Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 21. marts 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

 (Formålsbestemmelse, præcisering af lovbestemmelser, forenkling af klageadgang, berigtigelse af ulovlige forhold m.v.)

[af transport- og energiministeren (Flemming Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Transport- og energiministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2006 og var til 1. behandling den 2. februar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og transport- og energiministeren sendte den 19. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag 167. Den 25. januar 2006 sendte transport- og energiministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby, og 5 skriftlige henvendelser fra SIC (Skagen Innovation Center).

Deputationer

Endvidere har SIC mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Nogle af udvalgets spørgsmål til transport- og energiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget vil samtidig med sin tilslutning til lovforslaget opfordre regeringen til snarest at foretage en kulegravning af, hvordan kystbeskyttelsen i Danmark i et længere perspektiv bedst kan varetages i lyset af de omfattende klimaforandringer, der vil lægge et stort pres på de danske kyster.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten som udgangspunkt mener, at det er godt, at kommunerne deltager i kystbeskyttelsen, men med kommunalreformen risikeres det, at den enkelte kommune får færre ressourcer til at varetage opgaven, end amterne havde. Forvaltningen af kysten bliver splittet op mellem flere myndigheder og geografiske enheder, og det giver risiko for uens praksis og mangel på sammenhæng.

Faren for, at forvaltningen af kysterne fremover vil tage udgangspunkt i andre interesser end dem, der er foreslået som lovens formål, nemlig lokale erhvervsinteresser, er også større, når kommunerne overtager forvaltningen. Derfor er det meget væsentligt, at lovens formålsbestemmelse understreger, at kysten er et stykke natur, der skal beskyttes som natur.

Enhedslisten lægger i den forbindelse vægt på transport- og energiministerens besvarelse af spørgsmål 14, hvoraf det fremgår, at hensynet til landskabets bevarelse, kysternes naturlige dynamik og den rekreative udnyttelse af kysten fortsat vil indgå med væsentlig vægt. Det fremgår ligeledes, at Kystdirektoratet har myndighedskompetencen, og at ministeren har fuld tillid til, at direktoratet vil sikre en efterlevelse af intentionerne i loven.

Kysterne er noget helt unikt, og at Danmark har så lange sammenhængende kyststrækninger tillige med mange forskellige typer kystnatur, gør Danmark til noget særligt. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at klimaforandringer kan komme til at stille Danmark over for helt nye udfordringer, når det gælder investeringer i kystbeskyttelse og sikring af forskellige arters mulighed for at »vandre« langs kysterne og kystnære områder. En bedre samordning af nationale strategier over for klimaforandringer og beskyttelse af kystområder som natur vil efter Enhedslistens mening nødvendiggøre, at kystbeskyttelse bliver en statslig opgave, hvilket også er et tema, som har været drøftet under debatten om lovforslaget.

Flere høringssvar har omtalt, at kystbeskyttelsesloven giver mulighed for samme dialog med offentligheden som andre anlægsarbejder kræver, og at det ikke er tydeligt, i hvilket omfang VVM-bestemmelserne gælder for kystarbejder. Dette ligger Enhedslisten stærkt på sinde, og Enhedslisten hæfter sig derfor ved transport- og energiministerens besvarelse af spørgsmål 16 og 17, idet Enhedslisten forventer, at Kystdirektoratet tolker begrebet »skade på miljøet« bredt, og at påvirkningerne af kysten og den omgivne natur således også vurderes, når der gennemføres kystbeskyttelse.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke stemme for det fremsatte forslag til ændringer af kystbeskyttelsesloven, idet lovforslaget efter Dansk Folkepartis mening er perspektivløst.

Kendsgerningerne er, at den gamle kystbeskyttelseslov fra 1988 aldrig kom til at fungere på grund af manglende økonomi, idet kystbeskyttelsen i Danmark er henlagt til de private grundejere, som bor nærmest havet, i modsætning til i vore nabolande, hvor kystbeskyttelse er en offentlig opgave.

Endvidere fremgår det af de indsendte høringssvar, at der sammenholdt med Kystdirektoratets egne tal og bilag er dokumentation for, at kystbeskyttelsen på Vestkysten har en effektivitet på minus 170 pct. trods en årlig investering på ca. 80 mio. kr.

