Den næste sag på dagsordenen var:
14) Anden behandling af lovforslag nr. L 127:
Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse. (Formålsbestemmelse, præcisering af lovbestemmelser, forenkling af klageadgang, berigtigelse af ulovlige forhold
m.v.). Af transport- og energiministeren (Flemming Hansen). (Fremsat 25/1 2006. Første behandling 2/2 2006. Betænkning 21/3 2006).

Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under ét.

Forhandling

Dansk Folkeparti kan ikke stemme for det fremsatte lovforslag, idet forslaget ikke tager hensyn til de kommende vandstandsstigninger samt til forældede kystbeskyttelsessystemer såsom høfder og bølgebrydere, som ødelægger vore kyster. Det er ikke forsvarligt at vedtage en ny kystbeskyttelseslov, som ikke tager hensyn til de kommende globale vandstandsstigninger.
     Større anlæg inden for infrastrukturen sikres mod en vandstandsstigning på 48 cm inden for de næste 100 år. Danmark har en kystlinje på ikke mindre end 7.000 km, og det er derfor utroværdigt, når Kystdirektoratet ikke tager hensyn til de kommende vandstandsstigninger i lighed med rådgivende ingeniørfirmaer; jeg kan her f.eks. nævne metroen.
     Faktum er, at den gamle kystbeskyttelseslov fra 1988 aldrig kom til at fungere på grund af manglende økonomi, idet kystbeskyttelsen af Danmark er henlagt til de private grundejere, som bor nærmest havet, i modsætning til i vores nabolande, hvor kystbeskyttelse er en offentlig opgave. Kystbeskyttelse er efter Dansk Folkepartis mening en offentlig opgave i Danmark.
     Hertil kommer, at der blandt yngre kysteksperter i dag er enighed om, at hårde konstruktioner i form af høfder og bølgebrydere forøger kysterosionen i stedet for at stoppe den. Dette bekræftes af regionplanen for Nordjyllands Amt, hvor det fremgår af punkt 5.5.6, at hårde konstruktioner ikke længere kan tillades i Nordjyllands Amt.
     Hertil kommer, at Skagens Innovationscenter med Kystdirektoratets egne tal og bilag har dokumenteret, at kystbeskyttelsen på Vestkysten har en effektivitet på minus
170 pct. efter en årlig investering på ca. 80 mio. kr. Dette bekræftes af situationen ved Søndervig, hvor Kystdirektoratet mellem den 15. og den 20. oktober 2005 pumpede 90.000 m³ sand ind foran Søndervig, som var skyllet i havet 14 dage senere. Efterfølgende tog havet yderligere
250.000 m³ af klitterne foran Søndervig, hvorefter Kystdirektoratet byggede en granitmur foran Søndervig og pumpede sand ind for yderligere 25 mio. kr. En stor del af dette sand var skyllet i havet inden udgangen af 2005, og Kystdirektoratet har nu igen i februar måned i år pumpet
300.000 m³ ind foran Søndervig, idet havet nu igen er på vej ind i klitterne - efter en samlet investering på ca. 40 mio. kr. ved Søndervig. Situationen ved Søndervig er igen meget alvorlig nogle få hundrede meter syd for Badevej, idet havet vil gå direkte ind i klitterne ved den første storm. Der foreligger således nu en klar dokumentation for, at sandfodring ikke har kunnet stoppe kysterosionen ved Søndervig. Det er ikke et sagligt argument, at der ikke er fare, fordi klitterne er meget brede på det pågældende sted, når der i Danmark er udviklet et miljøvenligt kystbeskyttelsessystem, som samtidig kompenserer for den kommende globale vandstandsstigning. Dansk Folkeparti ønsker derfor trykudligningsmoduler boret ned på en 20 km lang strækning ved Søndervig, således at denne metode kan gøres direkte sammenlignelig med tidligere kystbeskyttelsestiltag såsom sandfodring, høfder og bølgebrydere. Dansk Folkeparti finder det ikke betryggende, at Kystdirektoratet forvalter statens midler inden for kystbeskyttelse, samtidig med at Kystdirektoratet selv udfører arbejdet på Vestkysten og fører tilsyn med sig selv. Vi finder fremgangsmåden i strid med god forvaltningsskik og hører gerne, hvad transport- og energiministeren vil gøre i den anledning.

     Jeg kan afslutningsvis oplyse, at jeg selv har besigtiget Vestkysten, og at man ikke behøver være ekspert på kystbeskyttelsesområdet for at se, at høfder og bølgebrydere direkte ødelægger strandene.

Tak til hr. Walter Christophersen. Så er det hr. Poul Andersen som ordfører.

Vores ordfører, som af naturlige årsager ikke kan være til stede her i dag, da jeg er kommet ind i Folketinget igen efter min sygdomsperiode, har stillet en række spørgsmål, hvor han har gjort ministeren opmærksom på, at det måske var en god idé, at netop interesseorganisationer kunne komme til orde, hvis der var nogle ting, som de ikke mente foregik korrekt.
     Nu er det ikke hver dag, at jeg roser ministeren. Det skal heller ikke gå hen og være en hverdagsbegivenhed, men det vil jeg gerne gøre i den her sag, fordi der er blevet lyttet til det, og fordi de to konkrete ændringsforslag, som vi kommer til senere, er en direkte udløber af det. Det vil vi gerne kvittere for.

Hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører.

Ministeren har fremsat ændringsforslag med hensyn til klageberettigede. Dem kan Enhedslisten støtte.
     Enhedslisten har valgt at støtte lovforslaget, men har en række bemærkninger. Enhedslisten mener som udgangspunkt, at det er godt, at kommunerne er med til at foretage kystbeskyttelse, men med kommunalreformen kan man risikere, at den enkelte kommune får færre ressourcer til at klare opgaverne, end amterne har haft indtil nu.
     Forvaltningen af kysterne bliver splittet op mellem flere myndigheder og geografiske enheder, og det giver risiko for uens praksis og mangel på sammenhæng. Faren for, at forvaltningen af kysterne fremover vil tage udgangspunkt i andre interesser end dem, der er foreslået i lovforslagets formål, nemlig lokale erhvervsinteresser, er også større, når kommunerne overtager forvaltningen. Derfor er det meget væsentligt, at lovforslagets formål understreger, at kysten er natur og skal beskyttes som natur.
     Derfor lægger Enhedslisten vægt på transport- og energiministerens besvarelse af spørgsmål 14, hvor det fremgår, at hensynet til landskabets bevarelse, kysternes naturlige dynamik og den rekreative udnyttelse af kysten fortsat vil indgå med væsentlig vægt.
     Det fremgår ligeledes, at Kystdirektoratet har myndighedskompetence, og at ministeren har fuld tillid til, at direktoratet vil sikre en efterlevelse af intentionerne i lovforslaget.
     Kysterne er noget helt unikt, og at vi i Danmark har så lange sammenhængende kyststrækninger og samtidig også mange forskellige typer af kystnatur, gør Danmark til noget særligt.
     Klimaforandringer kan stille Danmark over for helt nye udfordringer, når det gælder investeringer i kystbeskyttelse og sikring af arters muligheder for at vandre langs kyster og kystnære områder, hvis drastiske forandringer sætter ind. En bedre samordning af nationale strategier over for klimaforandringer og beskyttelse af kystområder som natur vil efter Enhedslistens mening kræve, at kystbeskyttelsen bliver en statslig opgave. Det er et tema, som har været drøftet meget indgående, og jeg kan egentlig godt forstå Dansk Folkepartis holdning til den her sag.
     Flere høringssvar har omtalt, at kystbeskyttelsesloven ikke indeholder samme dialog med offentligheden, som andre anlægsarbejder kræver, og at det ikke er tydeligt, i hvilket omfang VVM-bestemmelser gælder for kystarbejder. Dette ligger Enhedslisten stærkt på sinde, og vi hæfter os derfor ved ministerens besvarelse af spørgsmål 16 og 17, idet vi forventer, at Kystdirektoratet tolker skade på miljøet bredt og således også vurderer påvirkninger af kysten og den omgivende natur, når der gennemføres kystbeskyttelse.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Så er det transport- og energiministeren.

Jeg takker for den brede opbakning til lovforslaget, gentaget her under andenbehandlingen i flere af indlæggene, og takker også hr. Poul Andersen for de venlige ord om den ændring, jeg har stillet forslag om gennem ændringsforslag. Jeg synes, det er rigtigt og fornuftigt, at vi får det gjort.

     Så vil jeg gerne sige til hr. Walter Christophersen, hvis saglighed jeg har meget stor respekt for, at der er et punkt, hvor vi indtil videre er uenige. Når jeg siger indtil videre, er det jo, fordi jeg som den første minister overhovedet har lavet en meget håndfast aftale med Skagen Innovationscenter om at udføre et forsøg for at finde ud af:
Virker disse trykrør, eller virker de ikke? Skagen Innovationscenter er enig i, at forsøget skal udføres, og det bliver endda et forsøg, hvor der på en tilsvarende strækning bliver mulighed for at undersøge, hvordan det virker, hvis man bruger den gammeldags metode, altså den vi bruger i dag. Det synes jeg er en meget god ting.
     Jeg tror, det er mellem 15 og 17 mio. kr., vi bruger på forsøget, fordi vi nu én gang for alle vil have at vide, hvad der er bedst. Indtil nu har jeg ikke kendskab til, hvad der foreligger, for det er et forsøg, der først startede for et års tid siden. Men vi vil selvfølgelig følge det meget nøje, og først efter dets afslutning vil vi tage stilling: Virker det, som Skagen Innovationscenter påstår, eller virker det ikke?
     Jeg er glad for, at både Skagen Innovationscenter og det daværende Trafikministerium gik ind i forhandlingerne med et åbent sind. Vi fandt ud af, at vi ville se, om det virker eller ikke virker. Men man er altså midt i forsøget, og før vi får klarhed over, hvad der er opad, og hvad der er nedad, og om det virker eller ikke virker, er der ikke grund til at foretage nogen ændringer. Men jeg vil gerne sige, at jeg synes, Kystdirektoratet arbejder rigtig godt og klarer sine opgaver godt, og det er jo også meget, meget anerkendt, både
i Danmark og i udlandet.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.