Fra: Michael Andersen [mailto:[email protected]] Sendt: 28. januar 2006 16:18 Sendt til: Folketingets Oplysning Samtale: Trafikudvalget: Ændringsforslag til L 127 om ændring af lov om kystbeskyttelse Emne: Trafikudvalget: Ændringsforslag til L 127 om ændring af lov om kystbeskyttelse Kære medlemmer af Trafikudvalget! Jeg har netop konstateret, at transport- og energiministeren har fremsat L 127 om ændring af lov om kystbeskyttelse. Jeg sendte efter høringsfristens udløb et forslag, som jeg kan se ikke er indarbejdet. Dette er for så vidt også ok, da jeg jo sendte kommentarene for sent. Da jeg ikke har fået en kvittering fra ministeriet, og da min kommentar ikke ses at fremgå af høringssvarene, er jeg imidlertid i tvivl om, om ministeriet har modtaget min henvendelse. Derfor og da jeg synes der er tale om et godt forslag, tillader jeg mig derfor at skrive til Trafikudvalget med mit forslag: Jeg foreslår, at man fjerner § 1, nr. 18, og i stedet ændrer de 3 nævnte love. Se vedhæftede ændringsforslag. Mvh. Michael Andersen Ternevej 25 4130 Viby Sj.  ----- Original Message ----- From: Michael Andersen <mailto:[email protected]> To: [email protected] ; [email protected] Sent: Sunday, January 15, 2006 2:11 PM Subject: Forsinkede bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (berigtigelse af ulovlige forhold, forenkling af klageregler m.v) Ministeriet foreslår, at det fremover skal være de enkelte digelags interessenter, der fremover skal udpege bestyrelsesmedlemmerne. 1. Efter min opfattelse er "interessenter" et upræcist begreb. Fx indeholder loven om ordning af afløbsforholdene ved Nissum Fjord m.m. ifølge DSK fra 1988 følgende tekst (korrigeret for ændringerne af lov nr. 581 fra 2005, § 10): »§ 7 Til som raadgivende at bistaa Transport- og Energiministeriet og Kystdirektoratet ved Administrationen af Anlægene, herunder navnlig ved de Bestemmelser, der vil være at træffe angaaende Slusens Brug med Hensyn til Regulering af Vandstanden og Saltholdigheden i Fjorden, udnævnes af Transport- og Energiministeriet et Udvalg paa 5 Medlemmer, hvoraf 1 Medlem udpeges af transport- og energiministeren, 1 Medlem af fødevareministeren, 1 Medlem af kommunalbestyrelserne for hver af de kommuner, der grænser til fjorden, 1 Medlem af de interesserede Lodsejere og 1 Medlem af Fiskeriorganisationerne ved Fjorden. Formanden beskikkes af transport- og energiministeren.  For Udvalgets Virksomhed affatter Transport- og Energiministeriet et Regulativ.«  Interessenterne må så her være fødevareministeren, kommunalbestyrelserne, de interesserede lodsejere og fiskeriorganisationerne ved fjorden. Jeg må antage, at det så er flertallet, der bestemmer. 2. Bestyrelsesmedlemmer. Jeg går ud fra, at det i førnævnte tilfælde er medlemmerne af "Udvalget" der betegnes "bestyrelsesmedlemmer". 3. Jeg går ud fra, at det stadig er ministeren, der fastsætter "Regulativet". 4. Datasammenskrivningen indeholder følgende ordlyd: "Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 71 af 29. marts 1924 om ordning af afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m., med de ændringer, der følger af lov nr. 143 af 17. juni 1929. Lov nr. 213 af 11. juni 1954 er ikke indarbejdet i datasammenskrivningen.". Dvs. når man skal læse og forstå loven skal man sidde med datasammenskrivningen, loven fra 1954 (som der i øvrigt ikke er link til) og nu den nye lov fra 2006. Desuden har ministeren ifølge lovens § 22 ret til at bestemme, at regler i love om bestemte digeanlæg afløses af regler i denne lov. Dvs. dette skal man også lige undersøge om er sket... Efter min opfattelse er dette meget uhensigtsmæssigt. Der må da være nogle i ministeriet, der kan se, at dette er unødigt indviklet. Som ministeriet nok kan gætte, så kunne jeg godt tænke mig en anden løsning. Jeg tillader mig derfor at foreslå følgende: 1. De 10 love ændres, så det fremgår direkte af lovene hvordan "udvalgets" medlemmer vælges. 2. Loven fra 1954 og eventuelle lignende love ophæves og i stedet "indskrives" loven som rigtige lovædringer i de relevante love. 3. Hvis ministeriet skulle få lyst, må overflødige bestemmelser gerne ophæves og eventuelle sprogligt forældede formuleringer ændres. 4. Når dette er sket udarbejdes lovbekendtgørelser af de 10 love. Ministeriet skal selvfølgelig også være velkomne til at samle alle bestemmelserne fra de 10 love i en ny, samlet lov eller eventuelt som et nyt kapitel i lov om kystbeskyttelse. Jeg håber, at ministeriet vil lade mig inspirere til at gøre reglerne på dette område mere tidssvarende. Mvh. Michael Andersen Ternevej 25 4130 Viby |