Dette bekræftes af situationen ved Søndervig, hvor Kystdirektoratet mellem den 15. og den 20. oktober 2005 pumpede 90.000 m3 sand ind foran Søndervig. Sandet var imidlertid skyllet i havet 14 dage senere. Efterfølgende tog havet yderligere 250.000 m3 af klitterne foran Søndervig, hvorefter Kystdirektoratet byggede en granitmur foran Søndervig og pumpede sand ind for yderligere 25 mio. kr. Store dele af dette sand var skyllet i havet inden udgangen af 2005, og Kystdirektoratet har nu igen pumpet 300.000 m3 sand ind foran Søndervig allerede i februar måned 2006, idet havet nu er på vej ind i klitterne igen efter en samlet investering på ca. 40 mio. kr. ved Søndervig.

Efterfølgende har det desuden vist sig, at Kystdirektoratet nu har bygget skråningsbeskyttelse af norske granitsten langs 25 km af 100 km af Vestkysten, idet kysten ikke kunne sikres forsvarligt med sandfodring for 1,2 mia. kr.

Dansk Folkeparti mener derfor, at nye, miljøvenlige kystbeskyttelsesmetoder skal fremmes mest muligt, idet videnskabelige diskussioner om deres virkning reelt kun forsinker og forstyrrer beslutningsprocessen.

Forslaget til ændringerne i den nuværende kystbeskyttelseslov tager heller ikke højde for den globale vandstandsstigning, som vil være et meget væsentligt problem i fremtiden. Det er efter Dansk Folkepartis mening ikke forsvarligt at vedtage en ny kystbeskyttelseslov, som ikke sikrer Danmark for fremtiden, og når der ikke tages hensyn til den globale vandstandsstigning, idet det bemærkes, at større anlægsarbejder i Danmark sikres mod en vandstandsstigning på 48 cm.

PÃ¥ denne baggrund er det efter Dansk Folkepartis mening en offentlig opgave at sikre Danmark mod havet.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at feltforsøg med trykudligningsmoduler er langt mere effektive end tidligere kendte kystbeskyttelsesmetoder. Således er stranden ved Skagen Klitplantage i et forsøgsområde hævet 19 cm i forhold til stranden i 1999, hvor anlægget blev etableret sydvest for Gammel Skagen. I modsætning hertil er middelstrandhøjden siden 1999 sænket med henholdsvis 44 cm. og 28 cm i forsøgets to referenceområder.

I tillæg hertil skal nævnes, at effektiviteten af feltforsøg med trykudligningsmoduler også er dokumenteret ved Lønstrup, hvor erosionen på 3 år kun var 750 m3 pr. km. I samme periode blev bølgebryderne ved Lønstrup sandfodret med 84.400 m3 sand til en pris af ca. 5 mio. kr.

Trykudligningsmetoden er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke bare mere effektiv end sandfodring, men den kan også sikre Danmark mod de kommende vandstandsstigninger.

Dansk Folkeparti ønsker i den forbindelse et feltforsøg med trykudligningsmoduler etableret straks ved Søndervig på en strækning af 20 km. Behovet for dette understreges af, at et feltforsøg med trykudligningsmoduler ved Hvide Sande og Nymindegab har resulteret i et kysttillæg på 265.000 m3 sand på kun 6 måneder.

Dansk Folkeparti bemærker, at sandfodring generelt opfattes som en af de anerkendte kystbeskyttelsesmetoder. Fakta er imidlertid som nævnt, at sandfodringen pÃ¥ den jyske vestkyst har en effektivitet pÃ¥ minus 170 pct. Ã¥rligt efter en investering pÃ¥ ca. 80 mio. kr. om Ã¥ret. Dansk Folkeparti finder det i den forbindelse ogsÃ¥ bemærkelsesværdigt, at prisen pÃ¥ sandfodring pÃ¥ Vestkysten faldt til det halve i 2004, efter at feltforsøg med trykudligningsmoduler blev tilbudt til beskyttelse af 100 km af Vestkysten for 25 mio. kr. Ã¥rligt.

