblokke.
Vi håber at vi får lejlighed til at uddybe vore visioner for Dem på et møde i Trafikministeriet/ Trafikudvalget og inviterer Dem samtidig til at besigtige de faktiske forhold på vestkysten.
Man kan ikke basere den fremtidige kystsikringspolitik alene på sandfodring, som har en effektivitet mellem – 170 % og – 360 %, når vandstanden samtidig stiger 75 cm over de næste 100 år. Der bør derfor etableres et samarbejde i større målestok på vestkysten.
Med venlig hilsen
                    Poul Jakobsen                               Claus Brøgger
Kopi Trafikudvalget.