For så vidt angår de kystbeskyttelsesmetoder, der generelt opfattes som anerkendte, kan Dansk Folkeparti desuden henvise til regionplanen for Nordjyllands Amt punkt 5.5.6, hvoraf det nu fremgår, at det ikke længere er tilladt at benytte faste konstruktioner (høfder og bølgebrydere) til kystbeskyttelse. Baggrunden for dette direkte forbud mod faste konstruktioner er de fejlslagne projekter ved Lønstrup med bølgebrydere samt høfder, som har forøget kysterosionen i stedet for at begrænse den. Kystdirektoratets såkaldt anerkendte metoder med hårde konstruktioner er nu således direkte forbudte i Nordjyllands amt.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   transport- og energiministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 1

   1) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 18 indsættes før de foreslåede nye stykker som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller regler fastsat efter loven kan påklages af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at andre, lignende interesseorganisationer tillige kan påklage disse afgørelser.«

   De foreslåede stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4, og stk. 2–4 bliver herefter stk. 5–7.

[Interesseorganisationers klagemulighed]

   2) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan ligeledes fastsætte bestemmelser om interesseorganisationers adgang til at klage over afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven, som er truffet af en institu-tion under ministeriet.««

[Bemyndigelse vedrørende bestemmelser om klageadgang]

Bemærkninger

Til nr. 1

Afgørelser vedrørende kystbeskyttelse kan i den gældende lov om kystbeskyttelse kun påklages af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen. Interesseorganisationer vil derfor kun i sjældne tilfælde være klageberettigede.

Med det foreliggende ændringsforslag foreslås det, at Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Grundejernes Landsorganisation og Fritidshusejernes Landsforening bliver klageberettigede med hensyn til kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven. Det foreslås desuden, at transport- og energiministeren får mulighed for at fastsætte regler om, at andre, lignende interesseorganisationer er klageberettigede med hensyn til kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven. Forslaget er således i overensstemmelse med den udvidede klageadgang, der findes i mange love på miljøområdet, og med bestemmelserne i Århuskonventionen.

Det er formålet med ændringsforslaget, at der gives klageadgang til interesseorganisationer, der repræsenterer væsentlige interesser vedrørende naturbeskyttelse og rekreativ udnyttelse af kysterne, samt interesseorganisationer, der repræsenterer en væsentlig del af de grundejere, som kan blive berørt af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Til nr. 2

 

Ændringsforslaget giver ministeren mulighed for at fastsætte, hvilke interesseorganisationer der er klageberettigede med hensyn til afgørelser, der er truffet af en institution under ministeriet, som ministeren har bemyndiget til at træffe afgørelser efter loven eller efter bestemmelser fastsat efter loven. 

De fleste af transport- og energiministerens beføjelser er delegeret til Kystdirektoratet, og ændringsforslaget giver på den måde ministeren mulighed for at gøre en række interesseorganisationer klageberettigede med hensyn til de afgørelser, som Kystdirektoratet træffer efter delegation fra transport- og energiministeriet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.

 

  Kim Andersen (V) Â  Gitte Lillelund Bech (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Flemming Damgaard Larsen (V) fmd.  Karsten Nonbo (V) Â  Walter Christophersen (DF) Â  Jørn Dohrmann (DF) Â  Henriette Kjær (KF) nfmd.  Allan Niebuhr (KF) Â  Poul Andersen (S) Â  Torben Hansen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Jytte Wittrock (S) Â  Martin Lidegaard (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Søren Egge Rasmussen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 127

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og energiministeren

2

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 28/1-06 fra Michael Andersen, Viby, vedrørende ændringsforslag til L 127

4

Godkendt tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

5

Kopi af besvarelser af § 20-spørgsmål vedrørende kystbeskyttelse

6

Henvendelse af 7/2-06 fra SIC vedrørende kombinationen af Kystdirektoratets traditionelle kystbeskyttelsesmetoder med SIC’s metoder

7

Henvendelse af 14/2-06 fra SIC vedrørende fejl i rapport om forsøg ved Gammel Skagen

8

Henvendelse af 27/2-06 fra SIC om, at trykudligningssystemet kan sikre Danmark mod de kommende globale vandstandsstigninger

9

Fortroligt bilag

10

Talepapir modtaget fra SIC ved foretræde i Trafikudvalget 28/2-06

11

Ændret tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

12

Kopi af svar på SIC’s henvendelse af 5/2-06 til transport- og energiministeren, fra transport- og energiministeren

13

Kopi af TRU alm. del – svar på spm. 282 fra transport- og energiministeren med kommentar til talepapir udleveret af SIC ved dets tidligere foretræde i TRU 31/1-06

14

Transport- og energiministerens ændringsforslag til L 127

15

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 127

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/1-06 fra Michael Andersen, Viby, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om ministerens holdning, hvis offentlighedens adgang til kysterne blev vægtet højere i lovens formålsparagraf, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om bestemmelserne om at kunne pålægge grundejerne at bringe ulovlige kystbeskyttelsesanlæg i orden, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om det ikke ville være rimeligt, hvis der i loven blev givet klageadgang til ngo’er som Naturfredningsforeningen, Friluftsrådet og tilsvarende organisationer, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om at kombinere Kystdirektoratets traditionelle kystbeskyttelsesmetoder med SIC’s metode m.v., til transport- og energiministeren., og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvem der skal betale for kystsikringen i et længere perspektiv m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om Justitsministeriets vurdering af, i hvilket omfang interesseorganisationernes udelukkelse fra klageadgangen er i overensstemmelse med Århuskonventionen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om at lempe mulighederne for at påklage afslag, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/2-06 fra SIC vedrørende kombination af Kystdirektoratets traditionelle kystbeskyttelsesmetoder med SIC’s metode, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om Kystdirektoratets oversigter over sandindpumpninger m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om notat fra Professor Burchardt om et forsøg bekostet af Nordjyllands Amt og Skagen Kommune, hvoraf det skulle fremgå, at SIC’s system ikke har nogen indvirkning, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvad det vil koste at sikre Danmarks kyster mod en vandstandsstigning på 75 cm over de næste 100 år efter hollandsk standard, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om ministeren mener, at sikring af de danske kyster fortsat er en privat opgave, som skal betales af de grundejere, som ligger nærmest havet, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeren vil lade det fremgå af lovens formålsbestemmelse, at kysten er et stykke natur, som skal beskyttes frem for beskyttelsen af en bestemt ejendom, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om ministerens holdning til forslaget om en kystfond, som anføres i nogle af høringssvarene, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, i hvilket omfang VVM-bestemmelserne gælder for kystbeskyttelsesarbejde, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om baggrunden for, at der ikke gælder bestemmelser om almindelig offentlig høring, når amter eller kommuner udfører kystbeskyttelse, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvorledes kysterne er beskyttede som naturtype i forhold til den beskyttelse af naturtyper, der ligger under naturbeskyttelsesloven, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/2-06 fra SIC vedrørende fejl i rapport om forsøg ved Gammel Skagen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om kommentar til artiklen »Er spøgelsesbyer langs kysten et fremtidsscenarie?« fra Danmarks Radios hjemmeside, www.dr.dk, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/2-06 fra SIC om, at trykudligningssystemet kan sikre Danmark mod de kommende globale vandstandsstigninger, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommentar til talepapir udleveret af SIC ved foretræde i Trafikudvalget 28/2-06, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til transport- og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og transport- og energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL

Spørgsmål 14:

Vil ministeren lade det fremgå af lovens formålsbestemmelse, at kysten er et stykke natur, som skal beskyttes frem for beskyttelsen af en bestemt ejendom, således at f.eks. forskellige erhvervsinteresser ikke bevirker, at nogle kommuner udfører kystbeskyttelse udelukkende for at sikre fremtidige erhvervsinteresser, f.eks. sommerhusudlejning?

Svar:

Af det høringsnotat, jeg har fremsendt til Trafikudvalget, fremgår det, at »loven skal udgøre retsgrundlaget for kystbeskyttelse, lige så vel som naturbeskyttelsesloven skal udgøre retsgrundlaget for naturbeskyttelse. Forslaget om en formålsparagraf er en understregning af, at hensynet til landskabets bevarelse, kysternes naturlige dynamik og den rekreative udnyttelse af kysten fortsat vil indgå med væsentlig vægt ved afgørelser vedrørende kystbeskyttelse. Hvad angår prioriteringen, bemærkes, at såvel økonomiske hensyn som kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet er forhold, der også tjener naturbeskyttelsesformål.«

Jeg henviser til mine besvarelser af spørgsmål 2 og 18.

Jeg gør tillige opmærksom på, at lovforslaget ikke ændrer på myndighedskompetencen. Det er som hidtil Kystdirektoratet, der skal give tilladelse, før nogen må etablere kystbeskyttelse. Dette gælder både for borgere og kommuner. Jeg har fuld tillid til, at direktoratet, bl.a. gennem høring af relevante naturbeskyttelsesmyndigheder, sikrer en efterlevelse af intentionerne i loven.

Spørgsmål 16:

Hvad kan ministeren oplyse om den problematik, der nævnes i flere af høringssvarene, om, at det ikke er klart, i hvilket omfang VVM-bestemmelserne gælder for kystbeskyttelsesarbejde?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Kystdirektoratet, som er statens sagkyndige på området. Direktoratet har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:

»Spørgsmålet om VVM reguleres på land af bekendtgørelse nr. 1006 af 20/10 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og på søterritoriet af bekendtgørelse nr. 809 af 22/8 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).

Det fremgår af begge bekendtgørelser, at kystbeskyttelsesanlæg er omfattet af bekendtgørelsernes bilag 2. Heri er anført, at der skal foretages en VVM-screening i overensstemmelse med de kriterier, der er anført i bekendtgørelsernes bilag 3, hvis det må antages, at anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Formålet med denne screening er at afgøre, om der skal gennemføres en egentlig VVM.

Ved ændring eller udvidelse af eksisterende anlæg skal der ligeledes gennemføres en screening, hvis anlægsarbejdet skønnes at kunne være til skade for miljøet.

De nævnte bekendtgørelser indeholder de nødvendige retningslinjer for beslutning om eventuel VVM, og der findes således ikke at være usikkerhed om, hvilke regler der gælder for VVM i forbindelse med udførelse af kystbeskyttelse og for, hvordan området skal administreres.«

Jeg kan i øvrigt oplyse, at der vil blive udarbejdet en vejledning til den reviderede kystbeskyttelseslov, der bl.a. vil præcisere reglerne om VVM.

Spørgsmål 17:

Hvad er baggrunden for, at der ikke gælder bestemmelser om almindelig offentlig høring, når amter eller kommuner udfører kystbeskyttelse?

Svar:

Jeg gør opmærksom på, at kystbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser om, at amtsrådet ved behandling af sager om kystbeskyttelse af flere ejendomme afholder et eller flere møder, der bekendtgøres i et eller flere stedlige blade.

Efter de gældende regler kan et amtsråds beslutning om kystbeskyttelse ved flere ejendomme ikke realiseres, før Kystdirektoratet har givet tilladelse efter lovens § 16 til det pågældende kystbeskyttelsesanlæg.    

De gældende regler omfatter også bestemmelser om VVM, der på land reguleres af bekendtgørelse nr. 1006 af 20/10 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og på søterritoriet af bekendtgørelse nr. 809 af 22/8 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM).

Det fremgår af begge bekendtgørelser, at kystbeskyttelsesanlæg er omfattet af bekendtgørelsernes bilag 2. Bekendtgørelserne indeholder ligeledes regler om offentliggørelse og høring som led i VVM-proceduren.

Der er således allerede bestemmelser i den nuværende lovgivning, der sikrer offentlighedens inddragelse. 

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 3, at kommunen, når den i givet fald efter en indledende høring har besluttet at søge sagen fremmet, skal indkalde de grundejere, der kan blive berørt af projektet, til et møde. Også de i området registrerede grundejerforeninger indkaldes til mødet. Dette sikrer efter min mening en lokal offentlighed omkring planlægnings- og beslutningsprocessen.

Inden et kommunalt besluttet projekt kan udføres, skal Kystdirektoratet give tilladelse dertil efter § 16 og eventuelt § 16 a. Langt de fleste kommunalt besluttede projekter må antages at have almindelig offentlig interesse. Kystdirektoratet skal derfor, jf. lovforslagets § 16 b, offentliggøre ansøgningen og efterfølgende den trufne afgørelse i stedlige blade. Dette sikrer, at også interesseorganisationer kan gøre sig bekendt med projektet og fremkomme med eventuelle bemærkninger eller indsigelser samt eventuelt klage over den trufne afgørelse. Hertil kommer høringsreglerne i de ovennævnte bekendtgørelser om VVM.

Jeg mener derfor, at med de gældende og foreslåede regler inddrages offentligheden i samme omfang som ved det, udvalget beskriver som almindelig offentlig høring.